Søgefunktion
Forsiden    Bestil foldere    Kontakt    Møder    Forum    Pressemeddelelser    MigræneNyt    Medlemsområde


Hvad er migræne

Vejen gennem behandlersystemet

Nyt fra videnskaben

Triggere

Anfaldsbehandling

Forebyggende behandling

Vi mener

Migrænedagbog

Migræne i historien

Om Migrænikerforbundet

Links

In English

Nyhedsbreve



Læs om migræne på arabisk, somalisk, spansk eller tyrkisk det svenske Migränförbundet's hjemmeside (links findes nederst til venstre på den svenske side).


Kodamid kan specialfremstilles på to apoteker (Glostrup og Skanderborg)

Læs mere her.

Opdateret 25. maj 2010

Migrænikerforbundets nyheder

Slankemiddel med migrænefremkaldende stof

Fødevarestyrelsen advarer mod slankemidlet 'Animal Cuts' som bl.a. kan købes via internettet. Se Fødevarestyrelsens advarsel dateret 26. august 2010.

Advarslen skyldes at en kvinde har fået leverskader efter indtagelsen af slankemidlet. Midlet indeholder en lang række stoffer, blandt andet phenylethylamin, som regnes for at kunne fremkalde migræneanfald hos disponerede.

Husk altid at læse varedeklarationerne på kosttilskud, f.eks. slankeprodukter. Hvis der er noget i produktet, som du ikke er fortrolig med, kan det anbefales at checke om midlet har skadelige virkninger, f.eks. på Fødevarestyrelsens side om kosttilskud.

Opdateret 26. august 2010


Der er stadig kludder i priserne på Sumatriptan - så check prisen inden du henter dine tabletter.

Der er stadig firmaer, som sælger 100 mg Sumatriptan billigere end 50 mg i samme pakningsstørrelse. Det frister til at købe de billigere tabletter med 100 mg, selvom man måske kan klare anfaldene med dem med 50 mg.

Der er også stadig uhyrligt dyre tabletter på markedet med kopimedicin. Det er uforståeligt at det kan betale sig for et firma at markedsføre en Sumatriptan-tablet med 100 mg til 60 kr., når samme tablet fra et andet firma koster en tiendedel af prisen (lige over 6 kr.)

Læs mere her.

Opdateret 17. august 2010


Faste kan give hovedpine og/eller migræne

Muslimernes Ramadan begynder d. 10. august og varer i en måned. I Ramadan-måneden faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. To studier har set på om fasteperioden giver mere migræne og/eller hovedpine.

En helt ny undersøgelse omfattede 32 beduiner med migræne (1). I måneden inden Ramadan i 2009 havde de i gennemsnit 4 migrænedage, og i ramadan-måneden havde de 9 migrænedage.

En lidt ældre undersøgelse fra Kuala Lumpur omfattede 83 ansatte på et hospital (2). Der var 33, som led af hovedpine, og blandt dem fik halvdelen væsentligt mere hovedpine i Ramadanen, sammenlignet med de to forudgående måneder. En ud af tre, som generelt led af hovedpine, fik mindre hovepdine i Ramadanen. Der var 50, som ikke normalt led af hovedpine, og en ud af tre i denne gruppe fik hovedpineanfald i Ramadanen. Hovedpinen var generelt kortvarig (1 - 2 timer) og begyndte oftest i timerne inden fasten blev brudt (dvs. sent på eftermiddagen).

(1) I. Abu-Salameh, Y. Plakht og G. Ifergane, 2010. Migraine exacerbation during Ramadan fasting. Jounal of Headache Pain Jul 22. [Epub ahead of print]. Se også artikel i Jerusalem post.

(2) Nee Kong CHEW, Chong Tin TAN, Heng Thay CHONG, Yau Hoong CHAN, Kuoh Ren CHONG, Hee Hong LAM, Yan Beng NGE og Chek Tung NGO 2001. Ramadan headache. Neurol Journal of Southeast Asia 6, 13 – 17.

Migrænikerforbundet anbefaler at du taler med din læge om evt. behandling, hvis du har mange dage med hovedpine eller migræne i Ramadanen.

Opdateret 10. august 2010


Migræne giver fordoblet risiko for blodpropper

De engelsksprogede nyhedsmedier citerede i begyndelsen af juni en oversigtsartikel i American Journal of Medicine, som sagde, at alle, der har lidt af migræne, har fordoblet risiko for at få en blodprop i hjernen. Mediernes oplysninger stammede især fra en pressemeddelelse fra Reuters.

Læs mere her.

Opdateret 8. juli 2010


Hvad er vigtigst? Hvad man siger, eller hvem man siger det til?

