|
|
|
| Forsiden Bestil foldere Kontakt Møder Pressemeddelelser MigræneNyt Medlemsområde | ||
 |
 |
 |
|
Hvad er migræne Vejen gennem behandlersystemet Nyt fra videnskaben Triggere Anfaldsbehandling Forebyggende behandling Vi mener Migrænedagbog Migræne i historien Om Migrænikerforbundet Links  In English
|
Til oversigtsmenu Migræne og andre sygdommeVon Willebrand faktor – måske en forklaring på at migrænikere får blodpropperVon Willebrand-faktoren (vWF) er et protein, som bl.a. medvirker til at stoppe blødninger. Mængden af vWF i blodet er et godt mål for i hvor høj grad vores blodkar er i stand til at producere NO som får blodkarrene til at udvide sig. Stort indhold af vWF svarer til at blodkarrene ikke producerer de normale mængder NO og dermed heller ikke udvider sig som normalt, når der er pres på.Har man for lidt vWF i blodet har man tendens til at få blå mærker og bløde mere end andre fra sår og skrammer. Kvinder har desuden større mængder menstruationsblødning end andre. Har man et højt indhold af vWF har man øget risiko for at udvikle blodpropper. Under migræneanfald er mængden af vWF næsten fordoblet i blodet, sammenlignet mellem anfaldene og sammenlignet med kontrolpersoner (1). Migrænikere, som har Livedo reticularis (blodkarrene er forsnævrede og danner et mørktfarvet net som kan ses gennem huden), har øget risiko for blodpropper og har specielt store mængde vWF i blodet (2). Også patienter med hjerneblødning og/eller blodprop har forhøjet vWF-indhold i blodet. Måske er det høje indhold af vWF hos migrænikerne en medvirkende årsag til den øgede risiko for blodpropper i hjernen eller hjertet hos migrænikere (3). Forskerne benytter lejligheden til at fremhæve, at det er vigtigt at brugerne af triptaner ikke har tendens til blodpropper (3). (1) J. M. Cesar, A. García-Avello, A. M. Vecino, J. L. Sastre og J. C. Alvarez-Cermeño, 1995. Increased levels of plasma von Willebrand factor in migraine crisis. Acta Neurol Scand. 91 412-3. (2) G. E. Tietjen, M. M. Al-Qasmi, K. Athanas, C. Utley og N. A. Herial, 2007. Altered hemostasis in migraineurs studied with a dynamic flow system. Thromb Res.119, 217-22. (3) G. E. Tietjen, 2005. The risk of stroke in patients with migraine and implications for migraine management. CNS Drugs 19 683-92. Hvis du har eller tror du har Livedo reticularis bør du drøfte med lægen om du bør tage triptaner. Grave’s sygdom (overaktiv skjoldbruskkirtel) kan give migræne og/eller hovedpineDer er altid grund til en snak med lægen, hvis man pludseligt får anderledes hovedpine eller migræne. Måske er der en årsag, som kan justeres.Tre patienter kom til lægen fordi de havde udviklet en hovedpine/migræne som ikke pulserede, og de havde ikke lys- lyd eller duftfølsomhed, men de havde kvalme og opkastninger, og hovedpinen ville ikke gå væk. Alle tre blev undersøgt grundigt, og viste sig at have Grave’s sygdom – dvs. deres skjoldbruskkirtel producerede for meget hormon. Da de fik skjoldbruskkirtlen under kontrol, blev de to fri for hovedpinen/migrænen, og den tredje, som havde haft ’normale’ migræneanfald tidligere, vendte tilbage til sit oprindelige migræne-mønster. Forfatterne af artiklen opfordrer til, at man er opmærksom på, at en overaktiv skjoldbruskkirtel kan give symptomer, som kan forveksles med migræne. Hvis du har hovedpine med kvalme, ryster, taber vægt og er træt, kan det være tegn på problemer med skjoldbruskkirtlen. Læs mere om Grave’s sygdom på Thyriodea landsforeningens hjemmeside http://www.thyreoidea.dk/. Klik på Fakta nederst på siden. J. Stone, A. Foulkes, K. Adamson, L. Stevenson og R. Al-Shahi Salman, 2007. Thyrotoxicosis presenting with headache. Cephalalgia 27, 561-62. Pas godt på dit helbred, hvis du har migræneEn gennemgang af 5 store undersøgelser viste, at det ser ud til at migrænikere med aura har lidt øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Formentlig er risikoen ikke øget for migrænikere uden aura (1).De typer hjertekar-sygdomme, som migrænikere især er udsatte for er hjerneblødning og åreforkalkning (2). Der er derfor ekstra god grund til at migrænikere passer godt på sig selv og husker rimelige mængder af motion, fedtfattig kost, holder en rimelig vægt og dropper smøgerne. (1) M. E. Bigal og R. B. Lipton, 2007. Migraine as a risk factor for deep brain lesions and cardiovascular disease. Cephalalgia 27, 976-80. (2) G. E. Tietjen, 2007. Migraine and ischaemic heart disease and stroke: potential mechanisms and treatment implications. Cephalalgia 27, 981-87. Migrænikere har også andre sygdommeSygdomme, som en eller flere gange er rapporteret i den videnskabelige litteratur, som sammenfaldende med migræne. Dvs. patienter med migræne har en lidt højere risiko for også at have en eller flere af de nævnte sygdomme end ikke-migrænikere, især:
Det kan ikke sluttes at migræne udløser disse sygdomme eller at disse sygdomme udløser migræne. Det eneste vi ved indtil videre er at der er en lidt større tendens til sammenfald end forventet. A. I. Scher, M. E. Bigal og R. B. Lipton, 2005.Comorbidity of migraine. Current Opinion in Neurology 18, 305–310. Migræne og andre sygdommeMere end 51.000 voksne personer i Nord-Trøndelag i Norge blev spurgte ud om deres helbred generelt.Personer med astma har 50% forøget sandsynlighed for at have migræne end ikke-astmatikere. Personer der ryger, og specielt rygere der er over 40 år, har øget sandsynlighed for at hovedpine. Men personer der drikker moderate mængder alkohol har mindre hovedpine end afholdsmænd. Men de der havde et stort forbrug af alkohol havde mere migræne end den øvrige befolkning. Kvinder der tager hormoner (p-piller eller efter overgangsalderen) har