|
|
|
| Forsiden Bestil foldere Kontakt Møder Pressemeddelelser MigræneNyt Medlemsområde | ||
 |
 |
 |
|
Hvad er migræne Vejen gennem behandlersystemet Nyt fra videnskaben Triggere Anfaldsbehandling Forebyggende behandling Vi mener Migrænedagbog Migræne i historien Om Migrænikerforbundet Links  In English
|
Til oversigtsmenu Migrænikere er en smule anderledes end ikke-migrænikereDuftfølsomhed hos migrænikere4 ud af 10 migrænikere oplever at visse dufte/lugte er ubehagelige når de har migræne. Reaktionen kommer samtidig ned det allerførste migræneanfald (dvs. det udvikler sig ikke efterhånden som man bliver mere erfaren migræniker).De lugte som især opfattes som ubehagelige er ’dufte’ (det angives ikke specifikt, men henviser formentlig til parfume og lignende dufte; ’scents’ på engelsk), mad (især kaffe, stege-os og løg) og cigaretrøg. En ud af fire af de migrænikere, som generedes af lugte, mente at dufte mindst en gang havde udløst et migræneanfald, men effekten kom langt fra hver gang de kom i kontakt med lugten. Der var i alt 807 migrænikere med i undersøgelsen og forholdsvis lidt flere kvinder end mænd oplevede ubehag ved lugtene. Kvinder har – i gennemsnit – en mere følsom duftopfattelse end mænd. Der var ikke forskel på reaktionen på lugte hos migrænikere med og uden aura. Blandt 198 personer med spændingshovedpine var der ingen som følte problemer med lugte. G. Zanchin, F. Dainese, M. Trucco, F. Mainardi, E. Mampreso og F. Maggioni, 2007. Osmophobia in migraine and tension-type headache and its clinical features in patients with migraine. Cephalalgia 27, 1061-68. Opfattelsen af vores omgivelser er ikke ændret af migræneDet danske tvillingeregister giver os mange gode informationer. Nu har David Gaist fra Odense undersøgt om der er forskel på migrænikere og ikke-migrænikere mht. vores cognitive evner (vores forståelse af hvad der sker omkring os).Heldigvis viser det sig, at der ikke er forskel på migrænikere og de andre, selv ikke hvis vi har haft migræne i mange år. Der indgik 347 tvillinger med migræne uden aura og 157 med aura, og de og deres migrænefrie tvillinger blev udsat for en række psykologiske tests D. Gaist, L. Pedersen, C. Madsen, I. Tsiropoulos, S. Bak, S. Sindrup, M. McGue, B. K. Rasmussen og K. Christensen, 2005. Long-term effects of migraine on cognitive function: a population-based study of Danish twins. Neurology 64, 600-7. Lyde høres hele tiden af migrænikereMigrænikere er anderledes and andre - også mht. reaktioner på stimuli som f.eks. lyd. Et forsøg med 14 migrænikere uden aura og 14 raske viste, at migrænikernes hjerne ikke vænnede sig til en lyd som blev ved (1), og at de heller ikke reagerede mindre, hvis lyden blev gentaget (2). Forskere kalder den første reaktion (på den vedvarende lyd) for tilvænning, mens reaktionen på en afbrudt lyd kaldes gating (dvs. om vi opbygger en mental afbryder, så vi ikke hører næste lyd lige så meget).Selv om resultaterne ikke viste nogen sammenhæng mellem de to fænomener hos migrænikerne, er der sikkert mange, som nikker genkendende til reaktionerne. Vedvarende lyde synes at genere migrænikere mere end andre, og vi opfatter måske generelt flere detaljer, ikke bare i lydene omkring os, men også synsindtryk og dufte, end raske. Måske er disse resultater ligefrem svaret på hvorfor migrænikere ofte udgår mylder og spektakel, og andre oplevelser med masser af indtryk. 1) A. Ambrosini, P. Rossi, V. De Pasqua, F. Pierelli og J, Schoenen, 2003. Lack of habituation causes high intensity dependence of auditory evoked cortical potentials in migraine. Brain. 2003 Jun 23. 2) Ambrosini A, De Pasqua V, Afra J, Sandor PS, Schoenen J. 2003. Reduced gating of middle-latency auditory evoked potentials (P50) in migraine patients: another indication of abnormal sensory processing? Neurosci. Lett. 2001 Jun 22;306(1-2):132-4. Lysfølsomhed hos migrænikere med auraEt forsøg, hvor man målte hvor følsomme migrænikeres synsområde i hjernen er, viste, at 11 migrænikere med aura er langt mere følsomme overfor stimulationer i dette hjerneområde end 11 tilsvarende kontrolpersoner, også i perioder uden migræne.Neurology 50, 1111-1114, 1998. Lys opfattes stærkere af migrænikere10 migrænikere med aura, 10 uden aura og 8 kontrolpersoner blev udsat for elektriske stimuli, som afslører, hvor meget af stoffet phosphene der er i synsbarken. Phosphene er et stof i synsbarken i hjernen, som er nødvendigt for at vi kan opfatte det vi ser med øjnene.Migrænikerne med aura havde langt mere phosphene i synsbarken i hjernen end kontrollerne, og migrænikerne uden aura faldt stort set midt imellem. Alle målinger blev foretaget på tidspunkter, hvor migrænikerne ikke havde anfald. Forfatterne foreslår at migrænikerne med højt indhold af phosphene i synsbarken er mere følsomme for lys and raske, men de kan ikke afgøre om det er migrænen, som giver det høje phosphene niveau, eller om det er tilstedeværelsen af phosphene, som giver tendens til migræne (1). Et tilsvarende studie med 37 migrænikere og 33 raske kontrolpersoner viste, at der ikke var forskel på migrænikere med og uden aura; dette studie havde omhyggeligt sørget for at de kvindelige migrænikere var midt i deres menstruationscyklus, for at udelukke eventuelle forskelle på grund af hormoner (2). 1) S.K. Aurora, K. M. A. Welch og F. Al-Sayed, 2003, The threshold for phosphenes is lower in migraine. Cepalalgia 23, 258-263. 2) V. Bohotin, A. Fumal, M. Vanderheede, C. Bhotin og J. Schoenen, 2003. Excitability of visual V1-V2 and motor cortices to single transcraial magnetic stimuli in migraine: a reappraisal using a figure-of-eight coil. Cephalalgia 23, 264-270. Rødt lys opfattes mindre af migrænikere med auraForsøg med farvede briller ha vist, at migrænikere med aura opfatter rødt mindre kraftigt end ikke-migrænikere.J. Afra, A. Ambrosini, R. Genicot, A. Albert og J. Schoenen, 2000: Influence of colors on habituation of visual evoked potentials in patients with migraine with aura and heathy volunteers. Headache 40, 36-40. Migrænikere ser gult og lilla mindre tydeligt34 migrænikere og 34 kontrolpersoner med normalt syn blev undersøgt for hvordan de opfattede farver på en computerskærm. Skærmen viste 35 cirkler, hvoraf en var farvet (mere eller mindre mættet) og de andre havde en neutral farve. De viste farver var gul, rød, grøn og lilla.Det viste sig at migrænikerne fandt de røde og grønne cirkler næsten lige så hurtigt som kontrolpersonerne, men måtte bruge længere tid