|
|
|
| Forsiden Bestil foldere Kontakt Møder Pressemeddelelser MigræneNyt Medlemsområde | ||
 |
 |
 |
|
Hvad er migræne Vejen gennem behandlersystemet Nyt fra videnskaben Triggere Anfaldsbehandling Forebyggende behandling Vi mener Migrænedagbog Migræne i historien Om Migrænikerforbundet Links  In English
|
Til oversigtsmenu Alt det der følger med migræneForkortet stilleperiode viser nedsat kontrol over hjernebarken hos migrænikerePå trods af intensiv neurofysiologisk forskning er det stadig uklart, hvorvidt den unormale udladningsfølsomhed i hjernebarken ved migræne skyldes en primær forstyrrelse i hjernebarken eller en nedsat kontrol over hjernebarken. Til belysning af dette spørgsmål er udført et forsøg hvor 26 migrænikere, heraf 14 uden aura og 12 med aura, og 15 raske kontrolpersoner fik sat elektroder rundt om munden.Forsøgspersonerne blev i anfaldsfrie perioder udsat for kraftig magnetisk påvirkning gennem kraniet, og dernæst blev hjernebarkens stilleperiode målt i ansigtsmusklerne ved hjælp af elektromyografi. Ansigtsmusklernes stilleperiode afspejler udladningsfølsomheden af de hæmmende motoriske interneuroner i hjernebarken. Selve stilleperioden er den afbrydelse i den frivillige motoriske aktivitet, der sker på grund af den kraftige magnetiske påvirkning. Ansigtsmusklernes stilleperiode var kortere hos migrænikerne end hos kontrolpersonerne. Blandt migrænikerne var der ingen forskel på, om det var migræne med eller uden aura, mand eller kvinde, eller om patienterne brugte triptaner, NSAID (”almindelige hovedpinepiller”) eller acetaminophen. Anfaldslængde og længden af det samlede sygdomsforløb var ligeledes uden betydning for stilleperiodens længde. Forskerne tolker forkortningen af stilleperioden således, at der er en nedsat udladningsfølsomhed af hjernebarkens hæmmende hjerneceller hos migrænikere mellem deres anfald. Forskerne støtter dermed teorien om en nedsat kontrol over hjernebarken på grund af nedsat aktivitet af de thalamo-corticale loops. De thalamo-corticale loops er mekanismer, der udøver kontrol over hjernebarken. A. Curra, F. Pierelli, G. Coppola, P. Barbanti, M. G. Buzzi, F. Galeotti, M. Serrao, A. Truini, C. Casali, F. Pauri og G. Cruccu, 2007. Shortened cortical silent period in facial muscles of patients with migraine. Pain 132, 124-31. Migræne giver tykkere hjernebarkMigrænikere har tykkere hjernebark end ikke-migrænikere. Det er specielt den del, der kaldes den somatosensoriske del, der er op til 21% tykkere. Mest fortykkede er de dele, som medvirker til vores opfattelse af smerter i ansigtet og hovedet. Det er konklusionen på målinger udført på 24 migrænikere (12 med aura og 12 uden aura), sammenlignet med 12 kontrolpersoner. Undersøgelsen er publiceret af en række forskere fra bl.a. Harvard Universitet.Migrænikerne i undersøgelsen havde 3 - 4 anfald om måneden, og havde haft migræne i mere end 20 år, så de var forholdsvis hårdt ramt af migrænen. Men der var ikke nogen sammenhæng mellem antal anfald eller styrken af anfaldene og hvor tyk den somatosensoriske bark var, hos migrænikerne. Den somatosensoriske bark er tyk hos personer, som træner f.eks. sport eller dans, mens den er tynd hos personer som har sclerose eller Alzheimers. Det er ikke muligt at afgøre, om den tykkere somatosensoriske bark er årsagen til migræneanfaldene, eller om den er et produkt af migrænen. Målinger af tykkelsen af den somatosensoriske bark hos børn af migrænikere (dvs. børn, som har en høj risiko for at udvikle migræne) kan evt. vise, om disse børn har den fortykkede somatosensoriske bark allerede inden de får migrænen. A.F.M. DaSilva, C. Granziera, J. Snyder og N. Hadjikhani, 2007. Thickening in the somatosensory cortex of patients with migraine. Neurology 69, 1990-95.
Man kan kortlægge hvor vi opfatter de enkelte dele af kroppen. Hovedet fylder godt i det somatosensoriske landskab. Det er her migrænikerne har en tykkere hjernebark. Det røde område er den somatosensoriske bark. Denne del af hjernen styrer hvordan vi opfatter berøring, smerte, temperatur og impulser fra vores muskler om hvor f.eks. arme og ben befinder sig. Hjernen kikker til venstre. Hyppig hovedpine giver øget smertefølsomhedDet er konklusionen på en dansk undersøgelse, hvor de samme personer blev undersøgt for deres ’tolerance’ overfor smerter med 12 års mellemrum. De der havde udviklet kronisk spændingshovedpine i løbet af de 12 år, var også mere smertefølsomme. De danske forskere konkluderer, at den øgede følsomhed er et resultat af hovedpinen, og ikke årsagen til hovedpinen.L. Buchgreitz, A. C. Lyngberg, L. Bendtsen og R. , Jensen, 2007. Increased pain sensitivity is not a risk factor but a consequence of frequent headache: A population-based follow-up study. Pain. 2007 Nov 29 doi:10.1016/j.pain.2007.10.023 Migrænikere har de samme ændringer i den grå hjernemasse som folk med spændingshovedpineMåske skyldes nogle af ændringerne i migrænikernes hjerner simpelt hen de mange smerter. Det er i hvert fald konklusionen på en undersøgelse af 35 migrænikere (alle havde haft migræne siden de var børn/unge) og 31 tilsvarende kontrolpersoner. Scanninger af deres hjerner viste at de manglede grå masse i det område, som kaldes cingulate cortex, som behandler oplysninger om smerte. De fandt ikke andre ændringer, hverken i den grå eller hvide masse (1).Den grå masse i cingulate cortex er også reduceret hos patienter med kronisk spændingshovedpine, men ikke hos patienter med medicininduceret hovedpine (2), fantomsmerter og ondt i ryggen. Forskerne mener derfor at denne ændring i hjernen skyldes at vi oplever mange smerter, og at den reducerede grå masse formentlig vil gendannes, hvis migrænen forsvinder. De foreslår også, at denne reduktion i den grå masse i cingulate cortex kan være forklaringen på at ældre migrænikere ikke oplever migrænen som lige så smertefuld som yngres migræne. Forskerne oplyser, at deres scanner var mindre følsom end den, der er brugt ved undersøgelser, som tidligere har fundet ændringer i den grå og hvide masse. (1) T Schmidt-Wilcke1, S Gänßbauer1, T Neuner1, U Bogdahn og A May, 2008. Subtle grey matter changes between migraine patients and healthy controls Cephalalgia, 28, 1–4. (2) T. Schmidt-Wilcke, E. Leinisch, A. Straube, N. Kämpfe, B. Draganski, H. C. Diener, U. Bogdahn og A. May, 2005. Gray matter decrease in patients with chronic tension type headache. Neurology. 