Medicinsk behandling af migræne

Smertestillende håndkøbsmedicin

Håndkøbsmedicin er, hvad lægerne kalder ‘førstevalget’. Det betyder, at hvis man kun har få migrænedage, og de ikke giver alvorlige afbrud i de daglige gøremål, så er smertestillende håndkøbsmedicin nok en fin løsning.

Læs mere om smertestillende medicin.

Triptaner

Har man migræne så ofte og med så alvorlige hovedpiner og andre symptomer, at det er lidt for svært at få dagligdagen til at fungere på en migrænedag, så er det på høje tid at snakke med lægen om triptaner. De er specielt udviklede til at lindre migræneanfald, og virker ikke på andre former for smerter. De fås på recept. Der er 7 forskellige triptaner på det danske marked. De tre får generelt tilskud, mens fire andre kun får tilskud, hvis de tre (billigere) triptaner ikke virker ordentligt på patienten. Lægen skal så søge Lægemiddelstyrelsen om det, der kaldes ‘enkelttilskud’.

Snak med lægen om at prøve forskellige triptaner. De er lidt forskellige, og der er nok en af dem, som passer rigtigt godt til dig!

Har man forsnævret kranspulsåre omkring hjertet kan triptanerne ikke bruges, da de trækker blodkar sammen i hjernen – og desværre også kranspulsåren.

Læs mere om triptaner.

Forebyggende medicin

Hvis migrænedagenes antal stiger til omkring 10 dage om måneden, og migrænen påvirker dagligdagen, selvom man tager de nødvendige triptaner, er det tid til en snak med lægen om forebyggende medicin.

Indtil 2018 har der ikke været forebyggende medicin, som er udviklet specielt til migræne. Men lægernes erfaring er, at medicin til nogle andre sygdomme som bivirkning (måske) også reducerer migrænedagenes antal eller migrænernes styrke.

I 2018 er der kommet 3 (snart nok 4) mediciner på markedet bl.a. i USA, som gives som injektioner en gang om måneden. Denne gruppe mediciner kaldes CGRP monoclonal antibodies. På det amerikanske marked er de dyre (US $575 om måneden), og de er så nye, at man ikke helt ved, hvor virksomme de er.

I mellemtiden må de danske migrænikere ‘nøjes’ med blodtryksænkende medicin (f.eks. betablokkere), epilepsimedicin (f.eks. Topiramat) eller antidepressiv medicin (f.eks. Amitriptylin) som lægernes tilbud.

Virkningen af disse midler er ikke meget større end placebovirkningen, men der er også migrænikere, som oplever en god effekt af de velkendte forebyggende midler. Virkningen afhænger formentlig af patientens genetik, men vi tilbydes ikke en analyse af de relevante områder i DNA’et, så lægen kunne vælge den forebyggende medicin, som formentlig ville virke bedst (skrevet i oktober 2018).

Læs mere om forebyggende medicin.

Husk at oplyse om dine bivirkninger

Det er vores, patienternes, oplysninger, som er grundlaget for det, der står på indlægssedlen og i produktresummet  to internet-sider, som holdes opdateret af Lægemiddelstyrelsen, med de mest omfattende informationer om bivirkninger om medicin. Oplys gerne om bivirkninger på siden Meld en bivirkning. Hvis bivirkningen allerede er kendt styrker din anmeldelse de allerede modtagne anmeldelser, så hyppigheden af en given bivirkning bliver bedre kendt!