mere migræne end andre kvinder. Personer med et højt blodtryk havde mindre hovedpine end andre, og personer med højt stofskifte (set som en høj TSH-værdi – dvs. skjoldbruskkirtlen er lidt mere aktiv end gennemsnittet) havde også mindre hovedpine end andre. Fede (med et BMI på over 35) havde oftere kronisk hovedpine end andre. Kvinder med blodmangel (lavt hæmoglobinindhold) havde også mindre hovedpine eller migræne end andre. Da alle informationer stammer fra spørgeskemaer er der ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng mellem hovedpine/migræne og de nævnte faktorer. K. Hagen, L. J. Stovner og J. A. Zwart, 2007. Potentials and pitfalls in analytical headache epidemiological studies – lessons learned from the head-HUNT study. Cephalalgia 27, 403 – 413. Tinnitus og migræne følges ofte adDer synes at være en sammenhæng mellem migræne og tinnitus. Ca. 2 ud af 3 af en gruppe på 112 italienske migrænikere angav at have tinnitus symptomer mens de havde anfald, og 15% af migrænikerne havde tinnitus også når de ikke havde migræne (1).En japansk gruppe forskere skrev allerede i 1989 (2) at basillær migræne ofte var kendetegnet af forbigående hukommelsestab foruden bl.a. pulserende hovedpine, svimmelhed, tinnitus, og lammelser og en amerikansk oversigtsartikel oplyser, at tinnitus blandt andet kan fremkaldes af migræne med lyd-aura(3). Det eneste forsøg på at forklare, hvad der specielt er årsagen til sammenfaldet mellem tinnitus og migræne, synes at være en undersøgelse af ni patienter, som var valgt ud fordi de havde særligt snoede pulsårer forskellige steder i hovedet. Det viste sig, at der var øget sandsynlighed for at have migræne og tinnitus, hvis man har meget bugtede årer i hovedet (4). Selvom der ikke er mange undersøgelser over sammenhængen mellem de to sygdomme, ser det ud til at: En søgning på PubMed i 2000 gav ingen anvisninger på særlig behandling af migrænikere med tinnitus. (1) A. Farri, A. Enrico, M. Lacilla og A. Sartoris:[Tinnitus during headache: clinical-instrumental evaluation]. Acta Otorhinolaryngol Ital 1999 Apr;19(2):70-5. (2) K. Yamane, S. Hashimoto, I. Kobayashi og S.Maruyama : [Basilar artery migraine associated with transient global amnesia]. No To Shinkei 1989 Nov;41(11):1103-7. (3) M. D. Seidman og G. P. Jacobson: Update on tinnitus. Otolaryngol Clin North Am 1996 Jun;29(3):455-65. (4) J. M. Pelaez, R. L. Levine, F. Hafeez og D. A. Dulli: Tortuosity of carotid and vertebral arteries: a magnetic resonance angiographic study. J Neuroimaging 1998 Oct;8(4):235-9. Narkolepsi og migræneNarkolepsi er en sygdom, som giver tendens til at falde i søvn i dagens løb. Patienterne kan have problemer med nattesøvnen, og kan pludseligt besvime i dagens løb.Et tysk forskerteam spurgte 100 narkolepsi-patienter om de havde migræne. 44% af de kvindelige narkoleptikere og 28% af de mandlige rapporterede at de ofte havde migræne. Det er omkring 4 gange så mange som forventet. De allerfleste narkoleptikere havde udviklet narkolepsi nogle år inden de fik de første migræneanfald. Forskerne foreslår, at der måske er en fælles årsag til narkolepsi og migræne. N. Dahmen, M. Kasten, S. Wieczorek, M. Gencik, J. T. Epplen og B. Ullrich, 2003. Increased frequency of migraine in narcoleptic patients: a confirmatory study. Cephalagia 23, 14-19. Allergi og migræneAllergi og astma, sukkersyge og maveproblemer var hyppigere hos finske drenge med migræne, mens søvnforstyrrelser og psykiske problemer var hyppigere hos pigerne med migræne end hos ikke-migrænikere (1). En undersøgelse fra Holland fandt samme tendens – at der er mere astma blandt migrænikere end blandt ikke-migrænikere; her omfattede undersøgelsen alle voksne aldersgrupper (2).Sammenhængen mellem astma og migræne synes at være delvist arvelig. En tyrkisk undersøgelse viste, at børn har øget risiko for at få astma, eksem og allergi, hvis deres forældre har (haft) migræne (3). Vi må derfor konkludere, at der i hvert fald er en vis sammenhæng mellem allergi (generelt) og migræne. Desværre viser undersøgelserne ikke, om de, der har både migræne og allergi, fortrinsvis har deres migræneanfald, når deres allergi er i udbrud. Undersøgelserne viser heller ikke, om der er øget risiko for at udvikle allergi, hvis man har migræne, eller om man typisk får migræne fordi man allerede har udviklet en allergi. Kontrollerede forsøg kan måske i fremtiden forklare om det er rent fysiske forhold som forstoppet næse eller bihuler, som udløser migrænen, eller om der er underliggende kemiske forhold, som gør at migrænikere udvikler allergi eller allergikere udvikler migræne. (1) M. Sillanpaa og H. Aro, 2000. Headache in teenagers: comorbidity and prognosis. Funct Neurol 15 Suppl 3:116-121. (2) G. M. Terwindt, M. D. Ferrari, M. Tijhuis, S. M. Groenen, H. S. Picavet og L. J. Launer, 2000. The impact of migraine on quality of life in the general population: the GEM study. Neurology 55(5):624-629. (3) F. Gurkan, A. Ece, K. Haspolat og B. Dikici, 2000. Parental history of migraine and bronchial asthma in children. Allergol Immunopathol (Madr) 28(1):15-17. Astma og migræne – en sammenhængAlle borgere i Nord-Trøndelag blev spurgt om de havde en række sygdomme – bl.a. migræne og astma, høfeber og bronkitis. Der viste sig en nydelig sammenhæng idet der var flere end forventet blandt migrænikerne, som havde astma, høfeber og kronisk bronkitis (hoste). Samme sammenhæng blev fundet mellem spændingshovedpine og astma mv.Jo flere migrænedage (eller hovedpinedage) om måneden, jo større tendens til astma mv. (1). Andre undersøgelser har vist at overvægt giver øget risiko for migræne (2), og der er en tilsvarende sammenhæng mellem overvægt og astma (3). (1) H. Aamodt, L. J. Stovner, A. Langhammer, K. Hagen og J.