|
|
|
| Forsiden Bestil foldere Kontakt Møder Pressemeddelelser MigræneNyt Medlemsområde | ||
 |
 |
 |
|
Hvad er migræne Vejen gennem behandlersystemet Nyt fra videnskaben Triggere Anfaldsbehandling Forebyggende behandling Vi mener Migrænedagbog Migræne i historien Om Migrænikerforbundet Links  In English
|
Til oversigtsmenu Migræne og økonomiMigræne er blandt de 20 sygdomme, som belaster samfundet mestFAO har klassificeret de ´store´ folkesygdomme ud fra hvor mange sygedage de er skyld i på verdensbasis. Sygdomme, som man hurtigt dør af, får en relativt lav karakter, for selvom de er fatale, giver de stort set ikke mange sygedage i løbet af et menneskeliv. Den mest belastende sygdom er klart unipolær depression. Men migræne kommer ind på en smuk 19.-plads lige ved siden af HIV og sukkersyge. For kvinder alene ligger migræne på 12.-pladsen.Denne klassifikation bygger bl.a. på målinger af hvor mange migrænikere, der er rundt om i verden. Variationen er stor mellem kontinenterne, med flest migrænikere (procentvis) i Europa, S. og N Amerika. M. Leonardi, T. J. Steiner, A. T. Scher og R. B. Lipton, 2005. The global burden of migraine: measuring disability in headache disorders with WHO’s Classification of Functioning, Disability and Health (ICF). J. Headache Pain 6, 429–440.
Arbejdspladsen kan spare ved at have en migrænepolitikDet spanske postvæsen var forsøgsobjekt mht. at gøre en indsats for at få migræne-belastede medarbejdere til at få det bedre.Der blev skaffet en lægelig konsulent som rådgav ansatte med migræne; lægen kunne også ordinere triptaner eller forebyggende medicinering til dem, der havde behov for det. De ansatte blev spurgt om deres mistede arbejdsindsats på grund af migræne før og efter lægen tiltrådte. Der var 436 ansatte med migræne og de mistede i gennemsnit 0,48 arbejdsdage ved hvert anfald inden lægen kom til. Den mistede arbejdstid faldt hurtigt til 0,07 dage per anfald i gennemsnit med lægens hjælp. T. Vicente-Herrero, T. A. Burke og M. J. Lainez, 2004. The impact of a worksite migraine intervention program on work productivity, productivity costs, and non-workplace impairment among Spanish postal service employees from an employer perspective. Current Medical Research and Opinion 20, 1805-14. Omkostninger ved migræneAlt kan gøres op i penge – uanset om vi synes det er godt eller knapt så godt. I USA gøres migræne på arbejdspladsen op i dollars, og det kan måske sætte nogle tanker i sving.Direkte og indirekte udgifter De direkte udgifter til medicin er rimeligt lette at gøre op. Og antallet af sygedage kan beregnes ud fra interviews med migrænikere. Men efter de amerikanske tal stammer den største udgift på migrænekontoen fra de dage, hvor vi går på arbejde, men ikke er specielt oplagte på grund af anfald. De amerikanske tal viser at det kun er 13% af de samlede udgifter, der bruges på medicin. Udgifterne fra sygedage og nedsat indsats på dage på arbejdet fordeler sig så fraværet udgør 18% af de samlede udgifter og de resterende 69% af udgifterne stammer fra produktionsnedgang på de dårlige dage. En gennemsnitlig amerikansk migræniker menes at forsømme 3 dage i løbet af 3 mdr. På de dårlige dage er migrænikerens produktivitet nedsat med 41% (det oplyses ikke hvordan det regnes ud). Produktionsnedsættelsen på grund af migræne i USA er lige så stor som på grund af rygsmerter, og betydeligt større end for gigt. Produktionsnedgangen ses især hos de yngre kvinder, hvor mere end 6% af medarbejderne har nedsat produktion i mere end 2 timer om måneden på grund af migræne. De amerikanske læger konkluderer, at migrænikernes medicinering ikke er tilfredsstillende, og at der er mange, som kunne få det bedre med forebyggende behandling. R. B. Lipton, W. F. Stewart og D. W. Dodick, 2004. How to Engage Employers to Improve the Outcomes of Migraine Sufferers. http://www.medscape.com/viewprogram/3462 Sygedage hos migrænikereDr. Brian Schwartz fra Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland har fundet at indirekte udgifter på grund af hovedpine og migræne langt overstiger de direkte omkostninger i forbindelse med diagnosticering og behandling. 