|
|
|
| Forsiden Bestil foldere Kontakt Møder Pressemeddelelser MigræneNyt Medlemsområde | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
 |
 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Hvad er migræne Vejen gennem behandlersystemet Nyt fra videnskaben Triggere Anfaldsbehandling Forebyggende behandling Vi mener Migrænedagbog Migræne i historien Om Migrænikerforbundet Links  In English
|
Til oversigtsmenu Mulige årsager til migræneTre teorier om migræneDer er udviklet tre teorier i de seneste år om hvad der sker i hjernen under et migræneanfald.Hovedpunkterne i de tre teorier er: 1. migræne skyldes en udvidelse af visse blodkar i hjernen; smerterne skyldes ændringen i blodkarrenes diameter. 2. migræne skyldes en unormal nerve-aktivitet i hjernen (spreading cortical depression); denne aktivitet spreder sig gennem hjernebarken fra synsområdet og giver anledning til aura, og senere til smerte. 3. migræne skyldes en steril inflammation (en slags irritationstilstand) omkring hjernehinden (dura mater); hinderne bliver dermed følsomme og giver smerter; NO øger denne følsomhed. Det er ikke til at afgøre hvilken af disse teorier - eller om mere end en af dem - er dækkende for hvad der sker under et migræneanfald, men alle tre teorier kan forklare, hvordan migrænikere for det bedre efter behandling med triptaner. K. W. Johnson, L. A. Phebus og M. L. Cohen 1998. Progress in Drug Research 51, 219-44 Triggere - listen udvides stadigMange læger har hidtil hævdet, at det ikke er muligt at identificere hvad der udløser migræneanfald. Nu lyder der andre toner. City of London Migraine Clinic har f. eks. publiceret en liste over hvad de mener, kan udløse migræneanfald (se liste). Listen gives til klinikkens patienter.
1. Sult: faste, forsinkede måltider, for lidt mad, kun en ’snack’, salat eller en sandwich Seneste bud på en trigger fra City of London Migraine Clinic er væskemangel. 36% af en gruppe britiske migrænikere (i alt 96 personer) mente de fik migræne, hvis de kom i væskeunderskud. Lægerne bemærkede, at migrænikerne generelt var meget sikre på hvad der kunne udløse et anfald, og svarede tøvende hvis de blev spurgt om triggere, de ikke havde tænkt på tidligere. J. N. Blau, 2005. Water deprivation: a new migraine precipitant. Headache 45, 757-759. Migrænikerforbundet anbefaler at spise rene friske råvarer og være opmærksom på ændringer i migrænemønstret, hvis man ændrer sit hormontilskud. Mast celler og migræne – endnu en teoriMast celler er aktive hvis man har en allergi eller har astma. Mastcellerne findes især omkring steder, hvor der er inflammation. Derfor har en gruppe græske forskere fremsat den teori, at migræne skyldes en øget aktivitet af mastceller i hjernen.Mastcellerne har mange funktioner. De afgiver stoffer, bl.a. NO, der udvider blodkar, hvis de udsættes for CGRP (et stof der udløser migræne). Mastcellerne findes i vævet mellem blodkarrene, og ligger derfor forholdsvis fast. Den type, der findes i hjernen menes at kontrollere blodkarrenes vægges permeabilitet – dvs. hvor meget væske der kan sive ud fra blodkarret til det omgivende væv. Hvis mastcellerne udsættes for stress øger de udsivingen. Virkningen af en række af de præparter, der bruges forebyggende mod migræne, mener forskergruppen, skyldes at disse typer medicin nedsætter mastcellernes aktivitet. Mastceller deltager også i sårheling og i forsvaret mod infektioner. T. C. Theoharides, J. Donelan, K. Kandere-Grzybowska og A. Konstantinidou, 2005. The role of mast cells in migraine pathophysiology. Brain Res Brain Res Rev. 49, 65-76. Måske skyldes migrænen et hul i hjertet så lungerne ikke får nedbrudt de stoffer, som udløser migrænenn helt ny teori har set dagens lys. Et par britiske forskere foreslår nu, at en årsag til migræne kan være at de migrænikere, som har et hul i væggen mellem forkamrene, ikke får blodet renset lige så godt i passagen gennem lungerne som de, der ikke har dette lille hul (1). 2 ud af 3 migrænikere med aura har hul mellem forkamrene, mens hullet ikke er så almindeligt hos migrænikere uden aura. (2)Teorien bygger på at lungerne indeholder en række enzymer, som nedbryder stoffer i blodet. Hvis en del af blodet går udenom lungerne (ligesom det gør hos ufødte børn som altid har hul mellem forkamrene – de trækker jo ikke vejret) sker der ikke den normale filtrering og rensning af blodet, som normalt sker i lungerne. Lungerne er hjemsted for en række enzymer, bl.a. Angiotensin Converting Enzymes (ACE), som nedbryder stoffer, som får blodkarrene til at trække sig sammen. Hvis en del af blodet ikke kommer forbi lungerne, bliver det ikke renset for bl.a. stofferne angiotensin I og angiotensin II, og der kan opstå forhøjet blodtryk på grund af karsammentrækning. (3) De britiske forskere understreger at dette kun er en teori, og at man ikke må forledes til at tro at alle migrænikere kan kureres ved en hjerteoperation. (1) P. Wilmshurst og S. Nightingale, 2006. The role of cardiac and pulmonary pathology in migraine. A hypothesis. Headache 46, 429-434. (2) G. Dalla Volta, M. Guindani, P. Zavarise, S. Griffini, A. Pezzini og A. Padovani, 2005. Prevalence of patent foramen ovale in a large series of patients with migraine with aura, migraine without aura and cluster headache, and relationship with clinical phenotype. J Headache Pain 6, 328-30. E (3) J. Friedland, E. Silverstein, M. Drooker og C. Setton, 1981. Human Lung Angiotensin Converting Enzyme. Purification and antibody preparation. J Clin Invest. 67, 1151–1160.
Bakterierne danner biogene aminerMigrænikerforbundet deltog i oktober 2001 i et symposium sammen med Europas førende forskere om biogene aminer – de stoffer, som giver op til 5 % af alle voksne og børn fødevaremigræne.Forskerne forklarede samstemmende, at de to biogene aminer tyramin og phenylethylamin udelukkende stammer fra bakterier, som nedbryder aminosyrer i vores fødevarer. God hygiejne i fødevareindustrien og køkkenet er den bedste hjælp for de migrænikere, som har fødevaremigræne. Mange af vores fødevarer er fremstillet med bakteriers hjælp. Alle de produkter, som vi i daglig tale omtaler som modnede eller fermenterede, har været under bakteriernes behandling. Men også en lang række produkter, som vi normalt ikke tænker på som ´modnede´ er faktisk resultatet af en bakteriel omsætning. Bakterierne giver den gode smag, eller har været til stede på et tidligt tidspunkt i fremstillingen, og fjernes senere i produktionsprocessen, men deres affaldsstoffer, tyramin (TYR) og phenylethylamin (PEA), bliver tilbage. De to stoffer nedbrydes ikke ved kogning (uanset kogetiden). Så der er generelt ingen mulighed for at fjerne dem igen, når de først er dukket op i en vare. De bakterier, som danner disse to stoffer er først og fremmest mælkesyrebakterier (Lactobacillus og andre lignende arter, som ofte bruges i industriproducerede fødevarer) og fækaliebakterier (Enterococcus). Bakterierne findes i vores tarmsystem, men man ved ikke ret meget om, hvordan deres liv i tarmen påvirker os i det daglige. Det er et af de emner, som forskerne vil overveje at tage op i de kommende år. Heldigvis er industrien opmærksom på problemet, og en del produkter fremstilles nu med særligt udvalgte starterkulturer af bakterier, som ikke danner tyramin, phenylethylamin eller histamin (også et bakterie-produkt). Vi har endnu ikke mulighed for at kræve, at fødevarer mærkes med, om de er fremstillet under betryggende forhold, dvs. ud fra friske råvarer og med brug af bakteriekulturer, som ikke danner biogene aminer. Vi kan som migrænikere derfor ikke se på varerne, om de er egnede for os, eller om de er fremstillet på en måde, som giver migræne. Der er kun en sikker måde at undgå biogene aminer – ved at købe friske råvarer, opbevare dem i køleskab, og generelt undgå alt, hvad der har været fremstillet med bakteriekulturer. Men det er ikke let i det moderne samfund. Virkeligt mange varer indeholder en eller flere ingredienser, som er fremstillet med bakteriers hjælp. Sojaprotein og citruskoncentrat er i snart sagt alle industrifremstillede produkter, fordi sojaproteinet giver en god konsistens og citruskoncentratet virker som antioksidant og har en frisk smag. Vi kan indtil videre kun appellere til industrien om at bruge ´migrænevenlige´ bakterier, og presse på for at få en deklaration på bakterierne, så de, der ikke danner biogene aminer foretrækkes, men det er nok ikke noget vi opnår lige med det samme. Fødevarer, som indeholder mere end 2% salt er generelt ikke udsat for bakterienedbrydning, og er derfor sikre. Desværre går udviklingen mod at forbrugerne vil have mindre salt i fødevarerne. Et højt saltindhold i slutproduktet er ingen garanti – bakterierne kan have været på spil inden saltet blev tilsat. Så i mellemtiden må vi lære de bakterielt fremstillede produkter udenad og vælge friske råvarer, hvor det er muligt. evarer, som fødevaremigræne gør klogt i at holde sig fra...
