Find ud af hvad du kan tåle

Det kræver stædighed, god vilje fra dine omgivelser, omhyggelighed med hvad du spiser, og måske råd fra lægen.

Fødevarer, som kan fremkalde migræne (nævnt et eller flere steder i den videnskabelige litteratur)

Additiver Alkohol Aminer Appelsin Appelsinjuice Aubergine Banan Benzoesyre Champignons Chokolade Citroner Farvestoffer Fede madvarer Fiskeboller Flødeis Frugt Fåreost Gedeost

Gluten Gær Gærekstrakt Hasselnødder Hvede Hvedemel Hvidvin Hytteost Jordbær Kaffe Kakao Koffein Konserveringsmidler Kylling Kødekstrakter Kål Lactobacillus Majs

Modnet kød Mælk Mælkeprotein Natriumglutamat Nikotin Nitrater Oksekød Olie Ost Pølse Restaurant-mad Ris Rødvin Rørsukker Salt Saurkraut Skaldyr Slik

Smør Sojabønner Spegepølse Sucrose Sukker Surkål Svinekød Tatrazin (farvestof) Te Tobak Tomat Tørmælk Tørret æggepulver Vitamin C Yoghurt Æble Æg Øl

Med vor moderne viden om kemi kan vi gruppere disse fødevarer, så listen bliver lidt mindre overvældende (se nedenfor).

Mange af fødevarerne i tabellen indeholder tyramin – det er alle dem, der er modnede, forgærede eller på anden måde har været udsat for nedbrydning ved hjælp af mikroorganismer. Ved nedbrydning af protein kan der dannes tyramin, som er en biogen amin, som fremkalder migræne. Typiske medlemmer af denne gruppe er ost, gærbrød, pølse, sild i lage, røget fisk, øl og vin og yoghurt.

En anden vigtig gruppe indeholder phenylethylamin – det er chokolade/rødvin/citrus-koncentrat-gruppen. De har alle gennemgået en proces, hvor bakterier nedbrød smagsstoffer, så vi får den helt rigtige smag.

Og så er der en gruppe af frugt og grøntsager. Bananer, kål og nødder kan indeholde tyramin. Og frugt og grønt med overfladebehandling synes ofte at indeholde phenylethylamin.

Endelig er der en række tilsætningsstoffer, f.eks. det tredje krydderi (monosodiumglutamat, også kaldet MSG), farvestoffer, kunstige sødemidler og nitrat. Også koffein er blevet nævnt som migrænefremkalder – især når man holder op med den daglige indtagelse.

Bare man spiser én enkelt ting hver dag, som giver migræne, har man et problem, hvis man er disponeret.

Vi har derfor forsøgt at lave en liste over fødevarer, som med vores moderne viden om kemi ikke skulle være migrænefremkaldende. Nogle af de anbefalede fødevarer har tidligere været nævnt som migrænefremkaldende, men især de tidligste undersøgelser kan være behæftede med nogen usikkerhed, da man endnu ikke havde gode teorier om, hvad der egentlig fremkaldte migrænen.

Fødevarer, der ikke indeholder tyramin, phenylehtylamin eller kaffein

Morgenmad	Frokost	Aftensmad	Mellemmåltider
Mælk Havregryn Smør Sukker Salt Kiks Knækbrød	Æg Tomat, afskallet Agurk, skrællet Peber, rød/grøn/gul uden skind Løg Salt og peber, sort/hvid	Kartofler Rodselleri, skrællet Gulerod, skrællet Kylling, kalkun, lam, gris, fersk, ikke hakket Fisk, fersk, hvide typer Ris Linser, grønne/røde/-brune* Bønner* Kikærter* Salt og peber Frugt, skrællet Maizena, rismel, hvedemel Grønne ærter uden bælge, gerne frosne	Danskvand uden citrus Frugt, skrællet Tørret frugt (rosiner, abrikoser…)

* En del hjemmesider angiver at der er meget tyramin i tørrede linser, bønner og kikærter. Bælgfrugter indeholder planetøstrogener, som nu menes at nedsætte vores evne til at nedbryde tyramin.

Listen er lang nok til, at man i hvert fald kan få en relativt alsidig kost og få så megen variation i maden, at man nok kan holde sig til listens fødevarer en uges tid, dvs. længe nok til at konstatere, om man får det bedre.