-A. Zwart, 2007. Is headache related to asthma, hay fever, and chronic bronchitis? The head-HUNT study. Headache 47, 204-212. (2) M. E. Bigal og R. B., Lipton, 2006. Obesity is a risk factor for transformed migraine but not chronic tension-type headache. Neurology 67, 252-7. (3) D. A. Beuther og E. R. , Sutherland, 2007. Overweight, Obesity, and Incident Asthma: A Meta-analysis of Prospective Epidemiologic Studies. Am J Respir Crit Care Med. 175, 661-6. Risikoen for at få migræne og astma er ca. fordoblet hvis man har en BMI på over 30. Det er endnu en god grund til at forsøge at holde en rimelig vægt. Overvægt og migræneOvervægtige kvinder i den fødedygtige alder har forøget risiko for at udvikle det, der kaldes Pseudotumor Cerebri. Det betyder, at de har symptomer som om de havde en svulst i hjernen, men der er ikke nogen svulst. De udvikler et øget tryk i hjernen, og får derfor tinnitus (ringen for ørerne), synsforstyrrelser, nakke- og ryg-smerter og ofte væskeansamling i hænder og fødder.Selvom en overvægtig kvinde har alle disse symptomer betyder det ikke, at der er grund til at undlade at blive gravid. Da symptomerne er vanskelige af behandle, får disse kvinder også ofte store doser smertestillende medicin, og kan deraf udvikle vedvarende hovedpine og/eller migræne. Headache 2000:40, 495-497. Migrænikere med fibromyalgi er hårdt belastedeAlle patienter i en periode i en israelsk klinik blev undersøgt for om de også havde fibromyalgi. I alt deltog 92 migrænikere i undersøgelsen. Der var 17% af migrænikerne, som også havde fibromyalgi. Alle disse var kvinder. Der var ingen særlige kendetegn på fibromyalgikernes migræne – dvs. den var ligesom de andre migrænikeres.Men kombinationen af migræne og fibromyalgi gav en væsentlig nedsat livskvalitet sammenlignet med migræne alene, specielt mht. fysisk funktion og vitalitet. Kvinder med både migræne og fibromyalgi havde desuden mere tendens til at opfatte verden som fjendtlig, var meget følsomme i personlige forhold, havde tendens til depression, angst, fobier og til at være paranoide. Forskerne finder, at antallet af migrænikere med fibromyalgi er langt større end forventet, og at kombinationen af de to sygdomme giver en betydeligt nedsat livskvalitet. Forskerne giver ingen forklaringer på sammenhængen. G. Ifergane. D. Buskila, N. Simiseshvely, K. Zeev og H. Cohen, 2006. Prevalence of fibromyalgia syndrome in migraine patients. Cephalalgia 26, 451-456. Følsom hud (allodynia) hos migrænikereUd af 42 patienter med migræne forklarede de 34, at de synes det gør ondt, når de børster hår, barberer sig eller har briller på, mens de har migræne. Lægerne spekulerer nu på, om disse smerter har samme årsag som migrænen.Ann Neurol 2000. 47, 614-24 Allodynia hyppig hos migrænikere med kronisk migræneAllodynia er betegnelsen for at man oplever smerter (eller bare berøring) som mere smertefuld eller ubehagelig end normalt.15 kvinder med mere end 15 dage med migræne om måneden og en tilsvarende kontrolgruppe, blev udsat for smerter fra stik med en stump nål. Personerne blev testede på undersiden af underarmen, i tindingen , skuldermusklen (den der holder på skulderbladet) og på underbenet. Samme steder blev også påvirket med en vattot. Der viste sig en tydelig forskel mellem migrænikerne og kontrolgruppen. Kontrolgruppen tolererede dobbelt så stærke smerter som migrænikerne alle steder på kroppen. 10 ud af de 15 migrænikere blev klassificeret som havende allodynia. 6 migrænikere fandt berøring med vattotten generende. Ni af migrænikerne tog triptaner, 4 brugte smertestillende medicin, 13 tog forebyggende medicin. 3 havde medicininduceret migræne. Desværre er der ingen oplysninger om en eventuel sammenhæng mellem allodyniaen og medicinen. L. Cooke, M. Eliasziv og W. J. Becker, 2007. Cutaneous allodynia in transformed migraine patients. Headache 47, 531-539. Allodynia (ondt i håret) migrænikere reagerer mere på lys end andre migrænikere (og raske)13 migrænikere med allodynia, 15 migrænikere uden allodynia og 30 raske forsøgspersoner blev udsat for lysblink og flimrende sort-hvide mønstre. Lysglimtene fik forsøgs-personerne til at blinke, og de flimrende mønstre udløste aktivitet i hjernen, som kunne måles.Migrænikere med allodynia blinkede mere end migrænikere uden allodynia og raske, og de reagerede også stærkere på de flimrende mønstre. Lægerne konkluderer at migrænikere med allodynia har en stærkere reaktion i hjernestammens trigeminusnerve end migrænikere uden allodynia og raske mennesker. K. Shibata, K. Yamane og M. Iwara, 2006. Change of excitability in brainstem and cortical visual processing in migraine exhibiting allodynia. Headache 46, 1535 – 44. Restless legs hyppigere blandt migrænikereUrolige ben (restless legs syndrome) er en sygdom som giver sig udslag i at man føler trang til at flytte på benene hele tiden – uden nogen egentlig grund. Sygdommen kan også give problemer med at sove, fordi benene spjætter med korte mellemrum hele natten. Sygdommen er en neurologisk sygdom, så der har været spekulationer om der kunne være en sammenhæng mellem de urolige ben og migræne.411 migrænikere og 411 matchende kontrolpersoner blev undersøgt grundigt. Det viste sig at der var 17% af migrænikerne som havde urolige ben, mens kun 6% af kontrolpersonerne havde det. Migrænikerne var også hårdere ramt af de urolige ben. Der er endnu ingen forklaring på sammenhængen. A. M. Rhode, V. G. Hösing, S. Happe, K. Biehl, P. Young og S. Evers, 2007. Comorbidity of migraine and restless legs syndrome – a case-control study. Cephalalgia 27, 1255 – 60.
