Søgefunktion
Forsiden    Bestil foldere    Kontakt    Møder    Forum    Pressemeddelelser    MigræneNyt    Medlemsområde


Hvad er migræne

Vejen gennem behandlersystemet

Nyt fra videnskaben

Triggere

Anfaldsbehandling

Forebyggende behandling

Vi mener

Migrænedagbog

Migræne i historien

Om Migrænikerforbundet

Links

In English

Se nyhederForsiden

« TILBAGE

Nyhedsarkiv

Faste kan give hovedpine og/eller migræne 10. august 2010
Migræne giver fordoblet risiko for blodpropper 8. juli 2010
Hvad er vigtigst? Hvad man siger, eller hvem man siger det til? 11. maj 2010
Migræne med synsforstyrrelser 6. maj 2010
Kodamid er forsvundet fra markedet 19. april 2010
Sundhedsstyrelsens specialeplan 2010 og migræne 6. marts 2010
Panodil/Pinex/Pamol/Paratabs på recept 14. december 2009
Får du to pakker med 6 tabletter istedet for en med 12? 27. november 2009
Hvis du betaler mere end 10 kr. for en Sumatriptan-tablet inden tilskud, bør du snakke alvorligt med apoteket 14. november 2009
Gabapentin som forebyggende mod migræne bygger på snyd 12. november 2009
Aspartam i de billigste Sumatriptan-tabletter 7. november 2009
Anne Bülow-Olsens præsentation ved Åbent hus på Dansk Hovedpine Center 31. oktober 2009 2. november 2009
Det er stadig svært at gennemskue markedet for Sumatriptan 20. oktober 2009
Migrænikerforbundet har klaget til Sundhedsministeren over Lægemiddelstyrelsens afgørelse 27. juli 2009
Aspartam i migrænemedicin - Lægemiddelstyrelsen ser det ikke som et problem 14. juli 2009
Hjerneskader hyppigere hos ældre kvinder som har haft migræne omkring 50-års alderen 27. juni 2009
Man kan bede sin læge om at søge om 'enkelttilskud' til Migea 7. juni 2009
Hverken pakningsstørrelsen eller tabletternes aktive indhold er afgørende for prisen 3. juni 2009
Atacand mister sit tilskud 13. juli 2009 5. maj 2009
Får man migræne når det er varmt? 10. marts 2009
Mobiltelefoner er praktiske for migrænikere 10. februar 2009
Billigste 50 mg Sumatriptan indeholder aspartam, som kan udløse migræne! 20. januar 2009
El-sparepærer flimrer ikke længere 18. januar 2009
Sundhedsstyrelsen anbefaler aspirin som første tilbud til migrænikere 25. november 2008
Migrænikere har ret til behandling i andre EU-lande 28. oktober 2008
Migea Rapid er på markedet 20. oktober 2008
Samvirke.dk samler på bivirkninger – fortæl om dine bivirkninger 2. oktober 2008
Migea kommer tilbage på markedet i november 25. september 2008
Den billigste medicin er ikke altid egnet 11. september 2008
Topimax, mens du er gravid, kan give baby misdannelser 24. juli 2008
Medicin der forbliver længe i kroppen - nok ikke en snild løsning 17. juli 2008
Light sodavand er ikke godt for migrænikere - aspartam giver migræne 23. maj 2008
Migard - en ny triptan 21. april 2008
Depression og migræne - pas på hos lægen! 11. marts 2008
Kun få får førtidspension pga migræne 13. februar 2008
En God sag/Det gode program støtter Migrænikerforbundet 15. januar 2008
Migræne giver tykkere hjernebark 23. november 2007
NASA-forskning hjælper migrænikere 6. november 2007
Prisen på medicin i EU varierer fra land til land 8. oktober 2007
Migrænikerforbundet på Sundhedsdag i Roskilde 25. august 2007
Medicinkombinationer - et godt initiativ, som kan blive endnu bedre 1. juli 2007
Nu falder prisen på den næste triptan 21. maj 2007
Migræne, hjerneskader og ilt hos mus og migrænikere med aura 9. maj 2007
Kopipiller reducerer udgifterne til migrænemedicin 7. maj 2007
Varedeklaration på læger 13. april 2007
Migræne og hyppig hovedpine bliver mere almindelig 13. marts 2007
Sundhedsministeren er enig med Migrænikerforbundet i at en kort afgiftningsperiode er lige så effektiv som 8 uger uden anfaldsmedicin 8. marts 2007
Løkkes aftale om medicinpriser 18. december 2006
Abort og brug af smertestillende håndkøbsmedicin 15. november 2006
Migrænikerforbundet ønsker udenlandske eksperters vurdering af afgiftning efter overforbrug af triptaner 9. oktober 2006
Hovedpineklinik for børn og unge på Glostrup Amtssygehus 5. oktober 2006
Sport, triptan og COX2-hæmmere og/eller NSAID kan være en rigtig uheldig kombination 26. september 2006


Faste kan give hovedpine og/eller migræne Muslimernes Ramadan begynder d. 10. august og varer i en måned. I Ramadan-måneden faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. To studier har set på om fasteperioden giver mere migræne og/eller hovedpine.

En helt ny undersøgelse omfattede 32 beduiner med migræne (1). I måneden inden Ramadan i 2009 havde de i gennemsnit 4 migrænedage, og i ramadan-måneden havde de 9 migrænedage.

En lidt ældre undersøgelse fra Kuala Lumpur omfattede 83 ansatte på et hospital (2). Der var 33, som led af hovedpine, og blandt dem fik halvdelen væsentligt mere hovedpine i Ramadanen, sammenlignet med de to forudgående måneder. En ud af tre, som generelt led af hovedpine, fik mindre hovepdine i Ramadanen. Der var 50, som ikke normalt led af hovedpine, og en ud af tre i denne gruppe fik hovedpineanfald i Ramadanen. Hovedpinen var generelt kortvarig (1 - 2 timer) og begyndte oftest i timerne inden fasten blev brudt (dvs. sent på eftermiddagen).

(1) I. Abu-Salameh, Y. Plakht og G. Ifergane, 2010. Migraine exacerbation during Ramadan fasting. Jounal of Headache Pain Jul 22. [Epub ahead of print]. Se også artikel i Jerusalem post.

(2) Nee Kong CHEW, Chong Tin TAN, Heng Thay CHONG, Yau Hoong CHAN, Kuoh Ren CHONG, Hee Hong LAM, Yan Beng NGE og Chek Tung NGO 2001. Ramadan headache. Neurol Journal of Southeast Asia 6, 13 – 17.

Migrænikerforbundet anbefaler at du taler med din læge om evt. behandling, hvis du har mange dage med hovedpine eller migræne i Ramadanen.

