Forsøgspersoner søges til Dansk HovedpineCenter Klik ind på Dansk HovedpineCenters hjemmeside, og se hvilke forsøg, der lige nu har brug for flere forsøgspersoner. Siden opdateres løbende. Du kan også ringe til 43 23 20 62. Forsøgspersoner skal informeres grundigt og har en række andre rettigheder. Læs Den Videnskabsetiske kommite's vejledning til forsøgspersoner.

Se nyheder på Forsiden

Test dig selv for om du har migræne, spændingshovedpine eller klyngehovedpine

Klik her for test

Hvem har migræne

Læs mere om hvem der har migræne

Hvordan kendes et migræneanfald

Et migræneanfald kendes på, at der som regel er smerter i den ene side af hovedet (halvsidige smerter), som også gerne pulserer (det banker i takt med hjerteslaget). Ofte har man kvalme eller kaster op, og lys, lyde og dufte bliver voldsomme og ubehagelige. Smerterne bliver værre, når man laver fysisk arbejde som f.eks. at gå op ad en trappe.

Anfaldet varer normalt mellem 4 og 72 timer og klinger ud af sig selv, hvis man ikke behandler det. Man har det ofte bedst i et roligt, mørkt rum.

Nogle migrænikere har 'aura' - dvs. de ser flimrende lys i omkring en halv time inden smerterne sætter ind. Aura kan gøre det umuligt at køre bil.

Læs mere om forskellige typer migræne ...

Andre typer hovedpine

Hortons hovedpine kaldes også Klyngehovedpine (Cluster headache på engelsk). Anfaldene er særdeles smertefulde, og smerterne er ensidige ligesom for migræne. Men hvert anfald varer kun 15 - 180 minutter. Der er som regel tårer fra øjet i den smertende side, næsen kan være stoppet, og der kan være opsvulmning omkring øjet. Anfaldene kommer i klynger eller grupper, med et til 8 anfald om dagen i en periode på nogle uger eller måneder, og derefter længere perioder (op til år) uden anfald (1).

Læs mere om Hortons hovedpine på Dansk Hortonforenings hjemmeside.

Spændingshovedpine er den mest almindelige type hovedpine. Men man ved stadig kun lidt om hvorfor man får spændingshovedpine.

Spændingshovedpine kendes på at anfaldene varer mellem ½ time og en uge. Hovedpinen er som regel i begge sider, den føles som en pressen eller stramt bånd omkring hovedet, den er ikke pulserende, og smerterne er milde til moderate. Smerterne forværres ikke ved fysisk aktivitet, og der er ingen kvalme eller opkastninger.

Læs mere om spændingshovedpine på Migræne- og Hovedpineforeningens hjemmeside

Hvad sker der i hovedet under et migræneanfald?

Migræne skyldes at enkelte pulsårer i hjernen først trækker sig sammen og så udvider sig. Med passende medicin kan pulsårernes spændstighed genoprettes, og de værste gener under et anfald kan fjernes. Der er ikke nogen egentlig behandling, som fjerner migrænen én gang for alle, men forebyggende medicin kan gives til migrænikere, som er hårdt ramt.

Læs mere om hvad der sker i hovedet under et migræneanfald

Årsager til migræne

Migræne kan have mange årsager. De vigtigste er svingninger i østrogenindholdet i blodet (kun hos kvinder), visse stoffer i vores fødevarer, og formentlig tilstopning af næsen. Endelig er der et uhyggeligt stort antal migrænikere, som på grund af et stort forbrug af håndkøbsmedicin eller receptpligtig medicin mod migræne udvikler medicininduceret migræne - dvs. langt flere anfald end de oprindeligt havde.

Hjernesvulster

Mon ikke alle migrænikere af og til bekymrer sig om hjernesvulster? Måske er der et anfald, som føles lidt anderledes, måske har nogen nævnt, at lige netop de symptomer er typiske for en svulst…Jo det er let at blive bekymret. Hjernesvulster kan være alvorlige, så der er god grund til at vide lidt om dem.

En hjernesvulst kan først mærkes som hovedpine, når den er så stor, at der bogstaveligt ikke længere er plads i kraniet længere. Så længe den ikke ’støder ind i’ hjernehinderne, eller skaber et generelt overtryk som presser på hjernehinderne, som er meget trykfølsomme, mærker vi intet, for selve hjernemassen har ingen smertefølelse.