på at finde de gule og lilla cirkler. Især når farven var mindre mættet tog det lidt længere tid for migrænikerne. Forskerne konkluderer at fordi migrænikerne var lige så hurtige som kontrolpersonerne til at finde de røde og grønne cirkler, var der ingen forskel i de to gruppers opmærksomhed eller evne til at se cirklerne. De gule og lilla cirkler opfattes med særlige celler i øjet (S-stave). Forfatterne konkluderer at hos migrænikerne er S-stavenes evne til at opfatte de to farver nedsat. S-stavene reagerer på kortbølget lys (short, blåt), mens M- og L-stavene reagerer på mellembølget (grønt) og langbølget (rødt) lys. A. J. Shepherd, 2006. Color vision but not visual attention is altered in migraine. Headache 46, 611-621. Dufte opleves stærkere af en ud af tre migrænikere74 migrænikere og 30 kontrolpersoner fra en klinik i Frankrig blev udsat for en række dufte fra dagligdagen, 5 sekunder i begge næsebor. Forsøgene blev udført mellem migræneanfald.Testene viste at 26 af migrænikerne oplevede dufte som væsentlig stærkere end kontrolpersonerne. Disse migrænikere omfattede både nogle på forebyggende medicin og nogle med spredte anfald. Forsøgspersonerne blev også bedt om at oplyse, hvor ubehageligt duftene oplevedes (det kaldes hedonistisk vurdering). Her viste det sig, at de migrænikere, som oplevede duftene stærkere, også oplevede dem som mere ubehagelige, mens de øvrige migrænikere ikke afveg fra kontrolpersonerne i oplevelsen af ubehag. Der var en tydelig sammenhæng mellem stærk og ubehagelig oplevelse af dufte og migrænikernes oplevelse af at få duftudløst migræne. Forskerne foreslår at den øgede følsomhed for duft er et udtryk for at (nogen af) migrænikerne generelt reagerer stærkere på stimuli end ikke-migrænikere. G. Demarquay, J P. Royet, P. Giraud, G. Chazot, D. Valade og P. Ryvlin, 2006. Rating olfactory judgements in migraine patients. Cephalalgia 26, 1123-1130. Balance hos migrænikereEt forsøg med 21 japanske migrænepatienter og 12 med spændingshovedpine, samt kontrolpersoner, som var valgt med samme alder og køn, viste at migrænepatienter har sværere ved at holde balancen, når de står på en plade, som bevæger sig end kontrolpersoner uden hovedpine og patienter med spændingshovedpine (1).En amerikansk undersøgelse viste at 11 børn ud af 31, som af andre grunde var til undersøgelse for svimmelhed, led af migræne. De led også af køresyge og migrænen var arvelig. Der er derfor grund til at tro at der er en sammenhæng mellem balanceevnen og migræne, i hvert fald hos nogle migrænikere. (1) Ishizaki K, Mori N, Takeshima T, Fukuhara Y, Ijiri T, Kusumi M, Yasui K, Kowa H, Nakashima K. 2002. Static stabilometry in patients with migraine and tension-type headache during a headache-free period. Psychiatry Clin. Neurosci.56(1):85-90. (2) Weisleder P, Fife TD, 2001. Dizziness and headache: a common association in children and adolescents. J. Child. Neurol. 16(10):727-30 Fysisk og psykisk virkning af migræneMan måler livskvaliteten ved at stille folk en række spørgsmål om hvordan de selv føler de har det. Det har længe vært kendt at migræne nedsætter livskvaliteten.Spørgeundersøgelserne er nu så raffinerede, at man kan skelne mellem den fysiske og den mentale livskvalitet. En undersøgelse fra USA med 90 migrænikere viste, at de hårdest ramte migrænikere også har den laveste livskvalitet – ikke blot rent fysisk, men også den psykiske tilstand var også ringere for de hårdest ramte migrænikere. Selvom skalaen på figuren får forskellene til at se små ud, er livskvaliteten for begge grupper så meget lavere end det forventede, at lægerne klassificerer migrænikerne som ’alvorligt handikappede’, både fysisk og psykisk. Forfatterne understreger, at det er vigtigt at undgå at udvikle et medicinmisbrug, som giver migræne næsten hver dag.  D. M. Meletiche, J. H. Lofland og W. B. Young, 2001. Quality-of-life differences between patients with episodic and transformed migraine. Headache 41, 573-578. Hoste giver ekstra smerterDet har længe undret forskerne, hvorfor smerterne ved migræne bliver stærkere, når man hoster eller ryster på hovedet. Nu mener man at de øgede smerter på grund af bevægelser kan skyldes at nerveender i trigeminus-nerven bliver mere følsomme end normalt under et migræneanfald på grund af kemiske påvirkninger i nerveenderne.Nature 1996, 384, 560-563 Reaktionstid kort hos migrænikereVed et internationalt symposium i London i september 1996, arrangeret af det Britiske Migraine Trust, fortalte den tyske forsker Stefan Evers, om et eksperiment med 11 migrænepatienter, som fik migræne af og til, uden forklarlige årsager, og en kontrolgruppe.Forsøgspersonerne blev bedt om at kikke på 200 små lys, som blinkede, mens deres hjerneaktivitet blev målt. De fleste lys var hvide, men 15% var røde. Når forsøgspersonerne så de røde lys, skulle de trykke på en knap. Det var forventet, at migrænepatienter med anfald ville trykke på knappen senere end kontrolgruppen, og også senere end når de ikke havde anfald. Evers viste, til alles overraskelse, at migrænepatienterne reagerede hurtigere og hurtigere efter et anfald, indtil de fik de næste anfald. Dette mønster gentog sig regelmæssigt, med relativt forudsigelige anfald af migræne efter mellem 10 og 40 dage. Evers mener, at de deltagende migrænepatienter lider under en cyklisk ændring i hjernen, men han har ikke noget forslag til, hvad der ligger bag denne. Omkring 5% af migrænepatienterne har denne form for migræne, som ikke udløses af ydre forhold. New Scientist 28. september 1996. Migrænikere er stressede i længere tid!I et forsøg, hvor migrænikere, folk med spændingshovedpine og en kontrolgruppe blev udsat for stress, brugte migrænikerne længere tid end de andre grupper, inden deres fysiologiske reaktioner var normale igen.Hver deltager i forsøget fik til opgave at holde et lille foredrag foran et videokamera. Under foredraget lyste en rød lampe, hvis fremlæggelsen ikke gik så godt, en grøn lampe, hvis det var OK, og en hvid lampe, hvis foredraget gik meget fint. Forsøgspersonerne blev bedt om at forbedre deres indsats på grundlag af de signaler, de fik fra de farvede lamper. I virkeligheden lyste lamperne helt tilfældigt, og uafhængigt at, hvordan forsøgspersonerne holdt deres foredrag, så de tre grupper kunne sammenlignes. Migrænikerne mente selv, at de havde holdt ringere foredrag end de andre grupper, hvis de havde fået negativ feed back fra lamperne, mens gruppen med spændingshovedpine blev ikke påvirket af lampernes meddelelse. Efter foredraget havde migrænikerne øget puls i længere tid end de to andre grupper. Dr. Jeffrey E. Holm fra University of North Dakota foreslår derfor, at migrænikeres hjerte-kredsløb måske er anderledes end andre menneskers. Headache 1997, 37, 221-227. Tiden går ikke langsommereDet føles måske sådan, men faktisk har vi god fornemmelse for hvor lang tid der går, selvom vi har migræne. 