65, 1483-6. Migrænikeres blodkar i hjernen mangler en kontrolfunktion22 migrænikere (med eller uden aura) og 33 raske mennesker fik målt blodtryk og blodgennemstrømningen i den mellemste hjernepulsåre. Det viste, at migrænikere (med og uden aura – der var ingen forskel på de to grupper) syntes at mangle en mekanisme, som regulerer blodtrykket i de enkelte arterier i hjernen. Hos ikke-migrænikere tager det et stykke tid før blodtrykket ændres, hvis blodgennemstrømningen ændrer sig. Hos migrænikere mangler denne forsinkelse og det er blodtrykket alene, som bestemmer hvor meget blod der kan passere gennem arterien. Forskerne udtrykker det ved at sige, at migrænikerne ikke har et ’autonomt filter’, som sørger for at udjævne svingningerne i blodtrykket.Forskerne mener, at der er en sammenhæng mellem disse resultater og migrænikernes manglende ’gating’, som f.eks. ses ved at migrænikere ikke negligerer lyd eller lyde som gentages mere end 5 gange. M. Müller og M. Marziniak, 2005.The Linear Behavior of the System Middle Cerebral Artery Flow Velocity and Blood Pressure in Patients With Migraine. Lack of Autonomic Control? Stroke 36, 1886-1890. Ændringer i migrænen med tidenVi er nok nogle stykker, som synes at migræne er noget der varer ved i uendeligt mange år. Men rent statistisk er der faktisk mange som kommer ud af migrænen, eller som i hvert fald får det bedre.Et fransk forskerteam sendte i 1993 spørgeskemaer til alle 46.000 ansatte i det nationale franske gas-selskab. Ca. halvdelen af dem ville gerne svare, og ud af dem var der 2500 som havde migræne. 10 år senere opsporede lægerne så mange som muligt at dem, der havde haft migræne i 1993 og spurgte dem igen om deres migræne eller hovedpine. Der var 398 migrænikere med almindelig migræne i 1993 (med eller uden aura), som blev genfundet efter 10 år. Men i 2003 havde kun 146 af dem stadig almindelig migræne, og 142 oplyste at deres migræne nu var utypisk (det som lægerne kalder ’migraenous disorder’), og 72 havde nu ’kun’ hovedpine af og til. 38 var helt fri for hovedpine. Blandt de 364 der havde utypisk migræne i 1993 var der 51, som havde udviklet almindelig migræne (med eller uden aura) i 2003, 128 som stadig havde utypisk migræne og 143 som havde hovedpine. 42 var hovedpinefrie. Blandt de 296, der havde hovedpine i 1993, var der 18 som havde fået almindelig migræne, 62 havde fået utypisk migræne og 39 var migrænefrie. Generelt var der således ca. 1/3 som havde samme slags migræne efter 10 år, og ca. 1/3 som ikke længere havde migræne efter 10 år. Måske havde det noget at gøre med at gennemsnitsalderen for migrænikerne var 46 år i 1993, og derfor ca. 56 år i 2003. Der var som ventet flere kvinder end mænd i undersøgelsen og kvinder med hormonelt betinget migræne har en rimelig chance for at blive migrænefrie (eller få mindre migræne) omkring overgangsalderen. Men der var også en stor gruppe, som stadig havde migræne, og den var lige så slem, efter 10 år. F. Nachit-Oiuekh, J. F. Dartigues, V. Chrysostome, P. Henry, C. Sourge og A. El Hasnaoui, 2005. Evolution of migraine after a 10-year follow-up. Headache 45, 1280-1287. Hjerneskader (små) af migræne305 migrænikere og 140 personer uden migræne blev skannet for at se om der var spor af skader i hjernes indre dele. Ingen af deltagerne i undersøgelsen havde haft en hjerneblødning eller nogen anden form for diagnosticeret hjerneskade.Migrænikere (både med og uden aura) havde en lidt øget tendens til at have beskadigelser i den hvide del af hjernen (dvs. den indre del – det ydre lag er gråt). Der blev fundet skader hos 5,4% af migrænikerne og hos 0,7% af kontrolpersonerne. Migrænikere med mere end 1 anfald om måneden havde større hyppighed af disse små skader end migrænikere end mindre end 1 anfald om måneden (1). Et andet studie af mulige hjerneskader hos migrænikere viste, at migrænikere (med og uden aura) havde mindre blodgennemstrømning i det hvide hjernevæv end ikke-migrænikere, men forskellen var så lille, at den ikke kom til udtryk i ændret opførsel eller som gener (2). (1) M. C. Kruit, M. A. van Bucjem, P. A. M. Bakkers, J. T. N. Terwindt, M. D. Ferrari og L. J. Launer, 2004. Migraine as a risk factor for subclinical brain lesions. JAMA 291, 427-434. (2) M. A. Rocca, B. Colombo, M. Inglese, M. Codella, G. Comi og M. Filippi, 2003. J. Neurol. Neurosurg. Psychiatry 74, 501-503. Grå hjermemasse ændres hos migrænikereVi har vidst i et par år at migrænikere har lidt flere ændringer i den hvide del af hjernen end andre. Nu har et hold italienske forskere også set på den grå del af hjernen – dvs. overfladen, - der hvor de fleste hjerneaktiviteter foregår.16 migrænikere og 15 kontrolpersoner blev skannet med MRI (Magnetic Resonance Imaging) og det viste ingen ændringer i de grå dele af hjernen hos migrænikerne sammenlignet med kontrolpersonerne. Men der var mindre blodgennemstrømning i dele af den grå masse hos migrænikerne. Lægerne konkluderer, at