|
|
|
| Forsiden Bestil foldere Kontakt Møder Pressemeddelelser MigræneNyt Medlemsområde | ||
 |
 |
 |
|
Hvad er migræne Vejen gennem behandlersystemet Nyt fra videnskaben Triggere Anfaldsbehandling Forebyggende behandling Vi mener Migrænedagbog Migræne i historien Om Migrænikerforbundet Links  In English
|
Til oversigtsmenu Forebyggende behandling og overforbrug af medicinVirkningen af forebyggende medicin er vigtigere end bivirkningerneVi vil selvfølgelig helst have medicin uden nogen form for bivirkninger.125 migrænikere i USA og 125 migrænikere i Brasilien blev spurgt om deres holdning til en række bivirkninger af forebyggende medicin. De skulle prioritere hvad de fandt vigtigst blandt følgende: reduktion i antal migrænedage, hvor hurtigt medicinens virkning indtræder, pris, bivirkninger, hvordan medicinen tages, og hvor ofte medicinen tages. Reduktion i antal migrænedage var vigtigst. Næstvigtigst var at medicinen virkede hurtigt. Generelt ønskede migrænikerne selvfølgelig også færre bivirkninger. Når de blev spurgt om hvilke bivirkninger de helst ville undgå, ønskede de fleste at undgå træthed, mens vægtøgning og koncentrationsbesvær var en smule mindre afskrækkende. Migrænikerne foretrak generelt det mest effektive middel, uanset bivirkninger som vægtøgning, koncentrationsbesvær og træthed. Data her stammer fra svar fra migrænikere, rent hypotetisk. Vi ved ikke hvad de har valgt i deres hverdag. M. F. P. Peres, S. Silberstein, F. Moreira, F. Corchs, D. S. Vieira, N. Abraham og C. Gebeline-Myers, 2007. Patients’ preference for migraine preventive therapy. Headache 47, 540-545. Hvad vil vi gerne have når vi vælger at få forebyggende migrænemedicin?150 amerikanske migrænepatienter, som alle havde fået forebyggende medicin mod migræne i mindst 1 år, blev spurgt om deres mening om medicinen og den måde de havde fået den.Vigtigst var at patienterne følte de havde været involveret i beslutningen om hvilken type forebyggende medicin, de skulle tage. Næstvigtigst var det at lægen havde taget sig tid til at fortælle om mulige bivirkninger. Først derefter kom om medicinen havde en dokumenteret effekt som forebyggende, og derefter en stribe egenskaber ved medicinen (vægtøgning, sløvhed, om medicinen tages hver dag osv.). Især kvinder var opmærksomme på bivirkninger som vægtøgning. Patienterne var i en vis grad villige til at acceptere en række forholdsvis alvorlig bivirkninger, hvis der var en rigtig god virkning på migrænen. Der var ingen ønske om at forsøge med en forebyggende medicin som formentlig ikke havde ret megen effekt, men heller ikke ret mange bivirkninger. T. D. Rozen, 2006. Migraine prevention: what patients want from medication and their physicians (A headache specialty clinic perspective). Headache 46, 750-753. Hvor længe skal man tage forebyggendeDet er et spørgsmål, som ikke har et enkelt svar. Lettest er at sige, at det kommer an på… men nu er der et par undersøgelser at bygge på.De fleste migrænikere får anfald i samme omfang som inden behandlingen, hvis de stopper forebyggende behandling efter 8 uger. Fortsætter man med behandlingen i 6 måneder er det sandsynligt at effekten fortsætter ud over behandlingsperioden, hvis man kun har haft migræne i en kort årrække, ikke har depressioner eller fibromyalgi. Har man haft migræne i mange år, har depressioner og/eller fibromyalgi oveni migrænen, rådes der til forebyggende behandling i 12 måneder. Måske er det bedst at trappe behandlingen ned langsomt, snarere end at stoppe pludseligt (1). Dette er erfaringer fra en række migrænelæger i USA; behandlingen de omtaler er topiramat (sælges under navnet Topimax her i landet), som er et epilepsimiddel. Midlet har en række bivirkninger f.eks. koncentrationsbesvær, muskelsvaghed, sprogproblemer og vægttab og 40% af en forsøgsgruppe på 487 migrænikere opgav at tage medicinen inden forsøgets afslutning (2). (1) E. Loder og D. M. Biondi, 2004. When can successful migraine prevention be discontinued? Headache 44, 1040-1042. (2) Ugeskrift for Læger 14. juni 2004, nr. 25. Forebyggende behandling varer ofte kun kort tidEn undersøgelse fraHolland viste, at migrænikere, som tager forebyggende medicin, som regel stopper med medicinen igen efter kort tid. Omkring halvdelen af de, der begyndte på den forebyggende behandling holdt op igen indenfor 3 måneder. De migrænikere, som tog valporat fortsatte i længere tid end de, der tog beta-blokkere, clonidin eller flunarizin. Kun omkring 20% af patienterne vedblev med de sidstnævnte præparater efter 1 år.Undersøgelsens forfattere gør opmærksom på, at de ikke ved hvorfor patienterne stoppede med medicinen. Det kan være fordi de mente den ikke længere var nødvendig, eller fordi der var bivirkninger, som var så alvorlige, at de helre ville undvære medicinen. H. Rahimtoola, H. Buurma, C. C. Tijssen, H. G. Leufkens og A. C. G. Egberts, 2003. Migraine prophylactic medication usage patterns in the Netherlands. Cephalalgia 23, 293-301. Topimax og betablokker måske en god kombinationEn spansk undersøgelse omfattede 58 migrænepatienter. De havde alle forsøgt Topimax og betablokkere som forebyggende, hver for sig, uden virkning. Kombinationen af de to midler hjalp så meget at tre ud af fire, der gennemførte behandlingen, fik reduceret migrænedagene til det halve eller mindre end det. En ud af fire fik ingen væsentlig virkning. 