Efter en uges tid er det tid til at introducere noget nyt, som måske er migrænefremkaldende. Hvis der kommer migræne nogle timer efter man har spist en af de “nye” ting, må denne fødevare udgå igen. Har man det godt med en “ny” fødevare, kan den indgå i listen over fødevarer, som man kan tåle.

Indrømmet – det er ganske kedeligt rent kulinarisk, men ingredienserne kan da f.eks. laves til grønsagssuppe, sammenkogt ret, spaghetti a la maison, chili con carne og frugtgrød med mælk eller creme.
 

Faldgruber, som man bør undgå, mens man eksperimenterer med fødevaremigræne

• Slik (alle typer, de fleste har citrussmag)
• Købekager med chokolade eller citruskoncentrat; også dem med syltetøj, som kan indeholde citrussmag
• Købesyltetøj (både røde og gule typer)
• Dressing og færdiglavede sauce
• Frugt med skræl på, lige fra jordbær og vindruer til æbler og pærer (hjemmedyrkede og økologiske er OK)
• Grønsager med overflade som da de blev købt (f.eks. blomkål, tomat, agurk)
• Kaffe og te (indeholder koffein)
• Te med urtesmag (indeholder ofte citruskoncentrat)
• Alt hvad der ligner sodavand, bortset fra danskvand uden smag (der er koffein i cola og citruskoncentrat i de allerfleste af de andre, og aspartam i de sukkerfrie)
• Alt hvad der er “købesaft” – fra ægte røde til syntetiske gule
• Alle typer alkohol
• Surbrød
• C-vitaminpiller med appelsinsmag (de hvide er OK)
• Al slags restaurantmad og fast food (det er ikke til at vide, hvad de har brugt)

Hvis en diæt bestående af det, der er på den første liste, ikke giver migrænefrihed, er man formentlig ikke fødevaremigræniker, men får migræne af en eller flere andre årsager.

Det er da en oplysning, der kan bruges til noget. Så kan man jo spise ad libitum igen, og være sikker på, at det i hvert fald ikke er årsagen til migrænen.
 

Kan man være sikker på at det er fødevaremigræne?

Hvis man er migrænefri efter nogle dage med det meget restriktive valg af fødevarer, er det sandsynligt, at man har en fødevaremigræne. Sikkert er det dog ikke. Det kunne jo være, at man netop startede på diæten på et tidspunkt, hvor en hormon-migræne eller en stress-migræne ville være forsvundet under alle omstændigheder. Det er derfor især vigtigt for kvinder at være sikker på, at et forsøg med fødevarer ikke placeres lige i perioden omkring menstruationen, hvor de fleste hormonalt betingede migræner dukker op. Det er også vigtigt at undgå at starte diæten i en periode med meget stress. Det ville være trist at konkludere, at man må undvære en masse af livets kulinariske fornøjelser på grund af en kortvarig stressperiode.

Er man relativt sikker på, at man har det bedre på grund af den restriktive diæt, vil det give de fleste oplysninger, hvis man først introducerer nye fødevarer fra den ene af nedenstående lister, og et par dage senere fra den anden liste. Man kan godt spise alle tingene på den ene liste samme dag, for de indeholder de samme, migrænefremkaldende stoffer.

Et godt og solidt migræneanfald med disse fødevarer tyder på, at man reagerer på enten tyramin eller phenylethylamin. Derefter er kunsten at undgå det, der fremkalder migrænen.

Tyramin	Phenylethylamin
Ost (alle typer, stærk ost lavet af upasteuriseret mælk indeholder mest) Yoghurt Tofu og sojasovs Røgvarer, f.eks. makrel eller bacon (indhold varierer) Sild i lage Natriumglutamat (det tredje krydderi) E621 Bananer (især overmodne) Nødder Alle brød og kager med surdej Alkoholiske drikke (vin, øl, spiritus bortset fra rom og vodka)	Chokolade Aspartam Citruskoncentrat – f.eks. i saft og slik Rødvin og også mange hvide vine, hedvin, spiritus (bortset fra rom og vodka) Mange færdigretter Formentlig også overfladebehandlet frugt og grønt

Koffein

Der har også været forslag om at koffein kan udløse migræne – især hvis man indtager mindre koffein end normalt i en periode. Prøv at introducere kaffe og te til en diæt, som ikke giver migræne. Migrænen skulle så komme igen, når man holder en pause fra koffeinen.
 