Monoamin oxidase – nye resultater måske med betydning for fødevaremigrænikereFødevaremigræne formodes at hænge sammen med en nedsat eller måske manglende produktion af et eller to enzymer MAO A og MAO B, som nedbryder de biogene aminer tyramin og phenylethylamin. Men det har samtidig været velkendt, at manglen på disse to kunne være årsag til en række meget alvorlige sygdomme, så der var noget der ikke helt passede sammen.<å> Allerede i 1970´erne var der undersøgelser, som viste at migrænikeres indhold i blodet af monoaminoxidase (MAO) var mindre end hos ikke-migrænikere (1 og 2). Dengang var målemetoderne til dette ikke så sofistikerede som i dag, så resultaterne må tages med nogen forbehold.Men nu kommer der nye forskningsresultater på dette område. Produktionen af MAO A og MAO B i kroppen styres fra et gen på den korte arm af kromosom X (3). Det passer smukt sammen med at fødevaremigræne synes at nedarves med x-kromosomet, så (fødevare)migrænefædre får (fødevare)migrænedøtre, mens (fødevare)migræne-mødre får lige mange børn (både piger og drenge) med fødevaremigræne og uden. Det viser sig nu at der er mange varianter af de to næsten ens enzymer, og de nedbryder hver for sig mere eller mindre af begge de to biogene aminer (tyramin og phenylethylamin) (4). Så afhængigt af hvilken udgave af genet på X-kromosomet vi har, danner vi forskellige varianter af MAO A og B som er mere eller mindre i stand til at nedbryde enten tyramin eller phenylethylamin – eller dem begge to. Mænd med migræne uden aura har oftere end andre en identificeret variant af MAO A, men har den normale udgave af MAO B (5). Kvinder med migræne har – som gruppe – ikke afvigende mængder af MAO A og/eller B (6), men det kunne måske skyldes, at 75% af de kvindelige migrænikere får anfald af østrogensvingninger, dvs. intet har at gøre med de biogene aminer. Det skal understreges at vi endnu ikke har set undersøgelser, som viser en entydig sammenhæng mellem fødevaremigrænikeres produktion af MAO A og/eller B og deres problemer med henholdsvis tyramin og phenylethylamin. Så indtil videre er ovennævnte spekulation. Men vi håber at udfordringen, med at undersøge om der er en sammenhæng mellem fødevaremigræne og disse to grupper af enzymer, snart bliver undersøgt. Hvis det viser sig at der er en sammenhæng, vil migræneanfaldene for fødevaremigrænikerne skifte fra at være et sæt symptomer uden tilhørsforhold, til at blive en fødevareintolerance. Det giver med et slag en masse muligheder for dels at identificere hvad de er intolerante overfor, dels bliver der langt bedre basis for at få fødevareindustrien i tale med henblik på at reducere indholdet af tyramin og phenylethylamin i vores fødevarer. (1) G. Bussone, P. Giovannini, A. Boiardi og R. Boeri, 1977. A study of the activity of platelet monoamine oxidase in patients with migraine headaches or with ´cluster headaches´. Eur Neurol. 15, 157-62. (2) G. Bussone, A. Boiardi, A. Cerrati, F. Girotti, B. Merati og G. Rivolta, 1979. Monoamine oxidase activities in patients with migraine or with cluster headache during the acute phases and after treatment with L-5-hydroxytryptophan. Riv Patol Nerv Ment. 100, 269-74. (3) H. Garpenstrand, J. Ekblom, K. Forslund, G. Rylander og L. Oreland, 2000. Platelet monoamine oxidase activity is related to MAOB intron 13 genotype. J Neural Transm. 107, 523-30. (4) R. M. Geha, I. Rebrin, K. Chen og J. C. Shih, 2001. Substrate and inhibitor specificities for human monoamine oxidase A and B are influenced by a single amino acid. J Biol Chem. 276, 9877-82. (5) V. Filic, A. Vladic, J. Stefulj, L. Cicin-Sain, M. Balija, Z. Sucic og B. Jernej, 2005. Monoamine oxidases A and B gene polymorphisms in migraine patients. J Neurol Sci. 228, 149-53. (6) A. D. Mosnaim, S. Huprikar, M. E. Wolf og S. Diamond, 1990. Platelet monoamine oxidase activity in female migraine patients. Headache 30, 488-90. Monoaminoxidase: Et enzym (mere korrekt en gruppe af næsten ens enzymer) som nedbryder monoaminer. Monoaminer er tyramin, phenylethylamin, histamin og octopamin. Tyramin, phenylethylamin og måske histamin anses for at kunne udløse migræne, hvis de findes i blodet. Alle tre dannes af bakterier, der nedbryder proteiner. Fødevareintolerance: Manglende evne til at omsætte et eller flere kemiske stoffer på grund af mangel på det rette enzym. Andre sygdomme og MAO-abnormaliteter: En lang række sygdomme skyldes afvigende typer af MAO A og B. Alkoholisme, depressioner, Parkinson og phenylketoneuria er eksempler på sygdomme, som skyldes ’fejlkodninger’ i det eller de gener, som får os til at danne de mange varianter af MAO. Histamin påvirker nogle af hjernens arterier mere and andreForskerne på Glostrup har længe spekuleret på, hvorfor der er nogle blodkar i hjernen, der skifter diameter under et migræneanfald, mens andre ikke gør det. Et forsøg med indsprøjtning af histamin på forsøgspersoner med migræne uden aura, som ikke havde anfald ved forsøgets begyndelse, viste, at der var klar forskel på hvordan to blodårer – en i hjernen og en i armen - reagerede på histaminen.Blodåren i hjernen (tindingeåren) udvidede sig meget mere end åren i armen på grund af histamin. L. H. Lassen, I. Christiansen, H. K. Iversen, I. Jansen-Olesen og J. Olesen, 2003. The effect of nitric oxide synthase inhibition on histamine induced headache and arterial dilation in migraineurs. Cephalalgia 23, 877-886. Histamin – en mulig migrænetriggerHistamin findes i kroppen i mastcellerne, som er en speciel type hvide blodlegemer, som frigiver histamin, hvis der kommer fremmede stoffer ind i kroppen. Det er så histaminet, som giver os ubehaget ved en allergisk reaktion. Histamin påvirker bl.a. den glatte muskulatur i blodkarrene, så karrene udvider sig.Det er derfor nærliggende at mistænke histamin for at være en migræne-trigger. Allergikere har ca. 14 gange så stor sandsynlighed for at have migræne sammenlignet med ikke-migrænikere (1). Histamin findes i en række fødevarer (se tabel nedenfor med de største indhold af histamin) (2). Normalt nedbrydes histamin fra fødevarer hurtigt i fordøjelseskanalen, og giver derfor ikke problemer. Nedbrydningen sker med enzymet diaminoxidase. Histamin i blodet nedbrydes også forholdsvis hurtigt af enzymet histamin N-methyltransferase (2). Histamin dannes, ligesom tyramin og phenylethylamin, hvis fødevarer opbevares ved for høje temperaturer, og bakterier kan nedbryde fødevaren. Aminosyren histidin omdannes så til histamin. Visse antibiotika (specielt mod bakterier) hæmmer nedbrydningen af histamin i tarmkanalen (isoniazid, cephalosporin, cefotiame og cefuroxime), så man evt. bliver mere følsom for histamin i maden. Også bedøvelsesmidler fra curare-gruppen hæmmer nedbrydningen af histamin (2). (1) M. Ku, B. Silverman, N. Prifti, W. Ying, Y. Persaud og A. Schneider, 2006. Prevalence of migraine headaches in patients with allergic rhinitis. Ann Allergy Asthma Immunol. 2006 Aug;97(2):226-30 (2) Rapport fra Nordic project on biogenic amines/ 11.1.2000. Risk profile of biogenic amines in foods. 51 sider. Maksimalt målte værdier. 100 mg histamin i en fødevare kan give en væsentlig forgiftning.(2):
