Vejret nævnes ofte som migræne-trigger

Vejret udpeges på diverse internet-sider som en årsag til migræne. Især skift i vejret, eller specielle vejrforhold, menes at kunne give flere anfald end ‘andet vejr’.

Migræne danmark så grundigt på emnet i 2007. Historien bag tanken om at vejret kan udløse migræne er måske et spektakulært forsøg på at ‘skabe’ en opfattelse af, at migræne er noget man skal behandle sig ud af – og glem så alt om, at man måske kan undgå nogle triggere gennem livstilsændringer. For vejret kan vi ikke ændre.

Hvordan man skaber ‘videnskabelige’ resultater som viser, at man får migræne af vejrforhold

En gennemgang af alle videnskabelige publikationer i perioden 1996 til 2007 indeholdt 6 af denne type artikler. I 1996 fandt et fransk team at der ikke var en sammenhæng mellem 304 migrænikeres anfald  i et helt år, og en række vejr-parametre (1). Hurtigt efter publicerede et canadisk team, at de mente at der var flere migræneanfald, i hvert fald hos ældre, lige efter en dag med chinook (en varm vind fra bjergene) (2). Desværre var deres datagrundlag spinkelt, idet de havde spurgt 13 personer om at føre migrænedagbog i et halvt år. Der var 3 personer i den gruppe de kaldte ældre, og de to af dem havde større sandsynlighed for at have anfald på chinook-dage. I gruppen af ‘midaldrende’ var der 5 personer, og de havde tilsammen en lille tendens til flere anfald når der var chinook. Der var ingen sammenhæng for de 5 unge forsøgspersoner.

Denne undersøgelse blev citeret vidt og bredt, bl.a. i de lokale aviser, som at man havde fundet ud af at der var en sammenhæng mellem vejr og migræne.

Et par år senere spurgte man 75 personer i Calgary om de selv mente de fik migræne af vejret. Og som man kunne forvente var der en del der var overbeviste om denne sammenhæng (3). Det blev selvfølgelig også omtalt i en række medier. Nu er der på internettet og andre steder ofte henvisninger til at vejret er migrænetrigger.

Endelig blev projekt ‘migræne-vejr’ afsluttet med en undersøgelse fra USA’s førende migrænelæger. De valgte 77 migrænikerefra deres klinikker, og fik dem til at skrive migrænedagbog i 2 til 24 måneder. Inden de begyndte på dagbogen skulle de dog oplyse om de mente de fik migræne af vejret. Så deltagerne vidste lige prøcis hvad der forventedes af dem.

De færdige dagbøger blev sammenholdt med 43 forskellige mål for ‘vejr’ (4). Når man leder efter en sammenhæng mellem en faktor (her migræne) og en masse variable (her 43 forskellige karakterer for vejr), er det sandsynligt, at man kan finde en sammenhæng mellem migrænen og en eller flere af de 43 faktorer. Forskerne tillod sig oven i købet at lede efter sammenhænge mellem vejr-faktorerne og migrænen hos hver enkelt af de 77 forsøgspersoner, dvs. de havde 77 x 43 = 3311 muligheder for at finde en sammenhæng.  Statistisk set ville det være usandsynligt, hvis de ikke fandt en eller flere faktorer, som gav en eller flere forsøgspersoner migræne. Den hyppigste sammenhæng blev fundet mellem temperatur (de angiver ikke om den var høj eller lav), og humiditet (de angiver ikke om dette dækker luftfugtighed eller nedbør).

Migræne danmark konkluderede, at konklusionen om at vejret kan udløse migrænenafald ikke er holdbar. Denne konklusion var god nok til at DMI ikke etablerede en migrænevarsling på grund af vejret, selvom de ‘fra anden side’ var blevet opfordret til det.

Efterfølgende forskning

Senere forskning har testet vejr-parametre mod migræne-anfald fra dagbøger. Den seneste større undersøgelse er fra 2015 (5), og konkluderede forsigtigt, at der måske er en undergruppe på 13 ud af 100 migrænikere, som fik migræne hyppigere end forventet ved enkelte vejrforhold. De 100 migrænikere noterede i 12 måneder hver 4 time, om de havde migræne. Forskerne sammenholdt derefter data fra migrænikerne med data fra vejrobservationer. Der var 39 forskellige vejrparametre. Det er et meget stort datasæt. I meget store datasæt som disse, vil der, hvis data er forholdsvis tilfældige, rent statistisk kunne findes små undergrupper, som afviger fra gennemsnittet.

Data blev indsamlet i Tyskland i 12 sammenhængende måneder i 2006 og 2007, men blev først publiceret i 2015. Vi ved ikke, hvorfor der var denne forsinkelse.

(1) P. Larmande, B. Hubert, A. Sorabella, E. Montigny, C. Belin og D. Gourdon, 1996. [Influence of changes in climate and the calendar on the onset of a migraine crisis]. [Article in French] Rev Neurol (Paris) 152, 38-43.

(2) J. Piorecky, W. J. Becker og M. S. Rose, 1997. Effect of Chinook winds on the probability of migraine headache occurrence. Headache 37, 153-8.

(3) L. J. Cooke, M. S. Rose og W. J. Becker, 2000. Chinook winds and migraine headache. Neurology 54, 302-7.

(4) P. B. Prince, A. M. Rapoport, F. D. Sheftell, S. J. Trepper og M. E. Bigal, 2004. The effect of weather on migraine. Headache 44, 596-602

(5) J. Hoffmann, T. Schirra et al.. 2015. The influence of weather on migraine – are migraine attacks predictable? Clin Transl Neurol. 2, 22-8.