Søgefunktion
Forsiden    Bestil foldere    Kontakt    Møder    Pressemeddelelser    MigræneNyt    Medlemsområde


Hvad er migræne

Vejen gennem behandlersystemet

Nyt fra videnskaben

Triggere

Anfaldsbehandling

Forebyggende behandling

Vi mener

Migrænedagbog

Migræne i historien

Om Migrænikerforbundet

Links

In English


Til oversigtsmenu
Kan vi undgå anfald?

Friske fiskeprodukter kan indeholde meget tyramin
Biogene aminer i fiske- og sojasaucer
Biogene aminer i almindelige grøntsagsprodukter – udgør de en risiko?
Mindre fedt og flere sammensatte kulhydrater kan modvirke migræne
Lysterapi reducerer migrænefrekvens
Levermassage?
Træk vejret med mellemgulvet
Sukkerfrit tyggegummi - pas på
Aspartam - pas på de sukkerfrie drikke
Drik vand!
Drik masser af vand
Drik te og spis kanel!
Motion og migræne
Computeren hjælper migrænikere
Migræne med aura kan holde op, især hvis migrænen begynder når man er voksen
Man får IKKE migræne af radiobølgerne fra mobiltelefonen
Opdateret 26. januar 2009
Friske fiskeprodukter kan indeholde meget tyramin
Fisk, som ikke er helt friskfanget, kan indeholde betydelige mængder af tyramin. Tyramin dannes af bakterier, som enten findes på fisken når den fanges, eller som kommer på fisken under udskæring eller anden håndtering. Da fiskens kød indeholder rigelige mængder af aminosyren tyrosin er der god mulighed for bakterierne til at omdanne tyrosin til tyramin. Indholdet af tyramin stiger længe inden fisken begynder at lugte gammel eller på anden måde signalerer, at den ikke skal spises.

Fiskeprodukter, som ikke er forarbejdet eller skåret til på nogen måde, har en naturlig bakterieflora på overfladen. Det er bakterier, som lever i vandet på fiskene, og som normalt ikke er skadelige for fiskene.

Photobacterium phosphoreum er let at kende, for den lyser i mørke, så en fisk, som er forurenet med store mængder af denne bakterie bliver selvlysende. Selv ved lave temperaturer (5° C) danner denne bakterie tyramin i mængder, som hurtigt kan blive ubehagelige for tyraminmigrænikere. Røget laks pakkes ofte i vakuum pakker med kvælstofholdig atmosfære for at undgå at fisken fordærves. Desværre afskrækker hverken vakuum eller kvælstof Photobacterium, og de lever lystigt i pakkerne og danner tyramin. Også ferske hvide fisk, røget makrel og sild osv. kan være inficeret med Photobacterium.

Hvis fisken fryses – dvs. kommer under et par grader under frysepunktet – dør Photobacterium. Den mængder tyramin, som er dannet inden frysningen forsvinder selvfølgelig ikke, men da fisk oftest fryses hurtigt efter den er fanget, indeholder frossen fisk generelt mindre tyramin end såkaldt frisk fisk i supermarkedet.

Mælkesyrebakterier danner også tyramin og de findes overalt i vores køkkener. Mælkesyrebakterierne dør ikke på grund af frysning, og har derfor frit spil hvis den optøede fisk ligger for længe på køkkenbordet.

Tyraminindhold i frisk supermarkedsfisk, som er opbevaret efter forskrifterne.

Vakuumpakket koldrøget laks: 50-335 mg/kg (1)

Rejer i lage: 0 – 83 mg/kg (2)

6 mg tyramin kan fremkalde migræne hos de, der er disponeret herfor, så der skal kun en lille portion fisk til at fremkalde et anfald, hvis fisken ikke er helt frisk. 

(1) L. V. Jørgensen, P. Dalgaard og H. H. Huss, 2000. Multiple compound quality index for cold-smoked Salmon (Salmo salar) developed by multivariate regression of biogenic amines and pH. J. Agric. Food Chem. 48, 2448-2453.

(2) P. Dalgaard, M. Vancanneyt, N. E. Vilalta, J. Swings, P. Fruekilde og J. J. Leisner, 2003. Identification of lactic bacteria from spoilage associations of cooked and brined shrimps stored under modified atmosphere between 0° C and 25° C. Journal of Applied Microbiology, 94, 80-89.