En hjernesvulst kan give symptomer, som ligner migræne. Det kan være taleforstyrrelser (som ligner de taleforstyrrelser nogle oplever i aurafasen), der kan komme hukommelsestab og almindelig forvirring (som også kan ligne aurafasen hos nogle migrænikere), der kan være delvise lammelser (som hos de, der har hemiplegisk migræne), og hovedpinen kan være rigtigt slem om morgenen, og der kan være tendens til opkastninger. Alt sammen symptomer, som vi kender fra migræne, når den er slem.

Det er kun lægen, som kan se, om der er en svulst. Derfor anbefales det at gå til lægen, hvis der kommer væsentlige ændringer i generne i aurafasen eller lige inden hovedpinen begynder, så der er mulighed for at blive undersøgt f.eks. med en scanning. Ca. halvdelen af alle hjernesvulster er kræft, og mange svulster kan fjernes uden varige men. Hjernesvulster er relativt sjældne.

Læs mere om hjernesvulster

Hjerneblødninger og blodpropper

Også hjerneblødninger og blodpropper i hjernen kan minde om migræne. Både blødningerne og propperne giver akut iltmangel til dele af hjernen, hvor der ikke kommer den normale forsyning af blod. Der kommer som regel et hovedpineanfald med opkastninger, og ofte kommer der lammelser (evt. forbigående) i den ene side, og evt. talebesvær. Både en blodprop og en hjerneblødning ligner derfor et svært migræneanfald. Er den aktuelle skade kun lille, vil symptomerne fortage sig i løbet af nogen tid. Er skaderne større, kan der være f.eks. varige lammelser.

Især ældre og folk med højt blodtryk har risiko for hjerneblødninger. Risikoen for en blodprop i hjernen er øget, hvis man ryger, tager østrogentilskud (især hvis migrænen skyldes de ekstra østrogener), og hos folk med tendens til højt kolesterolindhold i blodet.

Læs mere om hjerneblødninger og blodpropper

Meningitis

Også meningitis ligner migræne, så der kan være usikkerhed om, hvad der er galt. Meningitis er en infektion i hjernehinderne, og giver voldsomme hovedpinesmerter, men giver også feber og stivhed i nakken. Meningitis skal behandles af en læge omgående, især fordi feberen er høj og kan medføre døden. Meningitis er meget smittefarlig, og det er ofte unge mennesker, som angribes.


Søg læge hvis du har et eller flere af følgende symptomer:

 → Hovedpine efter slag i hovedet, nakken eller ryggen
 → Taleforstyrrelser, synsforstyrrelser (ud over normal aura)
 → Hukommelsestab
 → Hovedpine, der er så stærk, at du vågner fra dyb søvn
 → Manglende kontrol over en arm eller et ben
 → Manglende koordination og balance (med eller uden hovedpine)
 → Den værste hovedpine nogensinde!
 → Du får de første migræneanfald når du er over 45 år
 → Migræneanfald med feber og stakåndethed
 → Hovedpine sammen med stivhed i nakken
 → Hovedpine, som bliver udløst af hoste, hvis du bøjer dig sammen,
    eller i forbindelse med fysiske anstrengelser (incl. sex)

Gå til lægen!

Alt for mange migrænikere går ikke til lægen. Selvom ikke alle kan behandles, så de bliver génefri, er det altid en god idé at kikke ind til lægen og få en snak, hvis man mener man har migræne. Hvis familielægen ikke tager migrænen alvorligt, så find en anden læge!

Hvis migrænen ændrer sig pludseligt kan det være alvorligt! Der er en række alvorlige sygdomme, som ligner migræne, og som kan være dødelige. Derfor bør alle migrænikere være opmærksomme på, at de velkendte migrænesymptomer også kan være skyldes en række alvorlige problemer. Det er kun den enkelte migræniker, som kender sine normale symptomer, som kan afgøre, om der er noget, der er anderledes.

Kommer der væsentlige ændringer i anfaldene, er der god grund til at søge læge. Det kunne være, at ændringerne skyldes udviklingen af en svulst, at der er sket en sprængning af et blodkar (en hjerneblødning), at der er kommet en blodprop, eller at der er en infektion (meningitis).

Læs mere om hvornår det er vigtigt at snakke med lægen

Læs evt. mere i J. Paulion and C. J. Griffith, 2001: The Headache Sourcebook, the complete guide to managing tension, migraine, cluster, and other recurrent headaches in adults, adolescents, and children. 287 sider. Contemporary Books (McGraw-Hill)

(1) The International Classification of Headache Disorders, 2. edition, Cephalalgia 24, Suppl. 1, s. 44 - 48.

Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.

Opdateret 30. december 2007