|
|
|
| Forsiden Bestil foldere Kontakt Møder Pressemeddelelser MigræneNyt Medlemsområde | ||
 |
 |
 |
|
Hvad er migræne Vejen gennem behandlersystemet Nyt fra videnskaben Triggere Anfaldsbehandling Forebyggende behandling Vi mener Migrænedagbog Migræne i historien Om Migrænikerforbundet Links  In English
|
Til oversigtsmenu Andre behandlingsmetoderMotion og migræne40 migrænepatienter uden aura gik ind i et motionsprogram. 6 uger inden de begyndte at motionere, stoppede de med al forebyggende medicin. De havde 1 - 3 anfald om måneden inden motionsprogrammet. De blev bedt om at arbejde med kraftig motion (aerobics) i 20 minutter (efter 10 minutters opvarmning) 3 gange om ugen.Lægerne undersøgte patienternes indhold af endorphin (kroppens eget smertestillende stof) før de begyndte på motionsprogrammet og undervejs. Det viste sig at alle patienter fik færre anfald, og at anfaldene blev mindre strenge og varede kortere tid. Størst effekt havde motionen på de patienter, som havde et meget lavt indhold af endorphin i blodet inden de begyndte på motionen. E. Køseoglu, A. Akboyraz, A. Soyuer and A. Ø. Ersoy, 2003. Aerobic exercise and plasma beta endorphin levels in migrainous headache without aura. Cephalalgia 23, 972-976. Fysioterapi mod spændingshovedpine50 patienter med episodisk eller kronisk spændingshovedpine blev tilbudt fysioterapi i 4 uger (2 behandlinger om ugen) efterfulgt af 4 uger med øvelser. Alle behandlingerne var centreret om skulder, nakke og muskler på kraniet. Alle førte dagbog over deres hovedpine i 12 uger efter fysioterapien.80% af de kvinder, som havde kronisk spændingshovedpine fik det meget bedre af behandlingen. Meget bedre betød, at de halverede antallet af dage med hovedpine. Mænd og kvinder med episodisk spændingshovedpine fik ikke nogen nævneværdig gavn af behandlingen. P. Torelli, R. Jensen og J. Olesen, 2004. Physiotherapy for tension-type headache: a controlled study. Cephalalgia 24, 29-36. Massage mod migræneNew Zealandske forskere gav 47 migrænikere enten massage eller en anden behandling (kontrolgruppen).Det viste sig at de der fik massage fik det bedre, migrænemæssigt, end kontrolgruppen. Massagegruppen sov også bedre end kontrolgruppen og mente selv at de var mindre stressede efter en ugentlig behandling med massage i 5 uger. S. P. Lawler og L. D. Cameron, 2006. A randomized, controlled trial of massage therapy as a treatment for migraine. Ann. Behav. Med. 32, 50-59. Manipulation med rygsøjlen mod migræne?En gennemgang af de videnskabelige undersøgelser, som på en systematisk måde har undersøgt om der er en reel virkning af at få ’manipuleret’ en eller flere hvirvler i rygsøjlen eller halsen, viste, at der ikke er endegyldig grund til at tro, at man kan reducere migræneanfaldenes antal eller intensitet ved at flytte på hvirvlernes placering. Forfatterne mener der bør forskes mere i emnet.J. A. Astin og E. Ernst, 2002. The effectiveness of spinal manipulation for the treatment of headache disorders; a systematic review of randomized clinical trials. Cehpalalgia 22, 617-623. ’Manipulation’ kan bedre visse typer migræne og hovedpineEn gennemgang af mange studier har vist at der kan være en gavnlig effekt af kiropraktisk manipulation af rygraden. Korttidseffekten svarer til den man kan få fra forebyggende behandling med f.eks. amitriptylin, men de to behandlinger giver ikke en større virkning hvis de gives samtidig. Også bevægelsesøvelser med nakken kan give en lindring, både på kort og lidt længere sigt.G. Bronfort, N. Nilsson, M. Haas, R. Evans, C. H. Goldsmith, W. J. J. Assendelft og L. M. Bouter, 2005. Non-invasive physical treatments for chronic/recurrent headache. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2005 Issue 4. http://www.mrw.interscience.wiley.com/cochrane/clsysrev/articles/CD001878/frame.html Biofeedback afslapper muskler og reducerer migræneNu er der en forklaring på hvorfor biofeedback kan hjælpe på migræne. Når vi lærer at slappe muskler i panden, lige overe øjnene, falder migrænikernes høje indhold af NOx i blodet til det samme som kontrolpersonernes. NOx er det stof der dannes fra NO, som frigives fra blodkarrenes vægge, når der er for lidt plads i blodkarrene, og som udvider blodkarrene lokalt.Eller, med andre ord, når musklerne slapper af på grund af biofeedback, nedsættes produktionen af NO. Samtidig oplevede 20 kroniske migrænikere, at migrænen blev væsentligt mindre byrdefuld (målt som MIDAS-score, et mål for hvor handikappet man føler man er pga. migrænen). NO er kendt som det stof, der udløses fra blodkarrenes vægge, når blodet ’trækker’ mere i væggene end normalt, fordi blodkarrene er for snævre til den blodmængde, der skal igennem. NO får blodkarrenes vægge til at slappe af, så blodkarrets diameter bliver større, og der bliver plads til at mere blod kan løbe igennem. I. Ciancarelli,, M. G. Tozzi-Cinacarelli, G. Spacca, C. Di Massimo og A. Caroeli, 2007. Relationship between biofeedback and oxidative stress in patients with chronic migraine. Cephalalgia 27, 1136-41. Måske har vi her forklaringen på hvordan spændingshovedpine kan udløse migræneanfald. Selvom artiklen ikke nævner dette, kan det tænkes, at netop denne mekanisme er årsagen til sammenhængen mellem spændingshovedpine og migræne. Spændingshovedpine kommer ofte fra muskler i nakken eller på kraniet, som ”glemmer” at slappe af. Hvis man er disponeret for migræne, er det nærliggende at antage, at der, i disse muskler, ligesom i musklerne i panden i dette forsøg, frigives mere NO end normalt. Og så får de disponerede et migræneanfald. Vi ved også, at det tager ca. 5 timer fra frigivelsen af NO i blodkarrene til vi oplever migrænen. Derimod kommer spændingshovedpinen ganske kort tid efter at musklerne er gået i spændingstilstand. Vi oplever derfor, at vi først har spændingshovedpine, og at den derefter udvikler sig til migræne.
Biofeedback virkerFra Canada rapporteres det at biofeedback kan hjælpe mod migræne. Der gives psykologiske behandlinger med afslappelsestræning og biofeedback til patienter, som ikke kan klare dagen og vejen med smertestillende medicin alene.Canadian Journal of Neurological Sciences 1999, 26, 33-36. Yoga hjælper - måske72 indiske migrænepatienter uden aura blev tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene gik til yoga og den anden til en selvhjælpsgruppe i 3 måneder.Yoga-deltagerne lærte yoga-stillinger, åndedrætsøvelser, afslapning og meditation, som de gennemførte en time om dagen, 5 dage om ugen. Desuden lærte de en renselsesproces (kriya), som de gennemførte en gang om ugen. Desuden brugte de strækøvelser i nakken og skuldrene, ryggen, og styrketræning. Selvhjælpsgruppen lærte om migrænetyper, hvad det udløser migræne og om medicininduceret migræne og fik skriftligt materiale om dette. De blev også bedt om at skrive migrænedagbog. Alle deltagere udfyldte diverse spørgeskemaer før og efter de 3 måneder. Yoga-deltagerne havde så færre dage med migræne, mindre smerter under anfaldene, kortere anfald, brugte mindre medicin og havde mindre tendens til depression, end inden de begyndte på yogaen. Selvhjælpsgruppen scorede lidt højere på alle disse parameter efter de 3 måneder, sammenlignet med inden forsøget. Forskerne påpeger, at yoga-gruppen fik mere opmærksomhed fra forskerne end selvhjælpsgruppen, og at dette kan have påvirket resultaterne. P. J. John, N. Sharma, C. M. Sharma og A. Kankane, 2007. Effectiveness of yoga therapy in the treatment of migraine without aura: a randomized controlled trial. Headache 47, 654-661. Farven på brilleglassene betyder ikke nogetDer er mange historier om migrænikere, som bruger farvede briller (solbriller) når de har anfald. Nu er det blevet undersøgt om brillerne har en effekt.Patienterne i forsøget fik farvede brilleglas, som skulle reducere genskin og reflekser fra ting omkring dem. Brillernes farve var bestemt af patienternes følsomhed overfor stærkt lys. 21 patienter brugte brillerne i 6 uger, og prøvede derefter i 6 uger briller med en lidt ændret farvetone. 