Søgefunktion
Forsiden    Bestil foldere    Kontakt    Møder    Forum    Pressemeddelelser    MigræneNyt    Medlemsområde


Hvad er migræne

Vejen gennem behandlersystemet

Nyt fra videnskaben

Triggere

Anfaldsbehandling

Forebyggende behandling

Vi mener

Migrænedagbog

Migræne i historien

Om Migrænikerforbundet

Links

In English


Se nyhederForsiden

« TILBAGE

Hvem har migæne?

Det er især de erhvervsaktive kvinder, som rammes af migræne. Op til hver 4 kvinde i alderen mellem 30 og 45 år har haft mindst et migræneanfald i løbet af de sidste 12 måneder. Blandt mænd er det 'kun' ca. hver 12.

R. B. Lipton, W. F. Stewart, S. Diamond, M. L. Diamond, M. Reed, 2001. Prevalence and Burden of Migraine in the United States: Data From the American Migraine Study II.Headache 41, 646-57

Også børn har migræne. Små børn fortæller oftest at de har ondt i maven og skal kaste op. Når de kommer i skolealderen fortæller de også om at de har ondt i hovedet. Der er i gennemsnit et barn som af og til har migræne i hver skoleklasse inden puberteten. Når børnene når puberteten får ca. hver 10 migræne af og til, dvs. der er to eller tre i hver af de ældre klasser med migræne.

B. Kröner-Herwig, M. Heinrich og L. Morris, 2007. Headache in German children and adolescents: a population-based epidemiological study. Cephalalgia 27, 519-527B. Kröner-Herwig, M. Heinrich og L. Morris, 2007. Headache in German children and adolescents: a population-based epidemiological study. Cephalalgia 27, 519-527

« TILBAGE


Der er mange forskellige typer migræne

Mange migrænikere oplever at de gaber mere inden de får migræne. Andre er måske let irritable. Og så kommer migrænen.

Migræne uden aura

Migræne uden aura er den mest almindelige form for migræne. Migrænesmerterne er oftest ensidige. Nogle migrænikere har altid smerterne i samme side, hos andre skifter de plads, og hos andre igen kan der være smerter i begge sider på en gang.

L. Kelman, 2005. Migraine pain location: a tertiary care study of 1283 migraineurs. Headache 25, 1038-1047. L. Kelman, 2005. Migraine pain location: a tertiary care study of 1283 migraineurs. Headache 25, 1038-1047.

Det er også individuelt om smerterne sidder i eller omkring øjet eller andre steder i hovedet.

Anfaldene varer mellem få timer og op til mere end 3 dage, og kan begynde på alle tider af dagen.

W. Pryse-Phillips, M. Aubé, P. Bailey, W. J. Becker, A. Bellavance, M. Gawel, R. Giammarco, G. Mackie, R. A. Purdy, G. Robinson, G. Shapero og K. Wilson, 2006. A clinical study of migraine evolution. Headache 46, 1480-86 A. W. Fox, 2005. Time-series data and the ”Migraine Generator”. Headache 45, 920-925.

Migræne uden aura er den form for migræne, som oftest udvikler sig til medicininduceret migræne.

Mange kvinder erfarer, at migræneanfaldene især kommer omkring menstruationen.

A. W. Fox, 2005. Time-series data and the ”Migraine Generator”. Headache 45, 920-925.

« TILBAGE


Migræne med aura

Ca. 10% af migrænikerne har aura. Første gang man oplever en aura kan man blive forskrækket over at se farver og mønstre eller pletter uden billede, og man kan let tro, man har en hjerneblødning. Heldigvis forsvinder auraen af sig selv i løbet af ca. ½ time. I modsætning til øjenmigræne (se nedenfor) er synsforstyrrelserne ens på begge øjne.

Aura kan foruden synsforstyrrelser også være føleforstyrrelser i den ene side eller taleforstyrrelser. Man kan godt have aura uden at der kommer hovedpine efter auraen.