Migrænikerforbundet har valgt ikke at modtage støtte fra medicinalindustrien. Det betyder at vi kan tale patienternes sag i alle anledninger. Men vi har færre midler til store kampagner. Læs mere i 24 Timer fra 11. maj 2010.

Opdateret 11. maj 2010


Migræne med synsforstyrrelser

Ca. 10% af alle migrænikere oplever at de har synsforstyrrelser inden et migræneanfald. De allerfleste oplever at synsforstyrrelserne er ens ppå begge øjne (prøv at lukke først det ene øje, så det andet). Men enkelte migrænikere oplever at de kortvarigt bliver helt eller delvist blinde på det ene øje inden de får typiske migrænesymptomer (ensidig hovedpine, kvalme, ekstra følsomhed over for lyd, lys og dufte, og at smerterne forværres ved fysisk aktivitet). Det kan være øjenmigræne.

Læs mere om øjenmigræne her.

Opdateret 6. maj 2010


Kodamid er forsvundet fra markedet, og billigste Sumatriptan koster fra 3. maj til 16. maj 5,48 kr for 100 mg fra Bluefish og det samme for 50 mg fra Sandoz, som indeholder aspartam i overfladelaget

Kodamid, som er smertestillllende og bruges af nogle migrænikere, er udgået af det danske marked fra 19. april pga. leveringsproblemer.

Priserne på Sumatriptan ændrer sig løbende, men der er stadig både meget dyre og rimeligt billige tabletter på apoteket. Læs mere...

Opdateret 3. maj 2010


Sundhedsstyrelsens specialeplan og migræne

Længere ventetider, længere transport til hospitalet, manglende erfaring på nyt hospital.

Sundhedsstyrelsens specialeplan for neurologi omfatter to højt specialiserede afdelinger til behandling af migræne - Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital, og Hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital. Disse to afdelinger vil kunne tilbyde at behandle 200 - 250 patienter om året med svært behandlelig migræne eller spændingshovedpine, hvor der er brug for en tværfaglig indsats.

Inden patienterne kan komme til de højt specialiserede afdelinger forudsættes de at have været i behandling ½ år eller mere på en afdeling på et af af 7 hospitaler med basisbehandling af migræne (Glostrup Hospital, Hillerød Hospital, Odense Universitetshospital, Esbjerg Sygehus, AUH Århus Sygehus, AUH Aalborg Sygehus, Privathospitalet Valdemar). Her tilbydes diagnostik, behandling og rehabilitering af sværere hovedpinetilstande, hvor funktionsevnen er truet. Der forventes ialt 1000 patienter om året på basisafdelingerne.

Der er desuden ca. 43 speciallæger med speciale i neurolgi spredt over landet.

Migrænikerforbundet bemærker, at Specialeplanen er en styrkelse af behandlingsmulighederne for de hårdest ramte migrænikere bosat i Jylland.

I 2008 blev der optaget 1.087 patienter alene på Dansk Hovedpinecenter i Glostrup. Det må derfor forudses, at kapaciteten går betydeligt ned med den nye specialeplan, og at ventetiderne på basisafdelingerne vil blive væsentlig.

Basisbehandlingen tilbydes i alle regioner. For mange migrænikere vil vejen til en hospitalsafdeling dog være betydeligt længere end tidligere.

Endelig er basisbehandlingen i Region Sjælland placeret på et privathospital, som etablerede en hovedpineklinik i december 2009. Migrænikerforbundet er bekymret over den manglende erfaring i migrænebehandling på dette behandlingssted.

Opdateret 6. marts 2010


Se tidligere nyheder


Bliv medlem »

Medlemsområdet » med bl.a. MigræneNyt

MigræneNyt udkommer i februar, maj, august og november. Bliv medlem og få bladet sendt, så du altid er informeret om den seneste udvikling mht. behandling af migræne.

Medlemmer kan også læse de seneste års MigræneNyt på skærmen.

Medlemsskab af Migrænikerforbundet koster:

  • 195 kr. om året for personligt medlemskab
  • 290 kr. om året for familiemedlemskab (ét MigræneNyt, alle på postadressen har stemmeret)
  •  90 kr. om året for unge under 25 år.

    Adresse:

    Migrænikerforbundet
    Postboks 115
    DK-2610 Rødovre
    Denmark

    Tlf. 70 22 01 31
    Giro 440 7652 (se vejledning i betaling via netbank)
    e-mail til Migrænikerforbundets sekretariat

    Bestyrelse »
    Vedtægter »
    Sponsorregler »
    Regnskab for 2009 », 2008 », 2007 », 2006 », 2005 », 2004 »

    Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.

    Opdateret 15. juni 2010