Biogene aminer, optagelse og udskillelseForsøg med rotter har vist at tyramin optages i tyndtarmen (1) - især i dens øvre dele. Det tager derfor et par timer eller mere efter at man har spist noget, der indeholder tyramin, førend et migræneanfald begynder.En ny undersøgelse med rotter har vist at tyramin nedbrydes af enzymet MAO-A (2). Det har været kendt siden 1970 at tyramin bliver nedbrudt i leveren og at dette tager længere tid, når blodet indeholder store mængder af estradiol (en østrogen) (3). Phenylethylamin optages i tolvfingertarmen og udskilles gennem nyrerne (4). I en artikel fra 1974 i Nature (5) blev det rapporteret, at i det mindste nogle migrænikere mangler enzymet MAO-B, som nedbryder phenylethylamin, som bl.a. findes i chokolade og andre fødevarer. Migrænikerne havde mindre MAO-B i blodet end en kontrolgruppe, både mens de havde anfald, og i perioderne mellem anfaldene. Undersøgelsen viste også, at man kunne fremkalde migræneanfald med 3 mg phenylethylamin eller 100 mg tyramin hos de personer, der manglede de to enzymer. (1) Kimura T, Iwasaki N, Yokoe JI, Haruta S, Yokoo Y, Ogawara KI, Higaki K , 2000: Analysis and prediction of absorption profile including hepatic first-pass metabolism of N- methyltyramine, a potent stimulant of gastrin release present in beer, after oral ingestion in rats by gastrointestinal-transit-absorption model. Drug Metab. Dispos .2000 May;28(5):577-81. (2) Valoti M, Moron JA, Benocci A, Sgaragli G, Unzeta M: 1998 Evidence of a coupled mechanism between monoamine oxidase and peroxidase in the metabolism of tyramine by rat intestinal mitochondria. Biochem Pharmacol 1998 Jan 1;55(1):37-43. (3) G. G. S. Collins, J. Pryse-Davies, M. Sandler og J. Southgate, 1970. Effect of pre-treatment with østradiol, progesterone and DOPA on monoamine oxidase activity in the rat. Nature 226, 642 -643. (4) Gonzalez-Sastre-F; Mora-J; Guillamat-R; Queralto-J-M; Alvarez-E; Udina-C; Massana-J 1988: Urinary phenylacetic acid excretion in depressive patients. Acta Psychiatrica Scandinavica 78(2): 208-210. (5) M. Sandler, M. B. H. Youdim and E. Harrington, 1974: A phenylethylamine oxidising defect in migraine. Nature 250, 335-337. Aspartam-induceret migræne fra smeltetabletterAspartam (Nutrasweet) er et af de stoffer, der mistænkes for at give migræne. Nu kommer de første lægelige rapporter om aspartam-induceret migræne på grund af Maxalt smeltetabletter. Hver tablet indeholder 3,75 mg aspartam, åbenbart tilstrækkeligt til, at de, der er særligt disponeret, kan få yderligere migræne af smeltetabletterne.L. C. Newmann og R. B. Lipton, 2001. Migraine MLT-Down: an unusual presentation of migraine in patients with aspartame-triggered headaches. Headache 41:899-901 Der er også små mængder aspartam i Zomig-smeltetabletter. Eneste råd til de, der mener de får migræne af aspartam er, at bruge andre typer medicin – dvs. undgå smeltetabletterne. Cola og migræne – måske/måske ikke en sammenhæng19 drenge og 17 piger med kronisk migræne var henvist til en hovedpineklinik i Israel. Lægen havde mistanke om at de drak en masse Cola-drik (forskellige typer), og at de fik migrænen fordi der er kaffein i Cola’erne. Han bad derfor de unge mennesker om at holde op med Cola’erne. Det viste sig, at de unge drak i gennemsnit 1,5 l Cola om dagen og at disse indeholdt næsten 200 mg kaffein. Det svarer til indholdet i 2 kopper kaffe.Da de unge mennesker holdt op med at drikke Cola, forsvandt migrænen helt hos 33 ud af de 36 unge i løbet af 2 uger. De sidste tre havde anfald af og til, men ikke så mange at der var grund til at tilbyde forebyggende medicin. Forfatterne mener at det er Cola’ernes indhold af kaffein, som gav de unge migræne. I artiklen omtales caffein-indholdet i Cola light (forskellige mærker) og Cola med sukkerindhold, men det specificeres ikke, at forfatterne har spurgt de unge om lige netop dette. R. Hering-Hanit og N. Gadoth, 2003. Caffeine-induced headache in children and adolescents. Cephalalgia 23, 332-335. Migrænikerforbundet spekulerede på om de unge måske fik migrænen af aspartam i ´light´ cola og har defor mailet til Dr. Hering-Hanit og spurgt om de unge specifikt blev spurgt hvilken type cola de drak. Vi fik følgende svar: ´The excessive caffeine consumption was of ´regular´ cola drinks. Aspartame can indeed trigger headache and migraine. Nevertheless, it does not seem to be the trigger in this group.´ Vi fik ikke svar på om de unge faktisk blev spurgt om de drak ´light´ eller ´regular´, og hvor meget de drak af hver type. Sucralose – dvs. sødemidlet Splenda (E955) – kan give migræneEn kvinde på 30 år havde migræne uden aura siden puberteten – de fleste anfald omkring menstruationen. Hun tålte rødvin, aspartam og andre fødevaretriggere. Da hun skiftede aspartam ud med sucralose ændrede hendes migræne sig fra enkelte anfald til mere end 10 dage om måneden, og anfaldene kom 30 minutter – 3 timer efter hun havde indtaget noget med sucralose.Hendes mand er læge og fik kvinden overtalt til at lave et kontrolleret forsøg med drikke sødet med sukker eller sucralose. Hun fik ikke migræne ved brug af sukker, men fik anfald efter at drikke sucralose-sødet saft. Forfatterne fremhæver, at de ikke ved om det er stoffet sucralose eller et følgestof i sødemidlet, der fremkalder migrænen. M. E. Bigal og A. V. Krymchantowski, 2006. Migraine triggered by sucralose – a case report. Headache 46, 515-527. Migrænikerforbundet har tidligere advaret mod sucralose, og har fået stoffet analyseret for om det indeholder phenyletylamin eller tyramin som følgestoffer. Det var ikke tilfældet. Det må derfor antages at sucralose indeholder et andet stof, som hos enkelte kan udløse anfaldene. Vi venter nu i spænding på at nogen identificerer dette stof. Aspartam (E951) indeholder phenylethylamin og markedsføres som Nutrasweet og Canderel. Tryptofanmangel giver kvalme, hovedpine og lysfølsomhed hos migrænikere19 kontrolpersoner og 22 migrænikere var med i forsøget. Efter en let morgenmad fik de enten en drik med højt indhold af L-tryptofan eller en blanding af andre aminosyrer.Tanken bag forsøget var, at mangel på tryptofan kunne udløses ved at få et overskud af andre aminosyrer. Tryptofan er et stof, som indgår i dannelsen af serotonin, som er samlebegrebet for transmittere mellem nerverne i hjernen (budbringere mellem nervecellerne i hjernen men ikke i resten af kroppen). Forsøgspersonerne blev derefter undersøgt for deres lysfølsomhed 5 og 8 timer senere. Det viste sig at migrænikere, som havde fået drikken med de mange aminosyrer (dvs. de havde tryptofanmangel), opfattede stærkt lys som langt mere