|
|
|
| Forsiden Bestil foldere Kontakt Møder Pressemeddelelser MigræneNyt Medlemsområde | ||
 |
 |
 |
|
Hvad er migræne Vejen gennem behandlersystemet Nyt fra videnskaben Triggere Anfaldsbehandling Forebyggende behandling Vi mener Migrænedagbog Migræne i historien Om Migrænikerforbundet Links  In English
|
Til oversigtsmenu Behandling og ny medicinCGRP og BIBNCGRP og BIBN er begreber vi bør lægge mærke til. CGRP er et stof, som frigøres i blodkarrene i hjernen under migræneanfald. Det er et kemisk stof, som fungerer som neurotransmitter som får blodkarrene til at udvide sig.BIBN hedder faktisk BIBN4096BS, men kaldes til daglig blot BIBN (udtales bibben). Det er et stof, som modvirker CGRP, så blodkarrene i hjernen atter trækker sig sammen. Man forventer at BIBN kan udvikles til en ny type migrænemedicin, som vil have færre bivirkninger end triptanerne, fordi BIBN virker på præcis de samme steder som CGRP. BIBN er blevet afprøvet på raske mennesker, og man fandt kun få og ikke væsentlige bivirkninger. Træthed og nedsat muskelstyrke var de hyppigste. BIBN nedbrydes hurtigt i kroppen så mængden i blodet halveres hver 2½ time. (1) I. Edvinsson, 2004. Blockade of CGRP receptors in the intracranial vasculature: a new target in the treatment of headache. Cephalalgia 24, 611-622. (2) M. Iovino, U. Feifel, C.-L. Yong, J.-M. Wolters og G. Wallenstein, 2004. Safety, tolerability and pharmacokinetics of BIBN 4096 BS, the first selective small molecule calcitonin gene-related peptide receptor antagonist, following single intravenous administration in healthy volunteers. Cephalalgia 24, 645-656. BIBN – måske vores nye medicin?En gruppe af læger fra Glostrup har publiceret en artikel, som viser, at stoffet BIBN4096BS modvirker hovedpine, som de havde fremkaldt ved at give 6 raske frivillige en indsprøjtning med CGRP. CGRP fremkalder de samme symptomer, som vi oplever under et migræneanfald.Det lyder ikke af så meget, men kan være begyndelsen til udviklingen af et helt nyt stof til behandling af migræneanfald. BIBN-behandlingen ændrede ikke den ændring i diameteren i den mellemste hjernepulsåre som var fremkaldt af CGRP, men modvirkede at blodkarrene udenpå kraniet udvidede sig som følge af CGRP-indsprøjtningen. K. A. Petersen, L. H. Lassen, S. Birk, L. Lesko og J. Olesen, 2005. BIBN4096BS antagonizes human alpha-calcitonin gene related peptide-induced headache and extracerebral artery dilatation. Clin Pharmacol Ther. 77, 202-13. Triptan-creme i fremtiden?Der forskes i nye måder at tage triptaner. Et spansk forskerteam har vist at sumatriptan (det aktive stof i Imigran) kan optages gennem huden på griseører, hvis det smøres på sammen med stoffet R-limonene. R-limonene er et opløsningsmiddel, og det bruges bl.a. som insektmiddel. R-limonene er den syntetiske udgave af d-limonene, som udvindes fra citrus-skaller (appelsiner og citroner mv.).Limonene (limonen på dansk) er allergifremkaldende, så det er ikke sikkert at vi i fremtiden kan gå efter appelsinduften for at identificere hvem der har migræne. A. Femenýa-Fonta, C. Balaguer-Fernandeza, V. Merinob, V. Rodillaa og A. Lopez-Castellano, 2005. Effect of chemical enhancers on the in vitro percutaneous absorption of sumatriptan succinate. European Journal of Pharmaceutics and Biopharmaceutics 61, 50–55. CGRP – et nyt vigtigt begreb for migrænikereDanske forskere (1) har vist, at migrænikere (både med og uden aura) har forhøjet indhold i blodet af et stof, som kaldes CGRP. CGRP står for calcitonin gen-relateret peptid, og er et stof, som især findes omkring nerver, som aktiverer blodkarrenes vægge. Stoffet får karrene til at udvide sig.Man har tidligere ment, at det kun var under migræneanfald, at indholdet af CGRP var forhøjet. De danske resultater viser, at både mandlige og kvindelige migrænikere, og for kvindernes vedkommende, uanset om de