Opdateret 9. april 2022
Indkaldelse til Online Generalforsamling for Migræne danmark
D. 28. april 2022 kl. 19.30-21.00
Kære medlem af Migræne Danmark
Foråret nærmer sig, og vi glæder os over, at vi kan indkalde til generalforsamling. Vi oplevede at deltagerne på sidste års generalforsamling ønskede at vi fortsatte med en online-version, da flere medlemmer landet over har mulighed for at deltage. Vi holder den derfor online igen i år. Vi starter med et rigtig spændende foredrag af psykolog Beate Vesterskov og vi fortsætter herefter med generalforsamlingen.
Mange har meldt sig til eller interesserede på facebook-begivenheden, men som det fremgår af teksten er det er nødvendigt at sende os en mail for at kunne deltage. Foredraget er åbent for alle, men generalforsamlingen er kun for betalende medlemmer.
Tilmelding til foredrag og generalforsamling på info@migraeniker.dk.
Så får du et link til Zoom tilsendt via e-mail.
Online møde-programmet Zoom stilles til rådighed af organisationen Ubumi Prisons Initiative (www.ubumi.dk), hvorfor I vil se Ubumis navn, når I logger på – men det skal I ikke lade jer hyle ud af 😊.
De venligste hilsner
Bestyrelsen
Migræne danmark
Online Generalforsamling for Migræne danmark
D. 28. april 2022 kl. 19.30-21.00
Program
19.30-20.15: Foredrag af Beate Vesterskov – psykolog med speciale i smertehåndtering. Læs mere nedenfor!
20.15-21.00: Generalforsamling
Bilag til generalforsamlingen:
NB: Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen, gerne via info@migraeniker.dk.
Foredrag ved psykolog Beate Vesterskov kl. 19.30-20.15
Målet er at leve
”Migrænen har gjort mig til en anden – jeg kan ikke kende mig selv længere”.
”Åh nej, hvad nu hvis jeg får et migræneanfald på lørdag, hvor jeg er inviteret ud – hvad skal jeg så sige?”.
”Jeg har ikke lyst til at leve resten af mit liv med migræner”.
Disse udsagn er ofte knyttet til at have migræner tæt inde på livet. Det er tanker og følelser som dukker op i livet med migræne – og som måske endda kommer hyppigere end selve anfaldene. For nogle kan de fylde mere end selve migræneanfaldene og for nogle kan de gøre anfaldene værre.
Ved psykologisk smertebehandling fokuseres der på, hvordan tanker, følelser og handlinger grundet migrænen påvirker livet som migræniker.
Psykologisk smertebehandling kan ikke fjerne migrænen, men det kan gøre det lettere at leve et godt liv med migræne. For nogle kan det også betyde, at migræneanfaldene ændrer karakter og er nemmere at være i, mindskes i styrke eller hyppighed. Målet med psykologisk smertebehandling er at leve med migrænen bedst muligt.
Du vil igennem oplægget få en introduktion til, hvad psykologisk smertebehandling er og blive klogere på, om det kunne være noget for dig.
Kort om oplægsholderen
Beate Vesterskov
Autoriseret psykolog, specialiststuderende i sundhedspsykologi.
Ansat ved Hovedpineambulatoriet på Sydvestjysk Sygehus siden 2016. Sideløbende også privatpraktiserende psykolog med klienter inden for det sundhedspsykologiske speciale.
Har tidligere deltaget i udarbejdelsen af behandlingsretningslinjer for ikke-medicinsk behandling af hovedpiner (2020-2021). Deltager aktuelt i udarbejdelsen af vidensrapport for hjernerystelse.
Underviser og holder foredrag om bl.a. den bio-psyko-sociale sygdomsmodel og psykologisk smertebehandling ved brug af Acceptance and Commitment Therapy.
Generalforsamling kl. 20.15-21.00
Dagsorden for generalforsamlingen
- Valg af mødeleder
- Valg af referent
- Godkendelse af dagsorden
- Godkendelse af referat fra forrige generalforsamling
- Formandens beretning
- Godkendelse af revideret regnskab
- Evt. revision af sponsorregler – KUN EVENTUELT bestyrelsen udsender forslag til revision senest 3 uger inden generalforsamlingen på mail og disse vil også kunne ses på hjemmesiden. (Rettelse i forhold til indkaldelsen i Migræne Nyt: Dette punkt udgår/udskydes, men kort orientering om tankerne bag bliver delt)
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Anne Egelund er på valg (Rettelse fra tidligere indkaldelse)
- Valg af suppleanter
- Evt. valg af revisor og revisorsuppleant
- Indkomne forslag
- Eventuelt.
Husk, husk, husk tilmelding på info@migraeniker.dk