Baggrundsviden om migræne og medicinen CGRP antistoffer

Hvis du vil vide mere om migræne og den nye medicin

• CGRP antistofferne er helt ny medicin mod migræne
  • CGRP antistofferne – dyr migrænebehandling
  • Økonomisk analyse viser at CGRP-behandling koster det samme som traditionel behandling
  • CGRP-stoledansen
  • 2 års ventetid i Hovedstaden
  • Ude i landet er ventetiden kortere
• Baggrundsviden
• • Hvor mange migrænikere er der?
  • Mindst 50.000 kroniske migrænikere i Danmark
  • Hvad er migræne
  • Standard-behandling af migræne
• Hvad kan der gøres?

CGRP-antistofferne er helt ny medicin mod migræne

Aimovig, Ajovy og Emgality tilhører en helt ny type medicin mod migræne. De blokerer for det stof, som kaldes CGRP. CGRP er et af kroppens signalstoffer, som bl.a. gør os opmærksom på, at vi har smerter et sted i kroppen. Migræne følges, som forventet, af en øget mængde CGRP i blodet. Når medicinen blokerer for CGRP, opfatter vi ikke migrænesmerten (så meget).

CGRP-antistofferne – dyr migrænebehandling

I 2019 godkendte Medicinrådet det første CGRP-antistof (Aimovig, kaldes også Erenumab) som behandling mod kronisk migræne. Reklamerne roste medicinen til skyerne, og prisen var tilsvarende skyhøj. Medicinen tages som månedlige injektioner, og en injektion kostede dengang (og nu) lidt over 4.000 kr. eller ca. 45.000 kr. om året. Det gav frygt for, at 50.000 eller flere kroniske migrænikere gerne ville prøve den nye medicin, og derved kunne tømme Regionernes budget for medicin.

Medicinrådet spurgte de danske migrænelæger, hvor mange kroniske migrænikere, der var, som ikke fik hjælp af de hidtil brugte forebyggende mediciner. Men lægerne vidste det ikke, og kunne heller ikke få data ud af hospitalernes computersystem. Så man gættede, og landede på 350 heldige kroniske migrænikere, som kunne få Aimovig.

Økonomisk analyse viser at CGRP-behandling koster det samme som traditionel behandling

Medicinrådet indførte i 2020, at der skal laves en økonomisk vurdering af de nye mediciner, før de kan godkendes i Danmark. Den første CGRP-medicin som Medicinrådet vurderede økonomisk var Emgality. Indkøbsprisen (inden rabatter) er den samme som Aimovig kostede, da beslutningen om at behandle 350 kroniske migrænikere blev taget

Vurderingen blev publiceret i september 2020 og viste, at 5 års brug af Emgality løber op i 600.000 kr. – lige netop det samme som det koster at behandle en kronisk migræniker med de gængse forebyggende midler, enkelte besøg i akutmodtagelsen pga. ekstra slem migræne, og diverse konsultationer i 5 år. Så myten om den skyhøje pris på CGRP-midlerne er punkteret.

CGRP-stoledansen

Lægerne mærkede patienternes pres for, at flere kunne få lov at prøve den nye medicin, og i 2021 var antallet af behandlinger øget til 1.000.

Situationen kan måske bedst sammenlignes med en stoledans. Der er en stol mindre end der er deltagere i legen. De går omkring, indtil legens leder råber ’sid’. Den der ikke får en stol udgår af legen.

Her er der mange flere deltagere (de migrænikere, som står på venteliste for at komme i behandling), end der er pladser i behandlingen. ’Stolene’ er alle sammen optaget. En plads (en ’stol’) bliver kun ledig, hvis en migræniker stopper behandlingen. Det kan være fordi medicinen ikke virker, eller fordi den har voldsomme bivirkninger. Så kan en fra ventelisten overtage ’stolen’.

De nye mediciner giver ca. halvdelen af de kroniske migrænikere en tilfredsstillende virkning. De for halveret deres migrænedage eller bedre. Så ca. halvdelen af dem, som får lov til at prøve de nye mediciner, fortsætter med behandlingen i længere tid. Det betyder, at der bliver færre og færre ’ledige stole’, og at ventelisterne derfor tømmes langsommere, med mindre antallet af behandlinger øges.

Jo, det er alvorlig stoledans for kroniske migrænikere på venteliste. Læs også Anettes historie om problemerne med blot at komme på ventelisten

2 års ventetid i Hovedstaden

Helt nye tal (fra oktober 2021) viser, at der i 2021 (indtil oktober) blev 65 stole ledige i Region Hovedstadens hovedpineklinik (oplysninger fra Dansk Hovedpinecenter i Glostrup). Ventetiden på at blive indkaldt til samtale inden behandlingen med Aimovig var i Dansk Hovedpinecenter længere end 13 måneder. Efter den indledende samtale i Glostrup, går der endnu 13 måneder eller mere, inden behandlingen kan begynde. Dvs. mere end 2 års ventetid, fra egen læge eller neurolog henviser til Dansk Hovedpinecenter til behandlingen kan begynde.

Dette gælder både for patienter, som har deltaget i tidligere forsøg med den nye medicin, som so har erfaret at de fik et nyt liv af medicinen, og for patienter, som ikke har erfaringer med CGRP-antistofferne. Det er voldsomt frustrerende for de ventende patienter, som ved, at det alene er et tal på et stykke papir, som er årsag til ventetiden.