2 patienter fik det betydeligt bedre af de briller, som de selv havde bestemt farven på, sammenlignet med brillerne med den ændrede farve, mens en person fik det værre. De øvrige fandt ingen forskel på de ’rigtige’ briller og de ændrede. Der blev ikke sammenlignet med klare briller eller ingen brug af briller, men effekten af brillernes specifikke farve er lille. A. J. Wilkins, R. Patel, A. Adjamian and B. J. W. Evans, 2002. Tinted spectacles and visually sensitive migraine. Cephalalgia 22, 711-719. Akupunktur virker bedst hos migrænikere, der ikke er lysfølsomme10 migrænikere og 10 kontrolpersoner fik akupunktur. De blev også testet for om de reagerede på lysglimt (57 sekunder med blinkende lys efterfulgt af 57 sekunder med mørke).Lysglimtene gav både før og efter akupunktur en øget blodgennemstrømning i hjernen hos dem der ikke fik gavn af akupunkturen, mens de, der fik gavn af akupunkturen, reagerede mindre på lysglimtene efter behandlingen med nålene. 6 ud af de 10 migrænikere fik det bedre af akupunkturen; af de 4 som ikke fik det bedre, fik de 2 det klart værre. M. Bäcker, M. Hammes, D. Sander, D. Funke, M. Deppe, T. R. Tölle og G. J. Dobos, 2004. Changes of cerebrovascular response to visual stimulation in migraineurs after repetetive sessions of somatosensory stimulation/acupuncture): a pilot study. Headache 44, 95 – 101. Akupunktur og migræne – hvor på kroppen skal man stikkes?Antallet af danskere, som har brugt alternativ behandling, er steget fra 10 % i 1987 til 22,5 % i 2005. Heraf har 5,4 % brugt akupunktur. Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der har brugt akupunktur. I samme periode er antallet af mennesker, der har migræne eller hyppig hovedpine, steget fra 4,9 % i 1987 til 11,1 % i 2005. Heraf er dobbelt så mange kvinder som mænd ramt (1).Et tysk forskerhold har gennemført en undersøgelse for at få overblik over, hvorvidt resultater fundet ved laboratorieeksperimenter med akupunktur mod migræne (RCT) kan sammenlignes med resultater indsamlet via behandlersystemet - altså med patienter, som ikke får akupunkturen som et eksperiment, men som en del af behandlingen for migræne. Forskerne fandt, at de patienter i den første gruppe (RCT), som fik reduceret deres migræne med mindst 50 %, efter 12 uger havde en reduktion af migræneanfald på 54 % og 24 uger efter behandlingen havde de stadig en reduktion på 44 %. I sammenligning med patienterne på venteliste, som ikke modtog akupunktur, fik RCT-patienterne det væsentlig bedre på alle målte områder. Overraskende var det, at resultaterne viste, at behandling med overfladiske stik i ikke-akupunktur-punkter var lige så effektiv som rigtig akupunktur. Reduktionen i anfald var lige så stor som i afprøvninger af migrænemedicin, og meget større end man almindeligvis ser i placebogruppen (kontrolgruppen som ikke modtog virksomme stoffer) i sådanne afprøvninger. Forskerne konkluderede, at overfladiske stik samt egentlig akupunktur kan virke forebyggende mod migræne, men at lokaliseringen af stik ikke er af større betydning (2). (1). O. Ekholm, M. Kjøller, M. Davidsen, U. Hesse, L. Eriksen, A. Illemann Christensen og M. Grønbæk, 2006. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed. 305 s. (2). K. Lindea, A. Strenga, A. Hoppea, W. Weidenhammera, S. Wagenpfeilb og D. Melcharta, 2007. Randomized trial vs. observational study of acupuncture for migraine found that patient characteristics differed but outcomes were similar. Journal of Clinical Epidemiology 60, 280-287. Botox som migrænebehandlingDer har de sidste ca. 3 år været en række rapporter om at stoffet Botox A kan bruges mod migræne.Lægerne brugte allerede før 2000 Botox som ’antirynkemiddel’ og sprøjtede en lille smule Botox ind i musklerne omkring nogle af de værste rynker i panden som et alternativ til plastik-kirurgi. Botox lammer de muskler, som ’laver’ rynkerne, og patienterne fik glat hud omkring injektionen. Det viste sig, ganske uventet, at mange patienter fandt at deres migræne blev væsentligt bedre, efter at de havde fået Botox-injektionen (1). Botox virkede på omkring halvdelen af de behandlede migrænikere som fik det bedre (færre anfald, ikke så stærke anfald) efter injektionerne. Virkningen holdt i 2 – 4 måneder, og kom i løbet af få timer, dvs. Botox kunne bruges som akut behandling 2). Virkningen af Botox blev naturligvis sammenlignet med virkningen af at fjerne de muskler, som ’danner’ rynkerne i panden. Det viste sig, at 21 ud af 22 patienter, som havde fået det væsentligt bedre med Botox, og som gerne ville have en vedvarende virkning, også fik det bedre efter en kirurgisk fjernelse af de involverede muskler. 10 af de opererede patienter fik det væsentligt bedre, og de resterende 11(som var hårdere ramt af migrænen) fik det noget bedre end inden operationen (3). Der har selvfølgelig også været spekulationer om bivirkninger. Lægerne anslår, at der højst er 5% af de behandlede, som vil opleve bivirkninger, f.eks. i form af at kroppen undlader at reagere på stoffet ved gentagne injektioner (4). Mange af rapporterne (incl. ovennævnte) i lægetidsskrifterne er ikke ’kontrollerede forsøg’ (5), dvs. de fortæller om de gavnlige effekter, men der er ikke lavet tilsvarende injektioner med placebo på kontrolpersoner, som svarer til de behandlede patienter. Der er derfor stadig grund til lidt forsigtighed med at anbefale Botox som svaret på migrænikernes bønner. Desuden er behandlingen dyr, og skal gentages med nogle måneders mellemrum. Der er dog også rapporter om at gentagne behandlinger giver en mere permanent virkning. (1) S. Silberstein, N. Mathew, J. Saper og S. Jenkins, 2000. Botulinum toxin type A as a migraine preventive treatment. For the BOTOX Migraine Clinical Research Group. Headache 40, 445-50. (2) W. J. Binder, M. F. Brin, A. Blitzer, L. O. Schoenrock og J. M. Pogoda, 2000. Botulinum toxin type A (BOTOX) for treatment of migraine headaches: an open-label study. Otolaryngol Head Neck Surg 123, 669-76. (3) B.Guyuron, T. Tucker og J. Davis, 2002. Surgical treatment of migraine headaches. Plast Reconstr Surg 109, 2183-9. (4) A. W. Klein, 2001. Complications and adverse reactions with the use of botulinum toxin. Semin Cutan Med Surg 20(2):109-20. (5) S. Evers, A. Rahmann, J. Vollmer-Haase og I. W. Husstedt, 2002. Treatment of headache with botulinum toxin A--a review according to evidence-based medicine criteria. Cephalalgia 22, 699-710. Botox reducerer også (lidt) på medicininduceret migræne100 patienter, som havde fået Botox-injektioner på forskellige steder i ansigtet, havde i gennemsnit færre anfald de første 3 mdr. efter behandlingen. Virkningen var størst for migrænikere, som ikke havde medicininduceret hovedpine (ca. en halvering af migrænedage per måned).S. J. Tepper, M. R. BIgal, F. D. Sheftell og A. M. Rapoport, 2004. Botulinum neurotoxin type A in preventive treatment of refractory headache: a review of 100 consecutive cases. Headache 44, 794-800. Rynkernes og migrænens tilbagekomst efter BotoxEn Botox-behandling i panden ’holder’ ca. 3 mdr. – så kommer