Kunstige sødemidler

Nogle migrænikere finder, at de får anfald af sødemidlet aspartam. Sødemidlet Splenda er også under mistanke. Sødemidler findes i de fleste ‘light’ produkter, i slik (især tyggegummi) og har tidligere været almindeligt i tandpasta. En gennemgang af udvalget af tandpastaer på hylderne i et supermarked i september 2011 viste, at der ikke længere er aspartam i tandpastaen på de danske hylder.
 

Forskellige varemærker

Hvis man har fundet ud af, at man kan tåle et produkt, f.eks. remulade eller kaffe af et fabrikat, er det klogt at holde sig til samme fabrikat et stykke tid. Når man skifter til et andet fabrikat af en fødevare, som har været igennem flere behandlinger og tilberedninger inden den sælges, kan der være forskelle i hvilke stoffer, der er i produktet. Det er derfor klogt at betragte hvert fabrikat som et “nyt” emne.

Overfladebehandling

Hvis man er phenylethylamin-migræniker reagerer man måske også på overfladebehandlede frugter og grønsager. Dansk frugt og grønsager og økologiske er ikke overfladebehandlede, men mange (ikke alle) importerede er det. Overfladebehandlingen kan ikke vaskes af, og den hænger ved selv i sammenkogte retter. Bare en enkelt kvadratcentimeter tomatskind kan udløse migræne. Skræl alt, hvad der overhoved kan skrælles, hvis det er importeret. Så er overfladebehandlingen i hvert fald ikke et problem.
 

Blandede tips

Ananasjuice indeholder ikke phenylethylamin – og er derfor et alternativ til appelsinjuice.

Grøn/rød/gul peber kan afskalles, efter at de er grillet (i ovnen) er par minutter, og tomater kan pilles efter et dyp i kogende vand.

ADVARSEL: Hvis du på nogen vis er på diæt eller har særlige forhold, som gør, at du skal være påpasselig med din kost, bør du aftale det med lægen, inden du begynder at eksperimentere med din kost.

Her er nogle forslag til, hvad der kan laves ud af de sikre fødevarer. Du har sikkert mange flere, og mere spændende idéer.

Krydderier og urter er et kapitel for sig – formentlig får man ikke migræne af de almindelige krydderier og tørrede urter som paprika, karry, muskat, merian, timian, estragon, osv., så retten kan gøres spændende med et udvalg af krydderier.

Chilli con carne (med hele kyllingestykker)

Kog de tørrede bønner som angivet på posen, eller brug den på dåse. Skær kødet i små tern og steg kødstykkerne i olie til de er gyldne. Kom tomatstykker uden skind ved. Kog en passende portion pasta (gul type). Bland det hele sammen og kom evt. lidt fløde, salt og peber i inden servering.

Omelet med tomat, løg og peberfrugt

Lav en omelet, som du bedst kan lide den. Læg afskindede tomatskiver og skindfri peberstrimler i den. Let ristede løg kan også give omeletten smag.

Frugtgrød med mælk

Skræl frugten og kog den i lidt vand. Kom sukker ved efter smag. Kog til passende konsistens. Kom evt. vaniljesukker eller ægte vanilje i grøden.

Ris med løg og fisk

Kog en portion løse ris. Steg strimlede løg gennemsigtige i lidt olie. Kog fisken i saltet vand til den “flager”. Bland ris, løg og fisk og spæd med fløde (eller jævn med mel udrørt i mælk), tilsæt salt og peber efter smag og evt. paprika til at give retten farve. Pynt med skindfri tomatstykker eller skindfri stykker af rød/grøn/gul peber.

Grønsagssuppe

En mættende grønsagssuppe kan laves af linser (røde – de koger hurtigt), gulerødder, kartofler og løg. Kog først linserne, som angivet på posen. Tilsæt stykker af gulerødder, løg og kartofler, så alle ingredienser er kogt grundigt igennem på samme tid. Tilsæt salt og peber, og evt. flåede tomater. Brug krydderier efter behov.

Koteletter med kartofler og frosne ærter

Kog kartoflerne, og steg koteletterne i lidt olie/margarine som normalt. Ærterne optøs også “helt normalt”. Familien vil ikke ane, at dette måltid er “migrænevenligt”.

Velbekomme!