migrænikerne havde ganske små ændringer i den grå masse. M. A. Rocca, A. Ceccarelli, A. Falini, P. Tortorella, B. Colombo, E. Pagani, G. Comi, G. Scotti, og M. J. Filippi, 2006. Diffusion tensor magnetic resonance imaging at 3.0 tesla shows subtle cerebral grey matter abnormalities in patients with migraine. Neurol Neurosurg Psychiatry 77, 686-9. Mange migræneanfald uden aura nedsætter evnen til at løse komplicerede opgaver45 personer under 50 år, som havde haft migræne i mere end 5 år og mindst 12 anfald i det seneste år, blev testet. Kun personer som ikke havde andre typer hovedpine, kunne være med i forsøget. Der var 90 kontrolpersoner.Forsøgspersonerne skulle løse opgaver, som afslørede om de kunne gennemføre enkle sorteringsopgaver hurtigt, og om de hurtigt kunne løse flere forskellige opgaver samtidigt. De blev også testet på om de kunne associere ord der lignede hinanden lydmæssigt. Endelig skulle de løse en slags kabale, hvor de skulle gætte/finde ud af hvordan reglerne var for placeringen af kortene. Og til slut blev de testet for om de var depressive. Migrænikerne havde mere tendens til depression og var også mere ængstelige. Migrænikerne brugte desuden mere tid på sorteringsopgaverne, og var mindre gode til kabaleopgaverne – dels med at finde ud af principperne, dels med at blive ved, selvom det ikke lykkedes at få kabalen til at gå op. Der var ingen forskel mellem mænd og kvinder, og ingen forskel på om migrænikerne tog triptaner eller NSAIDs. Migrænikere med en stor migrænebelastning (mange dage med stærk migræne) var mindre gode til at løse opgaverne end dem, der havde en mindre samlet migræne-byrde. Forskerne påpeger, at migrænikerne kun scorede dårligt på komplicerede opgaver. De ringere resultater kan i det daglige fint opvejes af erfaring. Desuden afslørede undersøgelsen ikke, om de ringere resultater hos migrænikerne kunne skyldes de depressive tendenser, snarere end migrænen. C. Camarda, M. Monastero, C. Pipia, D. Recca og R. Camarda, 2007. Interictal excecutive dysfunction in migraineurs without aura: relationship with duration and intensity of attacks. Cephalalgia 27, 1094-1100. Synet nedsat hos migrænikereAura giver jo synsforstyrrelser, så der var grund til at se på om migrænikere med og uden aura har ændret syn, sammenlignet med ikke-migrænikere. 25 migrænikere uden aura, 28 migrænikere med aura og 24 kontrolpersoner (samme aldersfordeling i alle grupper) blev undersøgt for om deres syn var normalt. Migrænikerne tilhørte ’mellemgruppen’ – dvs. de havde ikke migræne hver dag, og de tog ikke medicin på dage, hvor de blev undersøgt.Det viste sig at i gennemsnit var migrænikernes syn mindre følsomt end ikke-migrænikernes. Der var ikke forskel på om de havde aura eller ikke havde aura. Jo flere migræneanfald indenfor de seneste 12 måneder, jo større var tendensen til at have mindre skarpt syn. Nogle af migrænikerne havde desuden pletter på synsfeltet, som ikke var så følsomme, som forventet, men der var ikke nogen sammenhæng mellem disse og antal migræneanfald. Lægerne regner med at det reducerede syn skyldes ændringer i hjernens synsbark (i den bageste del af hjernen) og ikke i øjet. A. M. McKendrick og D. R. Badcock, 2004. An analysis of the factors associated with visual field deficits measured with flickering stimuli in-between migraine. Cephalalgia 24, 389-397. Migrænikere har ofte nedsat synsevne28 migrænikere blev sammenlignet med 15 kontrolpersoner uden nogen form for hovedpine. Alle fik en række synsprøver og blev fundet at have normalt syn, ud fra de almindelige undersøgelser. Derefter blev alle undersøgt for deres evne til at se nogle blå sinuskurver, som bevægede sig og løb sammen eller skiltes på en gul baggrund.Denne test afslørede om forsøgspersonerne kunne se kortbølget blåt lys. Migrænikerne var klart dårligere end kontrolpersonerne til at se denne type lys. Migrænikerne var også dårligere til at se kontraster i en senere test. Disse synsændringer kendes bl.a. fra sukkersyge, men ingen af forsøgspersonerne havde denne sygdom. Forskerne diskuterer, om ændringerne i synet skyldes at synsnerven beskadiges af mange migræneanfald (som når man har grøn stær) eller om ændringerne ligger i synsbarken i hjernen, og de konkluderer, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at afgøre hvor ændringerne ligger. Men det må antages at mellem 2,5 og 7,5% af den samlede befolkning har nedsat synsevne som hænger sammen med migræne, men som ikke ses ved de undersøgelser af trykket i øjet eller synsnerven som gennemføres i forbindelse med grøn stær (glaucoma). Ö. Yenice, S. Onal, B. Incili, A. Temel, N. Afsar og T. Tanrýdag, 2006. Assessment of spatial–contrast function and short-wavelength sensitivity deficits in patients with migraine Eye, 1–6. Migrænikere ser farver og striber lidt anderledes25 migrænikere og 25 kontrolpersoner deltog i undersøgelsen. De så på billeder med farver og stregmønstre, og skulle f.eks. fortælle hvor store forvridninger de så i de stribede billeder.Det viste sig at migrænikere som gruppe ser farver lidt mindre klart end andre, men der er et stort overlap – dvs. nogle migrænikere ser farver ganske som ikke-migrænikere, mens andre ser farverne lidt anderledes. Oplevelsen af de stribede billeder gav en tydeligere forskel mellem migrænikere og andre, da mere end halvdelen af migrænikerne oplevede mange forvridninger i de stribede billeder, mens dette var forholdsvis sjældent blandt ikke-migrænikere. D. E. Harle, A. J. Shepard og B. J. W. Evans, 2006. Visual stimuli are common triggers of migraine and are associated with pattern glare. Headache 46, 1431-40. Smag og lugtesans anderledes hos