1 ud af 6 stoppede behandlingen på grund af bivirkninger.J. Pascual, M. T. Rivas og R. Leira, 2007. Testing the combination beta-blocker plus topiramate in refractory migraine. Acta Neurol Scand.115, 81-3. Forebyggende behandling anbefales til øjemigræneØjemigræne (retinal migraine), hvor patienten taber synet helt på den ene øje i op til en time i forbindelse med anfaldet, er sjælden, men rammer især kvinder i 20’erne eller 30’erne. De fleste har tidligere haft migræne med aura. Synet forsvinder som regel i den side, der også gør ondt.Selvom synet kommer tilbage efter kort tid, blev 46 tilfælde med øjemigræne gennemgået for om de på langt sigt havde normalt syn. Det viste sig at halvdelen af patienterne udviklede en eller anden form for permanent synstab på det øje, der oftest var påvirket. Det tog fra mindre end et år til 52 år før synstabet var permanent. Lægerne anbefaler, at man får forebyggende behandling mod migræne, hvis man har mange anfald af øjemigræne, og at man undgår triptaner og ergotamin. B. M. Grosberg, S. Solomon, D. I. Friedman og R. B. Lipton, 2006. Retinal migraine reappraised. Cephalalgia 26, 1275 – 1286. Topimax-brugere bør måske fortsætte i mere end et årNormalt giver lægerne Topimax i 3 til 6 måneder som forebyggende mod migræne.Spanske læger tilbød 80 migrænikere, som havde fået Topimax i 3 måneder, og som var glade for det, at de kunne fortsætte med pillerne. Efter 6 måneder blev behandlingen afbrudt. Hvis migrænen blev værre af den afbrudte behandling fortsatte behandlingen med Topimax. Halvdelen behøvede ikke at fortsætte med Topimax efter de første 6 mdr. mens den anden halvdel fik det klart værre af at afbryde behandlingen. Kun 2 af disse 40 patienter ønskede at ophøre med behandlingen efter et år. Lægerne anbefaler at behandlingen med Topimax forlænges, hvis den ikke har den forventede effekt når pillerne stoppes. J. Pascual, Y. El Berdei og J. C. Gomez-Sanchez, 2007 How many migraine patients need prolonged (>1 year) preventive treatment? Experience with topiramate. J Headache Pain. Epub ahead of print Overvægt påvirker IKKE virkningen af forebyggende medicin176 personer med henholdsvis normal vægt (72 med normal vægt, BMI >25, 52 overvægtige, BMI 25-30 og 48 stærkt overvægtige, BMI >30) indgik i undersøgelsen. De havde alle mere end 15 migrænedage om måneden, og halvdelen af dem havde medicininduceret migræne. De skrev migrænedagbog i en måned, fik så en af de gængse forebyggende behandlinger (dog ikke midler, som giver vægttab), og fortsatte med migrænedagbogen i 3 mdr.Alle tre grupper fik færre migrænedage (fra 23 dage om måneden i gennemsnit til 14 dage om måneden), og der var ingen forskel mellem de tre vægtklasser. Forskerne konkluderer, at overvægt ikke påvirker effekten af de forebyggende midler (betablokkere, calciumkanalblokkere, epilepsimidler bortset fra topiramat og zonisamid), vitaminer og mineraler eller andre midler). M. E. Bigal, M. Gironda, S. J. Trepper, M. Feleppa, A. M. Rapoport, F. D. Sheftell og R. B. Lipton, 2006. Headache prevention outcome and body mass index. Cephalalgia 26, 445-450. Bivirkninger ved topiramat (Topimax): hvornår kommer de, og hvor længe varer de?Migrænepatienter angives at være tilbageholdende med forebyggende medicin på grund af bekymring for bivirkninger. For at mindske denne bekymring er 774 patienter blevet undersøgt. Efter en medicinfri periode fik halvdelen af dem topiramat, halvdelen placebo. Man opererede med 4 ugers optrapning af dosis og 22 ugers vedligeholdelse. Man registrerede de bivirkninger, som førte til, at 2 % eller flere af patientgruppen holdt op med at tage medicinen.Disse var Undersøgelsens resultat var, at næsten alle bivirkninger begyndte i optrapningsperioden, - hvilket vil sige, at hvis en patient ikke mærker bivirkninger her, er det usandsynligt, at han/hun vil mærke dem overhovedet. Det bemærkes endvidere, at det antal, der mærkede de forskellige bivirkninger, er langt højere end det antal, der afbrød behandlingen; halvdelen af alle de forsøgspersoner, der fik topiramat, oplevede lammelser. Dette tolkes således, at hos det