A translation is not yet available. Please come back later.

Jyllandsposten 8. juli 2007

Af Anne Bülow-Olsen, formand for Migrænikerforbundet, Furesø Parkvej 23, Virum.

LÆGEMIDDELindustriforeningen, Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen, Industriforeningen for Generiske Lægemidler og Parallelimportørforeningen har oprettet Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet. 

Patienterne er ikke involverede og er kun nævnt i målgruppen for faglige arrangementer og reklamer. Vi kan som borgere/patienter end ikke sende en klage til nævnet.

Nævnet er dermed et værktøj til internt at fastlægge branchens retningslinier og normer for, hvor grænsen går for rimelig markedsføring af medicin. Intet der tyder på, at disse grænser vil tage hensyn til patienternes tarv.

Patienter har brug for uvildig information om medicinen - om den er virksom, har væsentlige bivirkninger, og om der er billigere eller bedre muligheder, end det vi først tilbydes.

Jeg frygter derfor, at nævnet vil presse grænserne for, hvad der er etisk acceptabelt i retning af øget accept af direkte reklame til offentligheden. Det er veldokumenteret, at reklamer øger salget af medicin, både til patienter og til raske medborgere.

Med nævnet er der nu skabt mulighed for, at hele branchen sammen kan presse på for at flytte grænsen for, hvad der er acceptabelt.


< Back

Our forum is in Danish.

Membership costs 225 DKK per year.
Migrænikerforbundets nyhedsmails
Nyhedsmails udsendes når der er noget som specielt har migrænikeres interesse.

Forebyggende medicin?

Hvad er dine erfaringer?