rynkerne igen, fordi nerverne, som får musklerne til at stramme sammen, atter fungerer. Selvom nerverne var ved at fungere normalt igen efter 3 – 4 måneder, var antallet af migrænedage stadig reduceret til ca. 60% af niveauet inden botox-behandlingen. Undersøgelsen blev afsluttet efter 4 mdr.J. A. Smuts, S. Schultz og A. Barnard, 2004. Mechanism of action of Botulinum toxin type A in migraine prevention: a pilot study. Headache 44, 801-805. Botox - en mulighed...Det har vist sig at indsprøjtning af botox i tindingerne (ud for den yderste øjenkrog) kan lindre migræneanfald. En måned efter behandlingen kunne lægen se at patienterne havde fået indfaldne tindinger, fordi musklerne i området ikke blev brugt. Patienter med mere blødt væv (fedt) i ansigtet havde mindre synlige indfald. Virkningen fortog sig efter nogle måneder (1).I cellekulturer (hvor nerveceller svømmer rundt i en næringsvæske i laboratoriet) kan man vise, at botox nedsætter produktionen af CGRP (et stof som afgives af nerverne når man har migræneanfald). Man ved endnu ikke om dette også sker ved behandling med botox, f.eks. mod migræne (2). (1) B. Guyuron, K. Rose, J. S. kriegler og T. Tucker, 2004. Hourglass deformity after botulinum toxin type A injection. Headache 44, 262-264. (2) P. L. Durham, R. Cady og R. Cady, 2004. Regulation of CGRP secretion from trigeminal nerve cells by botulinum toxin type A: implications for migraine therapy. Headache 44, 35 – 43. Effektiv og billig behandling uden medicinI Canada eksperimenteres der med andre behandlinger mod migræne uden aura end medicin. Et forsøg med 44 kroniske migrænikere, som fik behandling i form af motion, stress management, kostråd og generelle livsstils-råd, viste, at de fik det betydeligt bedre end kontrolgruppe med 36 kroniske migrænikere, som fik almindelig medicinsk behandling.De 44 forsøgspersoner fik 18 lektioner i motion, en forelæsning om fødevaremigræne, to timer med afslapnings-øvelser og en om hvordan man kan ændre sin livsstil og få det bedre med migrænen. Efter 6 uger og 3 måneder viste det sig, at forsøgspersonerne havde meget mindre migræne end kontrolgruppen. Anfaldene var kortere, der var færre af dem, og de var mindre smertefulde. Generelt havde forsøgspersonerne det langt bedre end kontrolpersonerne, som ikke havde ændret deres migrænemønster. Forskerne advarer dog mod at konkludere, at behandlingen kan være effektiv for alle. Forsøgspersonerne var velmotiverede, og havde selv valgt at følge ’kurset’ i at få det bedre. Forskerne nævner desværre ikke om nogen af forsøgspersonerne gik gennem en ’kold tyrker’, og kvittede et overforbrug af medicin, og dermed opnåede en reduktion i antal migrænedage. Men konklusionen er klar – det er langt billigere at behandle kroniske migrænikere på denne måde end med den traditionelle receptpligtige medicin. M. Lemstra, B. Stewart, W. P. Olszynski, 2002. Effectiveness of mulitdiciplinary intervention in the treatment of migraine: a randomized clinical trial. Headache 42, 845-854. Kaffe før sengetid!!Hvis man ofte vågner med hovedpine, kan løsningen være at drikke et par kopper stærk kaffe lige før sengetid. Det virker for en 73-årig kvinde, og en 68-årig mand som begge er blevet praktisk taget fri for deres hovedpiner. Begge patienter oplyser, at de sover fint.C. Lisotto, E. Maggioni, F. Mainardi and G. Zanchin, 2000. Caffeine efficacy in hypnic headache syndrome. Cephalalgia 20, 332. Alternativ behandling bruges mere i USAI USA, viser en undersøgelse, er næsten alle hovedpinepatienter (både migræne og spændingshovedpine) velorienterede om mulighederne for alternativ behandling. 