ubehageligt end de raske forsøgspersoner, og også sammenlignet med migrænikere, som havde fået drikken der var tilsat tryptofan. Alle grupper, som havde mangel på tryptofan, følte kvalme. Kvalmen blev stærkere efter at personerne havde været udsat for stærkt lys. Migrænikerne fik desuden hovedpine efter lyspåvirningen, når de havde tryptofanmangel. Forskerne foreslår, at migrænikere måske kunne få det lidt bedre, hvis de kunne holde deres tryptofanniveau oppe. P. D. Drummond, 2006. Tryptophan depletion increases nausea, headache and photophobia in migraine sufferers. Cephalalgia 26, 1225-33. Tryptofan findes bl.a. havregryn, bananer, dadler, mælk, youghurt, rødt kød, fisk, kikærter, solsikkefrø og peanuts. Vi kan ikke selv danne tryptofan, men skal have det ind via kosten. Tryptofan omdannes til serotonin, som igen kan omdannes til melatonin, som medvirker til at vedligeholde vores dagsrytme. Mavesår kan give migræneTo uafhængige undersøgelser har vist, at migrænikere oftere har bakterien Helicobacter pylori i deres mavesæk end ikke-migrænikere. Når bakterien blev fjernet med antibiotika, blev 23% af 225 patienter helt migrænefrie, mens 75% fik det betydeligt bedre med deres migræne i et helt år efter behandlingen.Reuters, 10. September 1998. Kaffe giver ikke migræne (i Norge)1741 beboere i Vågå i Nordnorge blev spurgt om deres migræne og kaffeforbrug. I gennemsnit drak Vågåboerne 4,7 kopper kaffe om dagen – mændene lidt mere, kvinderne lidt mindre. Selv blandt de, der drak rigtigt meget kaffe (over 10 kopper om dagen) eller som drak meget svingende mængder kaffe, var der ikke tendens til øget migræne. 2 Vågå-beboere med et stort kaffeforbrug havde hovedpine om morgenen og i weekenderne, men hovedpinen var ikke pulserende og der var ikke kvalme knyttet til hovedpinen.O. Sjaastad og L. S. Bakketeig, 2004. Caffeine-withdrawal headache. The Vågå study of headache epidemiology. Cephalalgia 24, 241 – 249. Sinus-hovedpine er ofte migrænePatienter, der kommer til lægen med hovedpine på grund af bihulebetænd-else viser sig ofte at have migræne. Det viser en opgørelse af 2991 patienter, som gik til lægen på grund af trykken eller smerter i bihulerne, eller forstoppet næse. 88% af disse patienter viste sig ved nærmere undersøgelse at have migræne.C. P. Schreiber, S. Hutchinson, C. J. Webster, M. Ames, M. S. Richardson og C. Powers 2004. Prevalence of Migraine in Patients With a History of Self-reported or Physician-Diagnosed ´Sinus´ Headache. Arch Intern Med. 164:1769-1772. Forstoppet næse kan give migræneDr. Andrew H. Murr of the University of California, San Francisco mener, at en stoppet næse kan give migræne. Han har fjernet gevækster i næsehulen på tre patienter med migræne, som ikke kunne behandles på anden vis, hvorefter migræne forsvandt.Internal Medicine News, 1. May 1997/Reuters. Sinusmigræne – et overset problem?Måske er der mange, der har migræne fordi de har problemer i næsen. Ofte er denne type migræne vanskelig at behandle med medicin, og problemerne i næsen overses af lægerne. Nogle rapporter fra den seneste forskning på området viser dog, at der kan være hjælp at hente, enten i at korrigere på næsens opbygning, eller ved at fjerne snot og slim.En undersøgelse af 19 patienter med migræne, som ikke kunne behandles med de gængse typer medicin, viste, at 15 af dem blev fri for deres migræne efter en operativ ændring af passagen i næsen (1). En 65-årig kvinde med forstoppet næse havde så mange migræneanfald at hun udviklede et alvorligt misbrug af ergotamin. Da næsens slim blev fjernet forsvandt migrænen fuldstændigt på 3 uger. (2) 15 migrænikere blev opereret, så der blev dannet en større åbning gennem sibenene i næsen. 6 af patienterne blev fuldstændigt fri for migræneanfald, og 5 fik det betydeligt bedre. 4 fortsatte med deres anfald uden ændringer. (3) I Schweiz har man længe vidst at der er noget om ´det med næsen´. 299 patienter med forskellige typer migræne og hovedpine blev opereret mellem 1973 og 1991, og fik korrigeret passagen gennem næsen. 79% blev fuldstændig fri for deres hovedpine eller migræne, og yderligere 12% følte stadig en trykken i hovedet men havde ikke anfald, mens kun 11% fortsat havde milde anfald af migræne eller hovedpine. (4) Også amerikanerne har længe været opmærksomme på ´det med næsen´. Allerede i 1988 skrev forskere fra Johns Hopkins Medical Institutions, at man bør være opmærksom på, at anatomiske forhold i næsen eller simpelt hen en god gang snot kan give migræne, som er vanskelig at behandle medicinsk. (5) Migrænikerforbundet har ikke oplysninger om dansk migrænikere, som er blevet kureret for deres anfald på denne måde. (1) D. M. Clerico, K. Evan, L. Montgomery, D. C. Lanza og D. Grabo, 1997. Endoscopic sinonasal surgery in the management of primary headaches. Rhinology 35, 98-102. (2) B. Bauer, S. Evers, H. W. Lindorfer, G. Schuierer, H. Henningsen og I. W. Husstedt, 1997. Headache caused by a sphenoid mucocele but presenting as an ergotamine-induced headache. Headache 37,460-2. (3) A. Welge-Lussen, R. Hauser og R. Probst, 1996. 3-year follow-up after endonasal microscopic paranasal sinus surgery in migraine and cluster headache. Laryngorhinootologie 75, 392-6. (4) V. J. Novak og M. Makek, 1992. Pathogenesis and surgical treatment of migraine and neurovascular headaches with rhinogenic trigger. Head Neck 14, 467-72. (5) D. W. Kennedy, M. C. Loury, 1988. Nasal and sinus pain: current diagnosis and treatment. Semin Neurol 8, 303-14. Har du aura — så drop smøgerne og p-pillerne! NU!! Fedme giver migræneFlere forskellige undersøgelser har vist en sammenhæng mellem migræne og fedme. Den ene undersøgelse viser, at personer med episodisk migræne OG fedme (BMI > 30) udvikler kronisk daglig hovedpine 5 gange hyppigere end normalvægtige personer. Overvægtige personer (BMI 25-29) udvikler kronisk daglig hovedpine 3 gange hyppigere end normalvægtige personer. En anden undersøgelse bekræfter, at fedme er en risikofaktor for udvikling af kronisk daglig hovedpine, og antyder, at denne sammenhæng primært eksisterer mht. kronisk migræne og ikke kronisk spændingshovedpine. En tredje undersøgelse viser, at forekomsten af episodisk migræne ikke har nogen afgørende sammenhæng med BMI (Body Mass Index). Det vil sige, at fede personer er ikke i forøget risiko for at udvikle migræne, MEN blandt migrænikere med et højt BMI sås en højere anfaldshyppighed. I gruppen af normalvægtige havde 4,4 % af migrænikerne 10-14 anfald pr. måned. Dette steg til 5,8 % i den overvægtige gruppe, og til hele 13,6 % i gruppen af fede migrænikere.Der kan være flere årsager til en sammenhæng mellem migræne og fedme. Et migræneanfald ledsages af inflammation (steril betændelsestilstand), og i forbindelse hermed frigives en række stoffer, som også kan påvises i forøget mængde hos fede personer, da stofferne ligeledes udskilles fra fedtceller. Det drejer sig