40 migrænikere, som ikke havde migræne de sidste 24 timer inden forsøget (gns. 35 år gamle), og en tilsvarende kontrolgruppe blev bedt om at vurdere hvor lang tid et tonesignal varede. Det kunne være ½, 1, 1½ og 2 sekunder. En anden test målte tiden mellem to toner. Der var ingen forskel på migrænikerne og kontrolgruppen, så det må konkluderes, at migrænikere ikke har et forvansket tidsbillede.E. Anagnostou og D. D. Mitsikostas, 2005. Time perception in migraine sufferers: an experimental matched pairs study. Cephalalgia 25, 60-67. Migrænikers opmærksomhed på omgivelserne er lige som andresDu sidder i toget på stationen, og ser toget ved siden af glide forbi. Oplever du så at det er det andet tog der kører, eller ´dit´ tog?Et forskerteam har undersøgt om migrænikere har mere tendens til at opleve at det er ´vores´ tog der bevæger sig (selvom det står stille), end andre, fordi vi ikke rigtigt lægger mærke til vores omgivelser. Heldigvis viste det sig, at vores opmærksomhed på omgivelserne ikke er anderledes end ikke-migrænikeres, selvom vi har sværere ved at definere hvilket tog der kører. Forsøget blev ikke udført i tog, men med prikker, der ´kørte´ på en computerskærm. A. M. McKendrick, D. R. Badcock, J. C. Badcock og M. Gurgone, 2006. Motion perception in migraineurs: abnormalities are not related to attention. Cephalalgia 26, 1131-1136. Gener afgør om ydre provokerende faktorer fremkalder migræneDer er – sådan ca. – 3 gange så mange kvinder som mænd, som har et eller flere migræneanfald i deres liv. Omkring hver tredje kvinde og ca. hver 10. mand får, på et eller andet tidspunkt i tilværelsen, ’fornøjelsen’ af et migræneanfald.Det fik et hold amerikanske forskere til at spekulere på, om kvinder og mænd har lige mange slægtninge med migræne. De kontaktede 41 migrænikere og spurgte dem om hvem i deres familie der havde migræne. Slægtningene til migrænikerne havde 3 gange så stor sandsynlighed for at have migræne end slægtninge til en ikke-migræniker. Og der var ikke forskel på mænd og kvinder her. Denne sidste lille sætning fik forskerne til at konkludere, at mænd og kvinder har samme genetiske risiko for at udvikle migræne. Forskellen mellem kønnene kan derfor kun skyldes, at kvinderne er udsatte for risikofaktorer, som mændene ikke er. Den oplagte risikofaktor er selvfølgelig kvindelige hormoner. Der synes derimod ikke at være forskel på mænd og kvinder, siger forskerne, når det gælder ydre triggere som f. eks. fødevarer. Gruppen af migrænikere er forholdsvis lille, men det er bemærkelsesværdigt at de amerikanske forskere nu diskuterer hvilke triggere, der udløser anfaldene. N. C. P. Low, L. Cui og K. R. Merikangas, 2007. Sex differences in the transmission of migraine. Cephalalgia 27, 935-942. Migræne-gen på mitochondrier?Familiemedlemmer i 166 familier, hvor et familiemedlem havde fået en diagnose, som omfattede en fejl på et gen på mitochondrierne, blev spurgt om deres forskellige sygdomme, som evt. kunne være forårsaget af denne defekt.Mitochondrier er cellernes energi-centre og de nedarves fra moderen til børnene – dvs. en defekt her nedarves uden hensyn til at der er en far. Hvis en person har en mitochondrie-defekt, kan det enten være en mutation hos personen selv, eller defekten kan være arvet fra moderen. Ud af de 166 familier til personer med en defekt, var der 55 familier, hvor defekten tydeligvis var nedarvet. De resterende 111 familier havde ikke denne arvegang. I de 55 familier med nedarvede mitochondrie-defekter, havde personen og dennes mor et stort sammenfald af at have migræne, depression og fordøjelsesbesvær (mere end halvdelen af mødrene havde alle disse 3 problemer). Fædrene havde kun de forventede hyppigheder af depression, migræne og fordøjelsesproblemer (ca. 10% for hver sygdom). Forskerne foreslår, at der er en del familier, hvor mødrenes defekter på mitochondrierne nedarves, og at i hvert fald nogle migrænikere kan fæstne deres migræne til denne type genetisk defekt. B. B. Burnett, A. Gardner og R. G. Boles, 2005. Mitochondrial inheritance in depression, dysmotility and migraine? Journal of Affective Disorders 88, 109–116. Hypothalamus har travlt når vi har migræneHypothalamus er en kirtel, så stor som en mandel, som sidder lige overe hjernestammen. Hypothalamus er involveret i vores kontrol over døgnrytmen, opfattelsen af dufte, kønshormoner, informationer fra hjertet, maven og reproduktionsorganerne, stress, infektioner og svingninger i blodsukkerindhold og smerteopfattelsen. Forskerne har længe mistænkt, at den var involveret i migræne. Nu er dette også blevet observeret.Syv franske migrænikere undlod at tage anfaldsmedicin da de fik et migræneanfald (uden aura), og tog i stedet til klinikken, hvor deres hjerner blev scannet mellem 2 og 4 timer inde i anfaldet. De blev også scannet efter de havde fået injektion med Sumatriptan, og en dag hvor de slet ikke havde migræne. Det viste sig at alle syv havde væsentlig større aktivitet i hypothalamus når de havde migræne, end til andre tider. Men der var ikke væsentlig forskel i aktiviteten før og efter de fik Sumatriptan. Forskerne tolker dette, som at migrænen faktisk fortsætter, selvom vi ikke mærker det, når triptanerne tager de fleste migrænesymptomer væk. Derfor kommer migrænen også tilbage, når medicinen er udskilt fra kroppen, hvis anfaldet ikke er klinget ud af sig selv. Forskerne har to forslag til forklaring på aktiviteten i hypothalamus: 1) de ser effekten af at hypothalamus håndterer en masse information om smerter eller 2) de ser effekten af at der er et eller andet, der er gået galt med en eller flere af de parametre, som hypothalamus er involveret i – f.eks. søvnforstyrrelser, humørsvingninger, lyst til specielle fødevarer, tørst, døgnrytmen eller hormonsvingninger. Patienter med Hortons hovedpine har også øget aktivitet i hypothalamus, men aktiviteten sidder lidt længere bagude i hjernen. M. Denuelle, N. Fabre, P. Payoux, F. Chollet, G. Geraud, 2007. Hypothalamic Activation in Spontaneous Migraine Attacks Headache, 47, 1418-26.
