Generalforsamling og regnskab for 2019

Generalforsamlingen er udskudt pga. corona og finder nu sted d. 30. november kl. 19-20.30. Den afholdes virtuelt, dvs. via internettet. Nærmere information om, hvordan man deltager, kommer senere.

Først holder den engagerende migræneforsker Thien Do fra Hovedpinecenteret i Glostrup foredrag om nye behandlingsformer. Han står også til rådighed for jeres spørgsmål.

Derefter er der generalforsamling. Dagsorden ifølge Migræne danmarks vedtægter. Nærmere information kommer senere.

Behandlingsvejledninger er lægernes kogebøger. De er fulde af ‘opskrifter’ på hvordan en sygdom skal behandles. Det er fint, hvis man er lokal læge, som skal kunne reagere hurtigt og kompetent på en sygdom, som måske ligger lidt langt nede i hukommelsen.

Vi kan læse med i kogebøgerne – de fleste ligger frit fremme på internettet. Men de er skrevet på lægelatin. Med masser af ord, som den almindelige dansker ikke har hørt eller læst tidligere og knudrede sætninger.

Læs Referenceprogrammets kapitel 3 og 6 oversat til almindeligt dansk

Lix’en (læsbarheden) er stadig ikke let, for der er mange lange ord, og oversættelsen følger stort set den oprindelige tekst, der hvor det er muligt. Men denne ‘oversættelse’ er væsentligt lettere at forstå end originalen.

Et link til oversættelsen kan også findes her.