|
|
|
| Forsiden Bestil foldere Kontakt Møder Pressemeddelelser MigræneNyt Medlemsområde | ||
 |
 |
 |
|
Hvad er migræne Vejen gennem behandlersystemet Nyt fra videnskaben Triggere Anfaldsbehandling Forebyggende behandling Vi mener Migrænedagbog Migræne i historien Om Migrænikerforbundet Links  In English
|
Til oversigtsmenu Migræne genereltHovedpinetyper - de tre vigtigsteDer er en række forskellige sygdomme, som ofte går under fællesbetegnelsen ´hovedpine´. Men de er ganske forskellige, og kræver forskellig behandling. Nogle af os har ´kun´ en af dem – andre har to eller måske tre.De 3 vigtigste hovedpinetyper er:
De er hver for sig belastende syg-domme, og hvis en enkelt person har flere forskellige typer er det godt at ´kende forskel´, når de melder sig. Migræne kendes ved at man har
Migrænepatienter vil som regel helst opholde sig i et stille, mørkt rum. Omkring halvdelen af alle migrænikere har en nærtstående slægtning med migræne. Migræne behandles oftest med trip-taner, smertestillende medicin eller forebyggende med betablokkere. Spændingshovedpine kendes ved at man har
Smerterne er ikke helt så voldsomme som ved migræne. Ofte føles det velgørende at gå en lille tur eller at få lidt frisk luft. Spændingshovedpine behandles med smertestillende medicin og desuden ofte ved at løse op for muskelspændinger i nakken og skuldrene. Hortons hovedpine kendes ved at man har
Anfaldene kommer i klynger – dvs. man har 1 til 8 anfald på en dag. Næste dag kommer der igen anfald, men efter nogen tid hører anfaldene op. De kommer igen efter nogle måneder. Horton-patienterne vandrer ofte op og ned ad gulvet og vil gerne slå hovedet ind i væggen på grund af smerterne. Hortons hovedpine behandles med triptaninjektioner, og ilt på trykflaske kan lindre anfaldene. Husk at snakke med lægen hvis dine migræne- eller hovedpineanfald skifter karakter! Vi ved godt om vi har migræneMon du nogen sinde var i tvivl? Det var lægerne. De ville gerne vide, om vi nu også kunne mærke forskel på migræne og anden hovedpine. Derfor spurgte de 182 migrænikere, som også havde andre former for hovedpine, om at klassificere alle deres hovedpine-anfald i en måned. Det blev til 1197 hovedpiner. Patienterne skulle dels beskrive anfaldet lige når det begyndte, og når det var fuldt udfoldet.Patienterne noterede 888 migræneanfald og 309 andre hovedpiner. Der var 8 migræneanfald, som viste sig at være spændingshovedpine, og 90 spændingshovedpiner, som faktisk viste sig at være migræne. Dvs. patienterne gættede rigtigt 99% af de gange de gættede på migræne ved anfaldets start, mens de ’kun’ gættede rigtigt i 71% anfaldene når det viste sig at de havde spændingshovedpine. Forskerne konkluderer, at migrænikerne fint kan håndtere at tage migrænemedicin når de har migræne og anden medicin hvis de har andre typer hovedpine. D. Ng-Mak, R. Cady, Y.-T. Chen, L. Ma, C. F. Bell og X. H. Hu, 2007. Can migraineurs accurately identify their headaches as “migraine” at attack onset? Headache 47, 645-653. Migrænikere mere disponeret for at udvikle kronisk hovedpine end andreSammenlignes migrænikere og andre storforbrugere af smertestillende midler, viser det sig, at det er migrænikerne, som udvikler kronisk hovedpine, mens f.eks. folk med gigt ikke får denne ’sidegevinst’. Dette sker uanset om det er opiater (f.eks. codein) eller gigtmidler (NSAID) eller paracetamol.A. Bahra, M. Walsh, S. Menon and P. J. Goadsby, 2000. Does chronic daily headache arise de novo in association with regular analgesic use? Cephalalgia 20, 294. Kronisk hovedpine på grund af migræneKronisk hovedpine begynder ofte med migræne, siger Dr. Simon J. Ellis i en leder i Postgraduate Medical Journal. Der er en ren epidemi af kronisk hovedpine for tiden, siger han. Kronisk hovedpine defineres som mere end 15 hovedpinedage om måneden i 6 måneder. I 78% af tilfældene begyndte den kroniske hovedpine som migræne, og