Hypothalamus (markeret med rød) kaldes for krybdyrhjernen, fordi den kontrollerer vores mest basale adfærd — sult, tørst, sex, frygt, vrede osv. Den kontrollerer også blodtrykket og alle de endokrine systemer — dvs. de kemiske beskeder, der sendes rundt med blodet til forskellige dele af kroppen. Unge migrænikere har snævrere pulsårer50 migrænikere med mellem 1 og 6 års ’erfaring’ i migræne blev sammenlignet med en tilsvarende gruppe ikke-migrænikere. Gennemsnitsalderen var 25 år (dvs. de var forholdsvis unge), og ingen havde haft et overforbrug af anfaldsmedicin.Migrænikernes pulsåre i overarmen (den løber på indersiden af overarmen) var snævrere og kunne ikke udvide sig lige som ikke-migrænikernes. Undersøgelsen viser ikke om det er migrænen eller den medicin, som migrænikerne har taget, som har givet denne forskel. F. H. van Molkot, L. M. van Bortel og J. N. de Hoon, 2007. Altered arterial function in migraine of recent onset. Neurology 68, 1563 – 1570. Målbare forskelle på migrænikere og andreMigræne diagnosticeres stadig ved at lægen lytter til patientens fortælling om hvor slem hovedpinen og de andre symptomer er. Men både patienter og læger vil nok hellere have ´noget der kan måles´ som grundlag for diagnosen. Derfor leder lægerne efter biomarkører – dvs. noget de kan måle i vores krop, som indikerer, om vi er migrænikere eller ej. Hvis vi er rigtigt heldige vil det også engang i fremtiden være muligt at identificere dem, der har stor risiko for at udvikle migræne, allerede inden anfaldene bryder frem.Migræne er – formentlig – en samlediagnose, som dækker over en række forskellige sygdomme, som alle opleves som ensidig hovedpine med eller uden aura og med kvalme, lys- og lydfølsomhed og forværrede smerter ved fysisk anstrengelse, eller de fleste af disse symptomer. Mange kliniske forsøg viser at forsøgspersonerne reagerer forskelligt på den medicin eller de påvirkninger, der afprøves. Vi ved ikke, om det er fordi forsøgspersonerne faktisk har forskellige sygdomme, eller om det er fordi een sygdom, migræne, kan variere meget fra person til person. Som patient med migræne kan vi kun håbe på, at forskningen snart finder ud af mere på dette vigtige område. Her er nogle af de bedre kendte biomarkører:
(1) B. De Vries, J. Haan, R. R. Frants, A. M. J. M. Van den Maagdenberg og M. D. Ferrari, 2006. Genetic biomarkers for migraine. Headache 46, 1059-68. (2) A. R. Gantenbein og P. S. Sándor, 2006. Physiological parameters as biomarkers of migraine. Headache 46, 1069-74. (3) M. G. Harrington, 2006. Cerebrospinal fluid biomarkers in primary headache disorders. Headache 46, 1075-87. (4) F. M. Cutrer og D. F. Black, 2006. Imaging findings of migraine. Headache 46, 1095-1107. Nitrit og nitrat i urinen forøget hos migrænikereDet har længe været formodet, at migræneanfald udløses af NO, som frigives i blodkarrene, når disse trækker sig sammen. NO omdannes hurtigt til nitrit eller nitrat i blodet. Derfor har man nu set på hvor meget nitrit og nitrat migrænikere udskiller i urinen.Det viser sig at migrænikere også mellem anfaldene udskiller langt mere nitrit og nitrat i urinen end ikke-migrænikere. Under anfald nedsættes mængden af udskilt nitrit og nitrat. 
Der er ingen forskel på migrænikere med og uden aura. Desværre er der endnu ikke givet anvisninger på hvordan vi kan nedsætte NO-frigivelsen i blodårerne. Magnesium i blodet lavere hos menstruations-migrænikereMenstruationsmigræne kan være vanskelig at behandle, derfor søger lægerne efter forklaringer på, hvordan disse migræneanfald opstår. Det har længe været kendt at der er en sammenhæng mellem et brat fald i indholdet af østrogen i blodet og menstruationsmigræne, men nu kommer der en yderligere forklaring:61 kvinder med typisk menstruationsmigræne og 66 kontrol-kvinder fik taget blodprøver omkring menstruationen. Næsten halvdelen (45%) af migrænikerne havde lavt indhold af Magnesium-ioner (Mg2+), mens kun 14% af kontrolpersonerne havde et lavt indhold i blodet. Også kvinder med andre typer migræne end menstruationsmigræne indgik i studiet, og deres Magnesium-indhold svarede nøje til kontrolpersonernes (15% havde lavt indhold). Lægerne forklarer, at Magnesium indgår i reguleringen af mange neurotransmittere (signalstoffer i nerverne), og bl.a. også i frigørelsen af NO. Lavt indhold af Magnesium-ioner i cellerne og i blodet er også kendt for at give karsammentrækninger. Desværre fortæller forskerne ikke, om vi kan ændre på blodets indhold af Magnesium ved at tage stoffet som tabletter. A. Mauskop, B. T. Altura og B. M. Altura, 2002. Serum ionized Magnesium levels and serum ionized Calcium/Ionized Magnesium rations in Women with menstruational migraine. Headache 45, 242-248. Magnesium i urinenDer har været mange spekulationer om en sammenhæng mellem magnesium-mangel og migræne, men generelt har det ikke været muligt at vise at et magnesium-tilskud som piller eller kosttilskud skulle afhjælpe migræne.Men der er alligevel noget om snakken. Tager ikke-migænikere et tilskud af magnesium, udskilles dette i urinen. Migrænikere som tog samme mængde magnesium (1 g i dette forsøg), udskilte dette langsommere – dvs. der var mindre magnesium i migrænikernes urin de første 24 timer efter tilskuddet end i de raske forsøgspersoners urin. Forskerne tolkede dette som at migrænikere nok alligevel på en eller anden måde lider af magnesiummangel. Man ved endnu ikke hvad dette betyder for anfaldene. A. Trauninger, Z. Pfund, T. Koszegi og J. Czopf, 2002. Oral magnesium load test in patients with migraine. Headache 42, 114 – 119. Biogene aminer øget i blodet hos migrænikereDet er velkendt at patienter der behandles med MAOI (MonoAmin-OxidaseInhibitorer) mod depressioner kan få hovedpine af at spise fødevarer der indeholder tyramin. Derfor var der grundlag for at se på om patienter med hovedpine eller migræne kunne have øgede indhold af biogene aminer (f.eks. tyramin) i blodet. Tyramin nedbrydes hurtigt, så ind-holdet af nedbrydnings-produktet octopamin blev også undersøgt.Biogene aminer findes i blodpladerne i bittesmå poser (vesikler), som