Migrænikerforbundets arbejde
kan kun gennemføres med din støtte.
Bliv medlem eller send et beløb til giro 440 7652.

           

 

 

Migrænikerforbundet modtager ikke støtte fra medicinalindustrien
Derfor taler vi altid migrænikernes sag


Migrænikerforbundets seneste nyheder

Print

Det er lige til at blive nedtrykt af

on . Posted in Annes blog

DEPRESSION OG MIGRÆNE - IGEN

Så er de amerikanske og britiske medier atter fulde af 'nyheder' om at kvinder med migræne har større risiko for at få en mild depression end andre. Mænd med migræne er derimod ikke mere tilbøjelige til at få depressioner.

Nyheden, som omtales flittigt på f.eks. Health Today, ABC og CNN (noble nyhedsmedier i denne forbindelse) stammer fra et foredrag, som bliver holdt på en onference i New Orleans i februar 2012. Dvs. vi har kun pressemeddelelsens ord for hvad forskerne egentlig fandt.  Tilføjelse: Og en lidt længere version fra Medscape, publiceret 29. februar 2012.

Pressemeddelelsen aller vigtigste sætning er nok "We hope our findings will encourage doctors to speak to their migraine patients about the risk of depression and potential ways to prevent depression." Tobias Kurth, som holder foredraget i New Orleans, melder hermed klart ud - prøv om du kan finde tegn på depression hos kvinder med migræne.

Når man har (eller har haft) migræne, har man også svært ved at få ressourcerne til at række til alt det sjove i tilværelsen - hermed mener jeg om der er tid til at tage sig lidt ekstra af sig selv, gøre en indsats for noget man brænder for, man sover nok dårligt, er bekymret for om man nu bliver fyret osv. Alt sammen små tegn på at man måske har en depression, når lægen spørger ind til vores tilværelse, med stor interesse (skønt), for derefter at sige, at manlige skal svare på nogle spørgsmål på et stykke papir, og at  man  nok ville have det bedre med lidt mild antidepressions-medicin.

Det afgørende spørgsmål, om man tænker på at begå selvmord, kommer ikke. Diagnosen er allerede stillet.

I min bog er 'diagnosen' at der skal sælges medicin mod depression, og så må man finde en målgruppe, som 1. er stor, 2. er et let bytte, og 3. er for trætte eller travle til at mønstre en modstand. Lige sådan nogle som kvinder med migræne. Hovedforfatteren, Tobias Kurth, har bl.a. stærke økonomiske bånd til både Merck og Pfizer, som begge er storleverandører af antidepressiv medicin.

Så pas på, hvis din læge med stor empati spørger til hvordan det går med dit liv. Sover du godt? Kan du overkomme det, du gerne vil nå? Føler du dig træt? Så er han/hun sporet ind på at du nok har en depression, som kan behandles.

Kik også på http://videnskab.dk/krop-sundhed/tvivl-om-antidepressiv-medicin - der har været rejst alvorlig  tvivl om effekten af antdepressiv medicin, hvis man 'kun' har en mild depression - læs migræne!

 Tilbage 

 

 

Få teksten læst op
adgangforalle.dk

​