Epilepsi og migræne59 tyrkiske epileptikere med migræne og 56 epileptikere uden migræne blev fulgt i 10 år. Gruppen som havde både migræne og epilepsi var hårdere ramt af epilepsien end gruppen uden migræne. Der var ikke tendens til at mange migræneanfald gav en stærkere forværring af epilepsien end færre anfald.Desværre giver forfatterne ingen råd om hvad der kan gøres for denne gruppe patienter. S. K. Veliooglu, C. Boz og M. Özmenoglu, 2005. The impact of migraine on epilepsy: a prospective prognosis study. Cephalalgia 25, 528-535. Migræne og Menieres sygdomMåske er allergi den fælles forbindelse mellem migræne og Menieres sygdom. 108 patienter med Menieres sygdom blev sammenlignet med en kontrolgruppe. De der havde Meniere, havde også migræne og allergi langt hyppigere, end kontrolpersonerne.Sammenfaldende migræne og allergi (mange forskellige typer) var tilsvarende hyppigere blandt Meniere-patienterne end hos kontrolpersonerne. Forskerne foreslår at der er en fælles sammenhæng mellem migræne og Meniere, og at det har noget at gøre med immun-forsvaret. P. Sen, C. Georgalas og M. Papesch, 2005. Co-morbidity of migraine and Meniere´s disease - is allergy the link? J. Laryngol. Otol. 119, 455-60. Sammenhæng mellem grøn stær (glaucom) og migræne- eller måske ’kun’ mellem symptomer, der ligner grøn stær og migræne.Der har været en række undersøgelser som ser på sammenhængen mellem grøn stær (glaucom) og migræne. Grøn stær skyldes overtryk i øjet, som udløser en langsom beskadigelse på synsnerven – med nedsat synsfelt som resultat, men kan også udvikles uden at der er overtryk i øjet. En undersøgelse af 154 patienter med grøn stær (heraf 56 med normalt tryk i øjet) og 75 kontrolpersoner viste, at blandt dem, der havde symptomer på grøn stær, men ikke forhøjet tryk i øjet, var det 28% med migræne (kun 12 % blandt kontrolpersonerne og 10% blandt dem, der havde højt tryk i øjet) (1). Der var derfor en klart øget overrepræsentation af migrænikere blandt dem, der havde symptomer på grøn stær men ikke øget tryk i øjet. Et andet studie viste, at både det at være kvinde og at have migræne øger risikoen for at udvikle grøn stær med normalt tryk i øjet (2). Udviklingen af synsproblemerne sker hurtigst hos kvinder, hos migrænikere, og hvis der er blødninger på nethinden (3) og skyldes formentlig et gen, som kaldes NOS3 (4) og som er aktivt i dannelsen af NO. (1) C. Cursiefen, C. Wisse, S. Cursigen, A. Junemann, P. Martus og M. Korth, 2000. Migraine and tension headache in high-pressure and normal-pressure glaucoma. Am. J. Opthalmol. 129, 102-4. (2) S. Drancem D. R. Anderson og M. Schulzer, 2001. Risk factors for progression of visual field abnormalities in normal tension glaucoma. A. J. Ophthalmol. 131, 699-708. (3) D. R. Anderson, 2003. Collaborative normal tension glaucoma study. Curr. Opin. Ophthalmol 14, 86-90. (4) J. F. Logan, U. Chakravarthy, A. E. Huges, C. C. Patterson, J. A. Jackson og S. J. Rankin, 2005. Evidence for association of endothelial nitric oxide synthase gene in subjects with glaucoma and a history of migraine. Invest. Ophthalmol. Vis. Sci. 46, 3221-6. HIV og migræne – pas på ergotamin!Der er nu en række rapporter om uheldige kombinationer af HIV medicin (proteasehæmmere) og ergotamin. Mindst 8 patienter har fået alvorlige bivirkninger i form af koldbrand eller død af kombinationen.Seneste rapport handler om en HIV-patient, som fik vedvarende migræneagtig hovedpine, og som døde efter at have taget 3 tabletter af Cafergot (Ergokoffin) i løbet af 48 timer. Problemet opstår, fordi ergotamin nedbrydes af et stof, som hæmmes stærkt af ritonavir, det aktive stof i HIV-medicinen. M. A. Tribble, C. R. Gregg, D. M. Margolis, R. Amirkhan og J. W. Smith, 2002. Fatal ergotism induced by HIV protease inhibitor. Headache 42, 694-695. Cøliaki (glutenallergi) og migræne – en sammenhæng90 migrænikere blev undersøgt for om de havde subklinisk glutenallergi (dvs. den var ikke så stærk at de kendte den). 4 migrænikere (svarende til 4.5% af forsøgspersonerne) fik konstateret at de havde denne allergi, mens det ville være ventet at kun 0.4% af den generelle befolkning har glutenallergi. De fire allergikere fik glutenfri kost i 6 måneder, og én fik slet ikke migræneanfald i denne periode, mens de andre 3 havde det betydeligt bedre end på normal kost (1).En anden undersøgelse, hvor der indgik 86 glutenallergikere, viste at 16 (19%) af de 86 led af migræne (10 med aura, 6 uden aura). Det er betydeligt flere migrænikere end forventet ud fra den generelle befolkning, og langt flere aura-migrænikere end forventet (2). Der synes således at være en sammenhæng mellem glutenallergi og migræne, og det kan anbefales at holde en glutenfri diæt, hvis man mener man har tendens til glutenallergi og migræne. (1) M. Gabrielli, F. Cremonini, G. Fiore, G. Addolorato, C. Padalino, N. Candelli, M. E. De Leo, L. Santarelli, M. Giacovazzo, A. Gasbarrini, P. Pola og A. Gasbarrini, 2003. Association between migraine and Celiac disease: results from a preliminary case-control and therapeutic study. Am J Gastroenterol. 98, 625-9. (2) M. C. Roche Herrero, J. Arcas Martinez, A. Martinez-Bermejo, V. Lopez Martin, I. Polanco, A. Tendero Gormaz og A. Fernandez Jaen, 2001. The prevalence of headache in a population of patients with coeliac disease. Rev Neurol. 