Afgørelsen blev publiceret 10. april 2019. Hovedbudskabet er, at Medicinrådet anbefaler, at migrænikere med mere end 8 dages migræne, som sammen med spændingshovedpine giver mere end 15 dage med hovedpine om måneden, kan få behandling med Aimovig. Dog med den betingelse, at migrænikerne skal have prøvet forebyggende behandling med en blodtrykssænkende medicin og en epilepsimedicin, uden at få den forventede reduktion i migrænedagene per måned. Medicinrådet ser Aimovig som et alternativ til Botox-behandling. Behandlingen med Aimovig vil ske på et hospital, og patienten skal ikke betale for behandlingen.
Medicinrådets formand oplyser også, at der i første omgang skal regnes med, at man behandler 350 patienter om året.
Hvis du har kronisk migræne og har været igennem virkningsløse behandlinger med blodtrykssænkende midler og epilepsimidler, kan du evt. henvende dig til den hospitalsklinik, som har behandlet dig. Måske kan du så komme med i betragtning til behandling med Aimovig.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!