Bliv medlem af Migrænikerforbundet!

Så får du MigræneNyt 4 gange om året med de seneste nyheder om migræne.

A translation is not yet available. Please come back later.

Smeltetabletter er fristende. De kan tages diskret (ikke nødvendigt at drikke vand), og de smager frisk (hvis man kan lide smagen).

Migrænikerforbundet har længe harcelleret over at triptan smeltetabletterne indeholdt aspartam, som er en velkendt migrænetrigger. Nu ser det ud til at der er nogen, der har hørt om vores problemer.

 

Stada (et tysk firma, som især handler med kopimedicin; her i landet er de repræsenteret af Pharmacodane) har nu fået Lægemiddelstyrelens godkendelse til en kopi af Maxalt smeltetabletter, som ikke indeholder aspartam. Tabletterne angives at smage  af menthol, mens alle de aspartamholdige tabletter (indtil videre) smager enten af pebermynte eller appelsin.

Stadas smeltetabletter er endnu ikke på apotekerne (dette er skrevet 20. august 2011).

Alle andre producenters smeltetabletter indeholder indtil videre aspartam. Actavis har i august 2011 fået godkendelse til at markedsføre Maxalt Smeltetabletter som indeholder 4,4 mg aspartam i tabletterne med 5 mg Maxalt og 8,8 mg aspartam i 10 mg-tabeltterne. Det er mere end dobbelt så stort aspartamindhold som i de andre aspartamholdige smeltetabletter.

Zomig smeltetabletterne indeholder aspartam, og smager af appelsin.

 

Hvad er forskellen på methol og pebermynte?

Pebermyntesmag stammer fra en olie som udvindes fra planten Mentha piperita. Menthol udgør ca. halvdelen af de aromatiske olier i pebermynteolien. Vi har ikke prøvesmagt smeltetabletterne og kan derfor ikke fortælle detaljer om forskellen på smagen af pebermynte og menthol i smeltetabletterne.



< Back

Our forum is in Danish.

Membership costs 225 DKK per year.
Migrænikerforbundets nyhedsmails
Nyhedsmails udsendes når der er noget som specielt har migrænikeres interesse.

Forebyggende medicin?

Hvad er dine erfaringer?