M. K. Eriksen, L. L. Thomsen, I. Andersen, F. Nazim og J. Olesen, 2004. Clinical characteristics of 362 patients with familial migraine with aura. Cephalalgia 24, 564-575.

Aura er meget forstyrrende for ens aktiviteter; det er f.eks. ikke tilrådeligt at køre bil med aura.

Aura udvikler sig fra en lille plet til et stort område og forsvinder derefter

Fra Migraine Aura Foundation

Aura kan antage mange former. Dette er blot eksempler. Der er mange flere billeder og film på Migraine Aura Foundation

Auramigræne varer lige som migræne uden aura mellem få timer og mere end 3 dage.

Aura kan komme uden at der kommer hovedpine bagefter. Det synes som om visse øjenlæger fejlagtigt kalder migræne med aura uden efterfølgende hovedpine for øjenmigræne (se nedenfor).

« TILBAGE


Medicininduceret migræne

Hvis man tager triptaner mere end 10 dage om måneden eller håndkøbsmedicin ca. 15 dage om måneden i nogle måneder, er der en væsentlig risiko for at udvikle medicininduceret migræne. Det er dog kun personer, som er disponerede for migræne eller hovedpine, som er omfattet af denne risiko. Patienter med f.eks. rygsmerter kan tage de smertestillende midler i lang tid uden at udvikle medicininduceret migræne.

Medicininduceret migræne ligner den migræne, man normalt har, men er lidt atypisk, idet der er flere lighedspunkter med spændingshovedpine. Har man først udviklet medicininduceret migræne er der kun en vej ud af problemet - en afgiftning.

Risikoen for at udvikle medicininduceret migræne er størst, hvis man tager medicinen jævnt fordelt - dvs. uden længere pauser. Har man f.eks. anfald med en uge eller 10 dage mellem anfaldene, er der mindre risiko for at få medicininduceret migræne, end hvis man tager medicinen hver anden eller tredje dag.

Afgiftning kan gennemføres på egen hånd (kræver viljestyrke) ved at man dropper medicinen i en periode. Medicininduceret migræne på grund af et overforbrug af triptaner klinger af i løbet af en lille uges tid. Det tager - formentlig - længere tid at komme ud af eftervirkningerne af håndkøbsmedicin. Afgiftning kan også gennemføres i samarbejde med egen læge (hvis han/hun er villig), eller efter samråd med en neurolog. Endelig kan man blive indlagt i ca. 10 dage på Dansk HovedpineCenter.

« TILBAGE


Kronisk migræne

Kronisk migræne kendes fra medicininduceret migræne ved, at den daglige migræne fortsætter, selv efter en afgiftning.

Den eneste måde at få diagnosen kronisk migræne er at gennemføre en afgiftning under lægetilsyn.

« TILBAGE


Mavemigræne

Børn har ofte mavemigræne. De kaster op, er blege og trætte, men de klager ikke over hovedpine. Deres anfald varer sjældent mange timer. Voksne kan også have mavemigræne, og deres anfald kan vare op til 3 dage.

« TILBAGE


Øjenmigræne

Denne type migræne kendetegnes ved at det ene øje i en periode bliver delvist eller helt blindt. Blindheden kan være dele af synsfeltet, eller total. Synet kommer igen i løbet af en time. Der kan komme migræne derefter.

Hvis du har mistanke om at du har øjenmigræne (retinal migraine på engelsk) bør du søge læge hurtigt, da hel eller delvis pludselig blindhed på det ene øje kan skyldes en lille blodprop i øjets blodforsyning eller en lille hjerneblødning eller blodprop i hjernen.

« TILBAGE


Hvad sker der i hovedet under et anfald?

Der er flere teorier om hvad der sker i hovedet, når vi har migræne.