Ude i landet er ventetiden kortere

Der er også hovedpineklinikker som kan udskrive CGRP antistoffer til kroniske migrænikere i Århus, Ålborg, Esbjerg, Viborg og Odense. Borgerne i Region Sjælland behandles i Glostrup, og får derved den samme lange ventetid som borgerne i Hovedstadsregionen. Ventetiden for at få en tid på de øvrige hovedpineklinikker er ca. et år, hvis man allerede har sin gang på hovedpineklinikken. Er man udskrevet grundet manglende effekt af behandlinger, så skal man oftest starte forfra på ventelisterne i en eller anden form. Ventetiden for at påbegynde behandling udenfor Hovedstaden er væsentlig kortere (0-2 måneder).

Baggrundsviden

Hvor mange migrænikere er der?

Migræne rammer især voksne i deres bedste alder – dvs. fra ca. 25 år til ca. 60 år. Migræne rammer især kvinder (op til 25% i aldersgruppen omkring 40 år). Mænd rammes i mindre grad (op til ca. 8% i samme aldersgruppe).

To procent af de voksne danskere formodes at lide af kronisk migræne. De har hovedpine (spændingshovedpine og/eller migræne) mere end 15 dage om måneden, og mindst 8 af disse hovedpinedage er migræne.

Mellem 50.000 og 80.000 kroniske migrænikere i Danmark

Der er ca. 2,6 million mennesker i den aldersgruppe, som er hårdest ramt af kronisk migræne, og heraf har

 ca. 50.000 danskere kronisk migræne. Dansk Hovedpinecenter regner med at der er ca. 80.000 danske kroniske migrænikere (Professor Rigmor Jensen, DHC,  personlig kommunikation).

Standardbehandlingen af kronisk migræne har indtil 2018 været behandling med mediciner, som er udviklet til helt andre sygdomme, men som læger og patienter har oplevet havde en virkning, som nedsatte migrænedagene noget. Men virkningen af disse behandlinger er dog ikke meget bedre end placebo (sukkerpiller).

Hvad er migræne

Migræne er en konsensus-diagnose. Lægerne kan ikke måle, at vi har migræne. Men verdens førende migrænelæger har alligevel defineret migræne ud fra symptomerne (ensidig oftest pulserende hovedpine, som varer 4 – 72 timer, og som følges af kvalme og evt. opkastninger, lys- og lyd-følsomhed og hovedsmerter, som forværres, hvis man f.eks. rejser sig op og går lidt omkring).

Migræneanfald kommer i alle ’styrker’, fra lidt ubehag og let hovedpine til invaliderende hovedpine med tilhørende opkastninger, og trang til at ligge helt stille i et mørkt rum. 100.000 danskere behandler deres migræne med triptaner. Det er anfalds medicin, som tages, når anfaldet begynder. For de fleste migrænikere kommer virkningen af en dosis triptan i løbet af 1 – 2 timer, og dagen kan være reddet, jobbet kan passes og familien forsømmes ikke (helt). Omkring 400.000 migrænikere har ikke snakket med lægen, og klarer hovedpinerne med håndkøbsmedicin.

Standard-behandling af migræne

Men lægerne mener, at både smertestillende piller (håndkøbs, f.eks. Treo) og triptaner kan give en helt særlig type hovedpine, som kaldes MedicinOverforbrugsHovedpine eller MOH, hvis man tager medicinen mange dage om måneden. Derfor er de fleste læger restriktive mht. at skrive recepter på triptanerne, og instruerer patienterne i højst at tage triptaner 9 dage om måneden, ELLER smertestillende håndkøbsmedicin højst 15 dage om måneden.

Det rækker slet ikke til at behandle 20+ dage med migræne eller anden hovedpine om måneden, som er almindeligt i gruppen af kroniske migrænikere.

Så lægerne foreslår oftest forebyggende behandling med blodtrykssænkende medicin, epilepsi-medicin eller antidepressiv medicin (hvoraf ingen er udviklet til behandling af migræne). Hvis ingen af disse lindrer på migrænen, kan lægerne tilbyde Botox-behandling.

Det er ikke alle migræne-ramte, som har hjælp af ovenstående interventioner.

Hvad kan der gøres?

I Norge, Sverige og Storbritannien kan de praktiserende neurologer udskrive CGRP-midlerne med medicintilskud. Det giver stort set ingen ventetid på behandlingen, hvis ansøgeren opfylder de lægelige krav om behandling med to eller flere traditionelle forebyggende mediciner uden effekt.

Sundhedsudgifterne ved en behandling med CGRP-antistof koster det samme som ikke at behandle patienten med denne medicin. Så myten om den dyre medicin er punkteret. Halvdelen af de behandlede får en halvering eller bedre af migrænedagene, og får derved en bedre livskvalitet og dertil hørende bedre mulighed for at bevare et arbejde og passe familien.

Det bør derfor være oplagt, at CGRP-midlerne bør ’frigives’ så neurologerne kan udskrive dem, og medicingrossisterne, som forhandler priserne på apoteksmedicinen, kan så forhandle gode rabatter på de nye mediciner – først og fremmest til gavn for de danske migrænikere.