Til toppen


Biogene aminer i fiske- og sojasaucer
Indholdet af biogene aminer i fødevarer er en indikator for graden af fordærv eller nedbrydning af madvarer. Høje koncentrationer af biogene aminer kan forårsage levnedsmiddelbårne infektioner. I langt mindre koncentrationer kan biogene aminer trigge migræneanfald hos nogle migrænikere.

Biogene aminer dannes, når aminosyrer i fødevarer nedbrydes ved hjælp af enzymer, der i forvejen findes i planter, dyr og mikro-organismer. Indholdet af biogene aminer er højest i fermenterede (modnede) fødevarer som ansjos, vin, øl eller nogle oste og pølser. Høje koncentrationer kan også findes i fisk og fiskeprodukter med en dårlig hygiejnisk kvalitet.

I et forsøg analyseredes 45 kommercielle fiskesaucer og 23 sojasaucer for indholdet af biogene aminer. I fiskesaucerne varierede indholdet af biogene aminer betydeligt fra 100 mg/kg til 4000 mg/kg alt efter produktions-metode. I sojasaucerne var sammensætningen af de biogene aminer anderledes og generelt noget lavere end i fiskesaucerne. Den altdominerende biogene amin i sojasauce viste sig at være tyramin, hvorimod sammensætningen af biogene aminer i fiskesaucerne var mere blandet og bestod af både tyramin, histamin, tryptamin og andre, i høje koncentrationer. I fiskesaucerne ligger indholdet af biogene aminer på et niveau, der svarer til andre fermenterede fødevarer, for eksempel ost.

R. Stute, K. Petridis, H. Steinhart og G. Biernoth, 2002. Biogenic amines in fish and soy sauces Eur Food Res Technol 215, 101–107.

Til toppen


Biogene aminer i almindelige grøntsagsprodukter – udgør de en risiko?
Forhøjet indhold af biogene aminer (BA) i fødevarer er af interesse af forskellige årsager. Histamin og tyramin er f.eks. kendt for deres skadelige påvirkninger af blodkar eller psyken, herunder udløsning af migræne. Forøget indhold af BA ses i fermenterede (gærede og syrnede) fødevarer, som f.eks. ost, modnet salami, surkål, vin og øl (1).

BA-indholdet i ikke-gærede føde-varer er derimod ikke så velbelyst. Tjekkiske forskere undersøgte derfor BA-indholdet i nogle almin-delig anvendte produkter, som hakket spinat, frosne grønne ærter, tomatkoncentrat og ketchup (2).

Påvisningsgrænsen for histamin var 2,1 mg/kg og for tyramin 3,5 mg/kg. Af resultaterne tabel 1 fremgår det derfor, at væsentlig flere prøver indeholdt tyramin end histamin. Resultaterne viste samtidig, at alle produkter havde et relativt højt indhold af tyramin, hvoraf ketchup havde det højeste. Histamin-indholdet var generelt lavt i de undersøgte produkter jf. tabel 2.

Tabel 1: Antal grøntsagsprøver i % som var over påvisnings-grænsen for indhold af histamin eller tyramin.

  Hakket, frossen spinat Frosne, grønne ærter Tomatkoncentrat Ketchup
Histamin 25 14 26 38
Tyramin 53 86 74 83

Tabel 2: Den gennemsnitlige amin-koncentration (mg/kg) i de grøntsagsprøver, som lå over påvisningsgrænsen for histamin eller tyramin.

  Hakket, frossen spinat Frosne, grønne ærter Tomatkoncentrat Ketchup
Histamin 3,4 3,1 4,6 6,5
Tyramin 10,2 8,7 10,4 33,6

Forskerne konkluderede, at BA-indholdet i de undersøgte grøntsagsprodukter ikke udgør en sundhedsrisiko for raske forbrugere. Dog skal patienter, som er i behandling med MAO-hæmmere (middel mod depression), undgå at indtage fødevarer med tyramin, da der kan opstå en meget kraftig blodtryksstigning. Denne skal behandles hurtigt af læge evt. skadestue.