Den enkleste teori går på, at blodkar i hjernen trækker sig sammen på grund af 'et eller andet'. Det kan være et fald i østrogenindholdet i blodet hos kvinder, karsammentrækkende biogene aminer (tyramin, phenylethylamin og måske også histamin). Når blodkarrene er snævrere end normalt, og samme blodmængde presser sig igennem, trækker blodet i blodkarrenes indersider. Det får blodkarrenes vægge til at frigive stoffet NO (nitrogenoxid), som får blodkarrene til at udvide sig. Udvidelsen medfører, at blodkarrene lækker lidt blodplasma, og der dannes populært sagt en vabel mellem hjernens overflade og hjernehinden. Hjernehinden er meget smertefølsom, og vi får migræne.

N. Schwenger, M. Dux, R. de Col, R. Carr og K. Messlinger, 2007. Interaction of calcitonin gene-related peptide, nitric oxide and histamine release in neurogenic blood flow and afferent activation in the rat cranial dura mater. Cephalalgia 27, 481-491.

Triptanerne virker på blodkarrene, så de atter får deres normale diameter.

En lidt mere kompliceret teori bygger på at centre i hjernestammen frigør aminer, som derefter påvirker blodkar andre steder i hjernen. Denne model passer fint sammen med at migræne evt. kan udløses af f.eks. uregelmæssig søvn, jetlag ved lange rejser, og af lys og støj. Også migrænikernes tendens til at mangle 'gating' (dvs. man vedbliver at registrere støj eller gentagne synsindtryk som f.eks. flimrende lys) passer fint ind i denne model. Modellen kan også forklare at man samtidig med et migræneanfald oplever ændrede sindsstemninger. Og endelig er der fin overensstemmelse med at personer med hemiplegisk migræne ofte har ændrede reguleringer i nervetrådenes optagelse og afgivelse af positive ioner (Na+, Ca++ og K+). Modellen forklarer også, hvorfor f.eks. piskesmeldsulykker kan udløse migræne, da de centre i hjernestammen, som frigør aminerne, kan blive beskadiget ved sådanne ulykker.

D. W. Dodick, 2007. Brainstem Dysfunction in chronic migraine as evidenced by neurophysiological and positron emission tomography (PET) studies  and editorial comment. Headache 47, 1004-1007.

Der er endnu ikke opnået fuld forståelse for alle detaljer i migrænens mekanismer. Men de to modeller er forligelige, dvs. de kan begge være rigtige, og åbner hver for sig for en mængde nye spørgsmål. Vi må vente på svarene lidt endnu.

« TILBAGE


Måske er det noget der er værre end migræne?

Hjernesvulster

Mon ikke alle migrænikere af og til bekymrer sig om hjernesvulster? Måske er der et anfald, som føles lidt anderledes, måske har nogen nævnt, at lige netop de symptomer er typiske for en svulst… Jo det er let at blive bekymret. Hjernesvulster kan være alvorlige, så der er god grund til at vide lidt om dem.

En hjernesvulst kan først mærkes som hovedpine, når den er så stor, at der bogstaveligt ikke længere er plads i kraniet længere. Så længe den ikke ’støder ind i’ hjernehinderne, eller skaber et generelt overtryk som presser på hjernehinderne, som er meget trykfølsomme, mærker vi intet, for selve hjernemassen har ingen smertefølelse.

En hjernesvulst kan give symptomer, som ligner migræne. Det kan være taleforstyrrelser (som ligner de taleforstyrrelser nogle oplever i aurafasen), der kan komme hukommelsestab og almindelig forvirring (som også kan ligne aurafasen hos nogle migrænikere), der kan være delvise lammelser (som hos de, der har hemiplegisk migræne), hovedpinen kan være rigtigt slem om morgenen, og der kan være tendens til opkastninger. Alt sammen symptomer, som vi kender fra migræne, når den er slem.

Det er kun lægen, som kan se, om der er en svulst. Derfor anbefales det at gå til lægen, hvis der kommer væsentlige ændringer i generne i aurafasen eller lige inden hovedpinen begynder. Undersøgelsen kan inkludere en scanning.