32, 301-9. Høfeber? – så er risikoen for migræne 14-doblet!Høfeber er en allergisk reaktion, idet pollen udløser en histaminreaktion i næsens slimhinder.294 allergikere blev undersøgt, og 76 af dem havde høfeber (dvs. reaktioner i næsens slimhinder). Af disse havde 26 (svarende til 34%) migræne. I en gruppe på 57 allergikere, som ikke havde reaktioner i næsens slimhinder, var der kun 2 (4%) med migræne. Det betyder at der forholdsvis var 14 gange flere migrænikere blandt allergikere med løbende næser. M. Ku, B. Silverman, N. Prift, W. Ying, Y. Persaud og A. Schneider, 2006. Prevalence of migraine headaches in patients with allergic rhinitis Annals of Allergy, Asthma and Immunology 97, 226 – 230. Har du både migræne og spændingshovedpine?Hvis du tror det måske er tilfældet, anbefaler læger fra Hovedpine-centret i Glostrup at man skriver alle symptomer ned i hovedpine-dagbogen. Dvs. man skal notere om hovedpinen er halvsidig (og gerne hvilken side), om smerterne er pulserede eller mere er en trykkende smerte, hvor stærke smerte-rne er, om smerterne bliver forværret ved fysisk aktivitet, om der er kvalme, om lys eller lyd er generende, og hvor længe anfaldet varer.Det er også en god ide at notere, hvis man mener der er noget specielt, som har udløst hovedpinen, hvilken medicin man tager, og om den har den ønskede effekt. Noterne i dagbogen vil afsløre, hvis der er nogen af dine anfald, som er migræne, og andre, som er spændingshovedpine. Giv gerne din læge dine noter, hvis I drøfter hvordan du bedst behandler dine anfald. D. Phillip, A. C. Lyngberg og R. Jensen, 2007. Assessment of headache diagnosis. A comparative population study of a clinical interview with a diagnostic headache diary. Cephalalgia 27, 1 – 8. Hjertetilfælde - ikke flere end hos andreDer har været en række mistanker om at der kunne være en forbindelse mellem migræne og kranspulsåre-problemer.En undersøgelse af 39876 amerikanske kvinder over 45 år og 22011 mænd over 40 år viste at både for mænd og kvinder havde migrænikerne en lidt mindre risiko for at få et hjertetilfælde end ikke-migrænikerne. Forfatterne gør opmærksom på, at undersøgelsen ikke omfatter data for om migrænikerne har taget forebyggende migrænemedicin som er blodtryksnedsættende. N. R. Cook, I. M. Bensenor, P. A. Lotufo, I.M. Lee, P. J. Skerett, N. R. Cook, I. M. Bensenor, P. A. Lotufo, I.M. Lee, P. J. Skerett, M. J. Chown, U. A. Ajani, J.A. E. Manson og J E. Buring, 2002. Migraine and coronary heart disease in women and men. Headache 42, 715-727. Depression og migræneDet har længe været kendt, at der er lidt øget risiko for at få en depression, hvis man lider af migræne. Tilsvarende er der en stærkt forøget sandsynlighed for at man har migræne, hvis man også får depressioner.Migræne og depression hos kvinder mellem 50 og 59 år I Sverige er der påvist en sammenhæng mellem at have migræne og tidligere at have haft en eller flere større depressioner, højt stressniveau og generel ængstelse, blandt kvinder i aldersgruppen 40 – 74 år (1) Depressionerne kommer især i alderen 50 – 59 år. Der syntes også at være en sammenhæng mellem migræne og panik-følelse. Forfatterne konkluderer, at visse neurotiske aspekter hænger sammen med evnen til at udholde migrænesmerter, dvs. at de, der har migræne og disse træk oplever smerterne som værre end andre. Migrænikere har 5 gange øget risiko for panik, ængstelse og tvangsforestillinger Også en litteraturgennemgang fra USA (2) har for nylig påpeget at der synes at være en vis overrepræsentation af sammenfald mellem migræne og depression eller ængstelse. Forfatterne fremhæver, at migrænikere har en ca. 5 gange øget risiko for at lide af panik, ængstelse og tvangsforestillinger. Det anbefales, at migrænepatienterne uddannes i at håndtere deres migræneanfald, så de bliver deres egne ’care-givers’, selv tager deres medicin, og gør brug af alle de forskellige daglige routiner mv. som kan gøre migrænen mindre plagsom (f.eks. fravalg af fødevaretriggere, hormon-behandling, lys, lyd og duft-påvirkninger og stress). Vrede patienter behandles (i USA) for psykiske problemer Den sidste publikation fra de seneste måneder om migræne og psykiske problemer handler om ’borderline personality disorder’ og kronisk hovedpine. Patienter med ’borderline personality disorder’ kendes i klinikken (siger forfatterne) på at de kommer til lægen fulde af optimisme og siger noget i retning af ’Godt jeg endelig fandt dig’, men at de efter kort tid kommer til den konklusion, at den pågældende læge heller ikke kan kurere deres hovedpine eller migræne, og derfor bliver patienterne destruktive overfor behandlingen. (3) Denne reaktion synes uhyggeligt nærliggende, hvis lægen ikke er rimeligt orienteret vedrørende migræne, og patienten allerede har forsøgt sig hos en række forskellige behandlere uden held. Men forfatterne er overbeviste om at det er patienten, som har et problem. Som behandling af denne opførsel anbefaler forfatterne, at der gives MAO inhibitors, dvs. et middel, som standser nedbrydningen af biogene aminer. Midlet skal tages sammen med en diæt, som udelukker tyramin og phenylethylamin, dvs. de to stoffer, som normalt anses for migrænefremkaldende. Forfatterne nævner, at denne behandling ofte giver gode resultater, idet hovedpinen/migrænen forsvinder, og de vanskelige patienter bliver føjelige. Som migræniker er det godt at vide, at lægerne er på udkik efter om der er andre sygdomme, som følges med migrænen. Men efter 10 års brug af triptaner er det nærliggende at tænke, at eventuelle afvigende psykologiske reaktioner kunne skyldes medicinen, snarere end migrænen. Der er kun en vej frem, hvis det skal afsløres, om det er vores sygdom eller vores medicin, som i givet fald har påvirket vores sind. Der må laves psykologiske tests på migrænikere, som endnu ikke har taget væsentlige mængder medicin. Enten på børn, eller på voksne, som af den ene eller anden grund ikke