blandt andet om TNF-alpha (tumor nekrosefaktor-alpha) og IL-6 (interleukin-6). . TNF-alpha og IL-6 udskilles fra fedtceller, og findes i øget mængde ved et migræneanfalds begyndelse. Begge stoffer har i dyreforsøg vist sig at forøge, fremkalde eller nedsætte tolerancen overfor smerter. CGRP (calcitonin gene-related peptide som får blodkar til at slappe af) og andre peptider med effekt på blodkarrene frigives under migræneanfald. Hos fede mennesker er indholdet af CGRP i blodet også forhøjet. Endvidere stiger CGRP-indholdet efter indtagelse af fedt. Orexiner, som findes i nedsat mængde hos fede, er en gruppe af stoffer, der har effekt på appetitreguleringen og vægten, men også på søvncyklus, funktionen af hjertekarsystemet, hormonudskillelsen og reguleringen af smerteopfattelsen. En nedsat mængde orexin i kroppen nedsætter tilsyneladende tolerancen overfor smerter. Muligvis spiller orexiner også en mere direkte rolle mht. migræne, men det er stadig et meget nyt og uafklaret område. M. E. Bigal, R. B. Lipton, P. R. Holland og P. J. Goadsby, 2007. Obesity, migraine, and chronic migraine: possible mechanisms of interaction. Neurology. 68, 1851-61. BMI (body mass index) = vægt (kg)/højde (m)*højde (m). Normal BMI er mellem 18 og 25. BMI over 30 er svært overvægtig. Sex kan udløse migræne5 ud af 96 migrænikere, som blev udspurgt af et hold læger i Tyskland, fortalte, at de af og til fik migræne i forbindelse med orgasme. Der var 87 kvinder og 13 mænd i gruppen. De fem, som havde orgasme-migræne var 2 kvinder og 3 mænd. I en tilsvarende gruppe kontrolpersoner uden migræne var der ingen der fik hovedpine eller migræne i forbindelse med orgasme.K. Biehl, S. Evers og A. Frese, 2007. Comorbidity of migraine and headache associated with sexual activity. Cephalalgia 27, 1271-73. Stress og migræne mangler fysiologisk forbindelseVi hører tit at man får migræne af stress. Men begrebet stress er ikke specielt godt defineret. En definition er, at der ikke er sammenhæng mellem de oplevede krav og de oplevede ressourcer – eller kort sagt, der kræves mere af os end vi kan levere. Stress kan skyldes reelle krav, eller bare noget vi forestiller os.Det er godt dokumenteret, at vi udskiller stoffet ß-endorfin, når vi føler os stressede. Det er et stof, som bl.a. gør at vi ikke føler smerte så meget. Samtidig frigiver hjernen cortisol, som styrker hjertets slag. Så stress gør os rustede til kamp! Måske kan stress 1) udløse migræne hos dem, der er disponerede for det, 2) øge smerterne hvis man allerede har lidt migræne, 3) udløse anfald af migræne, 4) få os til at føle at anfaldene er værre end de er eller 5) måske er det migrænen, som giver os stress, og derfor oplever vi at vi har det dårligt. Problemet er bare, at ingen af de 5 muligheder kan underbygges fysiologisk, og der er ikke gennemført forsøg, som har vist nogen af disse sammenhænge, skriver to amerikanske læger. J. M. Nash og R. W. Thebarge, 2007. Understanding psychologocal stress, its biological processes, and impact on primary headache. Headache 46, 1377-1386. Stress og migræne - meget få undersøgelser viser sammenhængStress er den udløsende faktor for migræne, som oftest citeres. Der er dog meget få egentlige undersøgelser over sammenhængen mellem stress og migræne, konkluderer Galiano et al. efter en gennemgang af litteraturen om stress og migræne.Rev. Neurol. 23, 830-32, 1995. Blodpladerne og kronisk hovedpineNogle migrænikere tager store mængder af smertestillende medicin uden at få ret megen virkning. I stedet får de kronisk hovedpine af det store medicinforbrug. Disse overforbrugere har blodplader, som har flere vakuoler (væskefyldte hulrum) sammenlignet med migrænikere med et moderat forbrug af smertestillende medicin og kontrolgruppen. Det store forbrug af smertestillende medicin får blodpladerne til at afgive øgede mængder af 5-HT, så der ikke er så meget 5-HT tilbage i blodpladerne. Migrænikere under et anfald har tilsvarende store vakuoler, men har samtidig et større antal korn med 5-HT i blodpladerne.A. Srikiatkhachorn, S. Maneesri, P. Govitraong og V. Kasantikul, 1998. Derangement of Serotonin System in Migrainous Patients With Analgesic Abuse Headache: Clues from Platelets. Headache 38, p. 43-49 Hvis du har kronisk hovedpine på grund af stort forbrug af smertestillende medicin, er der derfor nok kun en vej: Tal med din læge om at stoppe med den smertestillende medicin og vent, til blodpladerne er blevet udskiftet i kroppen. Det tager tid! NO i blodet hos migrænikereEn undersøgelse af 100 migrænikere og et tilsvarende antal kontrolpersoner viste, at migrænikerne havde højere indhold af NO (nitroglycerin) i blodet, når de ikke havde anfald, og uanset om de havde aura eller ej. Forfatterne foreslår, at NO frigør CGRP, som udvider blodkarrene og muliggør en såkaldt inflammation, dvs. lækage, så små mængder blodplasma trænger ud gennem karrenes vægge og trykker på hjernehinden, så vi oplever et migræneanfald.D. D’Amic, A. Ferraris, M. Leone, A. Catania, A. Carlin, L. Grazzi og G. Bussone, 2002. Increased plasma nitrites in migraine. Cephalalgia 22, 33-36. CGRP – nyt fra dansk migræneforskning!CGRP[1] er et stof, som længe har været i fokus hos de danske migræneforskere. Migrænikere har til stadighed et højere indhold af CGRP i blodet, og et væsentligt forhøjet indhold under anfald. Mere viden om stoffet og vores reaktioner på det, kan måske føre til bedre behandling.Gives stoffet som indsprøjtning til ikke-migrænikere, kommer der ikke noget migræneanfald, men et forsøg fra Neurologisk afdeling i Glostrup har vist, at indsprøjtning af CGRP i migrænikere udløser et næsten ’normalt’ migræneanfald uden aura hos 8 ud af 9 forsøgspersoner. Lige efter indsprøjtningen af CGRP kom en lille smule hovedpine, og efter nogle timer (5 timer i gennemsnit) kom et næsten ’normalt’ migræneanfald. Når de samme patienter fik placebo reagerede kun én ud af 9 med et migræneanfald. CGRP er et potent stof som er kendt for at udvide blodkar overalt i kroppen. Forsøgspersonerne fik derfor også lavere blodtryk umiddelbart efter indgivelsen af CGRP, og deres hjertefrekvens steg. Ved placebobehandlingerne ændrede blodtryk og hjertefrekvens sig ikke. Endelig følte forsøgspersonerne en varme i ansigtet og på brystet umiddelbart efter indgivelsen af CGRP, men ikke efter placebobehandlingen. Forskergruppen spekulerer nu over sammenhængen mellem NO (nitroglycerin) og CGRP, og funderer ligeledes over, hvorfor der er en forsinkelse på nogle timer inden anfaldet kommer. L.H. Lassen, P. A. Haderslev, V. B. Jacobsen, H. K. Iversen, B. Sperling og J. Olesen, 2002. CGRP may play a causative role in migraine. Cephalalgia 22, 54 – 61. [1] CGRP kaldes også Calcitonin Gene-Related Peptide Hul i hjertet - ondt i hovedetCa. en ud af fire voksne har et lille hul mellem forkamrene i hjertet. Hullet er åbent mens fostret ligger i moderens mave, og