tager østrogener, har væsentligt mere CGRP end ikke-migrænikere. Den nye viden om stoffet CGRP har givet anledning til at eksperimentere med stoffer, som virker modsat CGRP som behandlinger mod migræne. En undersøgelse har vist, at en antagonist til CGRP er en mulig ny type anfaldsbehandling, som ikke synes at have indflydelse på blodtryk og hjertefrekvens hos aber (2). Det vil tage en årrække førend det er klart, om denne type midler vil kunne markedsføres og bruges på migrænikere. (1) M. Ashina, L. Bendtsen, R. Jensen, S. Schifter og J. Olesen, 2000. Evidence for increased plasma levels of calcitonin gene-related peptide in migraine outside of attacks. Pain 86, 133-138. (2) H. Doods, G. Hallermayer, D. Wu, M. Entzeroth, K. Rudolf, W. Engel og W. Eberlein, 2000. Pharmacological profile of BIBN4096BS, the first selective small molecule CGRP antagonist. British Journal of Pharmacology 129, 420-423. Bivirkninger gør migrænikere bekymredeEn spørgeskemaundersøgelse blandt 1.160 amerikanske migrænikere viste, at 3 ud af 4 især lagde vægt på at medicinen tog smerterne væk og at den virkede hurtigt. 2 ud af 3 havde en eller flere gange udsat at tage medicinen fordi de var bekymrede over bivirkningerne af anfaldsmedicinen. Frygten for bivirkninger førte til at hvert tredje anfald blev behandlet senere end nødvendigt, og næsten hvert andet anfald blev slet ikke behandlet med medicin. 8 ud af 10 migrænikere var meget interesserede i at prøve en ny type medicin med færre bivirkninger.R. M. Gallagher,og R. Kunkel, 2003. Migraine Medication Attributes Important for Patient Compliance: Concerns About Side Effects May Delay Treatment. Headache 43, 36. Medicin - hvad vælger vi?En undersøgelse over migrænikeres foretrukne medicin viste, at ca. halvdelen af de patienter, som kom til en klinik i Illinois, USA tog triptaner og ikke andet medicin for migrænen.Omkring 21% tog udelukkende smertestillende håndkøbsmedicin og ca. 18% tog både triptaner og håndkøbsmedicin. Patienterne begrundede deres valg af medicin. Triptanbrugerne (som kun tog triptaner) valgte triptanerne fordi de var effektive, mens brugerne af den smertestillende medicin især begrundede deres valg med færre bivirkninger. L. Robbins, 2002. Triptans versus analgesics. Headache 42, 903-907. Medicinen bør tages tidligt i anfaldetDet har i mange år været god latin at vente med at tage medicinen til migræne-anfaldet var i fuld blomst. Uvist af hvilken grund antog vore læger, at vi ikke kunne være sikker på at det var migræne, førend vi havde det rigtigt skidt.Nu har to undersøgelser vist, at vi får lidt bedre effekt af triptanerne, hvis vi tager medicinen tidligt i anfaldets udvikling. Effekten viser sig som lidt hurtigere smertelindring, og dermed lidt større mulighed for at genoptage de daglige aktiviteter inden en time efter tabletten er taget. X. H. Hu, N. H. Raskin, R. Cowan, L. E. Markson og M. L. Berger, 2002. Treatment of migraine with rizatriptan: when to take the medication. Headache 42, 16 – 20. J. Pascual og X. Cabarrocas, 2002. Within-patient early versus delayed treatment of migraine attacks with almotriptan: the sooner the better. Headache 42, 28-31. Hvor hurtigt virker medicinen?En injektion virker hurtigt – allerede efter ca. 20 minutter er der maksimal koncentration af sumatriptan i blodet efter en injektion. Men udskillelsen sker også ret hurtigt.Tabletter tager nogen tid inden de optages i blodet – omkring 2 timer inden der er maksimal koncentration i blodet. Jo ´større´ tabletten er, jo højere indhold opnås også i blodet. Stikpiller optages lidt hurtigere end tabletter, og udskilles tilsvarende lidt hurtigere end tabletterne. Næsespray giver den mindste koncentration af det aktive stof i blodet. Efter A. W. Fox, 2004. Onset of effect of 5-HT 1B/1D agonists: a model with pharmacokinetic validation. Headache 44, 142-147.