har ønsket at bruge receptpligtig migrænemedicin. Der er ikke let – hverken at være migrænepatient eller migrænelæge. (1) P. Mattson og L. Ekselius 2002. Migraine, major depression, panic disorder, and personality traits in women aged 40-74 years: a population-based study. Cephalalgia 22, 543-551. (2) F. D. Sheftell og S. J. Atlas, 2002. Migraine and psychiatric comorbidity: From theory and hypotheses to clinical application. Headache 42, 934-944. (3) J. R. Saper og A. E. Lake III, 2002 Borderline personality disorder and the chronic headache patient: review and management recommendation. Headache 42, 663-674. Depression og migræne kan forvekslesMen det betyder ikke nødvendigvis at migrænikere er deprimerede.Depression erkendes af mange læger ved at stille patienten 9 spørgsmål (en såkaldt DSM-IV-test). Her er spørgsmålene (oversat fra engelsk), og svar, som en normal, ikke-deprimeret migræniker formentlig ville kunne svare. Der er en række andre tilsvarende tests, som indeholder lignende spørgsmål, som migrænikere også let vil svare ja til på grund af migrænens fysiske gener. Svarer man JA til fem af spørgsmålene mener lægen man er depressiv, og at dette skal behandles. DSM-IV-testen kan f.eks. findes på http://pennhealth.com/health_info/tips/depression/9_symptoms.html#anchor946431, udarbejdet af Pensylvania State University’s Health Department. Depression og migræne - følges ad, men giver forskellige generMange undersøgelser har vist at migrænikere oftere har en depression end andre. Det, der stadig er uvist, er om depression og migræne på en eller anden måde ´hænger sammen´.Nu er der en undersøgelse som viser, at migrænikere med en depression har væsentligt nedsat fysisk formåen, men de har ikke væsentligt reducerede mål for en række mentale karakteristika. C.-I. Hung, C-Y. Liu, Y-Y. Juang og S.J. Wang, 2006. Comorbid migraine is associated with a negative impact on quality of life in patients with major depression. Cephalalgia 26, 26-32. Migrænikerforbundet noterer, at det er vist, at migræne giver en række fysiske gener, som påvirker livskvaliteten i væsentlig grad, mens migrænen ikke følges af væsentlige mentale gener. Atypisk depression og migræne følges – men ikke ’typisk’ depression4.500 personer fra Schweiz (50 % kvinder, 50 % mænd) blev fulgt i 20 år. 591 af personerne blev udvalgt til interview, fordi de undervejs havde haft en depression.Forskerne opdelte gruppen efter om de havde en typisk depression eller en atypisk. Den atypiske depression blev defineret som at patienterne havde to ud af tre af følgende symptomer: var meget fysisk trætte, tog på i vægt eller sov meget. Forskerne fandt at der var en overrepræsentation af migrænikere blandt de personer, som havde en atypisk depression, men ikke blandt dem, der led af en ’typisk’ depression (dvs. med flere depressions-karakteristika end de to ud af tre som nævnt ovenfor). J. Angst, A. Gamma, F. Benazzi, B. Silverstein, V. Ajdacic-Gross, D. Eich og W. Rössler, 2006. Atypical depressive syndromes in varying definitions. Eur Arch Psychiatry Clin Neurosci 256, 44–54. Depression og migræne sammen reducerer effekten af forebyggende migræne-behandling50 migrænikere med depression (Borderline Personality Disorder) og 50 migrænikere uden depression blev valgt, så de to og to matchede hinanden. De var alle i behandling for mange migræneanfald, og fik i forsøgsperioden forebyggende behandling. En reduktion i antal migrænedage per måned til det halve i mindst 2 sammenhængende måneder blev regnet for succes.Migrænikere, som også havde en depression, oplevede at deres migræne var tre gange så hæmmende for deres daglige aktiviteter, som gruppen uden depression. Efter 3 måneders forebyggende behandling havde 58% af migrænikerne uden depression halveret antal migrænedage, mens kun 14% af migrænikerne med depression havde opnået dette. J. Rothrock, I. Lopez, R. Zweilfer, D. Andress-Rothrock, R. Drinkard og N. Walters, 2007. Borderline personality disporder and migraine. Headache 47, 22 – 26. Migræne sammen med depression er værre151 patienter fra en psykiatrisk klinik i Taiwan blev udspurgt om de havde migræne. Det viste sig at de der var depressive, som også havde migræne, var betydeligt stærkere påvirket rent fysisk, men ikke psykisk, end dem, der ´kun´ havde en depression.C.-I. Hung, C.-Y. Lij, l. Fuh, Y.-Y. Juang og S.-J. Wang, 2006. Comorbid migraone is associated with a negative impact on quality of life in patents with major depression. Cephalalgia 26, 26-32. Psykiske problemer og migræne - hønen og æggetDer er skrevet stribevis af artikler, som har påvist at der er en lidt øget sandsynlighed for at en migræniker har en afvigende adfærd. Og nu er der udgivet en hel bog (Headache 46 S3) med 16 artikler om sammenhængen mellem migræne og et eller flere ´afvigende træk´.Vi kan ikke afvise at der kan være en sammenhæng. Men vi kan pege på, at det ikke er beskrevet, hvad der er hønen og hvad der er ægget her. Vi ved ikke om personer med tendens til ´afvigende træk´ oftere udvikler migræne, eller om migrænikere udvikler ´afvigende træk´ i løbet af deres karriere som migræniker. Migræne har i de senere år opnået anerkendelse som en sygdom med klart definerede kemiske reaktioner i kroppen. Vi kender mange af de fysiologiske processer som ændres, og vi kan med rimelig sikkerhed udløse et anfald ved en kontrolleret påvirkning (f.eks. med Viagra, nitroglycerin eller synspåvirkninger). De afvigende træk, som kædes sammen med migræne er f.eks. frygt for at gå på gaden med mange mennesker, generelle bekymringer eller tendens til at checke alting mange gange. Træk, som