store flertal optrådte lammelserne kun i mild grad. Der mærkes en tydelig holdning i undersøgelsesrapporten: det er ærgerligt, at patienterne er så bekymrede for at tage forebyggende medicin. Topiramat har således i en anden undersøgelse vist sig at føre til en signifikant nedsættelse af hyppigheden af migræneanfald. Det er derfor, siger rapporten, vigtigt, at lægerne kan rådgive præcist om, hvilke bivirkninger, de kan forvente, hvornår. Undersøgelsen er lavet af 6 læger, hvoraf den ene er fuldtidsansat i det firma, der producerer Topimax, to andre er fuldtidsansatte i et andet medicinalfirma, og de tre sidste har modtaget økonomisk støtte fra forskellige medicinalfirmaer i forbindelse med undersøgelsen. Denne skribent skal ikke tage stilling til, om migrænikere ønsker at forsøge sig med forebyggende medicin. Men det forekommer problematisk, at der åbenbart i forskerkredse er interesser i, at så mange som muligt forsøger Topiramax. Det er dejligt, hvis nogle kan have glæde af medicinen, men det må til syvende og sidst være den enkeltes beslutning, om man ønsker at forsøge, - uden at man bliver mødt med forundring, hvis man siger nej tak. De omtalte bivirkninger er ganske ubehagelige, måske lige så ubehagelige som periodevise migræneanfald. Undersøgelsen som sådan er god, men hensigten gør én forstemt. Man kan så være tilfreds med, at forskerne selv angiver, at de ikke er økonomisk uafhængige. M.J.A.Láinez, F.G.Freitag, J.Pfeil, S.Ascher, W.H.Olsen og S.Schwalen: Time Course of adverse events most commonly associated with topiramate for migraine prevention. European Journal of Neurology 2007, 14, 900-906. Forebyggende migrænemedicin giver rotter nedsat indlæringsevneForsøg har nu vist at rotter, som får epilepsimedicin, har nedsat indlæringsevne, foruden at de har nedsat korttidshukommelse og koncentra-tionsevne (1).Der er en række undersøgelser, betalt af producenterne af disse mediciner, som hver for sig viser at et stof ikke giver væsentlige effekter sammenlignet med andre epilepsimediciner (f.eks. (2)). En enkelt undersøgelse viser heldigvis at tabet af indlæringsevnen og korttidshukommelsen genvindes når medicinen ikke tages længere (3). (1) H. E. Shannon og P. L. Love, 2007. Effects of antiepileptic drugs on learning as assessed by a repeated acquisition of response sequences task in rats. Epilepsy Behav. 10,16-25. (2) D. Blum, •K. Meador, V. Biton, T. Fakhoury, B. Shneker, S. Chung, K. Mills, A. Hammer og J. Isojarvi, 2006..Cognitive effects of lamotrigine compared with topiramate in patients with epilepsy. Neurology 67, 400-6. (3) M. E. Smith, A. Gevins, L. K. McEvoy, K. J. Meador, P. G. Ray, og F. Gilliam, 2006. Distinct cognitive neurophysiologic profiles for lamotrigine and topiramate. Epilepsia 47, 695-703. Lægerne er meget tilbageholdende med at give epilepsimedicin til børn med megen migræne. Hvis du får snurren i fingrene af Topimax hjælper den mod migrænenDet er konklusionen på en undersøgelse fra Syd-Korea. 118 migrænepatienter fik Topimax (100 mg/dag) og efter 3 og 6 måneder blev de udspurgt om hvordan de havde det. Der var selvfølgelig også en kontrolgruppe.Det viste sig at de migrænikere, som oplevede at få snurren i fingre og måske også andre steder mens de tog Topimax, også havde den største reduktion i antal migrænedage. S.-T. Lee, K. Chu, J.-E. Park, H.-J. Park, J.-H. Park, S.-H. Lee, M. Kim, 2007. Paresthesia as a favorable predictor of migraine prophylaxis using topiramate European Journal of Neurology 14, 654–658. Forebyggende behandling kan give vægtstigningVi tager i gennemsnit et par kilo eller 4 på, hvis vi tager forebyggende medicin mod migræne. Flunarizin giver generelt størst vægtstigning (4,5 kg) og propanolol den mindste (2,5 kg). Omkring halvdelen når deres begyndelsesvægt igen, når de afslutter behandlingen.A. Granato, F. maggioni, F. Mainardi, F. Dainese, C. Lisotto and G. Zanchin, 2000. Bodyweight changes during prophylactic treatment of headache. Cephalagia 20, 307. Topimax som forebyggende virker kun på nogenEn amerikansk undersøgelse, med 170 patienter med migræne næsten hver dag, har vist at forebyggende behandling med Topiramat kun er marginalt mere virksomt end placebo. Patienterne fik 25 mg hver aften i en uge, derefter 25 mg morgen og aften i en uge, og så 25 mg om morgenen og 50 mg om aftenen i en uge, for at nå op på 50 mg om morgenen og 50 mg om aftenen.32% faldt fra undervejs på grund af bivirkninger. Så der var 116, som indgik i resultaterne for virkningen af Topimax. 