kan tømmes når kroppen af en eller anden grund har brug for dem. Der er for nyligt fundet en gruppe receptorer (nervetråde), som reagerer på ´trace aminer´ (aminer i meget små mængder). De findes især i dele af hjernen. Forsøgspersonerne (36 kontrolpersoner og 34 med migræne med aura, 16 med migræne uden aura og 44 med hortons hovedpine) spiste i en uge inden undersøgelsen kun fødevarer, der ikke indeholdt tyramin, så det indhold af stoffet, de havde i kroppen, ville være kroppens eget. Migrænikere med aura havde, også imellem anfaldene, højere indhold af octopamin and synephrin, men ikke af tyramin, mens migrænikere uden aura kun havde lidt højere indhold end kontrolpersonerne. Højest indhold blev fundet hos dem med hortons hovedpine, både under anfald og indimellem. Forskerne foreslår flere forklaringer. Måske har migrænikerne og især dem med hortons, en mindre evne til at nedbryde de biogene aminer (mangel på de rette enzymer), måske har de en misfunktion i hypothalamus (en del af hjernen). Det finder de måske ud af efterhånden. G. D´Andrea, S. Terrazzino, A. Leon, D. Fortin, F. Perini, F. Granella og G. Bussone, 2004. Elevated levels of circulating trace amines in primary headaches. Neurology 62(10) 1701-1705. Norepinephrin dannelse nedsat hos migrænikereDet synes som om migrænikere er lidt anderledes end andre mht. deres nervesystem. Det kan f.eks. ses ved at migrænikeres blod indeholder mindre norepinephrin end andres hvis de afkøler den ene hånd i isvand. Og migrænikeres pupiller er også mere følsomme end kontrolpersoners overfor norepinephrin.Forskeren mener migrænikerne har mindre lagre af norepinephrin i nerverne, fordi der dannes mindre af det end hos ikke-migrænikere. Det betyder, mener forskeren, at migrænikeres trigeminus-nerve lettere aktiveres af ydre påvirkninger, så der sker en udvidelse af blodkarrene i den yderste del af hjernen. S. J. Peroutka, 2004. Migraine: a chronic sympathetic nervous system disorder. Headache 44, 53 – 64. Norepinephrin (kaldes også noradrenalin) er et hormon af same type som adrenalin, og det udskilles i hjernen og som nervetransmitter (dvs. budbringer mellem nerveceller). Norepinephrin virker på mange områder, bl.a. ved at trække små blodårer sammen så der kommer øget blodtryk. Lys og blodgennemstrømning i den mellemste hjerne-pulsåreEt forsøg med 19 migrænikere og en kontrolgruppe viste, at en lyspåvirkning i øjet giver øget blodgennemstrømning i den mellemste hjernepulsåre hos migrænikerne, men ikke hos kontrolpersonerne. Migrænikerne havde ikke haft migræne i mindste 3 dage forud for forsøget. Der blev lyst med en særlig lys-giver i et mørkt rum, og lyspåvirkningen varede i knapt et minut. Forskellen mellem migrænikere og kontrolpersoner viste sig straks når lyste blev tændt, og igen efter ca. 40 sekunder. Patienter med mange anfald reagerede stærkere end patienter med få anfald. Patienterne var ikke særligt udvalgt for deres lysfølsomhed.M. Bäcker, D. Sander, M. G. Hammes, D. Funke, M. Deppe, B. Conrad og T. R. Tölle, 2001. Altered cerebrovascular response pattern in interictal migraine during visual stimulation. Cephalalgia 21, 611-616. Blodgennemstrømning i dele af hjernen er unormal hos migrænikere42 migrænepatienter i Spanien blev undersøgt for om deres blodgennemstrømning i hjernen var normal. Halvdelen af de kroniske migrænikere havde unormalt lille blodgennemstrømning i visse delel af hjernen, mens kun 13 % af migrænikerne med akutte anfald havde denne forandring.E. P. Calandre, D. Becerra, J. Bembibre and M. L. Arnedo, 2000. Regional cerebral blood flow abnormalities in patients with migraine. Cephalalgia 20, 317. Døgnrytme er mindre udtalt hos migrænikereVi har alle sammen lidt langsommere hjerteslag om natten end om dagen. Det er en af de døgnrytmer, som bringes i uorden, når vi flyver verden rundt og får jet-lag. En japansk undersøgelse af 27 migrænikere og 24 andre har nu vist, at migrænikernes variation i hjerterytme er mindre udtalt end ikke-migrænikernes. De siger desværre ikke om vi får mindre jet-lag end andre.Headache 2000:40, 457-463. Får du migræne hvis du springer frokosten over?Så er forklaringen måske, at dit insulin-niveau er højere end hos ikke-migrænikere. Det er konklusionen på en undersøgelse af 84 migrænikere, 25 med hovedpine og 26 kontrolpersoner. Selvom der var stor variation indenfor grupperne, havde migrænikerne tydeligt højere koncentration af insulin i blodet end de to andre grupper, ½ - 2 timer efter at de havde indtaget en dosis glukose.Migrænikerne havde også som fastende en større mængde glukose i blodet, end kontrolpersonerne. Den øgede mængde insulin i blodet kan påvirke en række funktioner i hjernestammen, som anses for at være med til at vi får migræneanfald. Insulin og østrogen kan også påvirke hinanden, så effekten af østrogensvingningerne øges. C. Cavestro, A. Rosatello, G.M. Micca, M. Ravotto, M. P. Marino, G. Asteggiano og E. Beghi, 2007. Insulin metabolism is altered in migraineurs: a new pathogenic mechanism for migraine. Headache 47, 1436-42. Migrænikeres insulin er mindre aktivt30 ellers raske og friske migrænikere uden overvægtsproblemer og en tilsvarende kontrolgruppe blev undersøgt for om de nedbryder glukose på samme måde. Efter 12 timers fast drak de en drik med en glukoseopløsning, og mængden af glukose i deres blod blev målt før og efter de havde indtaget drikken.Migrænikerne havde højere koncentration af glukose i blodet efter 1½ time og indtil forsøget afsluttedes efter 3 timer. Migrænikernes insulinkoncentration i blodet svarede til kontrolpersonernes, men to forskellige mål for insulinens aktivitet viste at migrænikernes insulinaktivitet svarede til overvægtige personers. Forskerne foreslår at en diæt med lavt indhold af sukker kan reducere antallet af migræneanfald, og anbefaler motion til migrænikere, som forebyggelse mod karsygdomme som følge af migræne. Der er en tydelig stigning i antal migræneanfald hos migrænikere som udvikler sukkersyge (type 2). I. Rainero, P. Limone, M. Ferrero, W. Valfrè, C. Pelisetto, E. Rubino, S. Gentile, R. Lo