Opdateret 10. august 2010

Til toppen


Migræne giver fordoblet risiko for blodpropper De engelsksprogede nyhedsmedier citerede i begyndelsen af juni en oversigtsartikel i American Journal of Medicine, som sagde, at alle, der har lidt af migræne, har fordoblet risiko for at få en blodprop i hjernen. Mediernes oplysninger stammede især fra en pressemeddelelse fra Reuters.

Læs mere her.

Opdateret 8. juli 2010

Til toppen


Hvad er vigtigst? Hvad man siger, eller hvem man siger det til? Migrænikerforbundet har valgt ikke at modtage støtte fra medicinalindustrien. Det betyder at vi kan tale patienternes sag i alle anledninger. Men vi har færre midler til store kampagner. Læs mere i 24 Timer fra 11. maj 2010.

Opdateret 11. maj 2010

Til toppen


Migræne med synsforstyrrelser Ca. 10% af alle migrænikere oplever at de har synsforstyrrelser inden et migræneanfald. De allerfleste oplever at synsforstyrrelserne er ens ppå begge øjne (prøv at lukke først det ene øje, så det andet). Men enkelte migrænikere oplever at de kortvarigt bliver helt eller delvist blinde på det ene øje inden de får typiske migrænesymptomer (ensidig hovedpine, kvalme, ekstra følsomhed over for lyd, lys og dufte, og at smerterne forværres ved fysisk aktivitet). Det kan være øjenmigræne.

Læs mere om øjenmigræne her.

Opdateret 6. maj 2010

Til toppen


Kodamid er forsvundet fra markedet

Kodamid, som er smertestillllende og bruges af nogle migrænikere, er udgået af det danske marked fra 19. april pga. leveringsproblemer. Producenten (Nycomed) oplyser: "Vi bliver nødt til at finde en ny leverandør til én af råvarerne. Det kommer til at vare mindst ½ år før vi kan markedsføre produktet igen, da godkendelse af en ny leverandør kræver produktion af produkt med ny råvare, stabilitetsdokumentation for produktet samt Lægemiddelstyrelsens godkendelse."

Kodamid indeholder 9,6 mg codeinphosphathemihydrat, 50 mg caffein, 150 mg propyphenazon, 250 mg salicylamide og magnesiumhydroxid, tungt svarende til 80 mg magnesiumoxid. Se Lægemiddelstyrelsens produktresume

Tal med lægen om hvad du kan vælge istedet, hvis du er vant til at tage Kodamid.

Opdateret 19. april 2010

Til toppen


Sundhedsstyrelsens specialeplan 2010 og migræne

Længere ventetider, længere transport til hospitalet, manglende erfaring på nyt hospital.

Sundhedsstyrelsens specialeplan for neurologi omfatter to højt specialiserede afdelinger til behandling af migræne - Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital, og Hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital. Disse to afdelinger vil kunne tilbyde at behandle 200 - 250 patienter om året med svært behandlelig migræne eller spændingshovedpine, hvor der er brug for en tværfaglig indsats.

Inden patienterne kan komme til de højt specialiserede afdelinger forudsættes de at have været i behandling ½ år eller mere på en afdeling på et af af 7 hospitaler med basisbehandling af migræne (Glostrup Hospital, Hillerød Hospital, Odense Universitetshospital, Esbjerg Sygehus, AUH Århus Sygehus, AUH Aalborg Sygehus, Privathospitalet Valdemar). Her tilbydes diagnostik, behandling og rehabilitering af sværere hovedpinetilstande, hvor funktionsevnen er truet. Der forventes ialt 1000 patienter om året på basisafdelingerne.

Der er desuden ca. 43 speciallæger med speciale i neurolgi spredt over landet.

Migrænikerforbundet bemærker, at Specialeplanen er en styrkelse af behandlingsmulighederne for de hårdest ramte migrænikere bosat i Jylland.

I 2008 blev der optaget 1.087 patienter alene på Dansk Hovedpinecenter i Glostrup. Det må derfor forudses, at kapaciteten går betydeligt ned med den nye specialeplan, og at ventetiderne på basisafdelingerne vil blive væsentlig.

Basisbehandlingen tilbydes i alle regioner. For mange migrænikere vil vejen til en hospitalsafdeling dog være betydeligt længere end tidligere.

Endelig er basisbehandlingen i Region Sjælland placeret på et privathospital, som etablerede en hovedpineklinik i december 2009. Migrænikerforbundet er bekymret over den manglende erfaring i migrænebehandling på dette behandlingssted.

Opdateret 6. marts 2010

Til toppen


Panodil/Pinex/Pamol/Paratabs på recept

Migrænikere tager mange smertestillende tabletter, og nogle migrænikere bruger Panodil, Pinex, Pamol eller Paratabs (omtales også som Paracetamol eller Acetaminophen). Det er billigt, let tilgængeligt, og virker fint ved milde anfald.

Men Panodil og de andre tabletter med paracetamol er ikke ufarlig. Den anbefalede maksimale dosis er 4 g i døgnet for en voksen. Det er det samme som 8 tabletter med 500 mg. Der er også tabletter med 1 g Paracetamol på markedet, så læs omhyggeligt på pakken, inden du tager tabletterne!

Hvis man tager den dobbelte dosis (dvs. ca. 8 g) er der sandsynlighed for at man får varige skader i leveren, for den kan ikke klare nedbrydningen af det aktive stof i pillerne og levercellerne dør. Forskellen mellem den anbefalede dosis og det, der giver skader er lille. Derfor er der grund til at være forsigtig med denne type medicin.

Skaderne kommer først til udtryk efter 10 - 20 timer, og kommer til udtryk som kvalme, gulsot og ømhed i højre side af maveregionen (ud for leveren). Når symptomerne er kommet, er det allerede vanskeligt at give modgift.

Migræneanfald kan være voldsomme, og man kan, mens anfaldet står på, have et stærkt ønske om at få bare en smule lindring, f.eks. ved at tage nogle ekstra smertestillende tabletter.

Derfor finder Migrænikerforbundet at det er bedst, om Panodil/Pinex/Pamol/Paratabs kommer på recept. Så får den enkelte migræniker mulighed for en snak med lægen om risikoen ved denne type medicin.

Opdateret 14. december 2009

Til toppen


Hvis du betaler mere end 10 kr. for en Sumatriptan-tablet inden tilskud, bør du snakke alvorligt med apoteket

Se dig godt for inden du henter dine Sumatriptaner. Priserne er uhyre vanskelige at gennemskue. Hvis du har fået en recept på 12 tabletter, og får udleveret to pakninger med 6 i hver, kan denne løsning være betydeligt dyrere end en enkelt pakning med 12. Følg også den seneste udvikling i pris og forbrug af triptaner her.

Migrænikerforbundet har derfor skrevet til Lægemiddelstyrelsen og bedt om at få ændret vejledningen til apotekerne, så vi kan være sikre på at få den billigste løsning.