85% af de patienter, som kom til behandling på et universitetshospital, gik samtidig til en eller flere alternative behandlere, og 60% af patienterne fandt at de fik noget ud af disse behandlinger.Størst tilfredshed blandt patienterne blev opnået af akupunktur/akupressur, gymnastik/træning, kiropraktorbehandling, afslapningsøvelser, massage, biofeedback og urtebehandlinger. Forskerne nævner, at det er vigtigt for lægerne at huske, at patienter ikke altid fortæller om at de går til alternativ behandling. Lægerne gætter på, at patienterne foretrækker de alternative behandlinger, fordi der ikke er så mange bivirkninger, som ved lægernes tilbud af medicin. S. von Peter, W. Ting, S. Scrivani, E. Korkin, H. Okvat, M. Gros, C. Oz og C. Balmaceda, 2002. Survey on the use of complementary and alternative medicine among patients with headache syndromes. Cephalalgia 22, 395-400. Riboflavin som forebyggende behandling mod migræne23 migrænikere uden aura fra en migræneklinik fik tilbudt at blive behandlet med 400 mg riboflavin om dagen som kapsel til at sluge, i et forsøg på at eftervise, om riboflavin har en virkning som forebyggende mod migræneanfald. Forsøgspersonerne havde 2 – 8 anfald om måneden inden behandlingen, og skrev dagbog over deres anfald i 4 uger inden behandlingen og i 6 mdr. fra behandlingens start.Før behandlingen havde patienterne i gennemsnit 4 anfald om måneden, og efter både 3 og 6 måneders behandling havde de kun 2 anfald om måneden i gennemsnit. Deres medicinforbrug blev nedsat med 35%. Det var især mængden af triptan, der blev reduceret, mens smertestillende medicin stadig blev brugt som inden behandlingen. Anfaldenes intensitet og varighed blev ikke ændret væsentligt af behandlingen. Undersøgelsen var ikke en blindtest – dvs. patienterne vidste hvad de fik, så det er muligt at der er en væsentlig placeboeffekt i forsøget. Andre forsøg har dog tidligere vist samme tendens. C. Boehnke, U. Reuter, U. Flach, S. Schuh-Hofer, K. M. Einhäupl og G. Arnold, 2004. High-dose riboflavin treatment is efficacious in migraine prophylaxis: an open study in a tertiary care centre. European Journal of Neurology 11, 475 Migrænikerforbundets kommentar: Riboflavin er et vitamin som også hedder B2. Det indgår i vores omsætning af mælk og andre animalske proteiner. Den anbefalede daglige dosis (i vores mad) ligger på 1-2 mg riboflavin om dagen. Det får vi især fra mælk, æg, nødder, spinat, broccoli og kød. Astma-medicin kan måske bruges som forebyggende mod migræneEt lille forsøg med 17 patienter har vist, at midlet Singulair (Montelukast), som bruges af astmatikere, reducerede migræneanfaldene til det halve antal hos 9 af patienterne i en tre måneders forsøgsperiode. Der blev ikke påvist bivirkninger.F. Sheftell, A. Rapoport, R. Weeks, B. Walker, I. Gammerman og S. Baskin, 2000: Montelukast in the prophylaxis of migraine: a potential role for leukotriene modifiers. Headache 40, 158-163. GABA, valporinsyre og migræneValporinsyre påvirker gamma-amino-smørsyre (gamma-amonibutyric acid på engelsk, GABA) receptorerne i hjernen og kan bruges både som anfaldsbehandling og som forebyggende middel mod daglig hovedpine og/eller migræne, Valporinsyre modvirker irritation eller betændelsestilstande i bl.a. trigeminus-nerven.M. Cutrer og M. A. Moskowitz 1996, Headache 36, 579-585 og K. Taylor og J. Goldstein, 1996, Headache 36, 514-5. Cannabis kan bruges som medicinDer er i den senere tid kommet flere rapporter om at cannabis (hash, marihuana) kan reducere smerterne under et migræneanfald. Den amerikanske officielle holdning er indtil videre, at cannabis ikke er tilladt som medicin.Reuters 31. december 1996. Magnesiumsulfat indsprøjtning mod migræne9 migrænepatienter fik tilbudt magnesium-indsprøjtninger mod migræneanfald. Alle 9 patienter oplyste at de fik det meget bedre i løbet af en time efter magnesium-injektionen. To fik dog kvalme og en kastede op (1).