skyldes overforbrug af smertestillende medicin, ergotamin, eller sumatriptan, skriver dr. Ellis.Det tager mindst en måned inden kroppen helt har udskilt de store mængder medicin, og den kroniske hovedpine forsvinder. Postgrad. Med. Journal 1997, 73, 1993. Vedvarende hovedpine hos 4% af alle amerikanereVedvarende hovedpine (dvs. hovedpine mindst hver anden dag) er dagligdagen for 5% af de amerikanske kvinder og 2,8% af de amerikanske mænd. Især de mindst uddannede havde vedvarende hovedpine. Næsten en tredjedel af dem, der har vedvarende hovedpine, har migræne. Vedvarende hovedpine var lidt mere hyppig blandt hvide end blandt farvede.Reuters, 8. August 1998. Måske er der alligevel ikke forskel på migræne med og uden auraDr. Couch fra University of Oklahoma udspurgte 1155 migrænikere om deres symptomer og fandt, at der var 29 forskellige migrænesymptomer. Han fandt, at symptomerne med kvalme, opkastninger og diarre faldt sammen, mens synsforstyrrelser af forskellig art også faldt sammen. Den tredje gruppe symptomer var neurologiske forstyrrelser, men der var ingen klar gruppering med og uden aura.Reuters 21. Juni 1997. Orgasme-hovedpine er (måske) det samme som hovedpine efter fysisk anstrengelseEn del patienter rapporterer om hovedpine (nok ikke migræne) efter orgasme. Et ekspertpanel oplyser om dette, at denne type hovedpine ofte regnes for samme type, som man kan få når man hoster eller efter hård fysisk udfoldelse. Hovedpinen varer mellem 5 minutter og 24 timer, og er som regel tosidig, pulserende og hyppigst hos mænd. Denne type hovedpine afhjælpes ikke med håndkøbsmedicin eller NSAID (gigt-medicin), men i ca. halvdelen af tilfældene kan ergotamin-præparater hjælpe. Der er ingen erfaringer med triptaner, skriver eksperterne.Headache 2000:40, 491-494. Læger med migræne giver patienterne bedre livskvalitet711 læger i Frankrig blev udspurgt om de havde migræne, og en patient fra deres praksis blev spurgt om hvordan patientens livskvalitet var. Der viste sig det mønster, at patienter fra læger med migræne har flere migrænepatienter end de raske læger, og patienterne hos læger med migræne oplever, at deres livskvalitet er bedre end patienternes hos de raske læger.N. Fabre, J. P. Daures, M. Weber, P. L. Druais, J. Dardenne, T. Marquet and A. El Hasnaoui, 2000. Medical attitudes facing migraines: methodology and first results of a French study. Cephalalgia 20, 365. De fem vigtigste problemer for migrænikereEn interview-undersøgelse blandt 24 migrænikere viste, at de vigtigste områder for bekymring på grund af migræne i dagligdagen var 1) virkningen på familien, 2) misforståelse hos andre, 3) virkningen på arbejdet, 4) hvordan lægen varetager migrænen og 5) spørgsmål om medicin og bivirkninger.C. Cottrell, S. Waller, K. Holroyd and F. O’Donnell, 2000. Problems and needs of migraine sufferers: a focus group study. Cephalalgia 20, 316. Migræne forsvinder (måske)Ann Lyngberg og hendes kolleger har set på om patienter, som havde migræne i 1989 også havde det i 2001. 64 migrænikere i 1989 blev fundet igen i 2001, og 42 % af dem havde ikke længere migræne. 38 % havde 1 – 14 migrænedage om året, og 20 % havde mere end 15 dage med migræne om året. De der stadig havde migræne var især at finde blandt dem, der fik deres migræne inden de blev 20 år, og som havde megen migræne i 1989.A. C. Lyngberg , B. K. Rasmussen, T. Jorgensen og R. Jensen, 2005.Prognosis of migraine and tension-type headache: a population-based follow-up study. Neurology 65, 580-585. Gennemsnitsmigræniker - hvor mange anfald?I Sverige har 17% af kvinderne og 10% af mændene haft mindst et migræneanfald i løbet af de sidste 12 måneder, eller i alt 13% af alle voksne. Det svarer ganske nøje til hvad der er fundet i Danmark. I gennemsnit havde hver migræniker 1,3 anfald om måneden og anfaldet varede i gennemsnit 19 timer.Halvdelen af migrænikerne havde haft anfald i mere end 10 år, og 6 ud af 10 migrænikere havde mere end et anfald om måneden. 