Migræne opdeles i mange forskellige typer

Mest almindelig er migræne uden aura. 90% af alle migrænikere har denne form for migræne.

Migræne med aura kendes på at har synsforstyrrelser med lysende mønstre i ca. ½ time inden der kommer et anfald ligesom migræne uden aura. Ca. 10% af migrænikerne har denne form for migræne.

Hemiplegisk migræne er -  måske -  en særlig slem variant af migræne med aura. Hemiplegisk migræne giver forbigående lammelser i den ene side.

Basilaris-migræne skyldes en permanent forsnævring i en pulsåre i bunden af hjernen.

Mavemigræne kommer til udtryk som kvalme, men følges ikke altid af hovedpine.

Øjenmigræne giver synsforstyrrelser, som ikke følges af hovedpine. Ordet øjenmigræne bruges også ofte om migræne med aura.

Kronisk migræne defineres ved at man har migræne mere end 15 dage om måneden. Kronisk migræne bedres ikke af en afgiftning.

Medicininduceret migræne (omtales ofte som medicininduceret hovedpine, fordi migrænen minder mere om hovedpine) skyldes et stort medicinforbrug og kan bedres ved en afgiftning.

Endelig kan man have migrænelignende symptomer f.eks. på grund af en hjernesvulst. Derfor er det vigtigt at søge læge, hvis man begynder at få migræne når man er over 50 år, eller hvis migrænen skifter karakter (dvs. bliver voldsommere, hyppigere, eller smertefuld på en ny måde).