13,343 beboere i Baltimore blev ringet op og udspurgt om deres hovedpine og migræne. 9.4% rapporterede at de forsømte deres arbejde mere end ´sjælden og 31% sagde, at deres arbejdsindsats var nedsat mere end ´sjældent´. 9.2% af de udspurgte mente, at deres arbejdsindsats var mere end halveret på grund af hovedpine eller migræne.7,970 af de adspurgte havde haft hovedpine eller migræne i det seneste år og havde i gennemsnit forsømt 4.2 arbejdsdage. 30.1% af kvinderne og 17.1% af mændene forsømte 6 eller flere dage om året. Journal of Occupational and Environmental Health 1997, 39, 320-327. Forebyggelse er billigere end anfaldsbehandlingDet er dyrt at tage triptaner – både for migrænikeren og for samfundet, som giver tilskud til medicinen.I USA har man beregnet at udgifterne til en patient, som begyndte at tage triptaner i perioden 1998 – 2001, var $560 det første år og $871 det følgende år. Migrænikere, som fortsatte med at bruge triptaner, brugte i gennemsnit $1.505 om året på triptanerne. Forebyggende behandling kostede kun $560. Der er ikke medtaget udgifter på grund af sygedage mv. Alle tal er brutto-udgifter – dvs. der er ikke tilskud til medicinen. L. R. Etemad, W. Yang, D. Globe, A. Barlev og K. A. Johnson, 2005. Costs and utilization of triptan users who receive drug prophylaxis for migraine versus triptan users who do not receive drug prophylaxis. J Manag Care Pharm. 11, 137-44. Større krav på arbejdspladsen kan give migræneDet er konklusionen på en undersøgelse med 19 469 kvinder, som ved første kontakt ikke havde migræne. Da de blev kontaktet 2 – 3 år senere, var der 1281 (svarende til 6,6%), som havde fået migræne i mellemtiden. Disse kvinders arbejdsforhold blev derefter sammenlignet med dem, der ikke havde fået migræne.Det viste sig, at de kvinder, som var blevet forfremmet til jobs, havde lidt større sandsynlighed for at udvikle migræne end de øvrige kvinder. De kvinder, som oplevede, at der var en væsentlig ubalance mellem krav og honorering af indsatsen, havde den største sandsynlighed (25% højere end gennemsnittet, dvs. omkring 10% af denne gruppe) for at udvikle migræne. Også unge kvinder (dvs. mellem 19 og 40 år) havde en større sandsynlighed for at udvikle migræne end den samlede gruppe kvinder, idet 7,9% af disse fik migræne. K. Mäki, J. Vahtera, M. Virtanen, M. Elovainio, L. Keltikangas-Järvinen og M. Kivimäki, 2008. Work stress and new-onset migraine in a female employee population. Cephalalgia 28, 18-25. Migrænepolitik betaler sig for arbejdsgiverenEn tysk beregning viser, at der kan forventes at være 580 kvinder og 284 mænd som lider af migræne i et firma med 10.000 ansatte. Hvert år må firmaet regne med at tabe 53.000 arbejdstimer, svarende til 32 fuldtidsansatte eller næsten 1½ million Euro, hvis migrænikerne tager den medicin, som de plejer.Hvis firmaet (som er en tænkt organisation, ikke et faktisk firma) havde en migrænepolitik, som tilbød triptaner til de ansatte migrænikere, kunne tabet reduceres til 23.000 arbejdstimer, svarende til 14 fuldtidsansatte eller omkring 600.000 Euro om året. Undersøgelsen er – som forventet – betalt af en række triptan-producenter. M.-S. Yoon, Z. Katsarava, B. Liedert, K. J. Krobot, H. C. Diener, V. Limmroth, 2006. Company reference estimates for productivity loss due to migraine and productivity gains using rizatriptan 10 mg in Germany. Int. J. Clin. Pract., 60, 3, 295–299. Migræne tages alvorligt i USA´s arbejdsministeriumDet amerikanske Department of Labor anbefaler følgende, specielt for at lette arbejdslivet for migrænikere:
Og hvis anfaldet alligevel kommer, så bør der være et sted hvor migrænikeren kan sidde eller ligge en stund i mørke og stilhed. Job Accommodation Network´s Searchable Online Accommodation Resource (SOAR) http://www.jan.wvu.edu/media/Migraine.html Hårdt ramte migrænikere har mere fravær i Norge44% af en stor gruppe norske voksne uden hovedpine eller migræne havde en eller flere sygedage i året forud for at de blev spurgt. Blandt migrænikerne havde 59% en eller flere sygedage. Sygefraværet kunne være på grund af migræne eller af andre årsager.Forskerne spurgte migrænikerne, hvor mange dage med migræne de havde, og hvor mange dage de havde været fraværende fra arbejdet i det seneste år. Det viste sig at de hårdt ramte migrænikere havde væsentligt flere sygedage end de, der kun havde få anfald. I gennemsnit havde migrænikerne 4,4 sygefraværsdage om året. Mindst 2,6 af disse skyldtes migræne (1). Det gennemsnitlige sygefravær i Norge er på mellem 6 og 7% af arbejdstiden. I Danmark er sygefraværet ca. 2,5% (2). (1) I. Fiane, M. E. Haugland, L. J. Stovner, J.-A. Zwart, G. Bowim og K. Hagen, 2006. Sick leave is related to frequencies of migraine and non-migrainous headache – the HUNT study. Cephalalgia 26, 960-967. (2) http://www.frifagbevegelse.no/loaktuelt/temasaker/article1707182.ece
Mere migræne i Danmark?I 1989 (dvs. inden triptanerne kom på markedet) undersøgte et hold danske læger hvor mange der havde migræne, og hvordan det påvirkede vores hverdag med sygefravær. Denne undersøgelse er gentaget i 2001, efter knapt 10 år hvor vi har kunnet tage triptaner når vi har anfald.I 2001 var der betydeligt flere, der gik til læge eller specialist på grund af migræne eller anden hovedpine. Ikke overraskende var der også langt flere, der tog receptpligtig medicin i 2001 (en tredobling). Sygefraværet på grund af migræne uden anden hovedpine var uændret fra 1989 til 2001, men de der havde både migræne og spændingshovedpine forsømte oftere arbejdet i 2001. Migrænikerne (med og uden spændingshovedpine) kaldte sjældnere på vagtlægen i 2001. Der var ingen ændring i hvor mange der fik forebyggende behandling. A.C. Lyngberg, B.K. Rasmussen, T. Jørgensen og R. Jensen, 2005. Secular changes in health care utilization and work absence for migraine and tension-type headache: A population based study. European Journal of Epidemiology 20, 1007–1014. Indtjening hos unge migrænikere mindre (i New Zealand)Et studie over hvilken effekt migræne har på unge menneskers livskvalitet i New Zealand viste, at 26-årige migrænikere i gennemsnit tjener mindre end deres migrænefrie jævnaldrende. Kun 29% af migrænikerne tjente mere end 30.000 NZ$ mens 42% af de migrænefrie 26-årige tjente mere end dette beløb om året. De unge migrænikere havde flere smerter, mindre vitalitet, dårligere sociale kontakter og dårligere mentalt helbred end deres migrænefrie ligestillede.K. E. Waldie og R. Poulton, 2002 The burden of illness associated with headache disporders among young adults in a representative cohort study. Headache 42, 612-619. Pharma sponsorering – vi skal være forbrugere i stedet for patienterMigrænikerforbundet blev kendt som den patientforening, som sagde nej til penge fra et medicinalfirma i 1995. Nu skriver de internationale medier igen om emnet. Denne gang med fokus på hjemmesidernes indhold og sponsorering.Et survey over 69 nationale og internationale patientorganisationers hjemmesider viste, at siderne ikke fortæller, om de er betalt eller støttet af en medicinalproducent. Der er stort set ingen oplysninger om foreningernes regnskaber. 45% af hjemmesiderne oplyste, at der var en sponsor. Der var dog langt flere sponsorer nævnt i foreningernes årsrapporter end på hjemmesiderne. Der var stort set ingen egentlige reklamer i form af bannere ol. på patientforeningernes hjemmesider, men rapportens forfattere maner alligevel til omtanke, når vi som patienter læser på patienteforeningernes hjemmesider. De konkluderer, at der (stadig) mangler etiske retningslinier for patientforeningernes omgang med medicinalindustrien. Disse retningslinier anses af forfatterne for nødvendige, hvis patientforeningerne skal bevare deres troværdighed. Forfatterne påpeger