Guidice og L. Pinessi, 2005. Insulin sensitivity is impaired in patients with migraine. Cephalalgia 25, 593-597. Insulin aktivitet (eller resistens)Nedsat insulinaktivitet (somme tider kaldet øget insulinresistens) ses bl.a. hos overvægtige personer, og i forsøg hvor man påvirker muskelceller med NO (nitrogenoxid, lattergas). Forskerne mener der er en sammenhæng mellem en inflammation (dvs. en irritation) i vævet og den nedsatte insulinaktivitet. Store mængder fedt opfattes af kroppen som ’forkert’ og kroppen regerer på samme måde som om der er en inflammation (1).Den lille mængde NO der er i blodet i forbindelse med udløsningen af et migræneanfald, opfattes også af kroppen som en inflammation (2). (1) D. B. Savage, K. F. Petersen og G. I. Shulman, 2005. Mechanisms of Insulin Resistance in Humans and Possible Links With Inflammation. Hypertension 45, 828-833. (2) H. Sugita, M. Fujimoto, T. Yasukawa, N. Shimizu, M. Sugita, S. Yasuhara, J. A. Jeevendra Martyn og M. Kaneki, 2005. Inducible Nitric-oxide Synthase and NO Donor Induce Insulin Receptor Substrate-1 Degradation in Skeletal Muscle Cells. The Journal of Biological Chemistry 280, 14203–14211. MMP-9 indholdet i plasma er højere hos migrænikereMMP-9 er et enzym, som dannes af alle typer celler i hjernen. Stoffet har mange opgaver, bl.a. i forbindelse med genopbygning af væv og hvis der er inflammationer (irritationstilstande).MMP-9 er specielt aktivt i forbindelse med nedbrydning af den membran, der ligger udenom alle blodårerne, og som sørger for at der ikke siver væske ud fra blodårerne. Et højt indhold af MMP-9 fører til at der dannes hjerme-ødem (væske i hjernen) og evt. hjerneblødninger. En gruppe forskere fra Spanien kikkede på hvor meget MMP-9 der var i plasma fra migrænikere med og uden aura. Det viste sig meget klart, at migrænikere har mere MMP-9 i plasma end ikke-migrænikere, og at der er meget mere MMP-9 i blodplasmaet, når vi har migræne. Aura-migrænikere har lidt mere MMP-9 end ikke-auramigrænikere, både under anfald og mellem anfaldene. Konklusionen er, at der nok er en sammenhæng mellem det højere indhold af MMP-9 hos migrænikere og problemer med den membran der sørger for at plasma ikke siver ud af blodårerne og blander sig med væsken mellem hjernecellerne. R. Leira, T. Sobrino, M. Rodrigues-Yanez, M. Blanco, S. Arias og j. Castillo, 2007. MMP-9 immunoreactivity in acute migraine. Headache 47, 698-702.
Tvillinger med og uden migræne fungerer lige godt mentaltDet danske tvillingeregister blev brugt til at finde midaldrende tvillingepar hvor den ene har migræne og den anden ikke har det.Tvillingerne blev udspurgt over telefonen, og 536 havde migræne. De og deres migrænefrie tvilling blev testet med en række spørgsmål som skulle afdække om der var forskel på deres mentale forståelse af verden. Der viste sig ikke nogen forskelle på dem der havde migræne og deres migrænefri tvilling. Forskerne konkluderer at vi ikke mister vores mentale funktioner hurtigere end andre fordi vi har migræne. D. Gaist, L. Pedersen, C. Madsen, I. Tsiropoulos, S. Bak, S. Sindrup, M. McGue, B. K. Rasmussen og K. Christensen, 2005. Longterm effects of migraine on cognitive function: a population-based study of Danish twins. Neurology 64, 600-607. Dopamin-indholdet i blodpladerne er højere hos migrænikere med auraEn sammenligning mellem mængden af dopamin i blodpladerne hos migrænikere med aura, uden aura og kontrolpersoner viste, at migrænikere med aura har højere mængder af dopamin i blodpladerne end kontrolpersonerne. Migrænikere uden aura har lidt forhøjet indhold af dopamin, men ikke så meget at det er statistisk troværdigt.Der er endnu ikke en entydig forklaring på denne forskel mellem migrænikere og kontrolpersoner, men forskerne spekulerer på om det har noget at gøre med migrænikernes evne til at nedbryde biogene aminer. (1) Dopamin omdannes i kroppen bl.a. til adrenalin og er også en neurotransmitter – dvs. sender bud mellem nervetrådene. Mangel på dopamin giver bl.a. Parkinsons syge. Migrænikere, der udvikler Parkinson´s, oplever ofte at deres migræne bedres (færre anfald). Der er forholdsvis få migrænikere, som udvikler Parkinsons (ca. halvt så mange som i den generelle befolkning). (2) (1) G. D-Andrea, F. Granella, F. Perini, A. Farruggio, M. Leone og G. Bussone, 2006. Plantelet levels of doåamine are increased in migraine and cluster headache. Headache 46, 585-591. (2)P. Barbanti, G. Fabbrini, N. Vanacore, A. Rum, G. L. Lenzi, G. Meco, R. Cerbo, 2001. Dopamine and migraine: does Parkinson´s disease modify migraine course? Cephalalgia 21, 706-7. Blodplader og hvide blodlegemer klumper hos migrænikereEn tysk undersøgelse rapporteret i Cephalalgia i 2005 har vist, at blodplader og hvide blodlegemer (platelets og leucocytes) klumper sig sammen hos migrænikere uden aura, men ikke hos migrænikere med aura. Sammenklumpningen blev set hos patienter, som havde taget en triptan indenfor de seneste 3 dage.(1) Forskerne spekulerer derefter på om der er en sammenhæng mellem triptanerne og sammenklumpningen.En helt ny tysk undersøgelse har vist at blodplader og hvide blodlegemer er klumpet sammen 2 timer efter at forsøgspersoner (uden migræne) havde indåndet NO (2). Og en undersøgelse af hvad der sker i muskler, som anstrenges til deres yderste har tilsvarende vist, at blodplader og hvide blodplader klumper efter meget hård muskelaktivitet (der frigøres formentlig også NO når musklen anstrenges til det yderste) (3). Så indtil videre må vi konkludere, at blodplader og hvide blodlegemer nok klumper efter et migræneanfald uden aura, men det er mest sandsynligt at det skyldes et øget indhold af NO i blodet lige inden anfaldet. (1) J. A. Zeller, V. Lindner, K. Frahm, R. Baron og G. Deuschl, 2005. Platelet activation and platelet-leucocyte interaction in patients with migraine: Subtype differences and influence of triptans. Cephalalgia 25, 536-541. (2) A. Herr, S. Kirsch, J. Motsch, E. Martin og A. Gries, 2005 Effects of Inhaled Nitric Oxide (iNO) on Platelet-Leucocyte Interactions in Healthy Volunteers. American Society of