lukker sig normalt under fødslen, når lungerne begynder at fungere. De fleste af os aner ikke om vi har sådan et hul, men dykkere får lettere dykkersyge, hvis deres hul er stort. Dykkere vælger derfor ofte at få lukket hullet ved en kikkertoperation.7 ud af 16 dykkere med migræne, som fik lukket hullet mellem forkamrene, oplevede at migrænen forsvandt efter operationen, mens 8 af de resterende 9 dykkere rapporterede at deres migræne var blevet mindre hyppig og at de enkelte anfald var mindre belastende efter operationen. New Scientist 14. april 2001. Stress giver migræne, eller migræne giver stress?En fransk undersøgelse har vist, at 141 migrænikere med i gennemsnit 3,4 anfald om måneden var mere stressede end en kontrolgruppe uden migræne. Forskere konkluderede, at migrænen kommer af stress, men der er intet i undersøgelsen som dokumenterer, at det modsatte ikke kunne være tilfældet - nemlig at migrænikere er mere stressede, netop fordi de har migræne, og derfor har mindre tid og energi til deres rådighed end raske.C. Wacogne, J. P. Lacoste, E. Guillibert, F. C. Hugues og C. Le Jeunne, 2003. Stress, anxiety, depression and migraine. Cephalalgia 23, 451-455. Hoste og fysisk anstrengelse kan give hovedpine og/eller migræneOmkring 1% af os alle oplever engang i livet at få voldsom hovedpine af at hoste.Hovedpinen varer som regel kun få minutter, og hvis det er et stort problem anbefaler lægerne at man undgår at få hoste. Fysisk anstrengelse – dvs. sport og lignende – kan også udløse hovedpine eller migræne. Tidligere har man ment at det især var personer over 40 år som fik denne type migræne. Nu viser en undersøgelse af næsten 2000 voksne nordmænd blev interviewet, at omkring 12 % af befolkningen oplever at få hovedpine eller migræne af stærk fysisk aktivitet, og at det især er de yngre voksne, som får denne type smerter. Hovedpinen/migrænen kommer især efter længerevarende, krævende aktivitet, og smerterne kommer snigende. Typisk kommer anfaldene ved langdistance-konkurrence-løb ol. Både mænd og kvinder har denne type anfald. Og de varer fra få minutter til en hel dag. O. Sjaastad og L.S. Bakketeig, 2002. Exertional headache. I. Vågå study of headache epidemiology. Cephalalgia 22, 784-790. Sov mere og få færre og mildere migræneanfald43 kvinder med migræne næsten hver dag blev delt i to grupper. Den ene fik instruktion i at
1) de skulle blive liggende i 8 timer fra de gik i seng, uden at se TV, læse eller høre musik, Kontrolgruppen fik en række instruktioner, som ikke handlede om søvn. Alle deltagere som havde et overforbrug af anfaldsmedicin (ca. 70% af deltagerne i begge grupperne) blev nedtrappet i løbet af 2 uger. Efter 6 uger var migræneanfaldene blevet reduceret fra 24 dage om måneden til 17 dage om måneden blandt dem der sov efter instruktionerne, mens kontrolgruppen stadig havde 23 migrænedage om måneden. Søvngruppens migræner var også blevet mildere. Efter 12 uger havde halvdelen af deltagerne, der fik instruktion i at sove, kun spredte migræneanfald. De der overholdt alle 5 instruktioner fik de bedste resultater. A. H. Calhoun og S. Ford, 2007. Behavioural sleep modification may revert transformed migraine to episodic migraine. Headache 27, 1178-1183. Søvnproblemer giver morgenmigræneUd af 68 migrænikere havde de 13 svært ved at falde i søvn mindst 3 dage om ugen, og var trætte i løbet af dagen, fordi de ikke fik sovet tilstrækkeligt om natten.Både dem med søvnproblemer og de andre migrænikere førte omhyggelig dagbog over deres søvn og migræne. Blandt migrænikere med søvnproblemer kom kun 12% af anfaldene så migrænikerne vågnede med migræne, mens 28% af anfaldene var der når de vågnede hos migrænikere som sov fint om natten. Man ved ikke om søvnproblemerne f.eks. kunne være en følge af migrænen, f.eks. i form af forvarsler om et anfald. I begge grupper kom de fleste anfald omkring middagstid (klokken 11 – 14). Forskerne konkluderer, at migræne ikke udløses af søvn. K. Alstadhaug, R. Salvesen og S. Bekkelund, 2007. Insomnia and circadean variation of attacks in episodic migraine. Headache 27, 1184 – 1188. Søvn, nitrogenoxid og migræneDer er rimelig enighed om at NO (nitrogenoxid) er en af de faktorer, som udløser et migræneanfald. NO får blodkarrenes vægge til at slappe af, dvs. der bliver mulighed for en lækage i hjernen, lige under hjernehinden, og vi har migræne.NO er også involveret når vi sover. Vi udånder mindre NO når vi sover end når vi er vågne (1). Måske fordi vi ikke trækker vejret lige så dybt, som når vi er vågne og går omkring. NO gør også at vi sover dybere – dvs. har længere perioder mellem REM-søvn (rapid eye movement) (2). Søvnforskerne foreslår, at migrænikere er mere følsomme overfor NO end andre, og derfor ofte vågner op med migræne, fordi de som følge af søvnen har et hævet indhold af NO i blodet. (1) D. J. O´hearn, G. D. Giraud, J. M. Sippel, C. Edwards, B. Chan og W. E. Holden, 2006. Exhaled nasal nitric oxide output is reduced in humans at night during the sleep period. Respir Physiol Neurobiol. [Epub ahead of print] (2) A. C. Ribeiro og L. Kapas, 2005. Day- and nighttime injection of a nitric oxide synthase inhibitor elicits opposite sleep responses in rats. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol. 289, R521-R531. Salpetersyre fremkalder migræneEn guldsmed fandt ud af at han fik migræne, når han brugte salpetersyre (HNO3) til at polere kobber og messing. Salpetersyren fraspalter NO og NO2. Når guldsmeden holdt ferie eller af andre grund ikke var i gang med pudsningen med salpetersyre, havde han kun får migræneanfald. Salpetersyreanfaldene varede 12 – 24 timer, og kunne behandles med triptaner.M. Granata,C. Ammendoela, M. Nicoletti, P. Martelletti og M. Giacovasso, 2004. Headache induced by accidental nitric acid inhalation. Cephalalgia 24, 238. Blodtryk og migræneVi hører ofte om migrænikere, som fortæller, at de har haft forhøjet blodtryk, og nu er det korrigeret, og samtidig er migrænen blevet meget bedre.En undersøgelse med 1174 deltagere fra Brasilien (1) har vist, at der ikke er forskel på hyppigheden af migræne hos mennesker med normalt blodtryk og hos dem, der havde forhøjet blodtryk. En undersøgelse med over 1000 britiske kvinder, som kom til undersøgelse på grund af overgangsalderproblemer (2) viste, at de, der havde et højt diastolisk blodtryk (det lave blodtrykstal), havde mindre migræne end de øvrige. Også nordmændene er blevet undersøgt (3). 22685 norske voksne fik målt deres blodtryk i 1985 og blev udspurgt om deres migræne 11 år senere. Der var ingen sammenhæng mellem blodtryk og migræne. I USA så forskerne mere på om migrænen var så slem, at patienterne ikke kunne fungere i dagligdagen, eller om de godt kunne klare sig (4). Det viste sig at det diastoliske tryk (det lave tal) når de 80 migrænepatienter var i hvile, var højere hos de hårdest ramte migrænikere end hos de mindre hårdt ramte og kontrolgruppen på 85 mennesker. Så indtil videre må det konkluderes, at lægerne ikke kan understøtte teorien om at et højt blodtryk giver tendens til migræne. (1) M. Wiehe, S. C. Fuchs, L. B. Moreira, R. S. Moraes og F. D. Fuchs. 