Vi blander medicinen1160 amerikanske migrænikere blev spurgt om deres medicinforbrug. 3 ud af 4 mente at det især var vigtigt at få hurtig og effektiv smertelindring, mens 2 ud af 5 mente at det var vigtigt at medicinen ikke havde bivirkninger. 2 ud af 3 migrænikere undlod eller udskød af og til at tage medicin på grund af overvejelser om bivirkninger. 8 ud af 10 ville gerne prøve nye produkter med færre bivirkninger.92% af patienterne tog håndkøbsmedicin, 30% tog triptaner, 29% tog alternative produkter og 16% tog noget de selv havde fundet på (summen er større end 100% da mange tog mere end et produkt). Blandt dem, der tog receptpligtig medicin, tog over halvdelen også håndkøbsmedicin og 12% tog alternative produkter. 27% tog kun håndkøbsmedicin. Den receptpligtige medicin blev taget tidligt i anfaldet i lidt over halvdelen af de mange anfald, som blev noteret i løbet af 6 måneder. Men 29% af anfaldene blev behandlet sent, fordi patienten ikke havde adgang til medicinen, havde for få piller (22% af anfaldene) eller på grund af bekymringer over bivirkninger (15%). 23% af patienterne valgte håndkøbsmedicin og 18% valgte alternative præparater fordi de var bekymrede for receptmedicinens bivirkninger. 1 ud af 5 recepter for sumatriptan blev ikke indløst, enten på grund af økonomi eller på grund af bivirkninger. 16% af migrænikerne havde oplevet hyppige bivirkninger af deres nuværende receptpligtige medicin, mens 37% havde oplevet bivirkninger med tidligere benyt-tede typer receptmedicin. R. M. Gallagher og D. O. R. Kunkel, 2003. Migraine medication attributes important for patient compliance: concerns about side effects may delay treatment. Headache 43, 36-43. Ønsker til medicinenEn tysk gruppe forskere spurgte en masse patienter (418 personer) og en mindre gruppe neurologer (22 personer) om hvad de mente var det vigtigste når der vælges medicin.For patienterne var fuldstændig smertefrihed det vigtigste for 61%. Lægerne mente generelt ikke at fuldstændig smertefrihed var vigtigst (kun 31% mente det var vigtigst). 78% af patienterne mente det var vigtigere at have færre bivirkninger og en mere langsomt virkende medicin, end en hurtigt virkende medicin med flere bivirkninger. 90% af lægerne foretrak at skrive en recept på den langsomt virkende medicin med færre bivirkninger. 68% af lægerne ville helst foreskrive den billigste medicin, hvis der var et valg mellem to typer med samme bivirkninger, mens kun 25% af patienterne fandt prisen vigtig. 80% af patienterne fandt at der var grund til at tage forebyggende medicin hvis de havde 4 eller flere anfald om måneden. Tidligere undersøgelser (fra USA, UK og Italien) har konkluderet at patienterne ønskede hurtig virkning frem for alt andet. 56% af patienterne kunne acceptere, at de ikke kom op på fuld aktivitet på dage med migræne, selvom de tog anfaldsmedicin. E. Leinisch-Dahlke, E. Akova-Öztürk, U. Bertheau, I. Isberner, S. Evers og A. May, 2004. Patient preference in clinical trials for headache medication: the patient’s view. Cephalalgia 24, 6347-355. Piller foretrækkes af migrænikereVi kan vælge mellem piller, smeltetabletter, stikpiller, næsespray og injektioner, når vi tager triptaner. En undersøgelse fra USA viste at selvom de aktive stof optages hurtigere og ikke skal via maven fra en næsespray og en injektion end fra tabletter, foretrækker de fleste patienter alligevel pillerne. Lægerne spekulerer nu over om det skyldes at næsespray giver en ubehagelig smag.Kun migrænikere