migrænikere1.237 patienter med forskellige typer hovedpine og migræne blev undersøgt for om de opfattede smag og duft på samme måde som kontrolpersoner. Det viste sig at 25% af migrænikerne (men næsten ingen af de øvrige hovedpinepatienter) forsøgte at undgå dufte når de havde anfald, eller undgik stærkt smagende fødevarer.L. Kelman, 2004. The place of osmophobia and taste abnormalities in migraine classification: a tertiary care study of 1237 patients. Cephalalgia 24, 940-946. Partnernes problemerVi ved det jo godt - vores partneres liv bliver også påvirket af vores migræne. Nu er det også beskrevet videnskabeligt. En undersøgelse med migrænikere i Storbritannien og USA har vist, at mange (men langt fra alle) partnere til migrænikere føler, at de har et dårligere liv, end hvis deres partner ikke havde migræne (1).Halvdelen af de adspurgte migrænikere mente at de skændtes mere med partneren, end hvis de ikke havde lidt af migræne. Partnere svarede på det samme spørgsmål, men kun lidt under en tredjedel mente deres skænderier skyldtes migrænen. Migrænikernes partnere følte også, at deres arbejdsindsats var mindre, end hvis hjemmet havde været migrænefrit. Også børnene bliver påvirket af at en af forældrene har migræne. 10% af børnene af en migræneforældre havde været fraværende fra skolen en eller flere dage i de sidste 12 måneder, på grund af ophavets migræne. Både den migræneramte og dennes partner oplyste, at migrænen medførte, at de snakkede mindre sammen og tilbragte mindre tid sammen. Men i en husholdning med migræne var der større tendens til at deles om problemerne, end i migrænefrie husholdninger. Halvdelen af migrænikerne mente selv de ville have været en bedre partner, hvis de ikke havde haft migræne. En tidligere undersøgelse har vist, at partnere, der er på arbejdsmarkedet, er fraværende fra deres arbejde i gennemsnit 4 ekstra dage om året (2). (1) R. B. Lipton, M. E. Bigal, K. Kolodner, W. F. Stewart, J. , Liberman og T. J. Steiner, 2003. The family impact of migræne: population-based studies in the USA and UK. Cephalalgia 23, 429-440. (2) P. Stang, W. Crown, R. White, R. Bizier og M. Chatterton, 2002. The impact of migraine on the family: direct and indirect costs. Headache 42, 426. Undersøgelserne var finansieret af Pfizer (producenten af Relpax) (1) og AstraZeneca (2), og omfattede telefoninterview med næsten 20.000 husholdninger (1) og data fra 73,000 familier med en migræniker (2). Så omfattende undersøgelser initieres kun, hvis der er et formål. Ud fra de foreliggende publikationer ser det ud til at resultatet i bedste fald er at migrænikere får endnu mere skyldfølelse, og at partnere bestemt ikke skal fortælle deres kolleger, at der er en migræniker derhjemme, for det stempler straks den raske partner som en ringere arbejdskraft. Disse oplysninger er alarmerende, og har konsekvenser, som er ubehagelige for migrænikerne. Vi er i forvejen uhyggeligt bevidste om at vi ikke skal ligge familien til byrde på grund af vores anfald, og nu viser disse undersøgelser, at vores partnere ikke alene er påvirket i det daglige derhjemme, men også i deres karriere og aktiviteter udenfor hjemmet. Det er uhyggeligt at tænke på, at vores partnere i et jobinterview kan blive spurgt om der er migræne i hjemmet. Forventningen om øgede sygedage kunne måske være den afgørende faktor for om jobbet bliver tilbudt. Træthed hos kroniske migrænikere63 migrænikere med kronisk migræne (dvs. migræne mere end 180 dage om året) blev udspurgt om deres almindelige befindende. 85% var meget trætte og 2 ud af 3 var så påvirkede at de fik diagnosen ’kronisk trætheds-syndrom’.Migrænikerne led ikke af søvnløshed, så det var ikke mangle på søvn, der gav dem træthedssymptomerne. M. F. P. Peres, E. Zukerman, W. B. Young and S. D. Silberstein, 2002. Fatigue in chronic migraine patients. Cephalalgia 22, 720-724. Dvaske migrænikere24 migrænikere og en kontrolgruppe blev udstyret med følere, som kunne registre deres fysiske aktivitet i 2 døgn (hvor de ikke havde migræne).Det viste sig at migrænikerne generelt var (lidt) mindre fysisk aktive end deres modsvarende ikke-migrænikere. Forskerne forsøger at forklare dette med at migrænikerne er vant til at undgå bevægelse for ikke at få mere ondt i hovedet under anfald, men nævner, at forskellen også kunne skyldes en generel forskel i centralnervesystemet. Der var ikke forskel i hjerteslag per minut mellem migrænikere og kontrolgruppe, uanset hvilken aktivitet de var involveret i (lige fra at ligge ned til cykling). D. L. Stronks, J. H. M. Tulen, J. B. J. Bussmann, L. J. M. M. Mulder og J. Passchier, 2004. Interictal daily functioning in migraine. Cephalalgia 24, 271-279. Migrænikerforbundet finder, at det er vigtigt at bevæge sig. Når vi nu ved, at vi måske har tendens til at være lidt sløve i det, er der god mulighed for at kompensere – lige fra at tage trappen et par gange ekstra til egentlig motion. Motion i rimelige mængder er godt for kredsløbet, forbrændingen og meget andet. Perfektionister har mere migræne?Der har været en del snak om at migrænikere er perfektionister, som får migræne, hvis ikke alt går lige præcis som det skal, fordi det ikke-perfekte giver stress. Derfor gik to amerikanske forskere i gang med at udspørge 291 universitetsstuderende om de havde migræne, og om hvordan de reagerede på dagligdagens stress og manglende system og orden. 