Tyramin kan give migræne

Tyramin er et stof, som findes i mange af vore fødevarer og som virker karsammentrækkende. Den dannes, når visse bakterier nedbryder proteiner, og omkring 10% af alle migrænikere får migræneanfald, hvis de spiser mere end en smule tyramin, har overlæge Birthe Krogh Rasmussen fortalt til Jyllandsposten. Som tommelfingerregel kan man regne med, at 6 mg tyramin er migrænefremkaldende (Walker et al. 1996)

Bakterier danner tyramin

Som hovedregel er der meget tyramin i modnede fødevarer. Ost, pølse, og røgede kød- og fiskeprodukter er klassiske og velkendte tyramin-migræne-fremkaldere, men mange andre ting indeholder lige så store mængder tyramin. Det er især bakterier, som danner tyramin, så gærbrød indeholder ikke ret meget tyramin, mens surdejsbrød kan indeholde meget tyramin.

Bakterier tilsættes en række fødevarer for at få den rette smag, f.eks. mælkesyrebakterier, mens andre produkter modner “naturligt” når de bakterier, der er i produktet, tager fat. Især ved nedbrydningen af kødprodukter, dannes der meget tyramin. Pølser, bacon og konserveret fisk (tun på dåse er et godt eksempel) kan derfor indeholde meget store mængder tyramin.

Der er rapporter om, at krydderierne hele nelliker og kanel nedsætter dannelsen af tyramin i kødprodukter (Shakila et al. 1996), så måske kan tyramin-migrænikere spise salami med kanel- og nellikesmag. Også stegning i olie er omtalt som en mulighed, hvis man vil nedsætte indholdet af tyramin i fødevarer (Nout et al. 1993).

De angivne mængder er hentet fra en række kemiske undersøgelser. Større (og mindre) indhold af tyramin kan derfor udmærket forekomme i de varer, vi køber.

Modning af f.eks. ost og brygning af øl er biologiske processer, og selv om mejerier og bryggerier gør sig umage for at lave et ensartet produkt, kan der alligevel være forskel i tyramin-indholdet i samme type ost eller øl købt på forskellige tidspunkter eller fra forskellige producenter. Tilsvarende kan der være store forskelle i tyramin-indholdet i røget fisk og bananer, fordi de har været opbevaret på forskellig vis.

Tyramin-migrænikere kan have svært ved at finde et mønster i deres migræne. Den ene dag går det måske helt fint at spise bananer, den næste er det ikke en god idé. Dagbogsnotaterne viser ren forvirring, og konklusionen bliver, at så er det nok “noget andet” der fremkalder migrænen.

Så er det let at finde andre “årsager” til migræneanfaldene. Stress og vejrskifte kan altid påkaldes, hvis der ikke er andre ting, som kan få “skylden” for et migræneanfald.

Indhold af tyramin i en række almindelige fødevarer. Hovedparten af oplysningerne er givet af Levnedsmiddelstyrelsen, 1994.

Fødevare Tyramin-indhold 
mg/100 g
Fødevare Tyramin-indhold 
mg/100 g
Brie og camembert 0 – 200 Røget skinke 0 – 62
Skæreoste 0 – 250 Fersk svinekød 0,5 – 4,1
Hytteost og kvarg 0 – 1,3 Fersk oksekød 2
Roquefort 0,7 – 110 Høne 2
Mel 0,03 – 0,25 Kyllingelever 10
Kartofler, tomater, spinat 0 – 0,4 Dybfrossen fisk 0
De fleste frugter 0 Fiske-konserves 0 – 60
Bananer 0,2 – 9,5 Chokolade 0 – 1
Hindbær 1,28 – 9,25 Øl (forskellige typer) 0 – 167
Avocado 2,3 Vin, (champagne type) 0,3 – 2,4
Appelsin 0 – 2,5 Vermouth 0 – 6,7
Lever 27 Hvidvin (forskellige typer) 0 – 2
Pølser (salami, spege-) 0 – 125 Rødvin (forskellige typer) 0 – 1,5
Soja sauce 13 – 88
Forsøg har vist, at mange migrænikere udskiller tyramin langsommere end kontrolpersoner (Merikangas et al. 1995). En kemisk undersøgelse af en urinprøve fra et migræneanfald kan derfor afsløre, om man har tyramin-migræne.

Hvis du vil læse mere:

H. M. L. J. Joosten, P. Gaya, & M. Nunez, 1995. Isolation of tyrosine decarboxylaseless mutants of a bacteriocin-producing Enterococcus faecalis strain and their application in cheese. Journal of food protection (USA) 58 1222-1226. 

Levnedsmiddelstyrelsen, 1994. Indholdet af tyramin i levnedsmidler. Erling Saxholt, 26. August 1994.

K. R. Merikangas, D. E. Stevens., J. R. Merikangas, C. B. S. Katz, V. Glover, T. Cooper & M. Sandler 1995. Tyramine conjugation deficit in migraine, tension-type headache, and depression. Biological Psychiatry 38, 730-736.

M. J. R. Nout, M. M. W. Ruikes, H. M. Bouwmeester & P. R. Beljaars, 1993. Effect of processing conditions on the formation of biogenic amines and ethyl carbamate in soybean tempe. Journal of food safety (USA) 13, 293-303.

R. J. Shakila, T. S. Vasundhara, & D. V. Rao, 1996. Inhibitory effect of spices on in vitro histamine production and histidine decarboxylase activity of Morganella morganii and on the biogenic amine formation in mackerel stored at 30 degrees C. Zeitschrift für Lebensmittel-Untersuchung und -Forschung 203, 71-76.

S. E. Walker, K. I. Shulman, S. A. N. Tailor & D. Gardner, 1996. Tyramine content of previously restricted foods in monoamine oxidase inhibitor diets. Journal of Clinical Psychopharmacology 16, 383-388.