39% af de 116 patienter, som gennemførte behandlingen fik væsentlig gavn af behandlingen (defineret som en halvering eller mere af antal anfald på en måned). De, der ikke fik fornøjelse af behandlingen, var især personer, som havde haft migræne næsten hver dag i mere end 6 måneder eller som havde prøvet (og ikke fået effekt af) 3 eller flere forebyggende behandlinger. J. F. Rothrock, V. A. Parada, R. Drinkard, R. M. Zweifler og K. F. Key, 2005. Predictors of a negative response to Topiramate therapy in patients with chronic migraine. Headache 45, 932-935. Topimax giver nyrestenTopimax har længe været brugt som forebyggende mod migræne, og er nu også blevet godkendt af Lægemiddelstyrelsen til dette formål.Topimax ændrer raske forsøgspersoners urin, så den bliver mere basisk, indeholder mindre citrat og der bliver større tendens til udskillelse af nyresten. B. J. Welch, D. Graybeal, O. W. Moe, N. M. Maalouf og K. Sakhaee, 2006. Biochemical and stone-risk profiles with topiramate treatment. Am. J. Kidney Dis. 48, 555-63. Effekten af placebo er stor sammenlignet med Topimax384 migrænikere fik Topimax og 372 fik placebo efter 2 uger uden anfaldsmedicin. Efter de to uger fik patienterne placebo eller Topimax i 26 uger (25 mg om dagen, øget til 100 mg om dagen). De havde 3 til mere end 15 migrænedage om måneden inden forsøget, og måtte højst tage triptaner 8 dage om måneden. Gruppen bestod således af en blanding af mange ikke særligt hårdt ramte migrænikere, og en mindre gruppe hårdt ramte migrænikere.I gennemsnit faldt antallet af migrænedage fra ca. 7 om måneden til ca. 4 for dem der fik Topimax. De der fik placebo fik også færre migrænedage og havde ca. 5 dage om måneden ved forsøgets afslutning. De, der havde meget få migrænedage fik – som forventet – mindre effekt end dem, der havde mange. Generelt var effekten af Topimax mindre end dobbelt så stor som placeboen. Migrænikere med mere end 15 migræne-dage om måneden inden forsøget fik reduceret antallet af migrænedage i placebogruppen med 6 dage om måneden mens Topimax-gruppens migrænedage faldt med 10 dage om måneden. Forbruget af anfaldsmedicin faldt som forventet mest hos de hårdest ramte. I gruppen med mere end 15 migrænedage om måneden faldt forbruget med 5 behandlingsdage i placebogruppen og 6,5 dage i Topimax-gruppen. Ca. 1 ud af 3 deltagere i forsøget fik mere migræne i forsøgsperioden. Der var ikke forskel på placebo-gruppen og Topimax-gruppen. Forskerne konkluderer, at Topimax nok har en effekt, specielt i forbindelse med at forebygge udvikling af korinisk migræne. V. Limroth, D. Biondi, J. Pfeil og S. Schwalen, 2007. Topiramate in patients with episodic migraine: reducing the risk for chronic forms of headache. Headache 47, 13-21. Det er sandt nok at forsøget viste at Topimax havde en effekt, men placebo havde også en væsentlig effekt. Den burde fratrækkes effekten af Topimax for at få det sande billede af virkningen. Fratrækkes effekten af placebo fås en virkning af Topimax i gennemsnit på ca. 1 dag om måneden, med størst effekt hos de hårdest ramte (ca. 4 dage mindre med migræne per måned). Topimax – blandede resultaterTopimax er i 2006 blevet godkendt som forebyggende behandling mod migræne her i landet og i en række andre lande. Det giver anledning til at se nærmere på midlet og dets virkninger.En undersøgelse med 195 voksne migrænikere, som havde mellem 3 og 8 dages migræne om måneden, viste at der ikke var forskel på virkningen af 200 mg Topimax om dagen og placebo. 130 personer fik Topimax og 65 fik placebo. S. D. Silberstein, J. Hulihan, M. R. Karim, S.-C. Wu, D. Jordan, D. Karvois og M. Kamin 2006. Efficacy and Tolerability of Topiramate 200 mg/d in the Prevention of Migraine With/Without Aura in Adults: A Randomized, Placebo-Controlled, Double-Blind, 12-Week Pilot Study. Clinical Therapeutics 28, 1002-11. Topimax og orgasmeEn artikel i tidsskriftet Headache omtaler 7 migrænikere, som fik Topimax som forebyggende mod migræne, og som mistede evnen til at få orgasme, mens de tog Topimax.Heldigvis forsvandt denne bivirknng i løbet af en uge, da de holdt op med Topimax. De 7 migrænikere tog mellem 45 og 200 mg Topimax om dagen, da de havde problemer med orgasmen. C. Sun, C. Lay, S. Broner, S. Silberstein, S. Tepper og L. Newman, 2006. Reversible anorgasmia with torpramate therapy for headache: A report of 7 patients. Headache 24, 1450-53. Topiramat kan umuliggøre orgasme; stoppes medicinen kommer orgasmerne tilbageTo kvindelige patienter har rapporteret til et hold franske læger, at de ikke kunne få orgasme i en periode, hvor de tog topiratat som forebyggende middel mod migræne. Begge kvinder genvandt evnen til orgasme da de stoppede behandlingen.L. C. Newman, S. W. Broner og C. L. Lay, 2005. Reversible anorgasmia with topiramate therapy for migraine. Neurology 65, 1333 – 1334. Hvor lang tid tager det atkomme ud af et overforbrug af migrænemedicin?TriptanerTager man en dosis triptan, varer det