18 af de studerende havde kronisk migræne, 179 havde hyppigt migræne og 69 havde migræne af og til. Forskerne fandt, at de studerende, som havde mest migræne, også var mere perfektionister end dem, der kun havde få migræneanfald.Forskerne konkluderer et sted i artiklen, at de studerende fik migræne fordi de blev stressede, når tilværelsen ikke levede op til deres perfektionisme, og et andet, at det selvfølgelig ikke kan afgøres, om der er en årsag og virkning mellem perfektionismen og migrænen. S. Bottos og D. Dewey, 2004. Perfectionists´ appraisal of daily hassles and chronic headache. Headache 44, 772-779. Migrænikerforbundet finder, at hårdt ramte migrænikere har brug for en masse mental energi til at ‘klare’ migrænen. Derfor er det forståeligt, om hårdt ramte migrænikere har lidt mindre ressourcer at investere i dagligdagens problemer. Som forskerne skriver er der ingen sikkerhed for hvad der er årsag og virkning, så indtil andet er bevist må vi nøjes med at konkludere, at migrænikere med mange anfald også reagerer lidt mere på hverdagens problemer (og undlade at konkludere noget om hvorvidt stress giver migræne eller migræne giver stress). Blodpropper og blodplader og migræneKvinder mellem 19 og 64 år med migræne har en ca. 2,5 x større risiko for at få en blodprop i hjernen end ikke-migrænikere (1). Nu er der også en mulig forklaring på dette. Et hold tyske læger fandt ved at undersøge 72 migrænikere, som kom til migræneklinikken i Kiel, at de havde en øget tiltrækning mellem blodplader og hvide blodlegemer i perioden mellem anfald, sammenlignet med 72 kontrolpersoner. Denne tendens var især tydelig hos migrænikere uden aura (2).Den større tendens til at blodpladerne fæstner sig til de hvide blodlegemer ses også hos patienter med blodpropper i hjernen og sygdomme, hvor der forekommer inflammation (vævets reaktion på en skade eller lignende påvirkning). (1) A. L. Nightingale og R. D. T. Farmer, 2004. Ischemic Stroke in Young Women: A Nested Case–Control Study Using the UK General Practice Research Database. Journal of the American Heart Association 35, 1574-1578. (2) J. A. Zeller, K. Frahm, R. Baron, R. Stingele og G. Deuschl 2004. Platelet–leukocyte interaction and platelet activation in migraine: a link to ischemic stroke? J. Neurol. Neurosurg. Psychiatry 75, 984–987. Forvarsler om migræne893 migrænikere fra en klinik i USA blev spurgt om de havde forvarsler (prodrome på engelsk) i timerne inden de fik migræneanfald. De svarede også på en mængde andre spørgsmål.1 ud af 3 havde varsler inden anfaldet, mest træthed, humørsvingninger og fordøjelses-symptomer. Varslerne varede oftest et par timer, men kunne også vare mere end 12 timer. Migrænikere med varsler var generelt mere bevidste om hvad der udløste anfaldene (alkohol, hormoner, lys, sult, parfume, stress og vejrskifte). L. Kelman, 2004. The premonitory symptoms (prodrome): a tertiary care study of 893 migraineurs. Headache 44, 865-872. Kolesterolindhold højt hos auramigrænikereEn undersøgelse hvor 240 hollandske migrænikere med aura blev sammenlignet med 5.135 ikke-migrænikere i alderen 18 - 65 år (halvdelen var mænd), viste at migrænikere med aura har øget risiko for at have forhøjet kolesterolindhold i blodet, have forhøjet blodtryk og har væsentligt øget risiko for at dø af hjerte-karsygdomme.De kvindelige aura-migrænikere brugte oftere p-piller end den generelle befolknings kvinder. A. I. Scher, G. M. Terwindt, H. S. Picavet, W. M. Verschuren, M. D. Ferrari og L. J. Launer, 2005. Cardiovascular risk factors and migraine: the GEM population-based study. Neurology, 64, 614-20. Ca. 25.000 danskere dør hvert år af hjerte-karsygdomme, svarende til knapt hvert andet dødsfald. En væsentlig forøgelse af risikoen for at udvikle en hjertekarsygdom er derfor ikke noget man bør negligere. Motion og sunde kostvaner anbefales til forebyggelse af hjertekarsygdomme.
Hvad sker der i kroppen under et migræneanfald?Fra Institut for Rationel Farmakoterapi, november 2004 http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2004/migraene Vedvarende migræne (transformed) giver øget følsomhed overfor smerte40 patienter med episodisk migræne (dvs. klart adskilte anfald) og 41 med vedvarende migræne (dvs. migræne næsten hver dag) blev udsat for smertefulde påvirkninger på huden i ansigtet og på halsen og på armene. Smerterne kom fra varme og kulde (0 - 50°C).Forsøgspersonerne skulle sige hvornår de opfattede påvirkningen som smertefuld. Påvirkningen blev gennemført på begge sider (højre og venstre). De blev også testet med ´nåle´ som bøjede ved et givet tryk mod huden for at afprøve smertefølelsen. Alle blev undersøgt både når de havde svær migræne og når patienterne havde det godt. I perioder uden anfald tolererede patienter med episodisk migræne betydeligt højere varme og lavere kolde temperaturer og større følsomhed overfor tryksmerte end patienter med vedvarende migræne. Når begge grupper havde anfald var der ikke nogen væsentlige forskelle på temperaturfølsomhed, men patienter med vedvarende migræne var mere følsomme for tryk end patienter med episodisk migræne, når patienterne havde anfald. M. B. Kitaj og M. Klink, 2005. Pain tresholds in daily transformed migraine versus episodic migraine headache patients. Headache 25, 992-998. Migrænikere bliver deprimerede på grund af det de ikke kanUngarske forskere sammenlignede hovedpine- og migrænepatienter med patienter med ondt i ryggen, for at se om de reagerede på samme måde på grund af smerterne.De snakkede med 635 patienter, og ca. 2 ud af 3 var kvinder. Alle blev undersøgt for om de havde tendenser til depression. 