med stærk kvalme er tilbøjelige til at foretrække næsespray frem for tabletter. A. M. Rapoport, M. E. Bigal, S. J. Tepper og F. D. Sheftell, 2004. Intranasal medications for the treatment of migraine and cluster headache. CNS-Drugs 18, 671-85. Læger fortæller ikke om bivirkningerEn gruppe danske forskere har set på om lægerne fortæller patienterne ærligt om bivirkningerne af den medicin de udskriver. De lavede en spørgeskemaundersøgelse blandt 450 praktiserende læger.p> Der var stor forskel på, hvilken og hvor omfattende information den enkelte læge vil give patienten. I situationer, hvor lægen selv vurderede, at der er tale om en hyppig og alvorlig bivirkning, er det kun i 33 pct. af tilfældene, at lægen altid vil informere patienten. I 44 pct. vil man ofte informere, hvorimod man i hele 23 pct. af tilfældene enten ikke eller kun sjældent vil informere patienten. Det vil sige, at lægerne i to tredjedele af tilfældene vil informere i strid med Sundhedsstyrelsens vejledning.Ifølge en vejledning fra Sundhedsstyrelsen skal patienten altid informeres om alvorlige, hyppigt forekommende bivirkninger. Alvorlige bivirkninger, som forekommer sjældent, skal man ofte informere om. Det samme gælder mindre alvorlige, men hyppigt forekommende bivirkninger. A. Krag, H. Svarre Nielsen, M. Norup, S. M. Madsen og P. Rossel, 2004. Research report: do general practitioners tell their patients about side effects to common treatments? Social Science & Medicine 59, 1677-1683. Citeret fra HelseNyt Hvornår skal vi behandle et anfald?En undersøgelse sponsoreret af AstraZeneca (producent af Zomig) sammenlignede effekten af behandlingen hos 136 patienter, som tog pillerne indenfor 15 minutter efter de følte anfaldet begyndte, og 53 patienter, som tog pillen indenfor 30 minutter efter anfaldets begyndelse.Der var en udmærket effekt af behandlingen sammenlignet med placebo i begge grupper. Men der blev ikke lavet en sammenligning mellem virkningen ved piller indenfor 15 minutter og piller taget mellem 15 og 30 minutter efter anfaldets begyndelse. Forskerne konkluderede alligevel at det er vigtigt at finde medicin som kan tages mens anfaldet stadig er mildt (1). En artikel skrevet af medarbejder ved GlaxoSmithKline (producent af Imigran) undersøgte samme sag. Her tog 83 patienter deres medicin straks de erkendte anfaldet, og 70 patienter to den senere (når smerterne var moderate til stærke). Også her viste det sig at patienterne der tog deres medicin straks fik større virkning af medicinen. Der var flere bivirkninger i gruppen der straks tog medicinen, men artiklen oplyser ikke om forskellen mellem gruppen der tog medicinen straks og gruppen der tog medicinen senere er signifikant (dvs. om vi kan stole på at den betyder noget) (2). Artiklerne fik redaktøren af Cephalalgia til at fare i blækhuset, og hans kommentar var, at der stadig ikke er nogen resultater, som klart giver grund til at anbefale at behandle anfaldene tidligt, når man ser på om pillerne virker effektivt (3). (1) J. Klapper, C. Lucas, Ø. Røsjø og B. Charlesworth, 2004. Benefits of treating highly disabled migraine patients with zolmitriptan while pain is mild. Cephalalgia 24, 918-924. (2) J. Scholpp, R. Schellenberg, B. Moeckesch og N. Banik, 2004. Early treatment of a migraine attack while pain is still mild increases the efficacy of sumatriptan. Cephalagia 24, 925-933. (3) M. D. Ferrari, 2004. Should we advise patients to treat migraine attacks early? Cephalagia 24, 915-917. Flest