mellem 2 timer for Imigran og Maxalt og 6 timer for Naragran inden halvdelen af det aktive stof er udskilt fra kroppen (1). Det kaldes halveringstiden. Efter dobbelt så lang tid som halveringstiden, er der kun 1/4 af det aktive stof tilbage. Og efter 3 gange halveringstiden er der 1/8 tilbage. Teoretisk set vil der altid være en ganske lille smule af det aktive stof tilbage i kroppen, men f.eks. efter ca. 8 halveringstider (dvs. 2 - 3 dage) er mængden af aktivt stof reduceret til 1/256. Der er ikke nogen undersøgelser, som viser, at disse ganske små mængder triptan har nogen virkning i kroppen. Man kan derfor regne med at være ude af triptanernes virkning på mindre end en uge. Håndkøbsmedicin Tager man en dosis smertestillende håndkøbsmedicin, f.eks. aspirin eller paracetamol, er virkningen helt anderledes. Aspirin Aspirin udskilles gennem nyrerne og har en halveringstid i kroppen på ca. 3 timer (2) ved normale doser og op til 30 timer ved meget store doser (3). Aspirin får blodpladerne til ikke at klumpe sammen, fordi aspirin hæmmer virkningen af enzymet COX, som trækkes ud af blodpladernes lagre af stoffet. Dermed virker aspirin smertehæmmende. Da blodpladerne ikke klumper så meget når man tager aspirin bruges det også mod blodpropper. Store doser aspirin hæmmer også dannelsen af prostaglandin I2, som får blodkar til at udvide sig, dvs. aspirin virker mod migrænens udvidede blodkar i smertefasen. Endelig er aspirin et udmærket middel mod inflammation. Selvom aspirin udskilles fra kroppen på forholdsvis få timer, efterlader stoffet nogle af blodpladerne i en tilstand, som ikke kan genoprettes til det normale. Kroppen er derfor først helt fri af aspirinens indflydelse, når der, efter en måned eller to, er dannet en ny generation af blodplader. Selvom det aktive stof er ude af kroppen, er der en eftervirkning, som varer mange uger. En stor dosis aspirin giver ´ringen for ørerne´ eller tinnitus-symptomer. Oplever man denne ringen for ørerne er der god grund til at reducere forbruget af aspirin. Paracetamol Paracetamol nedbrydes i leveren, og halvdelen af stoffet er udskilt efter ca. 2 timer. Det betyder, at kroppen hurtigt (på få dage) er fri for effekten af paracetamol. Paracetamol bør aldrig tages i store mængder. Det meste af stoffet nedbrydes i leveren og udskilles hurtigt, men ca. 5% omsættes til benzoquinoneimin. Dette stof forbinder sig med stoffet glutathion som også findes i leveren, indtil der ikke er mere af dette i leveren. Yderligere benzoquinoneimin angriber proteiner i leveren og giver leverskader. Det tager 3 – 4 dage at opbruge leverens lagre af gluthation. Skaderne sker hvis man tager 150 mg/kilo legemsvægt (dvs. omkring 7,5 g for en 50 kg person) paracetamol indenfor kort tid. Behandling skal helst begynde indenfor 12 timer efter overdosis for at have en effekt (4). Man oplever desværre ikke altid symptomer på den kommende forgiftning de første 24 timer. (1). S. S. Jhee, T. Shiovitz, A. W. Crawford og N. R. Cutler, 2001. Pharmacokinetics and pharmacodynamics of the triptan antimigraine agents: a comparative review. Clin Pharmacokinet. 40, 189-205. (2) Levy, G. 1965 J. Pharm. Sci., 54, 959 (3) http://www.migraines.org/treatment/proasprn.htm Overforbrug af medicin hos 1% af alleUd af 49,064 norske voksne havde 1,2% af kvinderne og 0.6% af mændene kronisk hovedpine eller migræne og havde samtidig et overforbrug af medicin (smertestillende medicin næsten hver dag i 12 måneder eller mere). Kun ganske få (0,1%) brugte meget smertestillende medicin og havde ikke migræne eller hovedpine (1).I Spanien har 1.4% af befolkningen kronisk hovedpine eller migræne på grund af overforbrug af smertestillende medicin, men her mener man at kun ca. 1 ud af 3 storforbrugere af smertestillende medicin udvikler kronisk hovedpine eller migræne (2). (1) J.-A. Zwart, G. Dyb, K. Hagen, S. Svebak, L. J. Stovner og J. Holmen, 2004. Analgesic overuse among subjects with headache, neck, and low-back pain. Neurology 62(9) 1540-1544. (2) R. Colás, P. Muñoz, R. Temprano, C. Gómez og J. Pascual, 2004. Chronic daily headache with analgesic overuse: Epidemiology and impact on quality of life. Neurology 62(8) 1338-1342. Medicinoverforbrug og psykiske problemerEn undersøgelse fra Frankrig med 41 migrænikere med overforbrug af medicin og 41 andre migrænikere viste at migrænikere, som udvikler et overforbrug af anfaldsmedicin, oftere end andre migrænikere har en eller flere psykiske lidelser. Det er især depression eller panik som er hyppige hos migrænikere med et overforbrug af medicin. Disse psykologiske problemer var til stede inden patienterne udviklede medicinoverforbruget, og var derfor ikke udløst af medicinoverforbruget (men måske af de mange anfald).Det