114 var raske, de andre havde ondt i ryggen eller hovedpine/migræne eller Hortons hovedpine. Alle blev spurgt om hvor ofte og hvor intenst de havde smerter. Det var meget klart, at ’disability’, dvs. oplevelsen af ’ikke at kunne’, var udslaggivende for om patienterne med hovedpine og migræne havde tendens til depression. Der var ingen sammenhæng mellem ’disability’ og depression hos patienter med rygsmerter, selvom de generelt har smerter en stor del af tiden, og smerterne er lige så intense som hovedpine- og migrænepatienternes. G. Gesztloyi og D. Bereczki, 2005. Disability is the major determinant of the severity of depressive symptoms in primary headaches nut not in low back pain. Cephalalgia 25, 598-604. Hvor sidder smerterne?En amerikansk læge spurgte 1283 migrænepatienter, hvor de oplevede smerterne under et migræneanfald.De fleste havde smerter omkring øjet, i panden i tindingen, men der er også mange som har smerter i baghovedet, i nakken og på toppen af hovedet. Der er omtrent lige mange som fortrinsvis har migræne i højre og venstre side, mens færre har smerterne skiftevis i højre og venstre side. En del har smerter i begge sider. L. Kelman, 2005. Migraine pain location: a tertiary care study of 1283 migraineurs. Headache 25, 1038-1047. Hvornår får vi migræne?De fleste anfald begynder om morgenen – eller måske mere rigtigt, vi oplever de første smerter om morgenen. Næsten halvdelen af alle anfald (der indgik 3582 anfald hos 1698 patienter i undersøgelsen) begynder mellem kl. 4 og kl. 10 om morgenen.For kvinder fordeler anfaldene sig med flest anfald den første menstruationsdag. Jo længere tid der går siden sidste menstruation, jo mindre sandsynlighed er der for et migræneanfald. Overraskende nok er der ikke øget sandsynlighed for at få migræne omkring ægløsningen. Ca. 1/3 af alle anfald hos kvinder kommer i de første ca. 6 dage efter menstruationens begyndelse. I denne undersøgelse indgik 1208 kvinder som tilsammen havde 1610 anfald. A. W. Fox, 2005. Time-series data and the ´Migraine Generator´. Headache 45, 920-925. Tårer og stoppet næse kan følge migræneanfald841 tyske migrænikere blev spurgt om de havde en række ’bivirkninger’ af deres migræne. Bivirkningerne er det, der kaldes ensidige autonome symptomer, dvs. tåreflod, forstoppelse af næsen, opsvulmning omkring øjne, ændring af pupillens størrelse eller sved på panden eller i ansigtet.226 af de adspurgte fortalte at de havde en eller flere af disse ’følger’ af deres migræneanfald. De fleste havde en eller to symptomer, og ganske få havde 4 eller 5. Tåreflod fra det ene øje var det almindeligste. Migrænikere med en eller flere af disse symptomer havde generelt værre smerter end de øvrige migrænikere. M. Obermann, M.-S. Yoon, P. Dommes, J. Kuznetsova, M. Maschke, C. Weimar, V. Limroth, H. C. Diener og Z. katsarava, 2007. Prevalence of trigeminal autonomic symptoms in migraine: a population-based study. Cephalalgia 27, 504-509. Åresprængninger og migræneDet er tidligere vist, at migrænikere oftere har åresprængninger (de rød-blå netværk af små blodårer, som typisk kommer på lårene) end ikke-migrænikere. Nu er der lidt mere forklaring på denne sammenhæng.54 migrænikere, halvdelen med åresprængninger, og 30 kontrolpersoner blev undersøgt for en række parametre, som er relaterede til blodpropper. Resultaterne tydede på, at migrænikere med åresprængninger har en øget risiko for at få blodpropper end migrænikere uden åresprængninger som til gengæld har en ganske lidt øget risiko sammenlignet med kontrolpersoner. Forskerne konkluderer, at dette skyldes, at migrænikerne har tendens til at det inderste overfladelag af blodkarrene (endotheliet) ikke fungerer ligesom hos kontrolpersonerne, når der, af en eller anden grund, strømmer mere blod igennem årerne end normalt. G. E. Tietjen, M. M. Al-Qasmi, K. Athanas, C. Utley og N. A. Herial, 2006. Altered hemostasis in migraineurs studied with dynamic flow system. Thrombosis Research preprint januar 2006. Postdrome - det vi føler efter et migræneanfaldMange migrænikere oplever at de er trætte efter et anfald. Nu har vi tal på, hvor mange der føler at de ikke er på toppen når anfaldet er ovre.68 % af 827 migrænikere fra USA fortalte, at de kendte til at føle at der er eftervirkninger efter migræneanfaldene. I gennemsnit varede eftervirkningerne 25 timer, lidt længere for dem, der har aura hver gang. De fleste fortalte om træthed, hovedpine, svært ved at koncentrere sig, ´tømmermænd´, fordøjelsesbesvær, generel irritation, eller svimmelhed. Migrænikere med postdrome rapporterede om flere udløsende faktorer, færre anfald, forvarsler, mere aura, svære anfald, og at de foretrak at sove anfaldene væk og at de oftere havde familiemedlemmer med migræne. Der var ingen tendens til at migrænikere med postdrome var deprimerede. Forfatterne afviser ikke, at postdrome kan skyldes anfaldsmedicinen. I. Kelman, 2005. The postdrome of the acute migraine attack. Cephalalgia 26, 214-220. < Mild migræne genkendes ikke af migrænikerneEn undersøgelse hvor 15000 personer i Frankrig blev spurgt i et brev bl.a. om migræne, svarede 10532 personer. 2245 af dem opfyldte kriterierne for at have migræne.60% af dem, der opfyldte IHS´ migrænekriterier, vidste ikke at de havde migræne! Dem med lidt atypisk migræne vidste oftest ikke at de led af migræne. Det var især dem, der havde svære anfald (severe pain) som vidste hvad de led af (ca. 60%), mens langt over halvdelen af dem med moderat og mild migræne ikke vidste hvad smerterne skyldtes. Der var ikke forskel på befolkningen i byerne og på landet mht. deres forståelse af om de havde migræne, og der var heller ikke en udvikling, så de ældre kvinder var bedre informerede og i højere grad var bevidste om at de led af migræne. C. Lucas, G. Geraud, D. Valade, M. H. Chautard og M. Lantéri-Minet, 2006. Recognition and Thearpeutic Management of migraine in 2004, in France: Results of FRAMIG 3, a French nationwide population-based survey. Headache 46, 715-725.