Opdateret 14. december 2009

Til toppen


Får du to pakker med 6 tabletter istedet for en med 12?

Husk også at checke om du får to pakker med seks tabletter istedet for en pakke med 12 - det er betydeligt dyrere at få 2 x 6!

Apoteket har pligt til at fortælle dig, hvis det er billigere at få to mindre pakninger end en enkelt med flere piller. Det hedder 'Apotekets informationspligt'.

Vi mener dette også bør gælde i dette tilfælde, hvor den større pakning er billigere.

Migrænikerforbundet har skrevet til Lægemiddelstyrelsen og bedt om at vejledningen til apotekerne bliver ændret, så det ikke i fremtiden sker at migrænikere (eller andre) får udleveret dyrere medicin end nødvendigt ud fra substitution og pakningsstørrelser.

Opdateret 27. november 2009

Til toppen


Gabapentin som forebyggende mod migræne bygger på snyd

En gennemgang af medicinalformaet Pfizers interne resultater har vist, at der ikke er overensstemmelse mellem de oprindelige resultater og det, der er publiceret i de lægevidenskabelige tidsskrifter om virkningen af epilepsimidlet Gabapentin. Gabapentin har været brugt som et af mange forebyggende midler mod migræne.

Snak med lægen om din medicin, hvis du tager Gabapentin som forebyggende mod migræne.

Læs mere her (pressemeddelelse fra Associated Press, 11. november 2009, på engelsk).

Opdateret 12. november 2009

Til toppen


ADVARSEL

Aspartam i de billigste Sumatriptan-tabletter

Prissætningen for Sumatriptan 50 mg er i denne 14-dages periode (2. november - 15. november) sådan, at de billigste tabletter indeholder aspartam.

Du skal selv gøre opmærksom på at du vil have et andet mærke end Sandoz (de billigste, 8,20 kr for 50 mg i en 12-stk. pakning), hvis du vil undgå at få udleveret de aspartamholdige tabletter.

Læs mere her.

Opdateret 12. november 2009

Til toppen


Anne Bülow-Olsens præsentation ved Åbent hus på Dansk Hovedpine Center 31. oktober 2009

Anne Bülow-Olsen, formand for MigrænikerforbundetSe formandens præsentation af Migrænikerforbundets vigtigste resultater i de seneste ca. 10 år (Powerpoint præsentation, slides på engelsk, 30 MB), eller se slides oversat til dansk. Præsentationen ses bedst ved fuld skærm (tryk evt. skift F5). Der er dansk tale til præsentationen.

De vigtigste resultater er:

  • velinformerede danske migrænikere
  • åbenhed om hvem der sponsorer læger og patientforeninger
  • verdens laveste pris på Sumatriptan og
  • udbredt kendskab til at fødevarer kan udløse migræne.
  • Vi arbejder stadig på:

  • en kortere medicinfri periode i forbindelse med afgiftning efter medicininduceret hovedpine og
  • fjernelse af aspartam fra migrænemedicin.

    Opdateret 31. oktober 2009

    Til toppen


    Det er stadig svært at gennemskue markedet for Sumatriptan

    Køber du Sumatriptan i 6 eller 18-stk pakninger? Så betaler du betydelig overpris. Følg også den seneste udvikling i pris og forbrug af triptaner her.

    Opdateret 20. oktober 2009

    Til toppen


    Migrænikerforbundet har klaget til Sundhedsministeren over Lægemiddelstyrelsens afgørelse

    Migrænikerforbundet har klaget til Sundhedsministeren over Lægemmiddelstyrelsens sagsbehandling, som bygger på producenternes oplysninger om aspartam, og selvfølgelig også over afgørelsen om at de ikke finder der er grund til at fjerne aspartam i migrænemedicin. Læs Migrænikerforbundets brev til Sundhedsministeren her.

    Se hele sagsforløbet her.

    Opdateret 27. juli 2009

    Til toppen


    Aspartam i migrænemedicin - Lægemiddelstyrelsen ser det ikke som et problem

    Migrænikerforbundet har spurgt Lægemiddelstyrelsen om de mener det er rimeligt at have aspartam i migrænemedicin, og om de vil oplyse hvor meget aspartam der er i tabletterne. Lægemiddelstyrelsen har spurgt producenterne om de mener aspartam er et problem for migrænikere.

    Læs mere om hvad Migrænikerforbundet mener her.

    Opdateret 14. juli 2009

    Til toppen


    Hjerneskader hyppigere hos ældre kvinder som har haft migræne omkring 50-års alderen

    Mere end 4000 islændinge blev spurgte i 1967 om de havde migræne, og om de havde aura. De samme islændinge blev kontaktet i 2002 - 2006, og tilbudt en hjernescanning. Det viste sig at kvinder, som havde oplevet et eller flere aurasymptomer, havde en næsten fordoblet risiko for at udvikle små hjerneskader, sammenlignet med ikke-migrænikere.

    Den islandske befolkningsgruppe rummede uventet mange aura-migrænikere. Normalt forventer man at ca. 10% af migrænikerne har aura, men i denne gruppe havde ca. 60% af de kvindelige mirgænikere aura.

    Forskerne peger på at definitionen på aura i 1967 var bredere end idag. Konklusionen, at kvinder med migræne med aura har øget risiko for at udvikle små hjerneskader, kan derfor udstrækkes til også at omfatte en del kvindelige migrænikere, som havde migræne uden aura omkring 50års alderen.

    Læs den korte udgave (på engelsk) af den oprindelige artikel eller en pressemeddelelse (på engelsk) i Modern Medicine.

    Opdateret 27. juni 2009

    Til toppen


    Man kan bede sin læge om at søge om 'enkelttilskud' til Migea

    Da Migea kom tilbage på markedet i november 2008, var prisen øget væsentligt, og midlet er stadig betydeligt dyrere end andre midler, som det kan sammenlignes med. Derfor besluttede Lægemiddelstyrelsen, at det generelle tilskud skulle fjernes fra Migea.

    Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at der som hovedregel vil blive bevilget enkelttilskud (dvs. tilskud til den enkelte patient) til Migea for de migrænikere, som ikke opnår tilstrækkelig effekt af andre hurtigtvirkende NSAID.

    Læs Lægemiddelstyrelsens brev til Migrænikerforbundet her.

    Opdateret 7. juni 2009

    Til toppen


    Hverken pakningsstørrelsen eller tabletternes aktive indhold er afgørende for prisen

    Priserne for Sumatriptan ændrer sig voldsomt for tiden. Og tabletter med 100 mg kan være billigere end dem med 50 mg - og tabletter i små pakninger kan være billigere end dem i større pakninger. Kort sagt: der er kaos i priserne.

    Der er stadig 5 firmaer, som sælger 100 mg Sumatriptan billigere end deres egne 50 mg tabletter. Læs mere her.