En undersøgelse, hvor man brugte 1 helt gram MgSO4 som indsprøjtning mod migræneanfald viste, at de 15 patienter, som fik behandlingen, alle fik det bedre. De 13 havde slet ingen smerter efter ½ time, mens 2 patienter havde milde smerter. Ingen af patienterne fik tilbagefald indenfor 24 timer. Også følgesymptomerne (kvalme, lysfølsomhed osv.) forsvandt. (1) T. Abe, H. Kim, K. Shimazu, N. Araki, D. Furuyra, C. Takano, T. Shimazu and A. Uemura, 2000. Effifacy of magnesium infusion therapy for migraine attacks. Cephalalgia 20, 343. (2) S. Demirkaya, O. Vural. B. Dora, M. A. Topcuoglu, 2001. Efficacy of intravenous magnesium sulfate in the treatment of acute migraine attachs. Headache 41, 171 – 177. Q10 – måske en løsning?42 migrænepatienter fra Schweiz indgik i forsøget, og de fik 3 x 100 mg Q10* om dagen. 48% af de behandlede fik væsentligt færre anfald, mens kun 14% fik færre anfald med placebobehandling.P. S. Sandor, L. Di Clemente, G. Coppola, U. Saenger, A. Fumal, D. Magis, L. Seidel, R. M. Agosti og J. Schoenen, 2005. Efficacy of coenzyme Q10 in migraine prophylaxis: a randomized controlled trial. Neurology 64, 713-5. *Q10 er en antioksidant, som bl.a. findes i kød, indmad og fed fisk. Folat og migræneDer har længe været spekulationer på om der var en sammenhæng mellem folat og migræne. Nu har en gruppe forskere undersøgt 329 migrænikere og identificeret to gen-fejl, som er væsentligt hyppigere hos migrænikere, og som medfører, at der ikke er den normale mængde folat i blodet. Forskerne mener, at man til dels kan modvirke effekten af de genetiske ændringer som giver det lave indhold af folat i blodet, ved at spise fødevarer med stort indhold af folat og ved generelt at sørge for at få tilstrækkeligt af en række B-vitaminer (1).Grønne grønsager, røde peberfrugter, porre, avocado og tørrede bønner. Vi får også en del folat fra brød og andre kornprodukter (2). I vitaminpiller får vi folinsyre, som omdannes til folat i kroppen. Endelig giver den fejlbehæftede folat-omsætning et øget indhold i blodet af homocystein i bodet, og der er dermed en øget risiko for at få kranspulsåreforsnævring (3). Så der er ekstra god grund til at spise rigeligt med grøntsager hvis man er migræniker. (1) A. Oterino, N. Valle, J. Pascual, Y. Bravo, P. Muñoz, J. Castillo, C. Ruiz-Alegría, P. Sánchez-Velasco, F. Leyva-Cobián og C. Cid, 2005. Thymidylate synthase promoter tandem repeat and MTHFD1 R653Q polymorphisms modulate the risk for migraine conferred by the MTHFR T677 allele. Molecular Brain Research 139, 163-168. (2) http://www.altomkost.dk/madtildig/Hvad_er_der_i_maden/Vitaminer_og_mineraler/Folat/forside.htm (3) D. Girelli, N. Martinelli, F. Pizzolo, S. Friso, O. Olivieri, C. Stranieri, E. Trabetti, G. Faccini, E. Tinazzi, P. F. Pignatti og R. Corrocher, 2003. The Interaction between MTHFR 677 C-T Genotype and Folate Status Is a Determinant of Coronary Atherosclerosis Risk. The American Society for Nutritional Sciences J. Nutr. 133, 1281-1285. Melatonin kan nedsætte antal migræneanfaldUnge kvinder med migræne reagerer stærkere på lyspåvirkninger også når de ikke har anfald, end tilsvarende ikke-migrænikere (1), formentlig fordi migrænikerne udskiller melatonin hurtigere end andre. Det har fået forskere til at se på om melatonin (et hormon, som dannes i hypofysen i mørke, men ikke når vi oplever lys) kan bruges mod migræne.32 patienter med og uden aura fik 3 mg melatonin lige før sengetid i 3 mdr. 25 af dem rapporterede at de efter behandlingen havde halvt så mange anfald eller endnu færre som inden, og 8 af disse patienter havde slet ikke anfald i perioden efter forsøget. Den gavnlige virkning viste sig allerede efter en måneds behandling. (1) B. Claustrat, J. Brun, C. Chiquet, G. Chazot, F. Borson-Chazot. 