behandlede migræneanfald hos de midaldrendeDet er muligt at udtrække hvor mange der behandler migræneanfald i forskellige aldersgrupper. Resultatet for ergotamin, triptaner og clonidin er slået sammen. Størst hyppighed af anfald, der behandles er i gruppen af 50 – 54-årige. Bladt 1000 kvinder i denne aldersgruppe er der på enhver dato ca. 12, som behandler et migræneanfald. Blandt mændene er der kun to ud af 1000 mænd i aldersgruppen omkring 50 år som behandler et migræneanfald på en given dato.Amerikanske forskere har tidligere publiceret en lignende oversigt over hvor mange migrænikere, der er i hver aldersklasse. Sammenlignes de to datasæt står det klart, at toppen på kurven for forbrug af migrænemedicin for begge køn ligger omkring 50 år, mens toppen for forekomst af migræneanfald topper omkring 30 – 45 år. Vi ved ikke om de 50-årige har mange flere anfald end de der er lidt yngre, men det er fristende at tro, at der er en del migrænikere, som har nogle lange år med ubehandlet migræne mens de er 25 til ca. 40 år. En anden forklaring kunne være at kvinder omkring 50-års alderen har særligt mange migræneanfald, men det er heller ikke dokumenteret. R. B. Lipton et al. 2001. Prevalence and burden of migraine in the United States: Data from the American Migraine Study II. Headache 41, 646-657. Lægemiddelstyrelsens årsstatistik for migrænemidler http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSArtikel.asp?artikelID=1780 Migrænikere er ikke afhængige af smertestillende medicinPå grundlag af en spørgeskema-undersøgelse med stofmisbrugere, patienter med hovedpine (eller migræne) næsten hver dag, og en gruppe med hovedpine af og til, konkluderede en gruppe italienske forskere, at hovedpinepatienterne brugte den smertestillende medicin som støtte til at fungere, mens stofmisbrugernes liv var centreret om at få den næste dosis. Forskerne bortmanede dermed enhver mistanke om at patienter med mange hovedpinedage har svært ved at lægge pillerne væk. Konklusionen var tvært imod, at hovedpinepatienterne gerne ville være fri for medicinen, og at deres afhængighed udelukkende skyldtes deres ønske om at kunne fungere i hverdagen.A. Ferrari, A. F. G. Cicero, A. Bertoloni, S. Leone, G. Pasciullo og E. Steinieri, 2005. Need for analgesics/drugs of abuse a comparison between headache patients and addicts by the Leeds Dependence questionnaire (LDQ). Cephalalgia 26, 187-193. Migrænikere fik kun lille varig gavn af specialist-behandlingEn hovedpineklinik fra Massachusetts, USA, har opgjort effekten af behandlingen på 333 patienter fra ca. 6 år. 86% af patienterne havde migræne.Det viste sig at kun 11 % af patienterne fandt at hovedpinen eller migrænen næsten ikke påvirkede deres liv, mens 57 % fandt at deres hovedpine eller migræne påvirkede deres liv meget. Det var især migrænikerne, som efter behandlingen stadig var stærkt påvirkede f.eks. ved at have migræne næsten hver dag. Den manglende virkning af behandlingen fandtes både hos patienter som havde afsluttet behandlingen for længe siden (maks. 6 år), og hos dem der havde afsluttet behandlingen for nylig. Forskerne foreslår at der sættes ressourcer af til mere opfølgende behandling for migrænepatienter. R. R. Coeytaux og E. L. H. Spierings, 2006. Prognostic factors, disability, and functional status among patients in a headache practice. Cephalalgia 26, 7-13. Migrænikerforbundet opfordrer til at der ikke blot tilbydes mere af samme behandling, men at der også tilbydes mere rådgivning om