Anestesiologists Annual Meeting Abstracts, Atlanta October 22-26, 2005. (3) S. Pasupathy, K. M. Naseem, S. Homer-Vanniasinkam, 2005. Effects of warm-up on exercise capacity, platelet activation and platelet-leucocyte aggregation in patients with claudication. British Journal of Surgery, 92, 50-55. Mere CGRP i spyttet hos (sinus-)migrænikere5 kontrolpersoner og 5 migrænikere med tegn på sinus-problemer indgik i et lille forsøg, hvor de afleverede spyt-prøver. Migrænikerne afleverede spyt både mellem anfald og mens de havde anfald (før og efter behandling).Der viste sig meget klare forskelle mellem de 2 grupper. Migrænikerne havde, både mellem anfaldene og under et ubehandlet anfald, ca. 3 gange så meget CGRP i spyttet som kontrolpersonerne. Når migrænikerne havde behandlet anfaldet og fået god effekt af Imigran, var indholdet af CGRP i spyttet faldet til samme indhold som hos kontrolpersonerne. CGRP (Calcitonin Gene-Related Peptid) dannes i ansigtsnerverne og antages at gøre patienterne mere følsomme overfor smerter under et migræneanfald. Det er derfor specielt interessant at Imigran-behandlingen normaliserede migrænikernes indhold af CGRP i spyttet. J. L. Bellamy, R. K. Cady og P. L. Durham, 2006. Salviary levels of CGRP and VIP in rhinosinuitis and migraine patients. Headache 46, 24-33. Cytokininmængden i blodet øget under migræneanfaldTyrkiske forskere har kikket på en række stoffer i blodet, hos migrænikere mellem og under anfald, sammenlignet med en kontrolgruppe.De fandt at migrænikere har mere NO (nitrogenoksid) i blodet under anfald end i perioderne mellem anfald og sammenlignet med kontrolpersonerne. Desuden havde migrænikerne under anfald stærkt øget indhold i blodet af stoffet RANTES, og noget øget af en række interleukiner (bl.a. IL-06 og IL-10). Disse stoffer (som alle tilhører gruppen cytokininer) er budbringere mellem celler, og fortæller f.eks. hvide blodlegemer at der er en inflammation. RANTES er bl.a. kendt som en vigtig del i kroppens modstandskraft mod at få AIDS. Undersøgelsen forklarede ikke, om de øgede mængder af stofferne blev udløst af migræneanfaldene, eller om anfaldene kom fordi der var mere af disse stoffer i blodet. I. Fidan, S. Yüksel, T. Ymir, C. Irkec og F. N. Aksakal, 2006. The importance of cytokines, chemokines and nitric oxide in pathophysiology of migraine. Journal of Neuroimmunology 171, 184 – 188. Tre forskellige grupper af genetiske koder giver migræneEn gennemgang af den videnskabelige litteratur om migrænens genetik viser, at der er to væsensforskellige gener, som er med til at give migræne.Personer med ændringer i de gener, som bestemmer hvordan endotheliet (den inderste ´hud´ i vores blodkar) reagerer på shear stress (dvs. den kraft som trækker i blodkarrenes vægge når blodet løber forbi) har dobbelt så stor risiko for at udvikle migræne, som dem, der har den ´normale´ kodning for endotheliets reaktion på blodets ´træk´ i blodkarrenes vægge. Dette gen kaldes MTHFR. Den afvigende form medfører en reduceret aktivitet af et enzym, som nedbryder homocystein (en aminosyre). Man kan til dels modvirke denne reducerede aktivitet ved at spise kost med højt indhold af B12-vitaminer (rødt kød). Øgede mængder homocystein i blodet giver øget risiko for blodpropper. Personer, som har en afvigende genetisk kodning for stofgruppen Angiotensin har også øget risiko for at få migræne. Angiotensin er en gruppe af stoffer, og et af dem, Angiotensin II, virker karsammentrækkende. Endelig er der øget risiko for migræne, hvis kvinder har en afvigende genetisk kodning for genet ESR1, der kontrollerer kroppens østrogenreceptorer. Østrogenreceptorer er proteiner, som findes i de celler, hvor østrogenet har en virkning (bl.a. livmoderen og brysterne men også hjernen, knoglerne og leveren). Kvinder med denne genetik har en fordoblet risiko for at udvikle migræne. Har kvinderne samtidig en særlig genetisk kode på det gen, der kontrollerer progesteron-receptorerne, er sandsynligheden for migræne yderligere øget. N. J. Colson, R. A. Lea, S. Quinlan and L. R. Griffths, 2006. The role of vascular and hormonal genes in migraine susceptibility. Molecular Genetics and Metabolism xxx (2006) xxx–xxx (prepublication). Venstre hjertekammer mindre effektivt hos migrænikere18 migrænikere og 10 kontrolpersoner fik stoffet phenylephrin som infusion. Dette stof giver øget blodtryk ved at sammentrække både vener og arterier.Det viste sig at migrænepatienternes venstre hjertekammer trak sig mindre sammen mens blodtrykket var øget på grund af phenylephrin under anfald, end i perioderne mellem anfaldene, og sammenlignet med kontrolpersonernes venstre hjertekammer. Lægerne foreslår, at der sker to ting ved starten af et migræneanfald – noget i hjernen, og noget i hjertet. Hjertets reaktion er at det venstre hjertekammer ikke bliver i stand til at pumpe lige så meget som det normalt gør. De går videre og nævner, at migrænepatienter, som udsættes for stress, har mindre mængder blod gennem hjertet end ikke-migrænikere. M. Vidalón, 2006. Subclinical left ventricular dysfunction in migraine attacks. Headache 46, 46-56. Tyggemuskler store hos migrænikereMigrænikere bider åbenbart tænderne mere sammen end andre. En undersøgelse over 30 forskellige dele af ansigtets muskler og skelet viste, at der ikke er forskel på migrænikeres og andres ansigter, bortset fra at migrænikerne i gennemsnit har 70% større tyggemuskler.Migrænikerne havde også ca. 50% større bide-kraft end ikke-migrænikere. Migrænikerne havde ikke stærkere fingre end ikke-migrænikere, så det kraftigere bid skyldes ikke en generel stærkere muskulatur. Undersøgelsen viser desværre ikke om vi får migræne af at bide tænderne sammen, eller om vi bider tænderne sammen fordi vi har migræne. P.