1 ud af 10 migrænikere følte ikke selv at de rigtigt kom på benene mellem anfaldene. Halvdelen af resten svarede ’mere eller mindre’, når de blev spurgt om de blev spurgt om de var helt på toppen mellem anfaldene. C. Dahlöf og M. Linde, 2001 One-year prevalence of migraine in Sweden: a population-based study in adults. Cephalalgia 21, 664-671. Anfaldenes varighedSvenske læger ringede rundt til 5400 telefonnumre og fandt 495 personer, som selv mente de havde migræne, og som ville svare på et spørgeskema.Lægerne fandt, at kvinder oftere kaster op under anfald end mænd. Typisk havde de mellem 4 og 30 anfald om året, og kun 9% af migrænikerne havde mere end 1 anfald om ugen. Alle aldersgrupper (18 – 74 år) var nogenlunde lige hårdt ramt mht. antal anfald, dog var der uventet mange (18 %) af de unge migrænikere (18 til 29 år) der havde mere end et anfald om ugen. I de ældre grupper var det kun 7% af migrænikerne som havde så mange anfald. Anfaldenes varighed gik fra ganske kortvarige (mindre end en time) til mere end 5 dage. Halvdelen af migrænikerne havde anfald som varede mellem 4 og 12 timer. Flere kvinder end mænd havde længerevarende anfald. Mindre end halvdelen af migrænikerne følte de var helt på toppen mellem anfaldene. 65% af migrænikerne havde forsømt skole eller arbejde på grund af migræne en enkelt dag om året og kun få (11%) havde forsømt en gang om måneden eller mere. 78% mente at migrænen havde en negativ virkning på deres arbejde. Næsten 1 ud af 3 mente, at de mistede indtægter på grund af migrænen. M. Linde og C. Dahlöf, 2004. Attitudes and burden of diseas among self-considered migraineurs – a nation-wide population-based survey in Sweden. Cephalagia 24, 455 – 465.
Weekend migræne – næh…Det har længe været en af de ’anerkendte sandheder’ om migræne, at vi ofte har anfald i weekend-en. Det fik 3 norske forskere op af stolen.De bad 84 kvinder i den føde-dygtige alder om at skrive migrænedagbog i 12 måneder. Det blev til 2314 anfald. Det viste sig at anfaldene fordelte sig jævnt over ugen bortset fra om søndagen, hvor der var tydeligt færre anfald. 19 af deltagerne var studerende, arbejdsløse eller arbejdede på skiftehold, og havde derfor formentlig ikke klart definerede weekender. Denne gruppe havde ikke færre anfald om søndagen end de andre dage, selvom de havde migræne lige så ofte som de øvrige kvinder. K. B. Alstadhaug, R. Salvesen og S. Bekkelund, 2007. Weekend migraine. Cephalagia 27, 343-346.
Vedvarende migræne, risikofaktorerDer er en række risikofaktorer og faktorer, som til en vis grad indikerer en mindre risiko for at udvikle vedvarende migræne – dvs. migræne næsten hele tiden. Nogle af dem er vi måske til dels herre over selv, andre er ude af den enkeltes kontrol.Risikofaktorer for at udvikle vedvarende migræne
Faktorer der reducerer risikoen for at udvikle vedvarende migræne
Forfatterne til artiklen angiver ikke en vægtning af de forskellige faktorer. E. Loder og D. Biondi, 2003. Disease modification in migraine: a concept that has come of age? Headache 43, 135-143. Børn af migrænemødre pålægges voksenopgaver tidligtMødre med migræne kender det – vi beder vores børn om at gøre noget af det, som vi ikke når. Nu er det dokumenteret, at børn, som har en mor med migræne og en far uden smerter, pålægges eller påtager sig flere ´voksenopgaver´ end børn af andre mødre.Heldigvis er der ikke forskel på mødre med og uden migræne mht. generel omsorg og forståelse af børnene (empathy) og tendens til fysisk afstraffelse af børnene. M. A. Fagan, 2003. Exploring the relationship between maternal migraine and child functioning. Headache 43, 1042-1048. Migræne ændrer sig med alderen169 kvinder og 91 mænd indgik i en undersøgelse over, hvordan migrænen udtrykker sig i forskellige aldersgrupper. Patienterne blev delt op i børn (under 15 