Ca. halvdelen af alle hjernesvulster er kræft, dvs. sekundære svulster, som er en følge af kræft andre steder i kroppen. Mange svulster kan fjernes uden varige men. Hjernesvulster er relativt sjældne (ca. 1000 danskere får diagnosen primær hjernesvulst mens andre ca. 1000 får konstateret en kræftsvulst i hjernen hvert året).

« TILBAGE


Hjerneblødninger og blodpropper

hjerneblødning, fra http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=2092050825125121blodprop i hjernen, fra http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=2092050808153305Også hjerneblødninger og blodpropper i hjernen kan minde om migræne. Både blødningerne og propperne giver akut iltmangel til dele af hjernen, så der ikke kommer den normale forsyning af blod. Der kommer som regel et hovedpineanfald med opkastninger, og ofte kommer der lammelser (evt. forbigående) i den ene side, og evt. talebesvær. Både en blodprop og en hjerneblødning ligner derfor et svært migræneanfald. Er den aktuelle skade kun lille, vil symptomerne fortage sig i løbet af nogen tid. Er skaderne større, kan der være f.eks. varige lammelser.

Især ældre og folk med højt blodtryk har risiko for hjerneblødninger - ca. 1500 personer om året. Risikoen for en blodprop i hjernen er øget, hvis man ryger, tager østrogentilskud (især hvis migrænen skyldes de ekstra østrogener), og hos folk med tendens til højt kolesterolindhold i blodet. Der er ca. 10.000 tilfælde af blodpropper i hjernen om året i Danmark.

« TILBAGE


Meningitis, hjernehindebetændelse

Også meningitis ligner migræne, så der kan være usikkerhed om, hvad der er galt. Meningitis er en infektion i hjernehinderne, og giver voldsomme hovedpinesmerter, men giver også feber og stivhed i nakken. Meningitis skal behandles af en læge omgående, især fordi feberen er høj og kan medføre døden. Meningitis er meget smittefarlig, og det er ofte unge mennesker, som angribes.

Følgende symptomer kendetegner hjernehindebetændelse; hvis du har noget, du tror er hjernehindebetændelse, skal du straks kontakte lægen eller skadestuen:
symptomer på hjernehindebetændelse, fra http://www.meningitis-learning.org/parents-teachers/teachers/symptoms.html


« TILBAGE


Gå til lægen!

Heldigvis er der flere og flere migrænikere, som har været forbi lægen og har fået en snak om anfaldsbehandling. Men der kan være grund til at snakke med lægen også selvom diagnosen allerede er stillet.

Søg læge:

  • Hvis migrænen ændrer karakter - dvs. hvis anfaldene pludseligt ændrer sig. Måske bliver de stærkere; måske kommer der mange flere end tidligere; måske sidder smerterne et andet sted.
  • Hvis migrænen sidder i nakken.
  • Hvis migrænen begynder efter du er ca. 45 år.
  • Hvis migrænen begynder med hel eller delvis blindhed på det ENE øje.
  • Hovedpine og migræne er - normalt - ganske ufarlige anfald. Men hovedpine og migræne kan også være tegn på en hjernesvulst, en blodprop eller en hjerneblødning. Og det skal tages alvorligt.

    Søg desuden læge hvis du har et eller flere af følgende symptomer:

     → Hovedpine efter slag i hovedet, nakken eller ryggen
     → Taleforstyrrelser, synsforstyrrelser (ud over normal aura)
     → Hukommelsestab
     → Hovedpine, der er så stærk, at du vågner fra dyb søvn
     → Manglende kontrol over en arm eller et ben
     → Manglende koordination og balance (med eller uden hovedpine)
     → Den værste hovedpine nogensinde!
     → Migræneanfald med feber og stakåndethed
     → Hovedpine sammen med stivhed i nakken
     → Hovedpine, som bliver udløst af hoste, hvis du bøjer dig sammen,
        eller i forbindelse med fysiske anstrengelser (incl. sex)


    « TILBAGE

    Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.

    Bliv Medlem »

    Opdateret 31. august 2010