De danske myndigheder har godkendt brugen af Aimovig (Erenumab) og Ajovy (Fremanezumab), (senest opdateret 9. april 2021). Der er en lang række andre lignende midler under udvikling, og Emgality (Galcanezumab) er anbefalet af Medicinrådet i september 2020, men endnu ikke brugt til behandling af migræne i Danmark.
Disse forebyggende midler fås kun som injektioner. Aimovig injiceres hver 4. uge; Ajovy enten hver 4 uge eller hver 3. måned (med tredobbelt dosis).
Brugerne af medicinen injicerer selv, bortset fra den første gang, og evt. ved en samtale på hospitalet efter 12 uger, dvs. hver 3. injektion.
Der synes at være tendens til, at der kan opstå en nedsat virkning af Aimovig og Ajovy efter nogle måneders brug. Skifter man fra Aimovig til Ajovy eller den anden vej, vil de fleste igen få en fin effekt i en periode.
Medicinens halveringstid i kroppen for Erenumab er på omkring 28 dage.
Det betyder, at det tager 4 til 5 måneder efter den første injektion, inden medicinmængden i kroppen er stabil.
Optrapningen tager omkring 4 – 5 måneder til stabil dosis. Når man stopper med medicinen er det meste nedbrudt efter ca. 3 måneder.
Vi taler mest om, hvor lang halveringstiden for f.eks. en CGRP-medicin er. Her er svingninger fra dag til dag med en halveringstid på 28 dage og dosering hver 4. uge.
Halveringstiden på 28 dage betyder også, at når næste injektion tages efter 4 uger, er halvdelen af den første injektion stadig i kroppen. Det tager omkring 5 måneder, inden medicinmængden i kroppen er stabil. Når man stopper med medicinen, går der tilsvarende ca. 4 til 5 måneder, inden medicinen stort set er væk.
Men forunderligt nok beretter brugerne af injektionerne om, at virkningen begynder efter en uges tid og aftager ca. 4 uger efter den seneste injektion.
Da begge mediciner er forholdsvis nye, er der meget lidt viden om virkningen af medicinen, hvis en kvinde bliver gravid, mens hun er i behandling. Og vi ved heller ikke noget om der skal gå et stykke tid efter sidste injektion og undfangelse.
CGRP monoclonale antistoffer er en helt anden type medicin, end det vi tidligere har brugt som forebyggende mod migræne. Derfor påvirker denne type medicin ikke virkningen af smertestillende håndkøbsmedicin, triptaner, betablokkere, epilepsimedicin eller andre forebyggende midler.
Inden CGRP-medicinerne kom på markedet, håbede vi, at de ville være et godt valg for de migrænikere, som ikke får den ønskede virkning af triptanerne. Desværre ser det ud til, at dem, der ikke har kunnet finde en virksom triptan, også har en mindre succes med f.eks. Aimovig.
Foromtalen af de to mediciner lovede, at virkningen ville blive god. Et ‘slagord’ var, at halvdelen af brugerne fik halveret deres migrænedage. En tysk behandlingsvejledning for CGRP-midlerne viser dog, at kun omkring 20 – 25% af brugerne med episodisk eller kronisk migræne opnår en halvering af migrænedagene når placebovirkningen er trukket fra. Undlader vi at trække placebovirkningen fra, giver medicinerne nogenlunde den lovede virkning for episodisk migræne og lidt lavere for kronisk migræne. Se figurerne med de gule og brune søjler.
Figur fra den tyske behandlingsvejledning for CGRP monoclonale antistoffer, kronisk migræne
Figuren er fra den tyske behandlingsvejledning for CGRP monoclonale antistoffer, episodisk migræne
