Vi begynder oppefra (fed rød tekst betyder at man skal være opmærksom,  fed grøn tekst betyder at råvaren regnes for at være migrænefri):

1. Oksekød skal modne i ca. 4 uger inden det bliver mørt og spiseligt. Selvom det sker ved 4 grader C i moderne kølehuse, dannes der tyramin i mængder, der kan udløse migræne.
2. Ost. Stærk ost er lagret i mange uger, og samtidig med den stærke smag dannes der også tyramin som kan udlæse migræne. Ost, som er lavet af upasteuriseret mælk indeholder mere tyramin end ost af pasteuriseret mælk. Danske oste er fremstillet af pasteuriseret mælk, og mellemlagrede eller milde danske oste er normalt fri for tyramin og phenylethylamin, mens stærke, lagrede oste kan give migræne. Smelteoste er fremstillet af ostepulver, som er lavet af ost, som ikke længere kunne sælges, og der indgår stærke oste – dvs. de uskyldigt udseende, milde smelteoste kan fremkalde migræne.
3. Olie. Olivenolie har sit helt eget EU direktiv, som siger, at den skal være koldpresset og uden tilsætningsstoffer. Den anbefales derfor til migrænikere. Olie af f.eks. raps, vindruekerner og mange andre planter, kan indeholde tilsætninger, som nedsætter forharskningen.
4. Fisk. Pas på med fisk, hvis den ikke er helt frisk. Man kan ikke se på fisk i en pakke i kølemontren, om fisken har været opbevaret tilstrækkeligt køligt hele tiden, siden den blev fanget. Det er sikrere at købe fisk som man kan se, røre ved og lugte til, inden man køber den. Spegesild kan indeholde tyramin og give migræne. Det afhænger af hvordan sildene er modnede.
5. Fjerkræ fryses hurtigt efter slagtningen, så de frosne fugle indeholder ikke store mængder tyramin eller phenylethylamin. Lam og kalv modnes i langt kortere tid end oksekød, og er derfor et bedre valg for migrænikere.
6. Ris og pasta. Ris indeholder ikke biogene aminer. Pasta kan være tilsat tomat, spinat eller andre farvede smagsemner, som kan indeholde tilsætningsstoffer, som kan give migræne. Vælg den ‘naturfarvede’ pasta.
7. Gærbrød. Glutenallergikere kan få migræne, hvis de spiser hvedebrød. Men de fleste migrænikere kan spise hævede brød. Gær, som  bruges til bagning af brød,  danner ikke biogene aminer i brødet.
8. Knækbrød. Fås i varianter uden hvede og som er bagt med gær.
9. Nødder. Hvis nødder er tørret korrekt, indeholder de ikke biogene aminer. Nøddeallergikere kan dog få migræne af små mængder nødder (og alvorlige allergiske problemer af større mængder).
10. Frugtjuice. Friskpresset saft af frugter giver ikke migræne. Juice fra fabrik kan have været igennem en kompliceret fremstillingsproces, og der er ikke mulighed for at forudsige om juicen kan give migræne.
11. Frugt bør spises, mens den er moden, men stadig frisk. Bananer indeholder betydelige mængder af phenylethylamin, der hvor de bliver brune. Husk at skære de stødte steder bort. Den brune farve kommer når frugten angribes af bakterier. Husk også at skrælle alle frugter og grøntsager, hvis de ikke er økologiske.
12. Mælk. Er man mælkeallergiker kan små mængder mælk udlæse et migræneanfald.
13. Surmælksprodukter. De fleste danske surmælksprodukter er fremstillet med hjælp fra omhyggeligt udvalgte bakteriestammer, og bør ikke indeholde biogene aminer.
14. Havregryn er allergivenlig og giver ikke migræne.
15. Rugbrød bages af surdej – dvs. dejen hæver ved hjælp af bakterier. Der kan være biogene aminer i rugbrød.
16. Kartofler. Ingen problemer.
17. Grøntsager. Husk at spise mange af disse, og husk at skrælle dem, hvis de ikke er økologiske.
18. Vand. Hvis man drikker rigeligt med vand, nedsættes antallet og varigheden af migræneanfaldene.

Der er masser af skønne råvarer, som ikke giver migræne, så vi kan lave god mad uden at bekymre os om migrænen.