år), yngre (15 – 40 år) og ældre (over 40 år). De blev spurgt om hvordan deres anfald formede sig, og hvilke symptomer de havde.Kvinderne havde i gennemsnit 1 anfald om ugen i alle aldersklasser, men mændene fik flere og flere anfald jo ældre de var (fra ½ til 2 anfald om ugen). Både mænd og kvinder fik anfald der varede længere når de blev ældre (bl.a. fordi børnene især havde korte anfald). Kvinder fik desuden øget tendens til lys- og lydfølsomhed med stigende alder. C. Wöber-Bingöl, C. Wöber, A. Karwautz, A. Auterith, M. Serim, K. Zebenholzer, K. Aydinkoc, C. Kienbacher, C. Wanner og P. Wessely, 2004. Clinical features of migraine: a cross-sectional study in patients aged three to sixty-nine. Cephalalgia 24, 12-17. Samme gener giver hemiplegisk migræne og andre typer migræneDer er mindst 3 gener, som bidrager til hemiplegisk migræne. CACNA1A, som styrer dele af Ca-transporten ind og ud af cellerne; ATP1A2, som styrer Na-Ka-pumpen I cellerne og SCN1A, som styrer a Na-kanal (dvs. de små porer i cellevæggen, hvor Na kan transporters fra celle til celle).5 familier, hvor der var mindst 2 personer med hemiplegisk migræne (som giver halvsidige lammelser som kan vare op til 24 timer) blev undersøgt for om de også havde disse gener. Det viste sig at nogle familiemedlemmer, som ’kun’ havde almindelig migræne, også havde disse gener. Forskerne konkluderer, at forskellen på de forskellige migrænetyper (alminde-lig migræne, migræne med aura, basilarismigræne og hemiplegisk migræne) måske ’kun’ er, at det er forskellige områder i hjernen, som påvirkes, og som derefter giver de forskellige typer migræne. B. de Vries, T. Freilinger, K.R.J. Vanmolkot, J. B. Koenderink, A. H. Stam, G. M. Terwindt, E. Babini, E. H. van den Boogerd, J. J.M.W. van den Heuvel, R. R. Frants, J. Haan, M. Pusch, A. M.J.M. van den Maagdenberg, M. D. Ferrari, og M. Dichgans, 2007. Systematic analysis of three FHM genes in 39 sporadic patients with hemiplegic migraine Neurology. 69, 2170-2176. Hemiplegisk migræne er sjælden i DanmarkHemiplegisk migræne kendetegnes ved at patienterne får lammelser i den ene side, når de har aura inden et migræneanfald. Lægerne opdeler patienterne i to grupper – de, der har familiemedlemmer, som har de samme symptomer, og de, der ikke har nogen beslægtede hemiplegikere.Danske læger har gennemført en større undersøgelse for at finde patienter, som har denne specielle form for migræne, og vurderer, at der i alt er ca. 390 danskere med hemiplegisk migræne, og heraf har ca. 1/3 ingen familiemedlemmer, som har denne form for migræne. L. Lykke Thomsen, M. Kirchmann Eriksen, S. Faerch Romer, I. Andersen, E. Østergaard, N. Keiding, J. Olesen og M. B. Russell, 2002. An epidemiological survey of hemiplegic migraine. Cephalalgia 22, 361-375. Hemiplegikere bør ikke dykkePatienter med hemiplegisk migræne frarådes at dykke, fordi et anfald kan minde om de problemer man kan få, hvis man får dykkersyge (når man stiger for hurtigt op gennem vandet). Dykkere med almindelig migræne klarer sig normalt fint, og behøver ikke at tage særlige hensyn under dykning. Dog skal man nok være særligt opmærksom på sikkerhedsreglerne under dykning, hvis man udvikler et anfald under vandet, anbefaler et lægeteam i tidsskriftet Headache fra marts 2001. Brug af beta-blokkere skal overvejes grundigt, hvis man er dykker, da de kan udløse astma, og det frarådes at tage stærke smertestillende midler (opiater) inden dykning, fordi de nedsætter afgivelsen af CO2. Herved kan opstå situationer, hvor dykkeren kommer i iltmangel og blive konfus ved dykning på 20 – 30 meters dybde.W. P. Cheshire og M. C. Ott, 2001. Headache in divers. Headache 41, 235-247. Basilaris-migræne kommer af og til hos nogle aura-migrænikereEn undersøgelse af 105 danske familier med mindst én migræniker med aura viste, at nogle migrænikere med typisk aura af og til (en enkelt gang om året og op til mange