2004. Melatonin secretion is supersensitive to light in migraine. Cephalalgia 24, 128-33. (2) L. Barclay, 2004 Melatonin Decreases Migraine Frequency and Intensity Neurology 63, 757 Luk ikke huller mellem hjertekamreneKirurgisk lukning af et hul mellem hjertekamrene (så blodet løber fra venstre til højre hjertekammer) giver ofte mere migræne — lige modsat lukningen af et hul mellem forkamrene.P. T. Willemshurst, S. Nightinggale, K. P. Walsh og W. L. Morrison, 2005. Clopidogrel reduces migraine with aura after transcatheter cosure of persistent foramen ovale and atrial septal defects. Heart 91, 1173-1175. Samtaler med andre migrænikere forbedrer livskvaliteten efter lægens behandling100 migrænepatienter på en amerikansk migræneklinik blev tilfældigt fordelt så halvdelen blev tilbudt 3 samtaler på 1½ time med en erfaren migræniker, mens den anden halvdel ´kun´ fik lægens normale behandling.Den erfarne migræniker havde fået 12 timers undervisning i hovedpine-teori og behandling, og havde været tilstede i 12 timer i klinikken mens der blev behandlet migrænikere. Deltagerne i forsøget førte nøje dagbog over deres migræne og almene tilstand. Efter 6 måneder havde de, der havde snakket med den erfarne migræniker, langt bedre livskvalitet. De fulgte lægens råd nøje, og ingen kom ud i et overforbrug af medicin. Desuden var der brug for langt færre konsultationer som opfølgning. I gruppen, som ’kun’ fik lægens behandling, havde en ud af 3 udviklet et medicinoverforbrug efter 6 måneder, kun lidt over halvdelen fulgte lægens anvisninger, og de gik dobbelt så ofte til lægen som den anden gruppe. Forfatterne konkluderer, at migrænepatienter alt for ofte er vildfarne, når de forlader klinikken med en recept og hovedet fuldt af information. Derfor er en efterfølgende mulighed for en god snak med en erfaren migræniker en måde at øge patienternes tilfredshed med behandlingen og også reducere antallet af (unødvendige) efterfølgende konsultationer. J. F. Rothrock, V. A. Parada, C. Sims, K. Key, N. S. Walters og R. M. Zweifler, 2006. The impact of intensive patient education on clinical outcome in a clinic-based migraine population. Headache 2006, 726-731. Mavesårsbakterier og migræneDer har tidligere været rapporter om en sammenhæng mellem mavesårsbakterien Helicobacter (som mange af os har i mavesækken) og migræne. Et hold tyrkiske forskere behandlede 70 migrænepatienter, som kom på en maveklinik med mavesårslignende symptomer, og når Helicobacter var fjernet fik 85% af migrænikerne det meget bedre, også mht. migrænen.A. Tunca, C. Turkay, O. Tekin, A. Kargil og M. Erbayrak, 2004. Is Helicobacter pylori infection a risk factor for migraine? A case-control study. Acta Neurol Belg. 104, 161-4. Botox-indsprøjtninger reducerer antal anfald i nogle måneder. Men ikke alle migrænikere får denne effekt. 74 migrænikere fik Botox, og blev udspurgt om effekten heraf. Der viste sig en tydelig sammenhæng mellem virkningen af Botox og antal år med migræne. 4 ud af 5 migrænikere fik mindre migræne af Botox-indsprøjtingerne hvis de havde haft migræne i 20 år eller mindre. Blandt migrænikere, som havde haft anfald i 30 år eller mere, gav Botox kun hver anden en virkning på migræneanfaldene. Undersøgelsen viste ikke om denne forskel på effekten skyldtes at migrænikere med mere end 30 års anfald var ældre end dem, der kun havde haft migræne en kortere årrække, eller om det kunne hænge sammen med migrænikernes forbrug af medicin. E. J. Eross, J. P. Gladstone, S. Lewis, R. Rogers og D. W. Dodick, 2005. Duration of migraine is a predictor for response to botulimun toxin type A. Headache 45, 308-314. Scanning – er det nødvendigt?Normalt bliver migrænepatienter ikke scannet – det er dyrt, og som regel mener lægerne ikke der er grund til det. Nu har vi tal, som forklarer, hvorfor vi kan stole på lægerne, når de ikke synes vi skal scannes.Alle patienter, der kom til en spansk neurologisk klinik med andet end akut hovedpine, blev scannet i løbet af 2 år (2000 – 2002). Det blev til 1876 patienter, hvoraf halvdelen havde migræne. Kun 22 patienter (svarende til 1,2%) havde ændringer i hjernen, der kunne ses på scanningen. Sammenlignet med scanning af 1000 kontrolpersoner havde klinikkens patienter lidt flere hjerneskader end den gennemsnitlige befolkning (0,6%). Der var, som forventet, en svag tendens til at ældre personer og folk med ´ubestem-melig hovedpine´ havde flere skader end de yngre og folk med migræne eller spændingshovedpine. Så generelt er der ikke nogen væsentlig overrepræsentation af hjerneskader hos migræne- og hovedpinepatienter. A. P. Sempere, J. Porta-Etessam, V. Medrano, I. Garcia-Morales, L. Concepcion, A. Ramos, I. Florencio, F. Bermejo og C. Botella, 2005. Neuroimaging in the evaluation of patients with non-acute headache. Cephalaliga 25, 30-35. Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.
|
|