er selvfølgelig ikke alle med et medicinoverforbrug som har disse problemer. Men måske er det klogt at tage en snak med lægen om sagen i forbindelse med en afgiftning. F. Radat, C. Creac´h, J. D. Swendsen, M. Latittau, S. Irachabal, V. Dousset og P. Henry, 2005. Psychiatric comorbidity in the evolution from migraine to medication overuse headache. Cephalalgia 25, 519-522. Overforbrug af migrænemedicin giver øget smertefølsomhedPatienter med spredte migræneanfald, migræne pga. overforbrug af smertestillende håndkøbsmedicin, migræne pga. overforbrug af triptaner og migrænikere med kronisk migræne samt en kontrolgruppe (14 eller 15 i hver gruppe) blev udsat for forskellige smerter på hænderne.Smerterne kom ved elektriske stimuli på huden. Der var ingen forskel mellem grupperne i smertegrænsen (der hvor man sige stop – ikke mere), men der var forskel i hvordan hjernen opfattede smerterne. De patienter, som havde kronisk migræne på grund af et overforbrug af medicin, fandt at smerterne var stærkere når de skulle fortælle om dem. Patienter med overforbrug af smertestillende midler reagerede hurtigere på smerterne end de øvrige. Efter en afgiftning var alle reaktionerne hos alle grupper som hos kontrolgruppen. Kun patienter, som fik det væsentligt bedre af afgiftningen blev medtaget i denne gruppe. I. Ayzenberg, M. Obermann, P. Nyhuis, M. Gastpar, V. Limmroth, H. C. Diener, H. Kaube og Z. Katsarava, 2006. Central sensitazion of the trigeminal and somatic nociceptive systems in medication overuse headache mainly involves cerebral supraspinal structures. Cephalalgia 26, 1106-1114. Højt blodtryk almindeligt hos migrænikere med medicininduceret migræne1486 patienter på en italiensk hovedpineklinik fik målt deres blodtryk. Det viste sig at blandt dem, der havde medicininduceret migræne havde 61 % forhøjet blodtryk, mens 55 % af dem med kronisk spændingshovedpine havde forhøjet blodtryk. Blandt patienter med mere spredte anfald med eller uden aura var det kun 23 % (uden aura) og 17 % (med aura), som havde forhøjet blodtryk (1).Der er ca. 20 % af den italienske befolkning, som har forhøjet blodtryk; det svarer til hvad forskerne fandt for migrænikere med spredte anfald med og uden aura (2). Der er derfor grund til at få undersøgt sit blodtryk, hvis man er på vej ud i et stort forbrug af migrænemedicin. (1) Pietrini U, De Luca M, De Santis G. 2005. Hypertension in headache patients? A clinical study. Acta Neurol Scand. 112, 259-64. (2) E. Ambrosioni, G. Leonetti, A. Pessina, A. Rappelli, B. Trimarco, A. Zanchetti, 2000. Patterns of hypertension management in Italy: results of a pharmacoepidemiological survey on antihypertensive therapy. Journal of Hypertension. 18, 1691-1699. Overforbrug af medicin giver migræne næsten hver dagAllerede et år efter at de første triptaner kom på markedet, var der migrænikere, som blev diagnosticeret med at have medicininduceret migræne. Så det tager kun forholdsvis kort tid at udvikle denne ubehagelige form for migræne. Som tommelfingerregel (og dette er selvfølgelig kun et vejledende tal) skal der 18 doser triptan per måned i et års tid til at udvikle medicininduceret migræne. Tilsvarende kan man udvikle medicininduceret migræne ved et forbrug på omkring 37 doser ergotamin og lidt over 100 doser håndkøbsmedicin om måneden.Kvinder er mest udsatte Kvinder er lidt mere udsat for at udvikle medicininduceret migræne end mænd, også efter korrektion for at der er flere kvindelige migrænikere end der er mandlige. Man kender endnu ikke den præcise mekanisme der ligger bag den medicininducerede migræne, men der er givet vis en genetisk disponering for den. Nogle mennesker kan tage bunker af smertestillende medicin uden at få medicininduceret migræne. Det ser også ud til at et stort forbrug af triptaner giver nedsat reaktion i blodkarrenes vægge, og at produktionen af serotonin påvirkes. Serotonin er fællesbenævnelsen for en lang række kemiske stoffer, som virker som budbringere fra en nervecelle til en anden, først og fremmest i hjernen. Det formodes, at et stort forbrug af smertestillende stoffer standser kroppens mulighed for at kontrollere følelsen af smerte, og så oplever man en vedvarende smertefølelse. Tag ikke triptaner ´forebyggende´! Mange migrænikere har tendens til at tage triptaner forebyggende – de er bekymrede for om de nu også kan klare dagens udfordringer, og tager ´lige en pille´. Det fører ofte til et overforbrug og medicininduceret migræne. Stort forbrug af smertestillende medicin med codein kan føre til afhængighed. Noget af codeinet omdannes i kroppen til morfin, som giver en behagelig fornemmelse. 