-J. Lamey, C. A. Burnett, L. Fartash, T. J. Clifford og J. M. McGovern, 2001. Migraine and masticatory muscle volume, bite force, and craniopfacial morphology. Headache 41, 49-56. Smertefølsomhed er øget hos spændingshovedpinepatienter men ikke (ret meget) hos migrænikereEt hold danske læger har målt hvor megen smerte vi oplever ved tryk på huden forskellige steder. Der viste sig en klar forskel mellem mænd og kvinder, idet kvinder generelt oplever smerte stærkere end mænd.Men det viste sig også, at migrænikere generelt ikke er ret meget mere smertefølsomme end personer uden nogen form for hovedpiner. Folk med spændingshovedpine var derimod mere smertefølsomme end dem uden hovedpine. L. Buchgreitz, A.C. Lyngberg, L. Bendtsen og R. Jensen, 2006. Frequency of headache is related to sensitization: A population study. Pain 123, 19 – 27. Søvn hos migrænikere er med øget elektrisk aktivitetMange migræner begynder mens vi sover. Så forskerne har nu kikket på vores søvn. 10 migrænikere uden aura (både mænd og kvinder) fik lov at sove en hel nat på et søvnlaboratorium, hvor deres søvn blev målt. Ingen af dem tog forebyggende medicin, men de tog anfaldsmedicin (triptaner eller håndkøbs) og havde mere end 5 migrænedage om måneden. Der var selvfølgelig også 10 raske kontrolpersoner.Ingen af migrænikerne fik et migræneanfald mens de sov på laboratoriet. Migrænikere og kontrolpersoner faldt i søvn lige hurtigt (det tog ca. 20 minutter) og de sov lige længe (ca. 7½ time). De havde lige mange perioder med REM-søvn (Rapid Eye Movement – dvs. perioder hvor øjnene bevæger sig hurtigt mens vi sover; perioderne falder nogenlunde sammen med at vi drømmer). Når forskerne kikkede på cykliske skiftende mønstre (CAP = Cyclic Alternating Patterns på engelsk) fandt de, at migrænikerne havde færre af disse, mens de sov REM-søvn. CAP måles som svage elektriske strømme i hjernen og anses blandt søvnforskere for at være et tegn på at søvnen forstyrres af eksterne eller interne påvirkninger. CAP dukker op og varer 10 - 20 sekunder, og kommer igen mindre end et minut senere. Migrænikerne havde også øget elektrisk aktivitet, men nedsat muskelspænding, mens de sov REM-søvn, sammenlignet med kontrolpersonerne. Undersøgelsen viser desværre ikke, om det er migrænen der giver de ændrede søvnmønstre, eller om det er søvnen, der fremkalder migræneanfaldene. G. Della Marca, C. Vollono, M. Rubino, G. Di Trapani, P. Mariotti og P. A. Tonali, 2006. Dysfunction of arousal systems in sleep-related migraine without aura. Cephalalgia 26, 857-864. Gab inden et migræneanfaldNu er er lægelig dokumentation for at vi gaber mere end normalt lige inden et anfald. En beskrivelse af 3 patienter (case studies) viser, at det er helt normalt at gabe en halv times tid eller mere inden anfaldet begynder.D.E. Jacome, 2001. Compulsive yawning as migraine premonitory symptom. Cephalalgia 21, 623 - 625. Smerte opfattes anderledesEn italiensk undersøgelse har vist, at migrænikeres hjerne reagerer på smerte (som beklageligvis kaldes stress i artiklen) på en anden måde end ´normale´ mennesker. Lægerne udsatte forsøgspersoner (migrænikere og ikke-migrænikere) for ubehag ved at give dem en stram manchet om armen i nogle minutter. De målte hjernens reaktioner (særlige alfa-bølger, som især udløses når hjernen oplever noget ubehageligt).Der var to grader af ubehag - væsentligt og uvæsentligt (non-noxious og noxius). Hos ikke-migrænikere var der en klar forskel på alfa-bølgerne ved det væsentlige ubehag, mens de ikke ændrede sig ved det mindre ubehag. Migrænikernes alfa-bølger ændrede sig til samme form som ikke-migrænikernes for væsentligt ubehag, men migrænikerne fik disse udsving allerede for de mindre ubehag. Forfatterne foreslår at migrænikere har en fejl i hjernens opfattelse af smerte, men antyder dog ikke, at vi er mere følsomme end andre. I. Rainero, M. Amanzio, S. Vighetti, B. Bergamasco, L. Pinessi og F. Benedette, 2001. Quantitative EEG responses to ischaemic arm stress in migraine. Cephlalgia 21, 224 - 229. Smertefølsomheden stiger i Danmark!En gruppe læger fra HovedpineCenteret i Glostrup har målt hvordan kontrolpersoner og folk med spændingshovedpine eller migræne opfatter smerte. Smerterne blev påført ved tryk forskellige steder på hovedet.Det viste sig at alle grupper var mere smertefølsomme i 2001 end tilsvarende grupper i 1989. Folk med hovedpine eller migræne var mere smertefølsomme begge år end kontrolpersonerne og kvinder var generelt mere smertefølsomme end mænd. Lægerne konkluderer, at der er en sammenhæng mellem en generel stigning i frekvensen af spændingshovedpine og den øgede smerteoplevelse. L. Buchgreitz, A. C. Lyngberg, L. Bendtsen og R. Jensen, 2007. Increased prevalence of tension-type headache over a 12-year period is related to increased pain sensitivity. A population study. Cephalalgia 27, 145-152. Salget af svage smertestillende midler stiger hver år – især bruger kvinderne mere smertestillende medicin. Vi ved ikke om lægernes resultater skyldes det øgede forbrug af smertestillende medicin, eller om der er en sammenhæng med flere tilfælde af spændingshovedpine. Nociceptin-indholdet i migrænikeres blod er lavereNociceptin er et stof, som kroppen selv danner, og som virker som smertestillende. Det er en peptid (dvs. består af to eller flere aminosyrer sat sammen med en speciel binding) og stoffets virkning har været kendt siden midt i 1990’erne.18 migrænikere uden aura blev sammenlignet med 24 ikke-migrænikere. Der blev taget blodprøver om morgenen hos dem alle, og migrænikerne blev undersøgt både mens de havde anfald og på dage hvor det var mindst 7½ time inden eller efter et anfald var afsluttet. Migrænikerne havde altid lavere indhold af nociceptin i blodet end ikke-migrænikerne, og indholdet var meget lavt under anfald. Jo flere anfald en migræniker havde haft i den seneste måned, jo lavere var indholdet af nociceptin i blodet, men der var ingen sammenhæng mellem tiden siden det seneste anfald. Forskerne ved ikke med sikkerhed om migrænikernes lavere indhold af nociceptin skyldes migræneanfaldene, eller om migrænikerne var mere følsomme overfor smerter og derfor fik migræne fordi de havde det mindre indhold af stoffet i blodet. C. Ertsey, M. Hantos, G. Bozsik og K. Tekes, 2005. Plasma nociceptin levels are reduced in migraine without aura. Cephalalgia 25, 261-266. Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.
|
|
