Hvilken medicin skal man vælge?
Der er en række forskellige typer medicin, som bruges som anfaldsbehandling mod migræne. Nogle migrænikere foretrækker et præparat, andre et andet.
Førstevalget er håndkøbsmedicin
Mange migrænikere begynder anfaldsbehandlingen med smertestillende håndkøbsmedicin. Det er også den behandling, som lægerne tilbyder, hvis der kun er få anfald, og den smertestillende medicin har en tilfredsstillende effekt.
Smertestillende håndkøbsmedicin er f.eks. Acetylsalicylsyre, Ibuprofen og Paracetamol. Der er flere præparater af hver af disse på det danske marked. Præparaterne fås som tabletter, brusetabletter og stikpiller. Stikpiller kan være et godt valg, hvis man har tendens til kvalme og opkastninger under anfaldene.
Hvad skal man være opmærksom på med håndkøbsmedicin?
Håndkøbsmedicin fås på apoteket og i mange andre butikker. Det betyder ikke, at der ikke er bivirkinger og uønskede effekter af denne type medicin. Migrænikere har tendens til at tage store mængder håndkøbsmedicin – enten mange tabletter på kort tid, eller tabletter næsten hver dag. Begge dele kan give uønskede virkninger. Acetylsalicylsyre har tendens til at give maveproblemer, hvis medicinen tages i store mængder på tom mave. Paracetamol bør aldrig tages i større mængder end det, der foreskrives på indlægssedlen, da en enkelt stor doser giver vedvarende leverskader. Endelig er disse stoffers virkning på nyrerne akkumulerende – dvs. effekten samles igennem livet. Begyndende nyreskader kan komme efter ca. 3 kg aktivt stof, hvilket svarer til 2 tabletter om dagen i 10 år.
Specifik anfaldsmedicin, triptaner
Triptaner er en forholdsvis ny type medicin. Den første kom på markedet i 1992. Nu er der 7 forskellige kemiske varianter i denne gruppe medicin, og de fås som tabletter, næsespray, stikpiller og injektioner.
| Triptan | Indeholder sulfagruppe* | Fås som | Tabletter virker i løbet af (timer) | Halveringstid i timer i kroppen (små tal betyder at stoffet udskilles hurtigt) |
| Almotriptan | Ja | Tablet | 1,5-2 | 3,2 – 3,7 |
| Sumatriptan | Ja | Injektion næsespray tablet dispergibel tablet |
2-3 | 2 |
| Rizatriptan | Nej | Tablet smeltetablet |
1-1,5 | 2 – 3 |
| Frovatriptan | Nej | Tablet | 1,5-2 | 26 |
| Naratriptan | Ja | Tablet | 2-3 | 5 – 8 |
| Eletriptan | Ja | Tablet | 1-1,5 | 4,4 |
| Zolmitriptan | Nej | Tabletter smeltetablet |
1,5-2 | 2,5 – 3 |
- Sulfa-gruppen i Almotriptan, Sumatriptan, Naratriptan og Eletriptan minder meget om en af de mediciner (sulfamethizol), som ofte bruges mod blærebetændelse. Hvis bakterier i blæren udsættes for en sulfa-forbindelse med jævne mellemrum, kan de danne resistens overfor sulfa. Heldigvis er der andre typer medicin mod blærebetændelse, som ikke indeholder sulfa-grupper. Bakterierne vil derfor næppe være resistente overfor de andre typer medicin.
Tilskud til triptaner
Siden 9. april 2018 er det generelle tilskud bortfaldet til Sumatriptan injektioner, Sumatriptan næsespray, Almotriptan, Eletriptan, Frovatriptan, Naratriptan, Zolmitriptan næsespray og smeltetabletter.
Snak med lægen om at søge enkelttilskud, hvis de tilskudsberettigede mediciner ikke fungerer for dig. Enkelttilskud er livsvarigt, personligt, og dækker kun den angivne medicin.
Hvad skal man være opmærksom på hvis man tager triptaner?
Bivirkninger af triptaner er først og fremmest ‘trykken for brystet’, dvs. en fornemmelse af at det kan være lidt svært at trække vejret.
Triptanerne virker bl.a. ved at genoprette spændingen i de blodkar i hjernen, som ændrer diameter under et migræneanfald. Samtidig virker de på kranspulsåren, som kan trækkes sammen så diameteren er 10% mindre end normalt. Dette giver en mindre mulighed for at tilføre ilt til hjertet, og man oplever, at man lettere bliver forpustet. Denne sammentrækning er også grunden til, at man ikke bør tage triptaner, hvis man har kranspulsåre-forsnævninger.