1% af befolkningen har medicininduceret migræne Der er formentlig mellem 2 og 5% af den voksne befolkning, som har vedvarende hovedpine eller migræne og 1% af befolkningen har formentlig medicininduceret migræne. Også unge mennesker udvikler medicininduceret migræne. Børn helt ned til 6 år har fået denne diagnose. Hos den praktiserende læge er medicininduceret hovedpine eller migræne den tredje-hyppigste form for hovedpine. Patienter med medicininduceret migræne har som regel været hos flere læger, og har en hel samling recepter på forskellige præparater. Afgiftning hjemme Lægerne anbefaler en kold tyrker – pludseligt ophør med at tage medicin for migrænen. Det giver 3 – 10 dage med alvorlig migræne. Har man ´kun´ et overforbrug af triptaner, tager det omkring 3 dage inden migrænen er væk. Har man haft et blandet overforbrug med triptaner og smertestillende medicin, tager det noget længere. Undervejs kan der være kvalme og opkastninger, hjertebanken, søvnforstyrrelser, uro, bekymring og følelse af at være nervøs. Der er ikke lavet forsøg med en gradvis nedtrapning. Det kræver sin patient at gennemføre en afgiftning hjemme. Patienter, som tager beroligende medicin bør næppe blive afgiftet på egen hånd. Det kræver en god portion viljestyrke at opgive medicinen, så kun velmotiverede patienter har rimelig succes. Det anbefales at man begynder på forebyggende behandling 4 uger inden afgiftningen. 3 ud af 4 patienter har det betydeligt bedre efter afgiftningen, og har en nedsat forbrug af anfaldsmedicin. Men en ud af 5 migrænikere falder tilbage i overforbruget igen i løbet af nogle år. H.-C. Diener og V. Limmroth, 2004. Medication-overuse headache: a worldwide problem The Lancet Neurology 3, 475-483. Kortvarig afgiftning af kroniske migrænikere fungerer fint71 kroniske migrænikere på en italiensk klinik var med i denne undersøgelse. De havde i gennemsnit 26 migrænedage om måneden, og tog enten håndkøbsmedicin, triptaner eller ergotamin.De blev indlagt og afgiftet i 6 dage med passende smertelindring, og fik derefter forebyggende behandling med en af følgende: flunarizin (Sibelium), pizotifen (Sandomigrin), propranolol (Inderal) eller amytriptlin (Saroten). Deres migræne blev kraftigt reduceret – fra 26 dage om måneden til 7 – 10 dage om måneden i de første 3 år efter afgiftningen, med en lille stigning i antal migrænedage efter de første 6 måneder. Forskerne er overraskede over de gode resultater selv efter 3 år, og foreslår, at migrænikerne har lært at indrette sig så de ikke oplever migrænen så slemt. F. Andrasik, L. Grazzi, S. Usai, D. A’Amico, S. Kass og G. Bussone, 2007. Disability in chronic migraine with medication overuse: treatment effects at 3 years. Headache 47, 1277-1282. Predinsolon duer ikke som nødmedicin i en afgiftningDet er konklusionen på det første kontrollerede blindede forsøg, hvor 40 migrænepatienter under afgiftning (28 dage uden anfaldsmedicin) blev opdelt i en gruppe som fik prednisolon og en gruppe som fik placebo. Der var ingen forskel i virkningen af placebo og Prednisolon, målt som dage med anfald eller intensiteten af anfaldene i den medicinfrie periode.M. G. Bøe, Å. Mygland og R. Salvesen, 2007. Prednisolone does not reduce withdrawal Headache. Neurology 69, 26 - 31. Afgiftning gav bedring til to ud af treDer er alt for mange der udvikler medicininduceret migræne. Derfor lavede amerikanske forskere en oversigt over hvad patienter med ´kronisk migræne´ (dvs. patienter med mere end 15 dage om måneden med mere end 4 timers migræne) brugte af medicin. Resultaterne var imponerende!Der var forbrug på op til 30 tabletter (af forskellige typer medicin) om dagen (gennemsnittet var dog kun på 5.2), og 11% af de kroniske migrænikere tog mere end 10 tabletter hver dag! Ca. 70% af kronikerne tog 3 – 8 tabletter hver dag. 2 ud af 3 kroniske migræ-nikere tog mere end et præparat. Ca. 1/3 tog forebyggende medicin samtidig med et stort forbrug af migrænemedicin inden afgiftningen. Patienterne gennemgik alle en afgiftning, og blev kontaktet igen efter et år. Hvis de efter et år ikke længere var kronikere, men nu kun tog medicin for anfaldsmigræne, blev de anset for ´success´er´. Alle patienter (både success´erne og de fortsatte kronikere) blev tilbudt forebyggende medicinering efter afgiftningen. 