ikke er voldsomt afvigende, og som mange nok lever med i mindre grad. Men nu foreslår nogle af de fremmeste psykologer at vi udspørges om dem, så denne del af vores ´sygdomsbillede´ kan blive behandlet inden der gøres noget alvorligt ved migrænen (1). Dette kædes sammen med at overforbrug af medicin er et psykologisk problem. Medicinoverforbrug udvikles oftere hos migrænikere, som har en ´personality disorder´. Så anbefalingen er – selvfølgelig – at problemet (herunder personality-delen) først skal identificeres. Dette omfatter urin-prøver, for at vise om patienten måske ikke fortæller om alle de typer medicin (eller andre stoffer) som han/hun tager. Derefter iværksættes et uddannelsesprogram, som skal rette op på patientens misforståelser, som f.eks. at det kun er mere af en enkelt type medicin, som kan holde anfaldene nede (2). Der er en lang række forskellige spørgeskemaer, som kan bruges til at identificere depression og andre psykologiske problemer. Normalt er det alene ud fra svarene på disse spørgeskemaer, lægen stiller diagnosen. Spørgsmålene går generelt på om man er træt og uoplagt – lige netop som man har det efter et voldsomt migræneanfald. Kommer man til at svare at man er lidt træt, uoplagt, ukoncentreret og måske ikke kan falde i søvn (fordi hovedet værker), har man en depression, som – måske – skal behandles inden migrænen, eller som i hvert fald skal tages med i betragtning ved behandlingen, mener visse forskere (3). Sådan fortsætter historierne i specialhæftet om depression og migræne, som ser ud til at have til formål at underbygge at migrænikere bør undersøges for om de har en depression, som kan behandles. (1). S. M. Baskin, G. L. Lipchik og T. A. Smithermann, 2006. Mood and anxiety disorders in chronic headache. Headache 46 (S3), S76-87. (2). A. E. Lake, 2006. Medication overuse headache: Biobehavioural issues and solutions. Headache 46 S3, S88-97. (3). M. Maizels, T. A. Smitherman og D. P. Penzien, 2006. A review of screening tools for psychiatric comorbidity in headache patients. Headache 46 S3, S98-109. Migrænikerforbundet advarer migrænikere om at de kan få diagnosen ´depression´ ud fra nogle få spørgsmål på et ark papir. Det er uhensigtsmæssigt, hvis læger kommer til at behandle ´depressioner´ som skyldes at migrænikere har tendens til at være trætte eller uoplagte efter anfaldene. Lægen burde i stedet bruge tiden på at hjælpe migrænikeren med at identificere triggerne til migrænen, så anfaldshyppigheden kan nedsættes. Hjernesvulster – hvordan føles de?Mange migrænikere har oplevet at være bekymrede for om der måske skulle være en hjernesvulst. Heldigvis er hjernesvulster forholdsvis sjældne. Men der er alligevel grund til at vide lidt om hvordan de mærkes.Hjernesvulster opdeles i metastaser – dvs. spredning fra kræft andre steder i kroppen, gliomer, som er opstået i gliacellerne (dvs. de celler i hjernen, som ikke er nerveceller), svulster i hjernehinderne (meningeomer) og ’andre’. Ud af 85 personer med en hjernesvulst havde 60% hovedpine på grund af svulsten. Der er altså ca. en ud af tre svulster, som ikke giver hovedpine. Gliomerne gav i de fleste tilfælde en dump hovedpine – der var ingen pulsering, og smerterne virkede ikke migræneagtige. Meningeomerne gav derimod ofte pulserende hovedpine. Metastaserne kunne give enten pulserende eller ikke-pulserende smerter. Patienternes oplevelse af hvor smerterne sad svarede stor set ikke til hvor svulsterne sad. Der er heller ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem svulstens størrelse og hovedpinen. Hvis du oplever at din migræne ændrer karakter, bør du straks søge læge. Hovedpine og/eller migræne er en væsentlig risikofaktor for at udvikle en hjernesvulst. C. J. Schankin, U. Ferrari, V. M. Reinisch, T. Birnbaum, R. Goldbrunner og A. Straube, 2007. Characteristics of brain tumour-associated headache. Cephalalgia 27, 904-911. Der er ca. 500 danskere, som får en hjernesvulst hvert år. Dertil kommer et større antal som får metastaser i hjernen i forbindelse med kræft andre steder i kroppen. Ud af de ca. 500, der får en hjernesvulst, får ca. 100 meningeomer, som er bindevævsknuder og ca. 200 får kræftsvulster (bl.a. gliomer). Oplysningerne om antal hjernesvulster er fra Lægens bord www.dr.dk/DR1/laegen/Programmer/2004/041028/20051119162318.htm Røg, sex og aura giver 10 gange øget risiko for blodpropperMigræne med aura hos unge kvinder giver syvdobling af risikoen for en blodprop. Bruger kvinderne også p-piller og ryger, er risikoen øget til 10 gange så stor som for kvinder uden migræne med aura, som ikke ryger, og som ikke bruger p-piller. Det er resultatet af en undersøgelse blandt kvinder med blodprop.Risikoen var størst hos unge kvinder, som havde haft mindre end et år med migræne, og hos kvinder, som havde mere end 12 anfald om året (1). Der er 1 ud af 10.000 (dvs. 0,1 promille) unge kvinder som får en blodprop i løbet af et år mens ca. 2 ud af 10.000 unge kvinder med migræne får en blodprop (2). Det er en lidt større risiko end for at blive dræbt i trafikken (ca. 300 personer eller 0,06 promille, tal fra Vejdirektoratet). Kombinationen af p-piller, røg og migræne med aura øger denne risiko til 1 ud af 1000 eller én promille, eller ca. 15 gange risikoen for at blive dræbt i trafikken. (1) L. R. MacClellan, W. Giles, J. Cole, M. Wozniak, B. Stern, B. D. Mitchell og S. J. Kittner, MD, 2007. Probable Migraine With Visual Aura and Risk of Ischemic Stroke. The Stroke Prevention in Young Women Study. Stroke 38, 2438-2445. (2) L. Parnetti, M. Paciaroni og V. Gallai, 2002. Headache and ischemic stroke. J Headache Pain 3, 15–20.