hvordan migræne kan undgås. Forberedelse på en hjemmeside kan forbedre samtalen med lægenAmerikanske læger har – ligesom de danske – et stadigt krav om at være effektive og få det bedste ud af den korte tid, de har sammen med patienten. Derfor har nogle af dem oprettet hjemmesider, hvor patienten kan forberede sig og give nogle grundlæggende oplysninger inden selve konsultationen.Spørgsmålene på hjemmesiderne forsøger at belyse om patienten faktisk har migræne (eller spændingshovedpine), om der kunne være en alvorlig årsag til hovedpinen (hjernesvulst o.l.), om kvalmestillende medicin er et godt tilbud, hvordan patienten håndterer sin medicin, er der grund til forebyggende behandling eller skift til en anden type anfaldsbehandling, hænger hovedpinen sammen med brug af en helt anden type medicin og kunne patienten måske undgå nogle triggere. 50 migrænikere besvarede spørgsmålene, og blev sammenlignet med en kontrolgruppe. Det viste sig efter konsultationen, at de, der havde forberedt sig på hjemmesiden, fik langt mere ud af mødet med lægen. Især spørgsmålet om det kunne være en hjernesvulst eller andet alvorligt der er årsag til migrænen, og afklaring af om patienten havde migræne og/eller spændingshovedpine, blev betydeligt bedre belyst efter forberedelsen på hjemmesiden. C. N. Sciamanna, R. A. Nicholson, J. H. Lofland, M. Manocchia, S. Mui og C. W. Hartmann, 2006. Effects of a website designed to improve the management of migraines. Headache 46, 92-100. Hvilke migrænikere går til lægen?22 migrænikere, som aldrig havde været til lægen med migrænen, 20 som havde opgivet lægen og 40, som regelmæssigt konsulterede lægen om deres migræne var alle ansat eller studerede på et universitet. Det kan have påvirket resultaterne, da mange havde en god uddannelsesmæssig baggrund.De blev udspurgt om deres syn på en masse aspekter af samarbejde med læger, sygdom og livsopfattelse. Undersøgelsens formål var at finde ud af hvilke forskelle der kunne være mellem dem, der gik til lægen, og dem der ikke syntes det var umagen værd. Den vigtigste forskel viste sig at være om migrænikerne havde en ´significant other´ – en partner eller et nært familiemedlem, som var involveret i migrænen. Også de, der troede på den etablerede lægeverdens evner til at gøre livet bedre for patienterne gik mere til lægen end de, der var mindre overbeviste om lægevidenskabens fortrinligheder. De der var ophørt med at komme til lægen mente lægerne ikke var specielt kvalificerede til at forbedre deres forhold. Forfatterne foreslår at det er fordi disse patienter har været utilfredse med behandlingsforløbet. I dette studie var sammenhæng mellem migrænens intensitet eller varighed af mindre betydning end de ovennævnte faktorer. M. L. Skomo, S. P. Desselle og H. J. Berdine, 2006. Factors influencing migraineur-consulting behavior in a university population. Headache 46, 742-749. Selvom du ikke har en ´significant other´ til at give dig et kærligt puf hen mod lægen, kan det meget anbefales at man går derhen alligevel — der er megen livskvalitet at hente ved god anfaldsbehandling. Biokemiske forhold afgør om medicinen virkerEt lille studie med 10 migrænikere, der fik effekt af Maxalt (responders) og 10 der ikke fik det (non-responders), viste at responders havde betydeligt mindre CGRP (Calcitonin Gene-Related Peptid, et stof der menes at fremme opfattelse af smerte under migrænenanfald) og NKA Neurokinin A (et stof der bl.a. får blodkar til at udvide sig) i blodet efter ca. 