    Opdateret 3. juni 2009

    Til toppen


    Atacand mister sit tilskud 13. juli 2009

    En del migrænikere har prøvet mange forskellige forebyggende midler med ringe eller dårlig effekt, og er endt med at tage Atacand, som giver dem en god forebyggende virkning. Nu finder Lægemiddelstyrelsen, at der skal spares på udgifterne til blodtryksregulerende medicin, og tilskuddet bliver fra 13. juli 2009 fjernet fra de dyreste mærker.

    Hensigten er at flytte forbruget til billigere typer medicin.

    Atacand hører til den dyre gruppe. Hvis du får Atacand som forebyggende mod migræne kan lægen skrive 'Tilskud' på recepten, hvis du og lægen er enige om at dette middel ikke kan erstattes af et billigere. Læs mere på Lægemiddelstyrelsens info-side om Ændring i tilskud til visse hjerte-kar lægemidler.

    Opdateret 5. maj 2009

    Til toppen


    Får man migræne når det er varmt?

    Det britiske BBC news omtaler 10. marts 2009, at der er ca. 7,5% flere, der får migræne, for hver gang temperaturen stiger med 5 grader.

    BBC's historie bygger på antallet henvendelser på en amerikansk skadestue med migræne og/eller hovedpine på dagene efter en varm dag. Stigningen, som omtales, er derfor ikke de 'almindelige' migræneanfald, men personer, som havde det så dårligt, at de havde behov for akut lægehjælp.

    Migrænikerforbundet anbefaler at man drikker rigeligt med vand, når det er varmt. En rigelig vandindtagelse nedsætter antallet af migrænedage, uanset vejret (læs mere her). Og det er velkendt, at vandmangel kan udløse hovedpine.

    Læs mere om vejret og migræne. Du kan også læse hele BBC's historie og en kort udgave af den oprindelige videnskabelige artikel i tidsskriftet Neurology.

    Opdateret 10. marts 2009

    Til toppen


    Mobiltelefoner er praktiske for migrænikere

    COSMO's undersøgelse for Kræftens bekæmpelse af effekten af at tale i mobiltelefoner (bl.a. omtalt i Berlingske Tidende 9. februar) viser at folk, som købte en mobiltelefon i perioden 1982 - 95, kom på hospitalet pga. migræne eller svimmelhed lidt oftere end andre.

    Migrænikere har god brug for en mobiltelefon, og mange migrænikere har formentlig investeret i sådan en for mange år siden. Den er f.eks. snild til at ringe efter en pårørende eller en taxa, hvis et anfald kommer på et ubelejligt sted eller tidspunkt. Et migræneanfald giver en voldsom hovedpine, lys, lyde og dufte bliver ubehagelige, og ofte kaster man op. Det kan derfor være svært selv at køre bil med et migræneanfald, og offentlige transportmidler opleves som særdeles ubehagelige.

    Som i så mange andre tilfælde, er en statistisk sammenhæng ikke det samme som en årsagsforklaring.

    Vi håber COSMO vil få mulighed for at undersøge, om der var uventet mange migrænikere blandt dem, der købte mobiltelefoner i perioden 1982 - 95.

    Læs hele undersøgelsen her (på engelsk).

    Opdateret 10. februar 2009

    Til toppen


    Billigste 50 mg Sumatriptan indeholder aspartam, som kan udløse migræne!

    En recept på 50 mg Sumatriptan udløser på apoteket den billigste pakning - og for tiden er det Sumatriptan fra Sandoz, både for 6 og 12 tabletter. Disse tabletter indeholder sødemidlet aspartam, som menes at kunne udløse migræne hos nogle migrænikere. Da tabletterne sluges hele, kan er det svært at se, hvorfor sødemidlet er tilsat.

    Læs mere om priser og aspartamindhold i triptaner.

    Opdateret 20. januar 2009

    Til toppen


    El-sparepærer flimrer ikke længere

    EU har besluttet at de velkendte glødepærer skal forsvinde, og vi skal bruge de mere miljø-rigtige sparepærer eller LED-lys. Glødepærerne forsvinder gradvist fra butikkernes hylder fra sommeren 2009 til engang i 2012.

    Nogle migrænikere reagerer på lysstofrørs blinken i ældre armaturer. De flimrer med samme frekvens som strømmen i ledningerne (50 gange per sekund). El-sparepærerne er lysstofrør som er bøjede, og som kan sættes i de normale fatninger med skruegevind. En del patientforeninger f.eks. i Storbritanien advaret mod sparepærerne, dels pga. flimmer, men også fordi de mener lysets farvesammensætning kan give migræne.

    Elsparefonden (som er nedsat af klima- og energiministeren og har til formål at fremme elbesparelser i husholdningerne og det offentlige) oplyser via en mail, at de ældste sparepærer flimrede 100 gange hvert sekund, ligesom de ældre typer af lysstofrør. Men i de nyere typer pærer med A-mærket er der en HF-forkobling (en højfrekvent forkobling), som gør, at pæren flimrer 50.000 gang i sekundet - dvs. vi kan ikke opfatte svingningerne.

    De ældste sparepærer, som flimrede, vejede omkring 300 g. så de er lette at genkende.

    Migrænikerforbundet har ikke kunnet finde videnskabelige undersøgelser om en sammenhæng mellem lysets farve og migræne.

    Læs mere om højfrekvente belysningsanlæg (dvs. lysstofrør incl. el-sparepærer).

    Opdateret 18. januar 2009

    Til toppen


    Sundhedsstyrelsen anbefaler aspirin som første tilbud til migrænikere

    Det er konklusionen i en rapport fra Sundhedsstyrelsen (se hele rapporten her). Rapporten bygger især på en canadisk undersøgelse, som ser på både den økonomiske og den smertestillende effekt. Den canadiske rapport anbefaler en triptan som førstevalget ved et akut migrænetilfælde. Den danske rapport anbefaler at man tager aspirin som førstevalg, og hvis dette ikke er tilstrækkeligt, anbefaler den danske rapport en triptan, primært Sumatriptan pga. den lave pris.

    En del af rapporten handler om teenagere. Konklusionen er, at teenagere stort set får den samme effekt af et par aspiriner som af en triptan - specielt fordi placeboeffekten er større blandt teenagere end blandt voksne (formentlig fordi anfaldene er mere kortvarige hos teenagerne).

    Den danske rapport understreger endelig, at det er vigtigt at tilpasse medicinen til den enkelte migrænikers behov og ønsker. Rapporten peger dog på, at den store prisforskel mellem Sumatriptan og de andre triptaner bør føre til at man overvejer om et skift til en af de andre triptaner er pengene værd.