også, at selvom patientforeningerne og producenterne af medicinen har mange fælles interesser og synspunkter, har industrien et mål, som klart er i modstrid med patienternes – industrien vil gerne tjene penge – dvs. ønsker at sælge så meget og så dyr medicin, som muligt. Patienterne har en lidt mere nuanceret holdning. Endelig henledes opmærksomheden på at Association of the British Pharmaceutical Industry (ABPI) som strategisk mål har oplyst at ønske at samarbejde med patienternes organisationer med henblik på at skabe et pres fra patienterne om mere information. Med dette pres forventes politikerne nationalt og i Brussels at være sympatisk indstillede overfor at lade producenterne af vores medicin kommunikere direkte med patienterne, og dermed have frit løb mht. at opbygge krav om mere medicin til forbrugerne (øh – mente de patienterne?). D. E. Ball, K. Tisocki og A. Herxheimer, 2006. Advertising and disclosure of funding on patient organisation websites: a cross-sectional survey. BMC Public Health 6, 201. Sponsorer på patientforeningers hjemmesider69 britiske og internationale patientorganisationers hjemmesider blev gennemgået af det britiske Cochrane Institut.45% af siderne oplyste at de var betalt helt eller delvist af den farmaceutiske industri. Foreningernes regnskaber viste dog at der var ca. 6 gange så mange individuelle sponsorer som hjemmesiderne viste. En ud af tre sider bragte lægemiddelindustrivirksomheders logo. Der var generelt ingen reklamer for enkeltprodukter på patientforeningernes sider. Det britiske Cochrane Institut konkluderer, at der er behov for retningslinier for samspillet mellem patientforeninger og medicinalindustrien. D. E. Ball, K. Tisocki og A.Herxheimer, 2006. Advertising and disclosure of funding on patient organisation websites: a cross-sectional survey. BMC Public Health 6, 201. Der er meget få danske patientforeninger, som viser lægemiddelindustriens logoer. Migræne er en kvindesygdom - siger lægemiddelindustrienI USA er der direkte reklamer for receptpligtig medicin, og derfor også for migrænemedicin. Reklamerne er direkte rettet mod kvinder, og dette medfører, at samfundet generelt opfatter migræne som en kvindesygdom.Forfatteren af en undersøgelse af reklamerne konkluderer, at producenternes markedsføringsstrategi medfører, at en stor del af målgruppen (mænd og kvinder med migræne) ikke er åbne for budskabet om at søge lægehjælp.
J. Kempner, 2006. Gendering the migraine market: do representations of illness matter? Soc. Sci. Med. 63, 1986-97.
Forskerne opfordrer til information til læger og befolkingen om migræne, så flere kan komme i behandling. K. A. Kobak, D. J. Katzelnick, G. Sands, M. King, J. J. Greist og M. Dominski, 2005. Prevalence and burden of illness of migraine in managed care patients. J. Manag. Care Pharm. 11, 124-136. Fire kvinder og knapt en mand ud af 1000 tager migrænemedicin på en given dagVi ved jo godt at der er flere kvinder end mænd, som har migræne. 15% af kvinderne og 6% af mændene har haft et anfald indenfor de seneste 12 måneder.Nu har Lægemiddelstyrelsen lavet en oversigt over medicinforbruget udregnet på 1000 indbyggere, og det tegner et tydeligt billede. Ud af 1000 kvinder er der hver dag 4 der tager migrænemedicin. Ud af 1000 mænd er der knapt en mand som tager migrænemedicin på en given dag. Sammenholdt med procentdelen som har haft migræne indenfor et år (de 15% af kvinderne og 6% af mændene) må det konkluderes, at en kvinde med migræne har omkring dobbelt så mange behandlede anfald end en mand med migræne. Havde de lige mange medicinerede anfald ville medicinforbruget formentlig være fordelt så der var ca. 2,5 gange så mange kvinder som mænd (15% er ca. 2,5 gange så mange som 6%) som tog migrænemedicin på en given dag. Lægemiddelstyrelsens årsstatistik for migrænemidler http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSArtikel.asp?artikelID=1780 Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.
|
|