2 timer, end dem, der var ´non-responders´, dvs. dem, der ikke fik gavn af Maxalt-behandlingen. Responders havde inden de fik triptan-behandlingen et højere indhold af begge disse stoffer i blodet end non-responders.Forskerne antyder, at ´non-responders´ havde migræneanfald, som ikke helt svarede til definitionen på migræne. De understreger også at det er en ganske lille undersøgelse, og der er mange udestående spørgsmål. P. Sarchielli, L. A. Pini, G. Zanchin, A. Alberti, F. Maggioni, C. Rossi, A. Floridi og P. Calabrasi, 2006. Clinical-biochemical correlates of migrane attacks in rizatriptan responders and non-responders. Cephalalgia 26, 257-265. Vi tager den medicin vi selv synes vi har brug for22 apoteker på Fyn blev bedt om at vejlede triptanbrugere som tog mere medicin end godt var. Patienterne fik en god snak med apoteket og en folder med spørgsmål, som kunne hjælpe patienten til at identificere et overforbrug.1123 triptanbrugere deltog sammen med en tilsvarende kontrolgruppe. Der viste sig dog ingen forskelle i hvor mange triptaner de to grupper fik efterfølgende. Forskerne konkluderer, at en kampagne på apoteket ikke kan ændre brugernes brug for triptaner. J. Søndergaard, A. Foged, J. Kragstrup, D. Gaist, L. F. Gram, S. H. Sindrup, H. U. Muckadell, B. O. Larsen, H. Herborg og M. Andersen, 2006. Intensive community pharmacy intervention had little impact on triptan consumption: a randomized controlled trial. Scand. J. Prim. Health Care 24, 16-21. Resultater fra Dansk HovedpineCenters afgiftning 2002 - 03Dansk HovedpineCenter i Glostrup rapporterede resultaterne fra afgiftning af 337 patienter med formodet medicininduceret hovedpine, mens 121, eller ca. hver tredje, ikke kunne overholde at være medicinfri. 216 forblev medicinfrie i de to måneder, som kræves i centerets behandlingstilbud. 28% af triptanbrugerne fik ingen ændring i deres migrænemønster af afgiftningen mens ca. 50% fik reduceret deres migræne til det halve. 67% af overforbrugerne af håndkøbsmedicin ikke fik den ønskede ændring i deres hovedpine/migræne og ca. 25% fik reduceret deres hovedpine/migræne til det halve eller bedre.Opdeles patienterne efter hovedpinetype, var der 21 migrænikere og 92 med en kombination af migræne og spændingshovedpine i behandling. Blandt de ´rene´ migrænikere fik 25% ingen bedring, og 67% fik reduceret migrænen til det halve (målt som antal migrænedage om måneden). Blandt migrænikere med spændingshovedpine fik ca. 40% ingen forbedring af behandlingen og ca. 40% fik halveret antal dage med hovedpine/migræne. Der var ca. 7% som fik mere migræne og/eller hovedpine af behandlingen. P. Zeeberg, J. Olesen og R. Jensen, 2006. Probable medication-overuse headache: The effect of a 2-month drug-free period. Neurology 66, 1894-1898. Resultater fra Italien tyder på at det er muligt at blive afgiftet på en måde, som er mindre krævende for patienterne end den metode, der er brugt i Glostrup. Mænd har større forhåbninger til behandlingen…1750 canadiere som første gang kom til lægen med migræne blev spurgt om hvad de forventede af den medicin de tog mod migræne. 28% håbede med at blive kureret, 80% håbede med at blive symptomfrie, og 96% håbede at få færre anfald, mindre stærke anfald og en bedre livskvalitet. Mændene var mere opsatte end kvinderne på at få reduceret angrebenes styrke.L. Kelman, 2006. The broad treatment expectations of migraine patients. J Headache Pain 7, 403-6. Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.
|
|