    Migrænikerforbundet finder det positivt at det danske valg af første tilbud af smertestillende middel er aspirin frem for f.eks. en af de nyere Cox 2 hæmmere. Cox 2 hæmmerne rofecoxib (f.eks. Vioxx, som nu er trukket tilbage fra det danske marked) og celecoxib (f.eks. Celebra) har i en stor ny dansk undersøgelse øget dødeligheden blandt raske personer til det dobbelte pga. blodpropper i hjertet. Se Institut for Rationel farmakoterapi's advarsel om Cox 2 hæmmere her .

    Opdateret 25. november 2008

    Til toppen


    Migrænikere har ret til behandling i andre EU-lande

    Men vi ved ikke om migrænebehandlingen i et andet EU-land skal godkendes af det danske system for at vi kan få tilskud, fordi der er forskel på behandling på et sygehus og i en klinik.

    Læs mere her.

    Opdateret 28. oktober 2008

    Til toppen


    Migea Rapid er på markedet

    Så kan vi atter få Migea på de danske apoteker. Men kun i formuleringen Migea Rapid og prisen er mere end fordoblet sammenlignet med priserne inden produktet forsvandt fra det danske marked for lidt over ½ år siden. Migea Rapid bruges som anfadsbehandling mod migræne, men forebyggende behandling nævnes ikke på indlægssedlen.

    Læs mere om Migea her.

    Opdateret 20. oktober 2008

    Til toppen


    Samvirke.dk samler på bivirkninger – fortæl om dine bivirkninger

    samvirke.dk kan du den næste måned (dvs. indtil slutningen af oktober 2008) læse og skrive om de bivirkninger, du har oplevet med medicin. Både håndkøbsmedicin og den, du har fået på recept. Når måneden er gået, samler journalisterne på Samvirke resultaterne sammen og afleverer dem til eksperter i Lægemiddelstyrelsen.

    Halvdelen af alle danskere har oplevet bivirkninger, men Lægemiddelstyrelsen modtager yderst få indberetninger om bivirkninger.

    Gå direkte til bivirknings-siden og fortæl om dine bivirkninger på Samvirkes hjemmeside (der er links lige under manden i pyjamas).

    Opdateret 2. oktober 2008

    Til toppen


    Migea kommer tilbage på markedet i november

    Det er seneste besked fra firmaet Sandoz, som producerer tabletterne.

    Tilbagetrækningen i marts 2008 skyldes at produktionen er flyttet fra en fabrik til en anden. Det betyder, at Lægemiddelstyrelsen skal godkende produktionsforholdene i den 'nye' fabrik før tabletterne kan sælges, så vi kan være sikre på at få medicin, som er præcis som den skal være.

    Opdateret 25. september 2008

    Til toppen


    Den billigste medicin er ikke altid egnet

    Politiken og Dagens Medicin har omtalt i begyndelsen af september 2008, at Lægemiddelstyrelsen vil lægge et program på alle lægers computere, så det billigste produkt automatisk popper op på skærmen.

    Det er prisværdigt at spare udgifter til medicin, men spareiveren må ikke medføre, at patienterne får en medicin, som ikke lige passer til deres genetiske sammensætning eller (fra)valg af mulige bivirkninger.

    Der er 7 forskellige triptaner (anfaldsmedicin mod migræne) på det danske marked, og de virker hver for sig på ca. 70% af migrænikerne. Vi ved ikke præcis hvad der er årsagen til den manglende virkning på knapt hver tredie, men ofte viser det sig, at en af de andre triptaner virker fint.

    Det vil være menneskeligt uheldigt og økonomisk uansvarligt, hvis de ca. 30%, som ikke får virkning af den billigste triptan, af såkaldte sparehensyn skal udelukkes fra at få en triptan, som de har gavn af, og dermed får øgede sygedage og masser af smerter og ubehag.

    Læs mere om forskellene på de 7 triptaner her.

    Opdateret 11. september 2008

    Til toppen


    Topimax, mens du er gravid, kan give baby misdannelser

    En helt ny foreløbig undersøgelse med 203 epileptikere viser at der er øget risiko for at få børn med misdannelser, hvis man tager Topimax, mens man er gravid. Epileptikere tager dobbelt så meget eller mere Topimax om dagen som det normale som forebyggende mod migræne (200 - 400 mg/dag mod epilepsi, 100 mg/dag som forebyggende mod migræne).

    Resultaterne er fra en oversigt over 203 graviditeter, hvor epileptikere havde taget Topimax i hele eller kun i en del af graviditeten. Nogle af kvinderne tog også andre midler mod deres epilepsi.

    Af de 203 graviditeter blev 178 fuldført, og der var 18 spontane aborter. Normalt ville man forvente ca. 2% spontane aborter eller ca. 4 ud af 203 graviditeter. Ud af de 178 levendefødte børn havde 9% (dvs. 16 børn) en eller flere deformiteter. For alle levendefødte regner man med 2 - 3% levendefødte med deformiteter. Ud af de 16 børn med deformiteter havde mødrene til de 13 taget andre typer epilepsimedicin (især Valproat) sammen med Topimax, mens 3 mødre til deforme børn kun havde taget Topimax. Risikoen for deformiteter var ca. fordoblet ved brug af Topimax i en periode af svangerskabet, og væsentligt forøget ved brug af flere epilepsimidler sammen (især Topimax sammen med Valproat, som også bruges forebyggende mod migræne).

    De hyppigste deformiteter var hareskår (4 børn mod forventet ingen eller 1 barn, eller 11 gange så mange som forventet) og 4 (heraf to alvorlige) tilfælde af deform penis blandt 78 drengebørn. Antallet af penisdefomiteter var op til 14 gange det forventede (1 dreng med penismisdannelser ud af ca. 300).

    En række læger gør opmærksom på at epileptikere løber en tilsvarende risiko for skader på deres ufødte børn å grund af epileptiske anfald, hvis de undlader at tage deres epilepsimedicin, mens migrænikere 'kun' har smerter, som ikke påvirker fostret. Desuden fremhæver flere læger, at datagrundlaget (203 graviditeter) ikke er tilstrækkeligt til at drage endelige konklusioner.

    Læs abstract på engelsk af den oprindelige videnskabelige artikel i tidsskriftet Neurology eller en lidt lettere læst artikel på engelsk fra Los Angeles Times 22. juli 2008.

    S. Hunt, A. Russell, W. H. Smithson, L. Parsons, I. Robertson, R. Waddell, B. Irwin, P. J. Morrison, J. Morrow, og J. Craig. 2008. Topiramate in pregnancy. Preliminary experience from the UK Epilepsy and Pregnancy Register. Neurology 71, 272-276.

    Opdateret 24. juli 2008

    Til toppen


    Medicin der forbliver længe i kroppen - nok ikke en snild løsning

    Den seneste triptan (Migard) udskilles langsomt fra kroppen. Det tager 26 timer før kroppen har udskilt halvdelen af det aktive stof. De andre triptaner halveres på 2 - 5 timer.

