Histamin er også en migrænetrigger

Histamin findes i kroppen i mastcellerne, som er en speciel type hvide blodlegemer, som frigiver histamin, hvis der kommer fremmede stoffer ind i kroppen. Det er så histaminet, som giver os ubehaget ved en allergisk reaktion. Histamin påvirker bl.a. den glatte muskulatur i blodkarrene, så karrene udvider sig.

Det er derfor nærliggende at mistænke histamin for at være en migræne-trigger. Allergikere har ca. 14 gange så stor sandsynlighed for at have migræne sammenlignet med ikke-migrænikere (1).

Histamin findes i en række fødevarer (se tabel nedenfor med de største indhold af histamin) (2).

Normalt nedbrydes histamin fra fødevarer hurtigt i fordøjelseskanalen, og giver derfor ikke problemer. Nedbrydningen sker med enzymet diaminoxidase. Histamin i blodet nedbrydes også forholdsvis hurtigt af enzymet histamin N-methyltransferase (2).

Histamin dannes, ligesom tyramin og phenylethylamin, hvis fødevarer opbevares ved for høje temperaturer, og bakterier kan nedbryde fødevaren. Aminosyren histidin omdannes så til histamin.

Visse antibiotika (specielt mod bakterier) hæmmer nedbrydningen af histamin i tarmkanalen (isoniazid, cephalosporin, cefotiame og cefuroxime), så man evt. bliver mere følsom for histamin i maden. Også bedøvelsesmidler fra curare-gruppen hæmmer nedbrydningen af histamin (2).

(1) M. Ku, B. Silverman, N. Prifti, W. Ying, Y. Persaud og A. Schneider, 2006. Prevalence of migraine headaches in patients with allergic rhinitis. Annals of Allergy, Asthma and Immunology 97, 226-30.

(2) Rapport fra Nordic project on biogenic amines/ 11.1.2000. Risk profile of biogenic amines in foods. 51 sider.

Maksimalt målte værdier. 100 mg histamin i en fødevare kan give en væsentlig forgiftning (2):

Tun på dåse
Ansjoser på dåse
Sardiner på dåse
Frisk (?) tun
Makrel
Emmetal-ost
Gruyere ost
Cheddar ost
Gouda ost
Gærekstrakt
Fermenterede pølser (salami)
Spinat
1180 mg/kg
937 mg/kg
2000 mg/kg
2800 mg/kg
3200 mg/kg
>1000 mg/kg
300 mg/kg
400 mg/kg
850 mg/kg
2830 mg/kg
650 mg/kg
400 mg/kg