Med jævne mellemrum rapporterer pressen om at migrænikere har tendens til at få en depression. Lige nu kører emnet i en række andre lande (se f.eks. pressemeddelelsen fra Reuters 24.november 2011), så mon ikke 'nyheden' også rammer de danske medier.
Nyheden har formentlig et seriøst formål, at sælge antidepressiv medicin.
Denne gang er nyheden at forskere fra Canada har kikket på 15.000 voksne canadier, og har fundet, at blandt migrænikere er sandsynligheden for også at have en depression op til den dobbelte af befolkningens i gennemsnit. Vi har hørt historien før (fra andre forskere), men det bliver den ikke mere troværdig af.
De 15.000 canadiere blev kontaktet per telefon, og spurgt om de havde fået diagnosen migræne. De var også kontaktet et år forud for denne undersøgelse, og begge gange blev de stillet 14 spørgsmål som havde til formål at afsløre, om de havde haft en alvorlig depression i det forgangne år. Denne serie spørgsmål kaldes CIDI-SF (Composite International Diagnostic Interview, Short Form), og anvendes bl.a. af WHO, som indikator på befolkningers psykiske sundhed.
Spørgsmålene er (i let forkortet udgave):
- Mener du at du har haft en alvorlig sygdom, som lægerne ikke kunne identificere?
- Har du været så rastløs, at du ikke kunne sidde stille?
- Har du følt dig mere træt og uden energi, selvom du ikke havde arbejdet hårdt?
- Har du haft problemer med at sove?
- Har du haft besvær med at koncentrere dig om noget du kan lide, f.eks. dit arbejde, at læse avisen, eller se fjernsyn?
- Har du følt dig nedtrykt og uden værdi?
- Har du følt at dit liv ikke er værd at leve?
- Har du følt dig skyldig eller har fortrudt noget du har gjort?
- Har du følt at der ikke var noget håb for din fremtid?
- Har du tabt 5 kg uden at gøre end indsats for det?
- Har du taget 5 kg på uden grund?
- Har du været trist og nedtrykt?
- Har du mistet lysten til dine hobbyer, dit arbejde, havearbejde, lege med børn eller andet, som du normalt synes er skønt?
- Har du tænkt meget over døden?
Svaret er ja, hvis man har haft disse oplevelser i det meste af dagen, de fleste dage i 2 sammenhængende uger.
Svarer man ja til at have haft en ikke-definerbar sygdom og/eller en periode hvor alt var glædesløst og håbløst, er man allerede næsten kvalificeret til diagnosen 'alvorlig depression'. Et par yderligere ja-svar, og depressionen er klar.
Denne form for undersøgelse er bl.a. kritiseret af psykologer for at overvurdere antallet af personer med depression. For lægpersoner er dette ikke underligt, for vi har nok alle perioder med kærestesorger, dødsfald i familien og andre omkalfatringer, som gør at vi svarer ja til nogle af spørgsmålene. Migrænikere, som har haft problemer med at få diagnosen listet ud af deres læge, har selvfølgelig også nok svaret ja til det første spørgsmål, og er dermed godt på vej til diagnosen som depressive.
Den canadiske undersøgelse var lidt mere selektiv end WHO og udstedte kun depressions-diagnosen, hvis deltagerne var kvalificerede til diagnosen ud fra spørgsmålene med et års mellemrum.
Migrænikerforbundet er kritisk overfor at give diagnoser om alvorlige depressioner ud fra spørgeskemaer, hvor man, ved ganske få 'forkerte' svar, klassificeres som depressiv.
Foruden ovennævnte problemer hos lægen med at få migrænen anerkendt, vil migrænikere ofte have problemer med at sove (pga. smerter), føle at livet ikke er ret meget værd (mens vi har migræne), at vi mangler energi (efter anfaldene), at det er svært at koncentrere sig om ret meget (når man har migræne), og migrænen udelukker måske mange af vores fremtidsdrømme fra at gå i opfyldelse, så fremtiden er ikke lys og lykkelig. Forebyggende medicin giver vægt-ændringer, og vi dyrker ikke hobbier og andet sjovt, hvis tiden uden migræne er knap og jobbet helst ikke skal mistes.
Den canadiske undersøgelse blev gennemført via telefonen. Dvs. man fik ikke mulighed for at tænke sig om ret meget. Så kan det være svært at holde hovedet koldt, og huske på at følgevirkningerne fra migrænen (tidsknaphed, træthed, skyldfølelse, søvnproblemer) ikke har noget med en depression at gøre.
Videnskab kan bruges til meget - men skal ikke bruges til at pådutte migrænikere yderligere diagnoser, hvis de reelt er følger af migrænen.
| < Forrige | Næste > |
|---|
< Tilbage