Hvorvidt migrænikere kan opfattes som raske forbrugere, eller om tyraminindholdet i spinat, grønne ærter og ketchup kan være problematisk, er ikke belyst i denne undersøgelse. Men tidligere undersøgelser har vist, at særligt disponerede kan få migræneanfald, hvis de drikker vand tilsat blot 1 mg tyraminklorid (3).

(1) P. Videbech, overlæge, speciallæge i psykiatri (Sidst opdateret 04-04-2005) MAO-hæmmere. Netdoktor.dk – Depression & Angst. Baseret på originalartikel af Marianne Møller, farmaceut.

(2) P. Kalac, S. Svecova og T. Pelikanova (2002) Levels of biogenic amines in typical vegetable products. Food Chemistry 77, s. 349–351.

(3) F. C. Strong III, 2000. Why do some dietary migraine patients claim they get headaches from placebos? Clin Exp Allergy 30, 739-43.

Til toppen


Mindre fedt og flere sammensatte kulhydrater kan modvirke migræne
Dr. Zuzana Bic fra Loma Linda University School of Medicine i Californien mener at have fundet ud af, at en kost med lille fedtindhold og højt indhold af sammensatte kulhydrater, kan reducere intensiteten og varigheden af migræneanfald hos visse patienter.

Denne kost reducerer blodpladernes tendens til at klumpe sammen og reducerer også høje indhold af prostaglandiner i blodet, som kan give kar-udvidelser, siger Dr. Bic.

Der indgik 54 migrænepatienter i Dr. Bic´s undersøgelser. I 28 dage spiste de deres normale kost, og i de følgende 28 dage blev kosten justeret, og i de dernæst følgende 28 dage blev det registreret, om der var nogen ændringer i hovedpinemønsteret.

Patienterne havde i gennemsnit 9 anfald om måneden i den første periode og kun 3 anfald i den sidste periode. Dr. Bic hævder, at patienterne klart indså, at der var en sammenhæng mellem deres fedtrige kost og migrænen, så det var ikke vanskeligt at overbevise dem om at ændre kostvaner.

Reuters 20. august 1996.

Til toppen


Lysterapi reducerer migrænefrekvens
Lysterapi bruges bl.a. mod vinterdepressioner og kan også påvirke migræne. Italienske forskere gav ni migrænepatienter en halv times lys (2500 lux) hver anden dag i ni dage, og patienterne havde betydeligt nedsat antal migræneanfald de første otte uger efter behandlingen sammenlignet med før behandlingen.

Reuters, 9. September 1998.

Til toppen


Levermassage?
Det påstås, at man kan standse en migræne med aura, hvis man straks ved auraens begyndelse masserer lige under det nederste højre ribben i et minut eller deromkring. Der skal gnubbes ret hårdt, men selvfølgelig ikke så hårdt at der sker nogen skade.

Oplysningen gives uden nogen form for garanti om, at kuren hjælper.

Neurology Forum på Internettet 28. Januar 1998.

Til toppen


Træk vejret med mellemgulvet
Et hold af forskere fra Indien studerede effekten af propanolol sammenlignet med en speciel vejrtrækning og afslapning (yoga-type) som forebyggende behandling mod migræne. De havde 167 patienter med migræne og opdelte dem i to ens grupper. Halvdelen fik propanolol i 6 måneder, ganske som vi kender det her i landet. Den anden halvdel lærte at trække vejret med mellemgulvet og fik øvelse i afslapning. De deltog i træning i denne teknik en gang om ugen i en måned, og derefter en gang om måneden i de følgende 5 måneder.

2 ud af 3 patienter i begge grupper fik det bedre af de to behandlinger. Men 1 år efter afslutningen af de 6 måneders behandling havde 40% af dem, der havde fået propanolol, fået væsentlig flere og værre anfald end lige efter behandlingens afslutning. De, der havde lært at trække vejret med mellemgulvet og slappede af, udviklede ikke mere migræne end ved afslutningen af undervisningen i de første 10 måneder, hvorefter enkelte igen fik mere migræne.

Forskerne påpeger også at der var væsentligt flere bivirkninger fra propanolol end fra vejrtrækingsøvelserne/afslapningen.

R. Kaushik, R. M. Kaushik, S. K. Mahajan og V. Rajesh, 2005. Biofeedback assisted diaphragmatic breathing and systematic relaxation versus propranolol in long term prophylaxis of migraine. Complementary Therapies in Medicine 13, 165-174.