    Samtidig er den seneste tilføjelse til migrænebehandlingen i USA en tablet ved navn Treximet, som indeholder Sumatriptan (som vi kender godt) sammen med det smertestillende stof Naproxen. Naproxen er en NSAID (dvs. et smertestillende gigtmiddel) og mængden i blodet halveres på 12 - 15 timer. Det er langsomt, sammenlignet med f.eks. aspirin og ibuprofen (også gigtmidler), som halveres på et par timer.

    Migrænikerforbundet er ikke glad for denne tendens til medicin, som forbliver i kroppen i lang tid. Dels er mange migræneanfald korte, og så er der ikke længere behov for at have medicinen i kroppen, dels må det formodes, at den medicin, der forbliver i kroppen længe, også vil være sværere at komme fri af, hvis man har taget så meget, at man får medicininduceret hovedpine.

    De længe-varende typer medicin markedsføres bl.a. på, at det er snildt ikke at skulle tage piller så ofte. Vi er ikke så sikre på at det er helt snildt.

    Læs mere i MigræneNyt, som udsendes til Migrænikerforbundets medlemmer i august 2008.

    Opdateret 17. juli 2008

    Til toppen


    Light sodavand er ikke godt for migrænikere - aspartam giver migræne

    Nu skal vi have større sodavander og især store light-sodavand. De allerfleste light sodavand indeholder aspartam, som giver en del migrænikere ekstra migræneanfald.

    Vi har rigeligt med anfald allerede. Så Migrænikerforbundet advarer mod at man drikker light, sodavand hvis man har tendens til migræne.

    Det er formentlig ikke alle migrænikere, som reagerer på aspartam, men hvis man har erfaring for at få migræne af chokolade og/eller rødvin, er der god grund til at være opmærksom på, om der skulle komme anfald efter en light-sodavand med aspartam - eller sukkerfrit tyggegummi.

    Læs mere om aspartam og migræne.

    Opdateret 23. maj 2008

    Til toppen


    Migard - en ny triptan

    Vi har nu syv triptaner på det danske marked. Ny er Migard (Frovatriptan). Den adskiller sig fra de øvrige triptaner (Almogran, Imigran/Sumatriptan, Maxalt, Naragran, Relpax og Zomig) ved at forblive i kroppen meget længe. Halvdelen af Migard er udskilt efter 26 timer, mens de øvrige triptaner har en halveringstid på 2 til 8 timer. Frovatriptan ligner Maxalt og Zomig ved ikke at indeholde en sulfagruppe. Læs produktresumeet her og om Migrad sammenlignet med de andre triptaner på siden om Anfaldsbehandling.

    Prisen på 2,5 mg Migard ligger på knapt 50 kr. Se også prisudviklingen for triptaner

    Opdateret 21. april 2008

    Til toppen


    Depression og migræne - pas på hos lægen!

    Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en rapport, som anbefaler, at de praktiserende læger skal screene patienter i en række risikogrupper for om de har en ikke-erkendt depression. En af risikogrupperne er 'kronisk smerte', men det specificeres ikke, om migræne henregnes til denne gruppe.

    Rapporten anbefaler den praktiserende læge skal give patienter i en række risikogrupper et spørgeskema med en række spørgsmål om hvordan de selv synes de har det, om de har energi og gå-på-mod, og om de føler de har overskud.

    På basis af svarene vil lægerne så tilbyde behandling af den depression, som spørgsmålene evt. har afsløret.

    Migrænikerforbundet opfordrer alle med migræne til nøje at overveje deres svar, hvis de bliver tilbudt at svare på spørgeskemaet, så de klart adskiller, hvad der er en følge af at bruge lang tid med smerter, og hvad der evt. er en egentlig depression. Vi finder at det er uheldigt at behandle manglende tid på grund af migrænesmerter med antidepressiv medicin, især hvis problemerne kan afhjælpes ved en bedre håndtering af migrænen.

    Læse mere...

    Opdateret 11. marts 2008

    Til toppen


    Kun få får førtidspension pga migræne

    Der er ca. 27 danskere, som hvert år får tilkendt førtidspension pga migræne. 4 ud af 5 migrænikere der får førtidspension er kvinder.

    Læs mere om førtidspensioner til migrænikere her.

    Opdateret 13. februar 2008

    Til toppen


    En God sag/Det gode program støtter Migrænikerforbundet

    Du kan nu støtte Migrænikerforbundets arbejde når du handler på internettet. Over 300 danske internetbutikker støtter Migrænikerforbundet, hvis du handler hos dem. Det er vi glade for. Det koster ikke dig noget, for det er butikkerne, som støtter Migrænikerforbundet, når du handler hos dem.

    Læs mere om En god sag og download Det gode Program, så støtter du Migrænikerforbundet når du handler.

    Opdateret 15. januar 2008

    Til toppen


    Migræne giver tykkere hjernebark

    Politiken (og sikkert også andre medier) har omtalt at migrænikeres hjerner er andersledes. Vi har fundet kilden til historien.

    Migrænikere har tykkere hjernebark end ikke-migrænikere. Det er specielt den del, der kaldes den somatosensoriske del, der er op til 21% tykkere. Mest fortykkede er de dele, som medvirker til vores opfattelse af smerter i ansigtet og hovedet. Det er konklusionen på målinger udført på 24 migrænikere (12 med aura og 12 uden aura), sammenlignet med 12 kontrolpersoner af tilsvarende alder og køn. Undersøgelsen er publiceret af en række forskere fra bl.a. Harvard Universitet d. 20. november 2007 i tidsskriftet Neurology.

    Migrænikerne i undersøgelsen havde 3 - 4 anfald om måneden, og havde haft migræne i mere end 20 år, så de var forholdsvis hårdt ramt af migrænen. Men der viste sig ikke nogen sammenhæng mellem antal anfald eller styrken af anfaldene og hvor tyk den somatosensoriske bark var, hos migrænikerne.

    Somatosensorisk hjernebark; billede fra University of Florida http://medinfo.ufl.edu/year2/neuro/review/cc.html

    Det røde område er den somatosensoriske bark. Denne del af hjernen styrer hvordan vi opfatter berøring, smerte, temperatur og impulser fra vores muskler om hvor f.eks. arme og ben befinder sig. Hjernen kikker til venstre.

    Den somatosensoriske bark bliver tykkere hos personer, som træner f.eks. sport eller dans, mens den er tyndere hos personer som har sclerose eller Alzheimers.

    Det er ikke muligt på det nuværende grundlag at afgøre, om den tykkere somatosensoriske bark er årsagen til migræneanfaldene, eller om den er et produkt af migrænen. Målinger af tykkelsen af den somatosensoriske bark hos børn af migrænikere (dvs. børn, som har en høj risiko for at udvikle migræne) kan evt. vise, om disse børn har den fortykkede somatosensoriske bark allerede inden de får migrænen.