Ondt i maven og migræne følges hos voksne99 migrænikere og en stor gruppe bloddonorer uden migræne blev spurgt om de af og til havde ondt i maven.Det viste sig at ca. 80 % af migrænikerne ofte havde ondt i maven, mens kun ca. 38 % af bloddonorerne havde ondt i maven af og til. Især personer mellem 40 og 50 år havde ondt i maven. For migrænikerne over 50 år var mavesmerter hyppige, mens bloddonorerne over 50 næsten var uden mavesmerter. Der var ingen sammenhæng mellem mavesmerterne og forbruget af aspirin eller andre typer smertestillende medicin. T. Kurth, G. Holtmann, J. Neufang-huber, G. Gerken og H.-C. Diener, 2006. Prevalence of unexplained upper abdominal symptoms in patients with migraine. Cephalalgia 26, 505-510. Vi bliver søvnige når migrænen forsvinderEn gennemgang af en række kliniske afprøvninger har vist, at migrænikere, som får placebo (snydepiller) har større tendens til at blive søvnige, end dem, der får den ægte medicin (triptaner). En del migrænikere oplever også at de får mindre muskelstyrke når migrænen forsvinder. Denne reaktion fandtes hos en større procentdel af dem, der fik den ægte medicin (triptaner) end hos personerne i placebogruppen.Desuden viste det sig, at blandt de migrænikere, som ikke fik gavn af triptan-tabletterne efter 2 timer, var der færre som blev søvnige eller fik muskelsvaghed end i den gruppe, der fik effekt af triptanerne. Lægernes tolkning er, at søvnighed er en naturlig reaktion på at komme ud af et anfald, og undlader omhyggeligt at konkludere noget om muskelsvagheden. P. J. Goadsby, D. W. Dodick, M. Almas, H.-C. Diener, P. Tfelt.Hansen, R. B. Lipton og B. Parsons, 2007. Treatment-emergent CNS symptoms following triptan therapy are part of the attack. Cephalalgia 27, 254-262. Nogle migrænikere er mere søvnige end ikke-migrænikereMange migrænikere snakker om at de føler sig trætte og gerne vil sove mere end de synes er normalt, både når de har anfald og indimellem anfaldene. Derfor bad et forskerhold fra Italien 100 migrænikere og 100 tilsvarende kontrolpersoner om at føre dagbog over deres søvn – dvs. både hvor meget de sov og om de oplevede søvnen som god.Der var som gennemsnit ikke forskel mellem migrænikerne og kontrolpersonerne. Ud af de 100 migrænikere følte de 41 at de specielt var ekstra søvnige når de havde migræne, enten lige inden, mens migrænen rasede, eller lige efter anfaldet. Man ved ikke om der er en sammenhæng mellem migrænen og det at være mere søvnig. Måske er migrænikere søvnige, fordi de ikke sover godt om natten. P. Barbanti, G. Fabbrini, C. Aurilia, N. Vanacore og G. Cruccu, 2007. A case-control study on excessive daytime sleepiness in episodic migraine. Cephalalgia 27, 1115-19. Søvnproblemer og kronisk migræne følges ofte ad147 kvinder med kronisk migræne på en amerikansk migræneklinik blev udspurgt om deres søvnvaner.Ingen af kvinderne vågnede op og følte sig ´forfriskede´ af søvnen, og 84 % følte at de var trætte når de vågnede. Blandt 21 kvinder med spredte migræneanfald var kun 38 % trætte når de vågnede. 66 % af kvinderne med kronisk migræne havde svært ved at falde i søvn og 52 % tog ofte sovepiller. 33 % snorkede. Kvinderne måtte generelt på toilettet mindst en gang hver nat. 132 af kvinderne havde et medicinoverforbrug. De snuppede oftere end de øvrige en lur i løbet af dagen, og vågnede oftere i løbet af natten end de øvrige kroniske migrænikere. A. H. Calhoun, S. Ford, A. G. Finkel, K. A. Khan og J D. Mann, 2006. The prevalence and spectrum of sleep problems in women with transformed migraine. Headache 46, 604-610. Vi dukker hovedet – bogstaveligt talt20 migrænikere med ensidig migræne (dvs. den sad altid i same side) og 20 kontrolpersoner blev undersøgt for, hvordan de holdt hovedet og om de havde følsomme punkter forskellige steder på hovedet.Det viste sig at migrænikere, der altid havde migræne i samme side, havde langt flere trykfølsomme punkter (dvs. punkter, hvor man oplever smerte ved et tryk med fingrene) end ikke-migrænikere i området over øret, i nakkemusklen (trapezius) og i den muskel der drejer hovedet (sternocleidomastoid-musklen). Migrænikerne dukkede også hovedet mere end ikke-migæikere, både når de stod op og når de sad ned. Forskellen var i gennemsnit 10 grader, dvs. migrænikerne havde tendens til at holde hovedet mere foroverbøjet end ikke-migrænikerne. Migrænikerne var ikke i stand til at strække nakken så meget som ikke-migrænikere, men kunne bøje hovedet sideværts (både til migrænesiden og til den anden side) lige så meget som kontrolpersonerne. Forskerne spekulerer nu over, om det er den øgede følsomhed i musklerne i halsen og på kraniet, som er udløseren af migrænen. Vi ved ikke hvad der kommer først – trykfølsomheden, det bøjede hoved eller migrænen. C. Fernández-de-las-Peñas, M. L. Cuadrado og J. A. Oareja, 2006. Myofascial trigger points, neck mobility and forward head posture in unilateral migraine. Cephalalgia 26, 1061-1070.
Forvarsler for migræne er almindelige100 migrænikere fra en klinik i Spanien blev bedt om at registrere, hvordan de havde det dagen før et migræneanfald. De beskrev hver 3 anfald i træk.Det viste sig at 86 af de 100 migrænikere oplevede et eller flere advarselssymptomer de sidste 24 timer inden anfaldet. De fleste havde svært ved at koncentrere sig, var ængstelige, gabede, var trætte eller irritable. Disse symptomer dukkede op hos mellem en tredjedel og halvdelen af patienterne i alle tre anfald. Forskerne bad også patienterne fortælle om de havde nogen af disse symptomer mellem anfaldene, så resultaterne er rensede for eventuelle generelle oplevelser af træthed osv. Der var ingen forskel mellem mænd og kvinder, men migrænikere med stærkere anfald havde også mere tendens til at have disse forvarsler. Migrænikere med aura havde flere forvarsler end migrænikere uden aura. De der tog forebyggende medicin havde færre forvarsler end de øvrige migrænikere. E. Quintela, J. Castillo, P. Muñoz og J. Pascual, 2006. Premonitory and resolution symptoms in migraine: a prospective study in 100 unselected patients. Cephalalgia 26, 1051-1060. Færrest migræneanfald om sommeren (i Italien)115 italienske børn (5 – 18 år) skrev ned hver gang de havde migræne i et helt år. Det viste sig at de havde betydeligt flere anfald om vinteren, sammenlignet med juli og august.