gange) kan have anfald, som ikke blot giver de almindelige synsforstyrrelser med siksak-linier i synsfeltet, men som giver oplevelsen af at verden eller migrænikeren snurrer rundt (vertigo på engelsk – dvs. voldsom svimmelhed).38 migrænikere ud af 362 migrænikere med aura havde af og til anfald, som kunne klassificeres som basilaris-migræne. Forskerne kunne ikke finde en genetisk forklaring på at nogle migrænikere med aura af og til får disse oplevelser af at verden snurrer, og konkluderer, at det, der definitionsmæssigt kaldes basilaris-migræne, formentlig er en ekstra-stærk aura. M. Kirchmann, L. L. Thomsen og Jes Olesen, 2006. Basilar-type migraine. Clinical, epidemiologic, and genetic features. Neurology 66, 880-886. Basilaris-migræne defineres som migræne med:
Aurasymptomer ved basilaris-anfald:
Basilær migræne hos 10 % af migrænikere med auraDanske forskere fandt 362 migrænikere med aura, og spurgte dem om deres følgesymptomer, når de havde anfald. 38 migrænikere havde af og til basilær migræne – dvs. ca. 10% af auramigrænikerne oplevede denne form for migræne.Basilær migræne giver ofte svimmelhed i aura-fasen (61%), talebesvær (53%), tinnitus (45%) eller dobbeltsyn (45%), eller kombinationer af disse. Selvom forskerne ledte grundigt efter kromosomfejl, som kunne hænge sammen med denne type migræne, fandt de ikke en sammenhæng. M. Kirchmann, L. L. Thomsen og J. Olesen, 2006. Basilar-type migraine: Clinical, epidemiologic, and genetic features. Neurology 66, 880-886. En kommentar i tidsskriftet Headache nævner, at hvis basilar migræne og auramigræne er samme sag, bør de også behandles ens. Hidtil har lægerne ment, at man ikke skulle tager triptaner, hvis man har basilarmigræne. Aura kan være mange ting…Aura er ikke bare at se ting der ikke er der, eller ikke se ting der er der. Aura kan også være følelsesløshed i arme eller ben, problemer med at tale, eller ændret opfattelse af farver.Spørgsmålet er så, om aura kun er der lige netop den ca. halve time, hvor de voldsomme synsforstyrrelser træder frem, eller om der er mindre tydelige symptomer på aura også mellem anfaldene. Amerikanske forskere fik svar på e-mails fra 143 migrænikere. De var blevet spurgt om de havde svært ved at genkende ansigter (og om de måske blev forvanskede), om farver var klarere og stærkere, om de havde problemer med at genkende velkendte ting og om de kunne huske folks navne. Svarene viste, at 72% af dem, der havde diagnosen migræne med aura, oplevede et eller flere af disse mindre fremtrædende aura-symptomer. En lille del havde disse symptomer også i perioderne uden migræne. Men overraskende var det, at 48% af migrænikerne uden aura havde de samme erfaringer. Mest almindeligt for begge typer migræne var det at opleve farverne som stærkere, mens de der havde migræne uden aura kunne have forbigående hukommelsesproblemer i de migrænefrie perioder. Forskerne foreslår, at aura ikke bare er der i en kort periode inden et migræneanfald, men kan være til stede i lille omfang hele tiden – eller måske mere eller mindre, så symptomerne af og til mærkes af migrænikeren, og ikke opleves i andre perioder. Migrænikere med aura kan så anses for at have kraftigere symptomer end migrænikere uden aura. M. B. Vincent og N. Hadjikhani, 2007. Migraine aura and related phenomena: beyond scotoma and scintillations. Cephalalgia 27, 1368-77. Migrænikere med aura bevarer korttidshukommelsenLæger i USA testede migrænikere og ikke-migrænikere for at se hvordan deres hukommelse og kombinationsevne udviklede sig i løbet af 12 år. De fandt at migrænikere beholdt deres mentale evner bedre end ikke-migrænikere. Det var især migrænikere med aura over 50 år, som bevarede deres korttidshukommelse.Det bemærkes, at migrænikerne i undersøgelsen ikke var hårdt belastede af migræne, men var fra den almindelige population. Resultaterne siger derfor ikke noget specifikt om hårdt ramte