    Studiet af tykkelsen af den somatosensoriske bark blev støttet af National Institutes of Health, the Swiss Heart Foundation og Harvard School of Dental Medicine Dean's Award.

    Opdateret 23. november 2007

    Til toppen


    NASA-forskning hjælper migrænikere

    Et snildt lille apparat, som kan måle indholdet af tyramin, phenylethylamin og histamin (og en række andre stoffer) i væsker er under udvikling. Udstyret er oprindelig udviklet til at måle om der er aminosyrer på Mars (og dermed tegn på liv), men bliver nu tilpasset, så det også kan bruges her på jorden.

    Professor Richard Mathies, som leder den forskergruppe i Californien, der har udviklet metoden (portable microchip capillary electrophoresis), mener den vil kunne bruges til rutineundersøgelser af f.eks. rødvin. Han ser gerne, at der kommer deklaration om indholdet af biogene aminer på alle fødevarer, og specielt på vin og øl, så migrænikere og andre, der har problemer med tyramin, phenylethylamin eller histamin, kan fravælge de typer, der udløser migræneanfald.

    En analyse med det nye udstyr, som vil blive på størrelse med en PDA, tager 5 minutter, og kan udføres på stedet, mens den traditionelle analysemtode tager nogle timer og udføres på et laboratorium.

    Vi kender endnu ikke prisen på det nye udstyr, men håber det transportable udstyr vil bidrage til at vi alle får bedre information om indholdet af biogene aminer i vores fødevarer.

    Læs mere (på engelsk) om metoden hos The National Academy of Sciences of the USA her og om hvordan udstyret kan påvirke forbrugernes mulighed for at få mere information på varedeklarationerne fra Analytical Chemistry / November 1, 2007 her, og den oprindelige pressemeddelelse fra CBS News her.

    Opdateret 6. november 2007

    Til toppen


    Prisen på medicin i EU varierer fra land til land

    Ekstra Bladet skrev 5. oktober om at det er urimeligt, at samme medicin (f.eks. en triptan, originaltablet) koster forskelligt i forskellige EU-lande. Emnet er også omtalt af en række andre medier de senere dage.

    Læs mere om medicintilskud ved køb i udlandet.

    Opdateret 8. oktober 2007

    Til toppen


    Migrænikerforbundet på Sundhedsdag i Roskilde, 25. august 2007

    Domapoteket i Roskilde havde som tidligere år arrangeret en Sundhedsdag hvor mange patientforeninger havde boder med information og forklaringer. Migrænikerforbundet fortalte bl.a. om at migræne kan give hjerneskader (se diasshow (961 KB) som vi viste på standen). Vi er bekymrede over, at migræne giver varige skader, men heldigvis har undersøgelser endnu ikke påvist at skaderne giver symptomer i form af nedsat hjernefunktion.

    Mange besøgende fik et godt råd fra Migrænikerforbundets ambassadør i Roskilde Camilla Brødsgaard, Marie-Louise Brødsgaard eller Anne Bülow-Olsen (se billeder) (655 KB).

    Du kan også besøge Migrænikerforbundets stand på Store Torv i Lyngby Storcenter d. 17. september 2007.

    Opdateret 27. august 2007

    Til toppen


    Prisen på medicin i EU varierer fra land til land

    Ekstra Bladet skrev 5. oktober om at det er urimeligt, at samme medicin (f.eks. en triptan, originaltablet) koster forskelligt i forskellige EU-lande. Emnet er også omtalt af en række andre medier de senere dage.

    Læs mere om medicintilskud ved køb i udlandet.

    Opdateret 8. oktober 2007

    Til toppen


    Medicinkombinationer - et godt initiativ, som kan blive endnu bedre

    Lægemiddelstyrelsen har givet os en oversigt over hvilke typer medicin, der ikke passer sammen (se www.medicinkombination.dk).

    Triptaner passer sammen med de fleste andre typer medicin, bortset fra en række antidepressive midler.

    De smertestillende midler vi ofte bruger kræver lidt mere omtanke, se oversigten.

    Forebyggende medicin mod migræne egner sig ikke sammen med et stort antal andre typer medicin. Vær specielt opmærksom på om du også tager asthma-medicin, epilepsimedicin, eller 'noget for hjertet'. Endelig kan der være problemer med p-piller! Der er mange andre typer medicin som ikke passer sammen med vores forebyggende medicin; check selv på oversigten.

    Snak med lægen hvis du har problemer.

    Opdateret 1. juli 2007

    Til toppen


    Nu falder prisen på den næste triptan

    Det har taget et helt år før der er kommet en afsmittende effekt af den lave pris på Sumatriptan-tabletterne. Men nu er en paralelimporteret udgave af Zomig, som sælges til 34,05 kr for 2,5 mg tabletter.

    Paralelimporteret betyder, at tabletterne er fremstillet af samme firma som de originale tabletter, men er købt af et andet firma et sted i verden, hvor tabletterne er billigere, og derefter solgt i Danmark. I det aktuelle tilfælde er paralelimportøren Singad Pharma, som har etableret sig i Skandinavien siden 2004.

    Det er første gang der er tegn på en afsmittende effekt af den lave pris på Sumatriptan (9,66 kr for en 50 mg tablet i perioden 21. maj - 3. juni).

    Vi glæder os til at prisen på flere triptaner vil følge eksemplet, til gavn for de danske migrænikere og sundhedsudgifterne.

    Læs mere om prisudviklingen for triptaner.

    Send en mail til Migrænikerforbundet om hvad du mener om Sumatriptan (original og kopi) - virkning, pris eller noget andet.

    Opdateret 21. maj 2007

    Til toppen


    Migræne, hjerneskader og ilt hos mus og migrænikere med aura

    Jyllandsposten skrev d. 30 april, at migræne forbindes med hjerneskader som skyldes mangel på ilt. Der har tidligere været flere rapporter om at migrænikere har flere skader end ikke-migrænikere både i den hvide hjernemasse og i den grå. Jyllandspostens artikel refererer til ny forskning om fænomenet cortical spreading depression (CSD). CSD måles som en ændrning i den elektriske spænding i overfladen af den bageste del af hjernen, og kendes hos migrænikere med aura, dvs. synsforstyrrelser, som varer op til ca. 1 time inden et migræneanfald.

    De dele af hjernen, som påvirkes af CSD har brug for mere ilt end de normalt får med blodet. Forskerne viste, at hos mus kan iltmanglen på steder blive så kraftig, at hjerneceller ødelægges delvist, f.eks. ved at nogle af deres forgreninger nedbrydes.

    Forskerne anbefaler derfor, at migrænikere med aura tager deres anfald alvorligt, og forsøger at undgå triggere, som de ved udløser anfald, eller overvejer forebyggende behandling.

    En pressemeddelelse fra University of Rochester giver en grundigere forklaring på fænomenet.

