Hvad kan jeg selv gøre?

Der er formentlig mere end én årsag til migræne. Hos nogle patienter udløses migræne af en enkelt faktor, hos andre er der flere. Nogle årsager til migræne kan man gøre noget ved eller undgå. Hvis det ikke er muligt at undgå anfaldene, kan de som regel kontrolleres med medicin.

Menstruationsmigræne/Østrogenmigræne

Ca. 3 ud af 4 migrænepatienter er kvinder. Det hænger sammen med, at en del kvinder får migræne omkring menstruationen. Migrænen synes at falde sammen med det tidspunkt, hvor østrogen-mængden i blodet falder pludseligt, lige ved menstruationens begyndelse.

Ca. 10% af de kvinder, der får tilskud af østrogener, enten som prævention eller som tilskud efter menopausen, får migræne efter en tids hormonbehandling. Da migrænen ikke kommer lige efter hormonbehandlingens begyndelse, kan det være vanskeligt at se sammenhængen. Alle kvinder, der tildbydes østrogenholdig behandling, bør derfor gøres opmærksomme på, at migræne, som kommer i løbet af det første halve eller hele år efter hormonbehandlingens begyndelse, kan skyldes hormonerne. Alternativerne til østrogen bør diskuteres med lægen.

En del kvinder har naturligt et så højt østrogenindhold i blodet, at de får migræne omkring menstruationen. Det bedste man kan sige om menstruatonsmigræne er, at den er forudsigelig.

Fødevarer

Fødevarer nævnes ofte som udløsende faktorer for migræne. De mest kendte migræne-fremkaldende fødevarer er chokolade, rødvin, ost og alkohol. Det tredie krydderi og koffein nævnes også tit.

Der er mange undersøgelser, som har vist, at den type kemiske stoffer, som kaldes monoaminer, kan udløse migræne. Der er to monoaminer, som især er migræne-fremkaldende: tyramin og phenylethylamin.

Tyramin findes i fermenterede produkter. Det er f.eks. ost, yougurt, sild i lage, røget makrel, alkoholiske drikke og generelt fødevarer, som har gennemgået en “modning”, og i ‘det tredje krydderi’.

Phenylethylamin findes f.eks. i chokolade, rødvin, sødemidlet aspartam og formentlig i citruskoncentrat.

Det kan være vanskeligt at bevise over for sig selv og andre, at migrænen faktisk udløses af en eller flere fødevarer. Vi har tendens til at spise varieret, og selv ganske små mængder af de uheldige fødevarer kan udløse et anfald.

Den simpleste måde at undersøge, om man har fødevare-migræne, er at føre en dagbog over alt, hvad man spiser og drikker. Viser der sig ikke et mønster, må man i en periode på en uge eller to forsøge at udelade så mange produkter som muligt, som er kendte for at være migræne-fremkaldende. Det kan blive lidt ensformigt rent kulinarisk, men håbet om at migrænen eventuelt kan undgås, kan måske mildne på situationen. Tal altid med lægen inden du begynder på en diæt.

Fødevarer, som anses for at være “sikre” er bl.a. mælk, havregryn, sukker, salt, fersk fisk, fersk kylling, mel og gryn, pasta (den almindelige gule type), ris, linser, smør, olie, løg, gulerødder, porrer, rødbeder, selleri, kartofler, skrællede æbler og pærer. Man skal dog undgå fødevarer, som man ved man er allergisk overfor.

Da citruskoncentrat bruges som antioksidant og smagstilsætning i mange færdigvarer, bør man undgå hel- og halvfabrikata.  Overfladebehandlet frugt og grønt kan også udløse anfald. Så der er mange faldgruber, hvis man forsøger en periode udelukkende med fødevarer, som ikke udløser migræne.

Stress

Stress er nok den årsag, som flest migrænikere omtaler, når de bliver spurgt om de kender årsagen til deres migræne. Vi er alle stressede og kan let finde en årsag til at migrænen kom netop på det tidspunkt.

Men der er kun få biokemiske undersøgelser, som viser, at stress udløser migræne, og endnu færre kontrollerede forsøg, hvor man har udsat migrænikere for stress og derefter set, at de faktisk fik migræne. Under stærkt stress afgiver en række nerver en lille smule af stoffet NO, som kan udløse migrænesymptomer i forsøg.

Vejret

Alle taler om vejret, og ingen gør noget ved det. Ligesom med stress er vejret noget vi alle er udsat for, og det skifter så meget, at det altid er muligt at påstå, at migrænen kom netop efter et omslag i vejret.

Der er kun meget sparsomme oplysninger om egentlige kontrollerede forsøg med f.eks. ændringer i lufttryk eller temperatur, som har fremkaldt migræne.

Kulde

Kulde er specielt omtalt som migrænefremkalder. Især kulde omkring hovedet synes at kunne give migræne. Kulden er heldigvis noget, man selv kan gøre noget ved, f.eks. med en smart hue eller hat. Det synes også som om man kan undgå migræne fremkaldt af kulde ved at undgå at få kold luft i næsen.

Lys, lyd og dufte

Migrænikerne er mere følsomme for lys, lyd og dufte end ikke-migrænikere, også i perioderne mellem anfaldene. Det er derfor sandsynligt, at lys, lyd og dufte kan udløse migræneanfald. Personer med MCS (Multiple Chemical Sensitivity) kan få migræneanfald, når de møder visse duftstoffer.

Sult

Der er mange beretninger om, at migræne udløses, hvis man springer et måltid over. Når blodsukkeret falder, begynder migrænen. Heldigvis kan problemet ofte løses ved en mellemmad i tide.

Uregelmæssig levevis

Migræne kommer ofte i weekenderne, når man lige har det så godt og gerne vil sove længe, tage den med ro og “lave noget andet”. Selvom det er trist at måtte indordne sig under et fast program også på fridagene, er det dog noget, man i hvert fald i en vis grad selv er herre over, i modsætning til vejret og stress.

Behandling eller forebyggelse

Heldigvis er udviklingen af ny medicin mod migræne gået hurtigt de senere år, og nye typer medicin dukker op. Det er dog altid bedre at undgå et anfald end at behandle det. Selv den bedste medicin påvirker kroppen.

Mange migrænikere har svært ved at planlægge deres dagligdag, fordi de til stadighed frygter et anfald. Med de nye typer medicin har mange migrænikere fået mulighed for at have et normalt liv. Kendskab til årsagerne til migrænen kan give migrænikerne endnu flere muligheder for et helt og fuldt liv.