Til toppen


Sukkerfrit tyggegummi - pas på
Der er nu rapporter om, at sukkerfrit tyggegummi (med aspartam = Nutra-sweet) kan fremkalde migræne. Der står ikke noget om hvor mange stykker tyggegummi, der skal til for at få virkningen.

Headache 37, 665-666.

Til toppen


Aspartam - pas på de sukkerfrie drikke
Undersøgelsen omfattede 11 tilfældigt udvalgte migrænikere, som fik 1200 mg aspartam om dagen i 4 uger i tabletform. I andre 4 uger fik de placebotabletter. 5 af de 11 fik fordoblet deres migræneanfald i de 4 uger de tog aspartam som kosttilskud, sammenlignet med at deres migræne ikke ændrede sig i de 4 uger de fik placebo. 1200 mg aspartam svarer til ca. 2 l light sodavand sødet med aspartam.

S. M. Koehler and A. Glaros, 1988. The Effect of Aspartame on Migraine Headache. Headache 28, 10-13.

S. M. Koehler and A. Glaros, 1988. The Effect of Aspartame on Migraine Headache. Headache 28, 10-13

Til toppen


Drik vand!
18 migrænikere blev bedt om at drikke 1½ liter vand ekstra om dagen i 12 uger, mens en kontrolgruppe fik en kalktablet, som placebo-behandling.

Placebogruppen havde samme antal anfald og varighed under forsøget som inden. Men vandgruppen gik fra at have 48 timer med migræne på 2 uger til at have 30 timer. Forskellen var dog ikke signifikant (dvs. den kunne skyldes tilfældigheder). Antallet af anfald faldt en smule i ’vandgruppen’ men ikke i placebogruppen.

Forskerne udtrykker, at der er grund til at gennemføre større forsøg med øget vandindtagelse, og at denne form for forebyggelse er aldeles uden bivirkninger.

M. G. Spigta, E. C. Kuijpera, C. P. van Schaycka, J. Troostb, P. G. Knipschilda, V. M. Linssena og J. A. Knottnerus. 2005. Increasing the daily water intake for the prophylactic treatment of headache: a pilot trial. European Journal of Neurology 12, 715–718.

Til toppen


Drik masser af vand
En computer-nørd med ca. 10 dage med migræne om måneden fik sin computer til hvert kvarter at minde ham om at det var tid til at drikke noget vand. Det satte hans vand-indtag op fra ½ glas om dagen til ca. 1½ liter. Samtidig faldt hans migrænedage fra ca.. 10 om måneden til ca. 5 om måneden.

I. P. Martins og R. G. Gouveia, 2007. More on water and migraine. Cephalalgia 27, 372-374.

I. P. Martins og R. G. Gouveia, 2007. More on water and migraine. Cephalalgia 27, 372-374

Desværre omtaler artiklen, som beskriver denne lette måde at reducere migrænedagene, ikke hvad computer-nørden måske IKKE drak i stedet for de 1½ liter vand. Måske droppede han sukkerfrie drikke? Måske skar han ned på kaffe, te eller noget andet?

Til toppen


Drik te og spis kanel!
Migrænikere med mange anfald har nedsat insulin aktivitet. Så måske er det en idé at prøve at få insulinaktiviteten genoprettet. En laboratorieundersøgelse fra det USA’s landbrugsministeriums forskningscenter har vist, at te (grøn eller sort – dvs. kinesisk eller ’engelsk’ type) øger aktiviteten af insulin. Det aktive stof hedder epigallocatechin gallate (1). Mælk i teen reducerede teens effekt på insulinaktiviteten.

En præsentation på en kongres i USA tyder på at man også kan modvirke den nedsatte insulin aktivitet ved at spise 1 g kanel om dagen (2).

(1) R. A. Anderson og M. M. Polansky, 2002. Tea Enhances Insulin Activity. Journal of Agricultural And Food Chemistry 50, 7182-7186.

(2) R. A. Anderson, 2005. Polyphenols From Cinnamon Increase Insulin Sensitivity: Functional And Clinical Aspects [abstract]. Dietary Antioxidants, Trace Elements, Vitamins And Polyphenols 4, 154.