2002. Migraine is more frequent in individuals with optimal and normal blood pressure: a population-based study. J Hypertens. 2002 Jul;20(7):1303-6. (2) J. Hodson, J. Thompson og F. al-Azzawi. 2000 Headache at menopause and in hormone replacement therapy users. Climacteric. 2000 Jun;3(2):119-24. (3) K. Hagen, L. J. Stovner, L. Vatten, J. Holmen, J. A. Zwart og G. Bovim, 2002. Blood pressure and risk of headache: a prospective study of 22 685 adults in Norway. J Neurol Neurosurg Psychiatry;72(4):431. (4) A. Shechter, W. F. Stewart, S. D. Silberstein og R. B. Lipton. 2002. Migraine and autonomic nervous system function: a population-based, case-control study.Neurology 58(3):422-7. Viagra og lignende præparater og migræneDet er ikke kun Viagra, der udløser migræne hos en del migrænikere – de andre tilsvarende præparter, der styrker erektionen har samme kedelige bivirkning. En ekspert anbefaler, at mænd, som har erfaret at de får migræne i timerne efter brug af Viagra, og tilsvarende præparater (f.eks. Levitra eller Cialis) har en triptan parat mod migrænen. Der er endnu ingen lægelige undersøgelser af effekten af at tage en triptan inden potens-pillen, hvis man har erfaring for at pillen giver migræne.C. Kruuse, 2004. Expert commentary on Phosphodiesterase-5 inhibitors and migraine. Headache 44, 925-926. Hjerte/blodpropsmedicinen Persantin kan give migræneDet aktive stof dipyridamole i lægemidlet Persantin udløser hovedpine hos 10 ud af 10 migrænikere uden aura og hos 8 ud af 10 ikke-migrænikere, viser en dansk undersøgelse.En af de raskes og 5 af migrænikernes hovedpine var tydeligvis migræne. Hovedpinen/migrænen varede oftest kun få timer. Persantin gives til folk, som har fået en ny hjerteklap eller generelt som forebyggende mod blodpropper. Lægerne har ikke en forklaring på hvorfor stoffet fremkalder hovedpine eller migræne. C. Kruse, L. H. Lassen, H. K. Iversen, S. Østergaard og J. Olesen, 2006. Dioyridamole may induce migraine in patients with migraine without aura. Cephalalgia 26, 925-933. Is på panden efter flimrende lys giver migræneIkke nok med at migrænikerne får migræne af at få is på tindingepulsåren, men smerterne er værre, hvis migrænikerne først udsættes for flimrende lys. Migrænikerne fik også kvalme sammen med hovedsmerterne.Ikke-migrænikere reagerer slet ikke med migræne eller lignende smerter efter is-behandlingen. Forskerne konkluderer at migrænikere er mere følsomme overfor påvirkninger på hovedets yderside som er smertefulde, og at migrænikernes blodkar udvider sig mere end andre forsøgspersoners, så måske er der en sammenhæng mellem denne udvidelse og migrænen. P. D. Drummond og A. Granston. 2005. Painful stimulation of the temple induces nausea, headache and extracranial vasodilation in migraine sufferers. Cephalalgia 25, 16-22. Lyse nætter kan give flere migræneanfaldEt lægeteam annoncerede i aviserne efter migrænikere i det nordligste Norge. De fik svar fra 169 personer, som havde migræne med (98) eller uden aura (71).Migrænikerne blev spurgt om de mente de havde flere anfald i visse perioder, og 47% af de der havde aura oplyste, at de havde forholdsvis flere anfald om sommeren. 17% af migrænikerne uden aura mente også at have flere anfald om sommeren. De der havde aura oplyste også, at de generelt var generet af stærkt eller flimrende lys også når de ikke havde anfald. Lægerne spekulerer nu på om det er lyset som sådan eller en biologisk rytme, som giver denne forskel på sommer og vinter hos migrænikere med aura. K. B. Alstadhaug, R. Salvesen og S. I. Bekkelund, 2005. Seasonal variation in migraine. Cephalalgia 25, 811-816. Vejret igen...Der var 77 migrænepatienter i en klinik i Conneticut, USA, som skrev ned hvornår de havde migræne i 2 – 24 måneder i 1997-1999. Migræneanfaldene blev sammenlignet med hvilke ændringer der havde været i vejret på de samme tidspunkter.Patienterne mente generelt at de fik migræne af vejr-forhold, og 61 af dem kunne angive hvilke forhold der udløste anfaldene. De vigtigste vejrfaktorer var regn, solskin, lavtryk, faldende tryk, og høj luftfugtighed og høj temperatur (mere end 20% af migrænikerne udpegede dem som udløsende forhold). Vejret blev opdelt i 43 forskellige vejr-typer. De blev grupperet i 3 hovedgrupper, som derefter blev matchet med migrænedagbøgerne. 39% af de 77 migrænikere havde flere anfald på dage, som faldt i en af de tre vejrtyper, og 12% fik oftere end forventet migræne ved 2 eller 3 af vejrtyperne. 27 migrænikere reagerede oftere end forventet på vejr, som stabilt vejr – dvs. samme vejr som i går og i morgen. 11 reagerede oftere end forventet på ændringer i vejret, f.eks. ændret lufttryk eller temperatur i forhold til dagen før eller 2 dage før. Og 10 migrænikere reagerede oftere end forventet på en ændring i lufttrykket i forhold til 2 dage før eller efter anfaldet. Forskerne konkluderer at det især er temperatur og luftfugtighed, som kan påvirke migræne, og at der ikke var forskelle mellem mænd og kvinder eller mellem aldersgrupper. Desværre oplyses det ikke hvor mange anfald der indgik i undersøgelsen. P. B. Prince, A. Rapoport, F. D. Sceftell, S. J. Trepper og M. E. Bigal, 2004. The effect of weather in headache. Headache 44, 596-602. Migrænikerforbundet mener: Tidligere har ændringer i lufttrykket være nævnt som udløsende faktor. Jo flere undersøgelser, jo flere vejrfaktorer synes at udløse migræne. Sandsynligheden for at finde en sammenhæng, som ikke reelt eksisterer, er stor, hvis man sammenligner mange kombinationer af forhold som varierer relativt uforudsigeligt (f.eks. migræneanfald og vejrtyper). Så måske er der ikke nogen reel sammenhæng mellem vejret og migræne, men blot statistiske tilfældigheder. Vanskeligt arbejde ved skærmen giver migrænikere ømme muskler i nakken og efterfølgende anfald22 migrænikere og 18 med spændingshovedpine, og en kontrolgruppe, fik 1,5 time med vanskelige opgaver på en computer. Forskerne målte spændingen i 4 muskelgrupper i hovedet og halsen.Dem med spændingshovedpine følte mere smerte i alle 4 muskler (Trapezius, splenius, temporalis og frontalis), mens migrænikerne følte lidt mere smerte end kontrolpersonerne. Migrænikerne havde især smerter i nakken (splenius), og 11 af de 22 migrænikere havde et anfald den næste dag. Migrænikerne rapporterede ikke om smerter i panden (frontalis). Forskerne foreslår at migrænikere er specielt følsomme overfor muskelsmerter i nakken og den øverste del af rygsøjlen. R. B. Leistad, T. Sand, R. H. Westgaard, K. B. Nielsen og L. J. Stovner, 2006. Stress-induced pain and muscle activity in patients with migraine and tension-type headache. Cephalalgia 26, 64-73.