Man kan normalt nøjes med en enkelt triptan-dosis om dagen (evt. to doser) til behandling af et migræneanfald. Når det aktive stof er udskilt, oplever man at migrænen kommer igen, hvis anfaldet ikke er klinget af, mens triptanen virkede. Triptanerne fjerner derfor ikke anfaldet, men genopretter den normale funktion i kredsløbet, så længe der er tilstrækkeligt med medicin i blodet .
Nogle af triptanerne indeholder en sulfagruppe som en del af det aktive stof. Sulfagruppen kan udløse reaktioner hos migrænikere, som er overfølsomme for sulfa. Sulfa-præparater bruges bl.a. mod blærebetændelse.
Alle tabletter indeholder hjælpestoffer. De gør tabletten stor nok til at vi kan håndtere den, giver den farve så den kan kendes fra andre tabletter, og kan også give tabletterne en behagelig smag. Det er producenten, som vælger hvilke hjælpestoffer, der kommer i tabletterne, og der er ikke noget forbud mod at tilsætte stoffer, som kan udløse mere migræne til tabletter mod migræne, hvis Lægemiddelstyrelsen har skønnet at forholdet mellem fordele og risici er gunstigt.
Hvis du har erfaring for, at du får migræne af aspartam, er det nok bedst at fravælge de triptaner, som indeholder dette stof.
Der bruges desuden en række tilsætningsstoffer i tabletterne, som kan udløse allergi eller fødevareintolerance. Mængderne af hjælpestoffer i tabletterne er små, men hvis du er særligt følsom overfor et eller flere af stofferne, kan det være grund til at vælge en tablet, som ikke indeholder stoffer, du har problemer med.
Se indlægssedlen eller www.produktresume.dk, hvis du vil vide, hvilke hjælpestoffer der er i din medicin.
Londonkuren
En kombination af et kvalmestillende middel som tages som stikpille først, et smertestillende middel og et afslappende middel er ofte omtalt som ‘Londonkuren’.
Ergotamin
Før triptanerne kom på markedet var ergotamin (bl.a. Gynergen og Ergokoffein) den foretrukne stærkt-virkende anfaldsbehandling. Disse præparater udfases nu, da der var tendens til uheldige bivirkninger som dårlig blodcirkulation i hænder og fødder.
Medicinoverforbrugshovedpine (MOH)
Triptaner bør ikke bruges forebyggende. Der er en reel risiko for at udvikle en medicinoverforbrugshovedpine (MOH) ved hyppig brug af triptaner. Som tommelfingerregel regner lægerne med at man kan udvikle MOH af at tage triptaner mere end ca. 9 dage om måneden i et par måneder. Er der pauser på en uge eller mere mellem anfaldene, er risikoen for at udvikle MOH mindre. Det har dog ikke været muligt for Migræne danmark at finde dokumentation på, at lige netop 9 dage med triptaner per måned er grænsen for at udvikle MOH. Sandsynligvis er vi desuden genetisk mere eller mindre disponerede for at udvikle MOH.
Håndkøbsmedicin, der tages næsten hver dag, kan også udvikle MOH. For denne type medicin regner lægerne som tommelfingerregel med at 15 dage om måneden med smertestillende medicin kan give MOH. Det er dog kun de, der er disponeret for migræne, som kommer ud i denne situation.
MOH opleves som en smule atypisk migræne. Der er både migrænelignende symptomer og symptomer, som mere ligner spændingshovedpine.
Har man udviklet MOH bør man gennemgå en afgiftning. Afgiftningsperioden afhænger i nogen grad af hvilke typer medicin man har taget. Triptaner (bortset fra Frovatriptan som har meget lang halveringstid i kroppen) er udskilt fra kroppen i løbet af ca. 1 uge. Har man taget smertestillende håndkøbsmedicin lidt for tit, tager det op til 2 måneder inden man er helt ude af eftervirkningerne.
Naturpræparater
Der er mange naturpræparater på markedet. Nogle har en svag smertestillende virkning. Som hovedregel er der ikke krav om klinisk afprøvning af naturpræparater, og der er derfor ikke så omfattende dokumentation på deres virkning og renhed, som på de konventionelle typer medicin.
