Bliv medlem af Migrænikerforbundet!

Så får du MigræneNyt 4 gange om året med de seneste nyheder om migræne.

A translation is not yet available. Please come back later.

Fra 1. februar 2012 skal danske apoteker udlevere medicinen, hvis man kommer med en recept fra et andet EU land. Danmark har været tilbageholdende med at implementere et EUs DIREKTIV 2011/24/EU af 9. marts 2011om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, selvom det trådte i kraft 1. april 2011 i de andre EU-lande.

Pres fra EU-kommissionen har nu fået den danske regering til at implementere reglerne fra direktivet, gældende fra 1. februar 2012.

Det har hidtil været muligt at indløse en recept fra et af de andre lande i Norden på de danske apoteker. Nu kan man også få receptpligtig medicin på recepter fra de andre EU-lande.

Der er dog nogle undtagelser. Hvis apotekeren ikke kan læse recepten, enten fordi håndskriften er utydelig, eller fordi den er på et sprog, som ikke forstås på apoteket, kan apoteket afvise recepten. Medicin, som er ulovligt i det land, hvor man afleverer recepten, kan selvfølgelig heller ikke udleveres.

De danske læger er ikke begejstrede for denne nye mulighed, for de frygter, at patienterne vil få medicin, som deres egen læge ikke ved noget om. Det kan f.eks. være antibiotika, som kan fremkalde resistens overfor bakterieangreb. Og apotekerne er bekymrede for at der kan snige sig falske recepter ind, når recepterne kommer fra flere lande. Det må forudses at det vil tage nogle år inden der er udviklet et fælles medicinkort, så oplysninger om vores recepter kan lagres i en fælles EU-database.

Det er endeligt muligt at få dansk  tilskud til medicin på en udenlandsk recept. Her er det borgerens tilknytning (dvs. det land, hvor man bor), der afgør tilskuddet.

Hvad betyder de nye regler for migrænikere?

Ligesom hidtil skal der en læge til at skrive recepten, uanset hvilket land vi er i. Man kan f.eks. få en læge i Tyskland til at skrive en recept på triptaner, og indløse medicinen i Danmark. Man kan også indløse medicinen i Tyskland, og (nok med nogen besvær) få det tilskud, som man ville have fået i Danmark. Det er dog en god idé at undersøge priserne inden man begynder at eksperimentere med medicin fra andre EU-lande.

Et eksempel:

En triptantablet svarende til 50 mg Sumatriptan koster i Tyskland mellem ca. 6 og ca. 8 Euro, eller måske lidt mindre end prisen på samme tablet på et dansk apotek. Bor man i Tyskland får man et væsentligt tilskud. Bor man i Danmark får man det tilskud den samme tablet ville få i Danmark, og hvis den er en Sumatriptan kopi-pille, er tilskuddet minimalt. Så det kan ikke betale sig at hente 'billige' Sumatriptan-tabletter i Tyskland, men det kan måske være fordelagtigt at købe de dyrere originale tabletter i Tyskland, og få det danske tilskud efterfølgende.

Patienten får ansvaret indtil videre:

Muligheden for at få en læge i et andet land til at skrive en recept på f.eks. triptaner, medfører, at din egen læge ikke længere kan følge med i dit triptanforbrug. Det placerer ansvaret på patienten, hvis der er tendens til at man tager mange triptaner og derved udvikler medicininduceret hovedpine. 

Det må forventes at det vil tage nogle år, inden der etableres et fælles medicinkort i EU, som patientrettighedsdirektivet lægger op til. Med det fælles medicinkort på plads vil hver enkelt læge i EU formentlig kunne se hvilken receptpligtig medicin du har fået.

Hospitalsbehandling:

Direktivet handler også om behandlinger (hospitalsindlæggelse), men her skal der forhåndsgodkendelse til, før man kan få udbetalt det beløb, som bopælslandet har beregnet, for en behandling.


< Back

Our forum is in Danish.

Membership costs 225 DKK per year.
Migrænikerforbundets nyhedsmails
Nyhedsmails udsendes når der er noget som specielt har migrænikeres interesse.

Forebyggende medicin?

Hvad er dine erfaringer?