Pool-spillere udvikler migræne203 pool spillere (83% mænd) i Singapore blev spurgt om de havde migræne. De var i gennemsnit 23 år gamle, og 21 fortalte at de ofte fik anfald mens de spillede pool. 11 af disse havde migræne inden de begyndte at spille pool, mens de øvrige 10 havde udviklet migrænen efter de var begyndt på at spille. Jo oftere de spillede pool, jo mere migræne.R. C. S. Seet, Y. H. Chan og E. C. H. Lim , 2007. Headaches amongst pool players. Headache 47, 270-274. Vi har andetsteds fortalt at fysisk anstrengende sport kan udløse migræne. Pool er et spil, hvor man støder til en kugle på et bord og får andre kugler til at falde i huller, lidt lige som billard, dvs. en sport som ikke kræver stærk fysisk anstrengelse. Migræne uden aura skyldes måske en steril inflammation i hjernehindenItalienske forskere tog blodprøver af 7 migrænikere hver time fra anfaldets begyndelse, og målte en række kemiske stoffer i blodprøverne. De kikkede især efter stoffer, som udløses i blodet, hvis der er en steril inflammation.Der var en klar øgning af to stoffer (TNFα og interleukin-6) 1 time efter anfaldets begyndelse, hvorefter koncentrationerne langsomt faldt tilbage til det normale niveau i løbet af ca. 6 timer. Forskerne foreslår, at de stoffer, der findes i væsentligt øgede koncentrationer i begyndelsen af anfaldet, måske er med til at begrænse den sterile inflammation. P. Sarchielli, A. Alberti, A. Baldi, F. Coppola, C. Rossi, L- Pierguidi, A. Floridi og P. Calabresi, 2006. Proinflammatory cytokinines, adhesion molecules, and lynphocyte integrin expression in the internal jugular blood of migraine patients without aura assessed ictally. Headache 46, 200-207. Forbigående steril betændelse ved migræne – kan nu måles i blodetMålingerne blev gennemført på syv migrænikere uden aura – dvs. resultaterne bygger på et lille materiale. Men til gengæld er de tydelige. Lægerne tog blodprøver fra hals-venen (internal jugular vein) mens patienterne udviklede et helt almindeligt migræneanfald. Der blev også taget blodprøver fra armen til sammenligning.Det viste sig at blodprøverne fra hals-venen indeholdt en række stoffer, som viser, at der er en ´inflammation´. De første tegn dukkede op allerede en time inde i anfaldet, og blev klart tydelige 2 – 6 timer inde i anfaldet. Der blev kun målt indtil 6 timer inde i anfaldet samt en prøve efter anfaldet var klinget af. Der blev ikke målt tilsvarende ændringer i blodet fra armen. Det første stof, som blev øget i blodet, kaldes NF-κB. Det er et stof, som kan udløses af steril inflammation i blodårernes væg. Dette stof udløser en kaskade af stoffer, som fører til at der frigives NO, som får blodkarrene til at udvide sig. Det er dog også muligt, at en øget koncentration af NO i blodet kan udløse en aktivering af NF-κB, som det kendes fra migræne udløst af nitroglycerin (mod hjerteanfald). Forskerne tolker resultaterne som at der, ved migræneanfaldets begyndelse, er en forbigående inflammation i et eller flere blodkar i hjernen. P. Sarchielli, A. Floridi, M. L. Mancini, C. Rossi, F. Coppola, A. Baldi, L. A. Pini og P. Calabrasi, 2006. NF-κB activity and iNOS expression in monocytes from internal jugular blood of migraine without aura patients during attacks. Cephalalgia 26, 1071-1079. Fertilitetsbehandling kan give migræneDet er nu erkendt, at kvinder, som gennemgår hormonbehandling i forbindelse med kunstig befrugtning, kan have en hård tid på grund af øget migræne. Hormonbehandlingen ændrer fuldstændigt kvindernes hormonbalance, og kan give mange migræneanfald. Ofte bliver migrænen affærdiget som et uvæsentligt problem, siger Dr. Loder fra the American Association for the Study of Headache. Det er dog væsentligt at erkende, at migrænen kan være en bivirkning i forbindelse med hormonbehandlingen.Reuters 14. November 1997. Østrogen udvider blodkarTandlægerne har vidst det i årevis. Når vi begynder at tage østrogentilskud, får vi lidt ”tykkere” tandkød. Det skyldes, at østrogenerne får de små blodårer i tandkødet til at udvide sig, og der siver lidt væske ud fra blodkarrene.Nu viser de seneste undersøgelser på rotter, at også andre blodårer ændres af højt østrogenindhold i blodet. Ungarske forskere (1) har netop vist, at blodårenes diameter nøje følger hormonsvingningerne, så østrogenmangel giver snævre blodårer og højt indhold giver udvidede blodårer. Dette skyldes at østrogenerne stimulerer de glatte muskler i blodårerne. Når disse muskler ikke stimuleres trækker de sig sammen (de glatte muskler er dem, vi ikke selv kan styre; de er f.eks. i tarmene, i maven og altså i alle blodårerne), og når de stimuleres slapper de af. Lige præcis det modsatte af de stribede muskler, som er dem, vi slev styrer og bruger til at bevæge os med. Fra USA kom der omtrent samtidig resultater (2), som viste, at østrogen ændrer muskelspændingen i blodårerne ved at øge produktionen af NO (det aktive stof som gør, at man får hovedpine/migræne af nitroglycerin). En række italienere (3) har derefter smukt opsummeret dette ved at skrive, at østrogensvingningerne giver ændringer i blodårernes diameter, med større diameter omkring ægløsningen (højt østrogenniveau) og stivere blodårevægge (dvs. snævrere blodårer) på grund af lavt østrogenniveau i perioden mellem ægløsningen og menstruationen. Det ser dermed ud til at vi nu kan slutte, at menstruationsmigræne, lige som andre typer migræne, skyldes em sammentrækning af visse blodårer i hjernen når østrogenniveauet er lavt. (1) Acs N, Szekacs B, Nadasy GL, Varbiro S, Kakucs R, Monos E 1999: The effect of ovariectomy and oestrogen replacement on small artery biomechanics in the rat.Br J Obstet Gynaecol Feb;106(2):148-54 (2) Geary GG, Krause DN, Duckles SP 1998 Estrogen reduces myogenic tone through a nitric oxide-dependent mechanism in rat cerebral arteries. Am J Physiol 275(1 Pt 2):292-300 (3) Giannattasio C, Failla M, Grappiolo A, Stella ML, Bo AD, Colombo M, Mancia G 1999: Fluctuations of radial artery distensibility throughout the menstrual cycle. Arterioscler Thromb Vasc Biol 1999 Aug;19(8):1925-9 Nakkefleksion-rotations test som diagnostisk hjælpemiddelForskere har undersøgt værdien af nakkefleksion-rotations testen som diagnostisk hjælpemiddel mht. udpegning af hovedpine, der udspringer af spændinger mellem første og anden halshvirvel. Denne form for hovedpine kaldes cervicogen hovedpine og minder en del om migræne. I undersøgelsen indgik 23 personer med cervicogen (nakke) hovedpine, 12 migrænikere med aura og 23 raske personer uden hovedpine.Cervicogen hovedpine klassificeres af International Headache Society som en separat undergruppe af hovedpine. Cervicogen hovedpine skyldes dysfunktion af nakkens strukturer. Sondringen mellem migræne og cervicogen hovedpine kan være vanskelig. Nedsat bevægelighed af nakken er dog et typisk tegn på cervicogen hovedpine, men kan være svær at påvise med sikkerhed. Nakkefleksion-rotations testen viser, om der er nedsat bevægelighed mellem første og anden halshvirvel. Under nakkefleksion-rotationstesten bøjes nakken maksimalt fremover, hvorefter det undersøges, hvor meget hovedet kan roteres til siderne. Testen er blevet underkastet en undersøgelse for at vise, hvor sikker den er til at diagnosticere cervicogen hovedpine. I første stadie af undersøgelsen fastslog en erfaren fysioterapeut, hvorvidt forsøgspersonerne med cervicogen hovedpine havde en dysfunktion mellem første og anden nakkehvirvel. De der havde en dysfunktion gik videre til andet stadie af undersøgelsen, hvor to ligeledes erfarne og uafhængige fysioterapeuter anvendte nakkefleksion-rotations testen. Disse to fysioterapeuter var ikke vidende om den første fysioterapeuts klassificering af forsøgspersonerne. I 91 % af tilfældene var testen sikker med hensyn til udpegelse af personer med cervicogen hovedpine. M. Ogince, T. Hall, K. Robinson og A. M. Blackmore, 2007. The diagnostic validity of the cervical flexion-rotation test in C1/2-related cervicogenic headache. Manual Therapy 12, 256-262. Cervicogen migræne—stammer fra nakkenCervicogen migræne — eller migræne som stammer fra knogle eller muskelvæv i nakken og halsen, er ofte årsagen til de typer migræne, som er vanskelige at behandle. Anfaldene kommer f.eks. hvis man gør en forkert bevægelse med hovedet, eller hvis man får trykket halsen sammen (f.eks. når man sover og skubber hovedet mod hovedgærdet i sengen).Kun et sted mellem 0,4 og 2,5% af alle voksne lider af cervicogen migræne, men blandt migrænikere, som kommer til behandling er der nok omkring 1 ud af 5 med kronisk migræne, som har denne type migræne. En scanning vil sjældent vise at der er noget galt, så det er svært at få en diagnose på cervicogen migræne. Behandling med triptaner virker normalt ikke, men der er grund til at prøve med en kombination af muskel-afslappende medicin, behandling af fysioterapeut eller kiropraktor, NSAIDs eller biofeedback. D. M. Biondi, 2005. Cervicogenic Headache: A Review of Diagnostic and Treatment Strategies. Journal of the American Osteopathic Association 105, suppl 4, 16-22. Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