Der var også en døgnrytme ligesom for voksne. De fleste børn oplever at anfaldene begynder om morgenen – men der er også mange der får anfaldet om eftermiddage – efter skoletid. Lægerne foreslår, at anfaldene har noget at gøre med om børnene går i skole, eller har ferie – især fordi juli og august (feriemåneder i Italien) var betydeligt bedre for børnene end skolemånederne. S. Soriana, E. Fiumana, R. Manfredini, B. Boari, P. A. Battistella, E. Canetta, S. Pedretto og C. Borgnna-Pignatti, 2006. Circadian and seasonal variation of migraine attacks in children. Headache 46, 1571-74. Hvor længe varer et migræneanfald?253 canadiske migrænikere som var henvist til neurolog på grund af migræne fortalte om deres anfald.Der var en lille tendens til at migrænikere med aura fik kvalme tidligere end dem uden aura, og at aura-migrænikerne hurtigere fik moderat til stærk hovedpine, når først anfaldet var i gang. Generelt tog det 1 – 2 timer fra de første tegn til anfaldet var i fuld udfoldelse, de fleste anfald varede mere end 24 timer. Næsten hvert fjerde anfald varede mere end 3 dage. Omkring 10% var ikke tilfredse med deres medicin, mens 2 ud af 3 var godt tilfredse. Kvalmen kom for de flestes vedkommende på samme tid som hovedpinen. Forfatteren fremhæver, at aura-anfald ikke nødvendigvis er kortere end migræneanfald uden aura, og at 20% af patienterne havde så meget kvalme, at de ikke kunne tage piller. Auramigrænikernes kvalme varede længere end de andres. W. Pryse-Phillips, M. Aubé, P. Bailey, W. J. Becker, A. Bellavance, M. Gawel, R. Giammarco, G. Mackie, R. A. Purdy, G. Robinson, G. Shapero og K. Wilson, 2006. A clinical study of migraine evolution. Headache 46, 1480-86.
Kronisk migræne følges med øget tendens til at blinke35 personer med kronisk migræne (ifølge IHS definitionen) og 35 kontrolpersoner blev udsat for lysglimt. Migrænikerne blinkede mere end kontrolpersonerne i perioderne, hvor de IKKE havde migræne, og lige så meget som kontrolpersonerne, når de havde migræneanfald. Jo flere migræneanfald en patient havde, jo stærkere var tendensen til at blinke mellem anfaldene.M. De Marinis, A. Pujia, E. Colaizzo og N. Accornero, 2007. The blink reflex in "chronic migraine". Clin Neurophysiol. 118, 457-63. Migrænikere besvimer lidt mere323 migrænikere og 153 kontrolpersoner blev udspurgt om de af og til besvimede. Det viste sig at flere migrænikere oplever at de besvimer (46% mod 31% af kontrolpersonerne), at migrænikerne har flere besvimelser end kontrolpersonerne, og at migrænikerne oftere besvimer når de står op, end kontrolpersonerne.Det var ikke muligt at finde en sammenhæng til blodtryk eller hjerteslag. R. D. Thijs, M. C. Kruit, M. A. van Buchem, M. D. Ferrari, L. J. launer og J. G. Dijk, 2006. Syncope in migraine: the population-based CAMERA study. Neurology 66, 1034-37. Migrænikere kan køre bil….Migrænikere kan have mindre fornemmelse for hvordan verden bevæger sig omkring dem. Et australsk forskerteam har testet om det påvirker vores evne til at køre bil på en sikker måde.De satte 25 migrænikere og 25 raske forsøgspersoner foran computerskærmen, og viste dem billeder af landskaber, som personerne ´kørte´ igennem med 50 km/timen, eller ´gik´ igennem med 5 km/timen. Forsøgspersonerne skulle indikere, hvilken vej de oplevede at de ´kørte´. Selvom der var nogle af migrænikerne, som klart havde en unormal opfattelse af bevægelse, var de lige så gode til at fortælle, hvordan de ´kørte´ på skærmen, som de andre migrænikere og de raske forsøgspersoner. Lægerne konkluderer, at det er betryggende at vide, at selvom nogle migrænikere opfatter verden lidt anderledes, reagerer de på samme måde som andre når de kører bil. A. M. McKendrick, A. Turpin, S. Webb og D. R. Badcock, 2006. Do migraineurs have difficulties judging direction of simulated heading? Cephalalgia 26, 949-959. Migrænikere søger ikke lægeI en rundspørge til 1000 personer, fandt Dr. Anne MacGregor fra City of London Migraine Clinic, UK, 25% kvinder og 8% mænd lider af migræne på et tidspunkt i deres liv. Kun 29% af migrænikerne søger læge på grund af migrænen. Blandt de, der ikke gik til lægen, mente 38% at deres migræne var alvorlig og 63% oplyste, at det sidste anfald havde været ødelæggende for deres daglige gøremål. 12% mente ikke at der var nogen hjælp at hente.Reuters, 16. juni 1997. Migrænikere med kvalme føler mere ubehag efter måltiderDet er utroligt, hvad videnskaben kan tage fat i. Men nu har italienske forskere set på hvordan det føles at have et solidt måltid i maven, med og uden migræne.Først kikkede de på spændingen i mavens væg, når en ballon blev blæst op i mavesækken. Derefter fik forsøgspersonerne 200 ml af en særlig egnet suppe. Det viste sig at der stort set ikke var forskel i mavernes spænding hos migrænikere med kvalme, personer med kvalme uden migræne og kontrolpersoner uden nogen af disse problemer, når spændingen blev målt med ballonen uden suppe. Men efter at de havde fået de ekstra 200 ml suppe, opfattede migrænikerne med kvalme en væsentlig større ubehag end de øvrige grupper. Forskerne konkluderer, at migrænikernes kvalme hænger nøje sammen med de øvrige migrænesymptomer og måske kan være mål for nye behandlingsmetoder. E. Pucci, M. Di Stefano, E. Miceli, G. R. Corazza, G. Sandrini og G. Nappi, 2005. Patients with headache and functional dyspepsia present meal-induced hypersensitivity of the stomach. J. Headache Pain 6, 223–226. Desværre skat, jeg har migræne?En amerikansk undersøgelse med 24 unge voksne migrænikere og 56 unge voksne med spændingshovedpine viste at mændene med migræne havde lyst til sex oftere end mænd med spændingshovedpine. Blandt kvinderne havde migrænikerne lige så stor lyst til sex som mænd med spændingshovedpine, mens kvinder med spændingshovedpine ikke havde ret meget ønske om sex.Forfatterne peger på at lyst til sex og migræne begge har noget at gøre med forholdsvis lave serotonin-koncentrationer i hjernen. Der var ingen oplysninger om hvor meget sex de unge voksne faktisk deltog i. T. T. Houle, L. K. Dhingra, T. A. Remble, L. A. Kokicki og D. B. Penzien, 2006. Not tonight, I have a headache?. Headache 46, 983-990. Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.
|
|
