A translation is not yet available. Please come back later.

Jyllandsposten 12. juni 2011

Anne Bülow-Olsen, formand for Migrænikerforbundet, Furesø Parkvej 23 Virum

Her er en - let skematiseret - historie fra det virkelige liv. En veluddannet, flittig, entusiastisk kvinde bliver fyret fra sit job, fordi hun i en periode har lidt for mange sygedage pga. migræne.

Hun er ærlig og fortæller, at hun lider af migræne, når hun søger nye job, og ender med at skulle i arbejdsprøvning.

Hun har været i behandling for migrænen, først hos egen læge, så hos en neurolog, og har også været til behandling på en højt specialiseret afdeling - hvor de bedste danske migrænelæger har konkluderet, at de ikke kan få bugt med migrænen.

Hun tilhører den gruppe af migrænikere, som kun får begrænset virkning af den specifikke migrænemedicin, og forebyggende medicin virker kun sporadisk.
Nu er situationen jo let kritisk, og det gør ikke migrænen bedre. Derfor tager migrænen til, og hun må gå hjem fra arbejdsprøvningen mange dage. Hun ender med at få dommen: Kan ikke klare et fleksjob, for det kan ikke forventes, at hun er på arbejde over 15 timer om ugen, selv om hun tager langt mere smertestillende medicin, end lægerne anbefaler.

Så søger vores veninde førtidspension. Her kikker kommunen på hendes ansøgning og ser ordet migræne. Det er ikke en ”kronisk” situation, for migræne kommer anfaldsvis og kan forsvinde helt. Lægekonsulenten ved, at mange (men langt fra alle) kvinder med migræne får det bedre efter overgangsalderen. Der er måske 10 eller 20 år, til den kommer, og ingen sikkerhed for, at hun får mindre migræne. Men lægekonsulenten kan ikke støtte pensionsansøgningen, og vores veninde får afslag på førtidspension.

Hvis vores veninde er gift med en mand, som har en rimelig indtægt, eller hvis hun ejer sit hus eller har andre værdier, kan hun ikke få kontanthjælp. En dygtig og kompetent arbejdskraft, som fungerer fint i perioder, men ikke i andre, er først sat uden for arbejdsmarkedet og derefter droppet af det offentlige forsørgersystem.

Er det virkelig sådan, vores system fungerer?


< Back

Our forum is in Danish.

Membership costs 225 DKK per year.
Migrænikerforbundets nyhedsmails
Nyhedsmails udsendes når der er noget som specielt har migrænikeres interesse.

Forebyggende medicin?

Hvad er dine erfaringer?