    Opdateret 9. maj 2007

    Til toppen


    Kopipiller reducerer udgifterne til migrænemedicin

    De samlede udgifter til migrænemedicin falder. I 2006 brugte vi næsten 3,5 millioner triptan-doser. Den gennemsnitlige pris på disse faldt fra 2. kvartal til 4 kvartal i 2006 fra ca. 65 kr. til ca. 35 kr. Fortsætter denne udvikling må vi antage at der sælges ca. 3,5 mill. triptan-doser og at der spares mindst 30 kr. på hver af disse i 2007, eller omkring 100 millioner kr., sammenlignet med priserne fra før der kom kopipræparater på markedet.

    Vi håber der kommer en afsmittende effekt så prisen alle triptaner nærmer sig prisen på kopipræparaterne.

    Udsendelsen Kontant på DR1 d. 2. januar kl. 21.25, om kreative pilletrillere handlede bl.a. om prisudviklingen på Sumatriptan.

    Opdateret 7. maj 2007

    Til toppen


    Varedeklaration på læger

    Migrænikerforbundet vil gerne kende lægernes efteruddannelse - så vi kan vælge en læge, som ved lidt mere om migræne.

    Se mere om varedeklaration på læger.

    Opdateret 13. april 2007

    Til toppen


    Migræne og hyppig hovedpine bliver mere almindelig

    Rapporten Sundhed og sygelighed i Danmark, udviklingen siden 1987 (PDF 4379 kb) fra Institut for Folkesundhed viser, at der er ca. dobbelt så mange der har migræne eller hyppig hovedpine i 2005, som der var i 1987.

    Desværre skelner rapporten ikke mellem migræne og spændingshovedpine. Der gives heller ingen forslag til hvorfor denne udvikling er sket.

    Migrænikerforbundet råder migrænikere og andre med hovedpine til:

  • 1. husk at slappe af i skuldrene, når du sidder foran computeren; muskelspændinger i nakken kan give spændingshovedpine
  • 2. indstil computerskærmen på den højest mulige hertz-værdi; flimmer på skærmen kan give migræne
  • 3. hvis du har tendens til fødevaremigræne, så vælg friske rene råvarer, og undgå 'færdigretter', slik og chokolade, øl og vin, aspartam (i sukkerfrie produkter), det tredje krydderi, fermenterede og røgede madvarer og soya-produkter.

    Læs mere om fødevaremigræne.

    Se udviklingen i hovedpine og migræne, data fra rapporten.

    Opdateret 13. marts 2007

    Til toppen


    Sundhedsministeren er enig med Migrænikerforbundet i at en kort afgiftningsperiode er lige så effektiv som 8 uger uden anfaldsmedicin

    Migrænikerforbundet noterer med tilfredshed at Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er enig med Migrænikerforbundet i at en kortere afgiftningsmeriode end 8 uger synes at have samme effekt som 8 uger uden anfaldsmedicin.

    Vi imødeser at migrænikere med et overforbrug af triptaner snart vil blive tilbudt den kortere afgiftningsperiode med tilhørende dækning af smertestillende midler, så afgiftningen kan blive gennemført uden unødige smerter.

    Se hele sagsforløbet.

    Opdateret 8. marts 2007

    Til toppen


    Løkkes aftale om medicinpriser

    Diskussionen om Sundhedsministerens aftale med Lægemiddelindustriforeningen koncentrerer sig om at det bliver vanskeligerer for godkendt nye kopipræparater.

    Se mere her.

    Opdateret 18. december 2006

    Til toppen


    Abort og brug af smertestillende håndkøbsmedicin

    Der har været en del omtale af sammenhængen mellem brug af NSAID (f.eks. ibuprofen og naproxen). Mediernes opmærksomhed stammer fra en statusartikel i Ugeskrift for læger. Læs mere om baggrunden for advarslen.

    Opdateret 15. november 2006

    Til toppen


    Migrænikerforbundet ønsker udenlandske eksperters vurdering af afgiftning efter overforbrug af triptaner

    Migrænikerforbundet har korresponderet med danske neurologer, Den Danske Almindelige Lægeforening og Sundhedsstyrelsen, for at få en vurdering af de danske behandlingstilbud vedrørende afgiftning efter et overforbrug af triptaner.

    Ingen har kunnet give en lægefaglig vurdering, bl.a. fordi antallet af neurologer med denne type ekspertise er så lille, at der er personsammenfald mellem de læger, der behandler patienterne og de, der spørges om en vurdering. Migrænikerforbundet har derfor bedt Sundhedsministeren om at der i særlige tilfælde kan indhentes lægefaglige vurderinger fra specialister i andre lande af en behandlingsform, som af patienterne opfattes som uhensigtsmæssig.

    Se hele sagsforløbet her.

    Opdateret 9. oktober 2006


    Til toppen

    Hovedpineklinik for børn og unge på Glostrup Amtssygehus

    5% af alle børn har migræne og/eller svær spændingshovedpine. Det svarer til at der er et barn i hver skoleklasse med migræne eller spændingshovedpine.

    Små børn med migræne fortæller ofte at de har kvalme og skal kaste op. Men de nævner ikke at de også har ondt i hovedet. Børn med migræne har også oftere næseblod end andre børn.

    Børn med megen migræne eller spændingshovedpine kan have svært ved at følge med i skolen, og det kan være svært at få tid til at lege og være sammen med andre børn. Det er derfor vigtigt at børn med mange dage med migræne eller spændingshovedpine kommer til lægen og får den bedst mulige behandling.

    Hovedpineklinikken for børn på Glostrup Amtssygehus kan kontaktes på tlf. 43 23 38 00. Læs mere om migræne hos børn her eller på sundhed.dk.

    Opdateret 5. oktober 2006

    Til toppen


    Sport, triptan og COX2-hæmmere og/eller NSAID kan være en rigtig uheldig kombination

    Der er - heldigvis - endnu ingen dokumentation på at kombinationen af intens sportsudøvelse (f.eks. fodboldspil) kombineret med triptaner og smertestillende præparater som COX2-hæmmere og/eller NSAID giver en øget risiko for pludseligt hjertestop. Men der er formentlig grund til at antage en lidt øget risiko for pludseligt hjertestop, hvis man blander triptaner med de smertestillende midler, da triptanerne kan trække kranspulsåren sammen med op til 10% af diameteren. Cox2-hæmmere og NSAID kan give en øget tendens til at der dannes en forstoppelse af hjertekranspulsåren. Formentlig er risikoen størst ved kraftig fysisk anstrengelse.

    Cox2-hæmmere på det danske marked er: Arcoxia, Celebra, Dynastat.

    NSAID på det danske marked, se liste fra Hvidovre Hospital her med de vigtigske typer på det danske marked.

    Opdateret 26. september 2006

    Til toppen


    Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.

    Bliv Medlem »