70% af de kroniske migrænikere blev ´succees´er´. De øvrige havde stadig kronisk migræne et år efter afgiftningen. Der var ingen forskelle mellem de to grupper (success´erne og de andre) mht. psykologi, uddannelse, race eller køn. M. E. Bigal, A. M. Rappoport, F. D. Sheftell, S. J. Tepper og R. B. Lipton, 2004. Transformed migraine and medication overuse in a tertiary headache center – clinical characteristics and treatment outcomes. Cephalalgia 24, 483 – 490. Afgiftning giver bedre liv til migrænikere med mange anfald – men kun i kort tidDer er ca. 25.000 danskere, som har migræne næsten hver dag. De fleste af dem kan formentlig få det meget bedre, hvis de får styr på deres medicinforbrug. En afgiftning – dvs. en periode uden anfaldsmedicin – halverer antallet af dage med migræne, nedsætter medicinforbruget til en fjerdedel og giver migrænikerne et langt bedre liv, både 6 og 12 måneder efter afgiftningen, skriver et forsker team fra Italien og USA (1).Desværre er der tendens til at de afgiftede øger deres medicinforbrug igen efter afgiftningen. Tidligere undersøgelser har vist at kun ca. en ud af 3 havde mindre medicinforbrug 2 år efter afgiftningen (2). I tidsskriftet The Lancet skriver tyske forskere, at 1% af befolkningen i Europa, N. Amerika og (dele af) Asien har migræne på grund af et overforbrug af smertestillende medicin eller anfaldsmedicin mod migræne. Der er kun én behandling – afgiftning (3). (1) L. Grazzi, F. Andrasik, D. D’Amico, S. Usai, S. Kass og G. Bussone, 2004. Disability in chronic migraine patients with medication overuse: Treatment effects at 1-year follow-up. Headache 44, 678-683. (2) G.G. Tribl, P. Schnider, C. Woeber, S. Aull, A. Auterith, K. Zeiler og P. Wessely, 2001: Are there predictive factors for long-term outcome after withdrawal in drug-induced chronic daily headache? Cephalalgia 21, 691-696. (3) H. C. Diener og V. Limmroth, 2004. Medication-overuse headache: a worldwide problem. The Lancet Neurol. 3, 475-483.
Figurerne er data fra (1). Afgiftning – indlæggelse eller derhjemme, med og uden lægehjælp virker lige godt127 italienske migrænikere med medicininduceret migræne blev tilbudt en af tre muligheder for afgiftning:1. De fik råd fra klinikken om at de skulle opgive den medicin, der udløste migrænen 2. De fik rådgivning, prednisone (et steroid, som bruges sammen med afgiftning i andre lande) og forebyggende behandling 3. De fik tilbudt (og modtog tilbuddet) indlæggelse med afgiftning med prednisone, væsketilskud og kvalmestillende medicin. Ingen af patienterne havde været afgiftet tidligere, og deres overforbrug var smertestillende medicin (håndkøbs), ergotamin eller triptaner. Hvis patienterne to måneder efter afgiftningen havde adskilte anfald og mindre end 10 migrænedage om måneden i stedet for den vedvarende medicininducerede migræne, ansås resultatet for tilfredsstillende. Ca. 10% droppede ud af behandlingen i alle tre grupper. Mellem 70 og 77% havde fået det så meget bedre 2 måneder senere, at de regnedes for ´tilfredsstillende´ behandlet. Forskellen mellem grupperne var så lille, at konklusionen er, at alle tre behandlinger virkede lige godt. Lægerne understreger, at det var ´stong advice´ (stærke råd) de gav til de to grupper, som klarede afgiftningen derhjemme. Langtidseffekten er endnu ikke undersøgt. P. Rossi, C. Di Lorenzo, J. Faroni, F. Cesario og G. Nappi, 2006. Advice alone vs. structured detoxification programmes for medication overuse headache: a prospective, randomized, openlabel trial in transformed migraine patients with low medical needs. Cephalalgia 26, 197-1105.
Kronisk migræne defineres stadig ved at man IKKE har medicininduceret migræneLægerne har i 2005 revideret lidt i teksten der definerer medicininduceret migræne. Her er de vigtigste ændringer:Medicininduceret hovedpine defineres nu ved at der har været
Medicininduceret hovedpine varierer ofte, så den kan skifte fra at være migræneagtig til at være mere spændingshovedpineagtig flere gange i løbet af en dag. Hvis dagene med hovedpine/migræne ligger i klumper (f. eks. 3 anfald hver på 3 dage, med en uge imellem), er det mindre sandsynligt at patienten udvikler medicininduceret hovedpine end hvis medicinforbruget er jævnt fordelt. Medicininduceret hovedpine kan også udvikles, hvis man tager f.eks. en smertestillende medicin for andre smerter end hovedpine. Ligesom hidtil, er ’testen’ på om man har kronisk migræne, om migrænen bedres ved at undlade medicinering af anfaldene i 2 måneder. Man kan have medicininduceret hovedpine samtidig med at man har f. eks. en anden type migræne (dvs. man kan have egentlige migræneanfald samtidig med at man har medicininduceret hovedpine – anfaldene bliver så blot ’overlejret’ den medicininducerede hovedpine). Lægerne anser som tidligere et forbrug på 10 dage med triptaner, ergotamin eller opioider, som tilstrækkeligt til at udløse kronisk hovedpine/migræne, mens der regnes med mere end 15 dage om måneden med håndkøbsmedicin (smertestillende) som ’grænsen’ for hvad der kan føre til medicininduceret migræne. Headache Classification Subcommittee of the International Headache Society (IHS): The International Classification of Headache Disorders 2nd Edition 1st revision (May, 2005) Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.
|
|