migrænikere, som har flere subkliniske skader i den hvide hjernemasse end befolkningen som gennemsnit. A. Kalaydjian, P. P. Zandi, K. L. Swartz, W. W. Eaton og C. Lyketsos, 2007. How migraines impact cognitive function: Findings from the Baltimore ECA. Neurology 24, 1417-1424. Auramigræne, varighed og variationerEn gruppe danske forskere spurgte 362 migrænepatienter fra familier, hvor der var flere med migræne om deres anfald. De fandt at der var store variationer i længde, følgesymptomer og hvordan auraen oplevedes. Forskerne mener, at migrænikere med aura, som kommer fra familier med andre migrænikere med aura, generelt er hårdere ramt end migrænikere med aura, som ikke har familiemedlemmer med migræne med aura.Næsten alle havde synsforstyrrelser, men ca. 1/3 havde af og til desuden føle-forstyrrelser og/eller taleforstyrrelser, og det hændte af og til, at de havde anfald uden at få hoved-smerter, dvs. de havde aura, men migrænen kom ikke bagefter. Følefor-styrrelserne ramte oftest ansigtet eller hånden. M. K. Eriksen, L. L. Thomsen, I. Andersen, F. Nazim og J. Olesen, 2004. Clinical characteristics of 362 patients with familial migraine with aura. Cephalalgia 24, 564-575.
Aura kommer ikke hver gangAura er stadig et begreb, som vi ikke helt har en forklaring på. Derfor spurgte en amerikansk læge 952 af sine patienter om de havde aura, og om der var aura ved alle migræneanfald.Ca. 1 ud af 3 migrænepatienterne fortalte at de af og til havde aura. Der var stor forskel mellem patienterne, om de havde aura hver gang, eller kun af og til. Hver tredje ´auramigræniker´ oplevede kun auraen i hvert fjerde anfald eller sjældnere, mens en ud af fem havde aura ved alle anfald. I gennemsnit for alle aura-migrænikere var der aura ved hvert 5 anfald. Aura kan omfatte meget andet end synsforstyrrelser, men synsforstyrrelserne er klart den hyppigste form for aura. Svimmelhed, følelsesløshed og talebesvær forekom jævnligt, enten alene eller sammen med synsforstyrrelserne. Hovedsmerterne kom straks efter de gennemsnitlige 10 minutter med aurasymptomerne hos 2 ud af 3 migrænepatienter. De resterende oplevede af og til at have aura, som ikke blev efterfulgt af smerter i hovedet. Lægen oplyser desuden, at den enkelte patient kan skifte fra at have aura til at have perioder helt uden aura. I. Kelman, 2004. The aura: a tertiary care study of 952 migraine patients. Cephalalgia 24, 729-734.
Migræne med og uden aura er måske helt forskellige sygdommeGlutamat er et stof som bringer bud mellem nerveceller bl.a. i hjernen. Hvis glutamat fra en nervecelle ikke fjernes fra den modtagende nervecelle, udløses der en række enzymprocesser, som kan dræbe nerveceller. Det sker f.eks. efter en hjerneblødning og hvis man har epilepsi.Nogle migrænikere får anfald hvis de spiser fødevarer med det tredje krydderi (E620 til E625) – som er et glutamat. Der er også rapporter om at migrænikere har mere glutamat i blodet end andre, og især mere når de har migræneanfald. 25 migrænikere med aura, 25 migrænikere uden aura og 20 raske kontrolpersoner deltog i forsøget. I perioderne mellem anfald havde begge typer migrænikere mere glutamat i blodet end kontrolpersonerne. Især var indholdet højt hos migrænikere med aura.<å> Glutamat findes også i blodpladerne, og kan frigives eller optages af dem. Både frigivelse og optagelse i blodpladerne var øget hos migrænikerne med aura, mens blodpladerne hos migrænikerne uden aura ikke optog så meget glutamat som kontrolpersonerne og aura-migrænikernes. Forskerne spekulerer nu på om der er forskellige mekanismer involveret i migræne med og uden aura. M. Vaccaro, C. Riva, l. Tremolizzo, M. Longoni, A. Aliprandi, E. Agostoni, A. Rigamonti, M. leone, B. Bussone og C. Ferrarese, 2007. Platelet glutamate uptake and release in migraine with and without aura. Cephalalgia 27, 35-40.
Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.
|
|