Blodprop-riskoen hos aura-migrænikereAmerikanske forskere udspurgte 542 kvindelige migrænikere med aura mellem 15 og 49 år, som havde haft en blodprop i hjernen, om hvordan deres aura så ud. Kvinder, som helt tabte synet mens de havde aura havde 70% større risiko for at få en blodprop i hjernen sammenlignet med kvinder uden migræne, og kvinder som ´kun´ så pletter og linier mens de har aura havde en 25 % øget risiko. Kvinder uden aura havde ikke øget risiko for blodpropper i hjernen.I løbet af 1 år fik 1 ud af 5.000 kvinder med aura (uanset typen) en blodprop i hjernen. Det var især overvægtige rygere med højt blodtryk, som fik blodpropperne (1). En anden amerikansk undersøgelse fandt at kvindelige migrænikere over 45 år havde en øget risiko svarende til 3,8 blodpropper i hjernen om året blandt 10.000 kvinder (2). Blandt amerikanske kvinder på ca. 60 år er risikoen for en blodprop i hjernen ca. 30 ud af 10.000 kvinder (3). En italiensk undersøgelse viste at migrænikere mellem 16 og 44 år havde en 2,7 gange øget risiko for at få en blodprop. Hvis de også havde højt blodtryk havde de en 9 gange øget risiko for at få en blodprop i hjernen (4). (1) Reuters Thursday, February 10, 2005, from American Stroke Association´s 30th International Stroke Conference, Maryland, February 2005. (2) T. Kurth, M. A. Slomke, C. S. Kase, N. R. Cook, I. M. Lee, J. M. Gaziano, H. C. Diener, J. E. Buring, 2005. Migraine, headache, and the risk of stroke in women: a prospective study. Neurology. 64, 1020-6. (3) Heart Disease and Stroke Statistics — 2005 Update, American Heart Association http://www.americanheart.org/downloadable/heart/1105390918119HDSStats2005Update.pdf (4) C. Ferrante, G. Maggioni, A. Perretti, M. (Porta, A. Terruzzi, M. Tognozzi, G. Belloni, og L.Moschini, 2005. Migraine-sparked vision loss may increase stroke risk in women; migraine may be risk factor for stroke in young adults. Conference abstract, American Stroke Association´s 30th International Stroke Conference, Maryland, February 2005. Blodpropper i hjernen - øget risiko med migræneEn finsk undersøgelse har vist, at mænd har forhøjet risiko for blodpropper i hjernen hvis de har højt blodtryk (ca. 3 ganges øgning), hjertesygdomme (ca. 3 ganges øgning), sukkersyge (ca. 4 ganges øgning), er rygere (ca. dobbelt risiko) eller har lidt af migræne (ca. dobbelt risiko). For kvinder steg risikoen for blodpropper i hjernen ca. 4 gange ved brug af p-piller. Også alkoholindtagelse giver øget risiko for blodpropper.Stroke 1997, 28, 26-30. BlodpropperCa. halvdelen af de, der har migræne med aura, har forhøjet indhold i blodet af stoffet F1.2. Dette stof får blodet til at koagulere, og har man mere end normalt af dette, er der selvfølgelig også øget risiko for blodpropper. Det er bemærkelsesværdigt, at det kun er ca. halvdelen af migrænikerne med aura, som har forhøjet indhold af F1,2; den anden halvdel har et helt normalt indhold af dette stof, og er derfor ikke en særlig risikogruppe for blodpropper.Forfatterne foreslår at der måske er to forskellige sygdomme gemt i diagnosen migræne med aura. Det stemmer overens med at der er fundet flere forskellige afvigende gener i gruppen af migrænikere med aura. Desværre undersøgte forfatterne ikke om de 22 patienter i undersøgelsen havde samme eller forskellige genetiske afvigelser. R. Hering-Hanit, Z. Friedman, I, Schlesinger og M. Ellis, 2001. Evidence for activation of the coagulation system in migraine with aura. Cephalalgia 21, 137 - 139. Blodprop i hjernen - øget risiko for auramigrænikere15 kontrolpersoner, 15 migrænikere med aura og 15 migrænikere uden aura (raske kvinder mellem 20 og 25 år) blev undersøgt for hvordan blodgennemstrømningen var i den mellemste tindingeåre (Middle cerebral artery) og i basilarisarterien (den der ligger i bunden af hjernen).Det viste sig, at migrænikere med aura har mindre evne til at øge gennemstrømning i basilærarterien end migrænikere uden aura og kontrolpersoner. Dette blev målt ved at forsøgspersonerne holdt vejret i 30 sekunder mens man samtidig målte ændringen (som er en stigning) i gennemstrømningen i de undersøgte årer. Forskerne foreslår, at migrænikere med aura derfor har en øget risiko for blodpropper i hjernen, og at de specielt bør undlade at bruge østrogentilskud og at ryge, og at de bør være opmærksomme på om de har forhøjet blodtryk, da disse tre faktorer også øger risikoen for blodpropper i hjernen. M. Silvestrini, R. Baruffaldi, M. Bartolini, F. Vernieri, C. Lanciotti, M. Matteis, E. Troisi og L. Provinciali, 2004. Basilar and middle cerebral artery reactivity in patients with migraine. Headache 44, 29-34. Blodtryk højt, karforsnævringer og øget kolesteroltal hos migrænikere130.411 migrænikere og et tilsvarende antal personer uden migræne blev fundet i en database med oplysninger om receptpligtig medicin (triptaner og ergotamin) i USA. Der var også oplysninger om de havde hjerte-karsygdomme i perioden 1994-1999 og deres eventuelle brug af østrogener. Da hver enkelt recept var registreret, kunne forskerne opdele migrænikerne i grupper efter deres brugsmønster. Endelig indeholdt databasen oplysninger om dødsfald i gruppen.Migrænikerne havde en lidt øget forekomst af blodpropper i hjertet – især blandt ergotamin-brugerne og de, der ikke tog triptaner. Der var også klart flere migrænikere end forventet, der havde forhøjet blodtryk (uanset hvilken medicin de valgte), og der var tendens til at migrænikerne havde forhøjet kolesterol-tal. P-piller blev brugt af flere kvindelige migrænikere end forventet, dog ikke i gruppen der brugte ergotamin. Der var ikke forskel på dødeligheden blandt migrænikere og ikke-migrænikere, men der var 67% øget risiko for at få en hjerneblødning blandt migrænikerne (både med varige men og med kortvarige lammelser). Forskerne var forbløffede over, at der var en øget sandsynlighed for at migrænikerne døde mens de var under indflydelse af ergotamin (nuværende eller nylig brug af ergotamin). Der var også en lidt øget risiko for kræftdødsfald blandt ergotamin-brugerne. Til gengæld var der færre dødsfald end forventet på grund af hjertekarsygdomme blandt ergotamin-brugerne. Størst risiko for hjerneblødning på grund af ergotamin fandt man blandt migrænikere, som tog ergotamin 11 – 28 dage på 6 måneder. P. Velentgas, J. A. Cole, J. Mo, C. R. Sikes og A. M. Walker, 2004. Severe vascular events in migraine patients. Headache 44, 642-651. Undersøgelsen var bl.a. finansieret af Pfizer Inc.
Hjermeskader 4 gange så hyppige hos migrænikereResultater fra september 2004 af en metaanalyse (dvs. en samling af alle forskningsresultater på området) viser at migrænikere har en 3,9 gange øget risiko for at få skader i den hvide del af hjernen, sammenlignet med den generelle befolkning. Også unge migrænikere har denne øgede risiko, selvom de ikke har andre hjerne-karsygdomme, som normalt øger risikoen for hjerneskader.R. H. Swartz og R. Z. Kern, 2004. Migraine Is Associated With Magnetic Resonance Imaging White Matter Abnormalities. A Meta-analysis Arch Neurol. 61:1366-1368. Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.
|
|
