Phenylethylamin er en migræne-trigger
Nogle migrænikere reagerer på phenylethylamin. De får et migræneanfald hvis de spiser en ganske lille mængde phenylethylamin.
Hvordan virker phenylethylamin på en migræniker?
Migræneanfaldet kommer fordi phenylethylamin virker karsammentrækkende. Også ikke-migrænikere påvirkes på denne måde af stoffet, men migrænikere nedbryder ikke phenylethylamin lige så hurtigt som andre. Den karsammentrækkende virkning bliver derfor så udtalt, at den kan udløse et migræneanfald.
Hvor kommer phenylethylamin fra?
Phenylethylamin er – ligesom tyramin – en biogen amin, som dannes af visse bakterier. Med lidt omtanke kan man derfor undgå de fleste tilfælde af phenylethylamin-udløst migræne.
Der skal to ting til at danne phenylethylamin: en fødevare, som indeholder aminosyren phenylalanin, og bakterier eller enzymer, som nedbryder denne aminosyre til phenylethylamin.
Phenylalanin er en essentiel aminosyre – dvs. vi skal have den i vores kost, for vi kan ikke selv danne den. Det er ikke realistisk at udelukke fødevarer, som indeholder denne aminosyre. I stedet kan man satse på at spise friske råvarer, som ikke har været udsat for bakteriel nedbrydning. Det er vigtigt at undgå en række industrifremstillede fødevarer og ingredienser, da mange af dem er fremstillet med hjælp fra bakterier eller enzymer udvundet fra bakterier. Der er ingen industristandard for at de benyttede bakteriestammer skal være ‘phenylethylamin-frie’, dvs. der er ingen udvælgelse af bakterier som netop ikke danner phenylethyamin.
Hvilke fødevarer indeholder phenylethylamin?
Chokolade
Chokolade laves af kakaobønner, som høstes i troperne. Bønnerne sidder i store frugter på kakaotræerne. Frugterne lægges til at fermentere, dvs. lokale bakterier nedbryder frugtkødet, så det bliver lettere at få bønnerne ud af frugten. I denne proces dannes der phenylethylamin (og tyramin), som derefter følger med kakaofedtet gennem hele fremstillingsprocessen til den færdige delikatesse. Affedtet kakao, som bl.a. bruges til at røre op i mælk, indeholder ikke kakaofedt, og derfor heller ikke phenylethylamin eller tyramin.
Rødvin
Rødvin (og hvidvin) produceres traditionelt i Europa ved at druerne høstes og derefter står nogen tid inden de presses. De falder en smule hen, mens de venter på presningen, og de bakterier, som findes på druerne danner phenylethylamin (og tyramin). Stofferne følger med gennem hele forgæringen til den færdige vin på flaske. Vin som er presset straks efter høsten har generelt lavere indhold af phenylethylamin end den traditionelt fremstillede vin. Mængden af phenylethylamin afhænger dels af druesorten (mere eller mindre phenylalanin i druerne), dels af hvor længe druerne står inden de presses.
Aspartam (E951)
Sødestoffet aspartam (sælges også som Nutrasweet) som findes i næsten alle slankeprodukter, fremstilles ved en enzymatisk proces ud fra bl.a. phenylalanin og indeholder phenylethylamin. Det enzym, der bruges, kommer fra bakterier. Aspartamholdige produkter som diætdrikke, sukkerfrit slik og tandpasta (og til med de triptan-tabletter som er til at suge) med aspartam kan derfor udløse migræne hos disponerede.
Citronsyre (E 330)
Også citronsyre fremstilles enzymatisk, dvs. med hjælp af svampen Aspergillus niger. Her er udgangspunktet stivelse, men en del migrænikere oplever at de får migræne af citronsyre (men ikke nødvendigvis af friske citrusfrugter), så det er muligt at der også her dannes phenylethylamin i fremstillingsprocessen. Citronsyre bruges i mange produkter, f.eks. margarine, syltetøj, dressinger og sauce, juice og kager.
Citruskoncentrat
Appelsinsaft bliver bitter når den står eller varmes op. Den juice vi drikker om morgenen er ‘afbitret’, så den atter får sin gode appelsinsmag efter at den er pasteuriseret. Der er to måder at afbitre på – med et filter eller med enzymer. Enzymerne udvindes fra bakterier. Der er ingen krav til at bakterierne skal være ‘phenylethylamin-frie’, dvs. valgt så de ikke danner enzymer, som kan omdanne phenylalanin til phenylethylamin.