Til toppen


Motion og migræne
Motion er godt for mange ting. Nu også mod migræne. En sveizisk undersøgelse viste at aerobics kan mildne migræne (1). Løb på løbebånd sammen med aerobics gav migrænikere uden aura et øget indhold af beta-endorphiner, og migrænen blev mindre plagsom, især hvis kroppens indhold af beta-endorfiner var lavt inden motionsprogrammet begyndte (2).

Men migræne og hovedpine kan også udløses af motion. Pludselig og kraftig idrætsudøvelse kan udløse migræne eller migræneagtig hovedpine (3).

(1) P. S. Sandor og J. Afra,. 2005. Nonpharmacologic treatment of migraine. Curr Pain Headache Rep. 9, 202-5.

(2) E. Koseoglu, A. Akboyraz, A. Soyuer og A. O. Ersoy, 2003. Aerobic exercise and plasma beta endorphin levels in patients with migrainous headache without aura. Cephalalgia. 23, 972-6.

(3) M. W. Green, 2001. A spectrum of exertional headaches. Med Clin North Am. 85, 1085-92.

Migrænikerforbundet anbefaler at man motionerer rimeligt i forhold til sin alder og fysiske formåen og husker at varme langsomt op.

Til toppen


Computeren hjælper migrænikere
25 migrænikere deltog i et forsøg, hvor de afleverede en dagbog for 28 dage, og derefter modtog en mail hver uge med påmindelser om hvad de kunne gøre for at få det bedre. Påmindelserne kunne være at de skulle huske at spise regelmæssigt, eller huske at stresse af.

Det viste sig at 13 ud af de 23 migrænikere, som fuldførte programmet i 8 uger, oplevede en reduktion i deres migræne til halvdelen af det tidligere niveau.

R. Nicholson, J. Nash og F. Andrasik, 2005. A self-adminstered behavioural intervention using tailored messages for migraine. Headache 45, 1124-1139.

Til toppen


Migræne med aura kan holde op, især hvis migrænen begynder når man er voksen
53 danske patienter med migræne med aura blev opsporet 16 år efter at de først havde været til undersøgelse. 36% af patienterne havde været migrænefrie i 2 år eller mere ved 16-års interviewet. Blandt mændene var over halvdelen migrænefrie, mens kun 31% af kvinderne var fri for anfald.

Blandt dem, der stadig havde anfald, havde lidt under halvdelen færre anfald end 16 år tidligere. Enkelte havde flere anfald efter 16 år.

De patienter, som efter 16 år ikke længere fik anfald, havde i gennemsnit fået deres første anfald i en højere alder (26 år) end dem, der fortsat havde migræne efter 16 år (de havde fået deres første anfald som 17-årige).

M. K. Eriksen, L. L. Thomsen og M. B. Russell, 2004. Prognosis of migraine with aura. Cephalalgia 24, 18-22.

Til toppen


Man får IKKE migræne af radiobølgerne fra mobiltelefonen
Eller rettere, det kan ikke vises, at mobiltelefonens radiobølger kan fremkalde migræne. Det er konklu-sionen på en undersøgelse med 17 personer, som følte ubehag i hove-det, efter at de havde talt i mobil-telefon mere end 15 minutter.

Forsøgspersonerne blev udsat for højfrekvente radiobølger, svarende til hvad der kommer fra en mobilte-lefon, mens de sad i et rum i en time, hvor der ikke var andre påvirkninger. Forsøgspersonerne vidste ikke hvilke timer de fik radiobølger og hvilke timer der var uden (kontrol). De fik målt puls og blodtryk, og blev bedt om at fortælle om deres eventuelle symptomer.

Forskerne kunne ikke finde nogen forskel på symptomerne med og uden radiobølger. Men de peger på at man trykker telefonen ind mod øret når man snakker i mobiltelefon, og denne påvirkning kan muligvis give visse personer migræne.

G. Oftedal, A. Straume, A. Johnsson og L. J. Stovner, 2007. Mobile phone headache: a double blind, sham-controlled provocation study. Cephalalgia 27, 447-455.

Til toppen


Migrænikerforbundets arbejde kan kun gennemføres med din støtte - bliv medlem eller send et beløb på giro 440 7652.

Bliv Medlem »