Nyreskader af håndkøbsmedicin

Håndkøbsmedicin giver (måske) nyreskader Vi taler meget om at et vedvarende forbrug af triptaner og håndkøbsmedicin giver kronisk daglig hovedpine. Hovedpinen udvikler sig forholdsvis hurtigt, og kan ikke overses.

Men vi hører ikke meget om at håndkøbsmedicin med acetylsalicylsyre, ibuprofen, paracetamol og NSAIDs formentlig også kan give nyreskader. Derfor har Migræne danmark set lidt nøjere på de seneste års videnskabelige undersøgelser om emnet.

Håndkøbsmedicin, som virker smertestillende markedsføres som (i alfabetisk orden for hvert stof):

Acetylsalicylsyre	Ibuprofen	NSAIDs	Paracetamol
Aspirin Gelonida Hjertemagnyl Idotyl Kodimagnyl Kodipar Koffisal Magnyl Migpriv Treo	Apain Brufen Ibumetin Ibuprofen Ibureumin Ibutop Ipren Solpaflex	Alpoxen Bonyl Brexidol Daprox Comfortid Diclodan Diclon Diclongea Difenet Diklofenak Felden Indocid Ketoprofen Miranax Modifenac Narposyn Narpoxen Nycopren Orofen Orudis Pirkam Pirom Piroxicam Piroxigea Voltaren Vostar	Citodon Fortamol Kodipar Pamol Panodil Pinex

Hvor meget håndkøbsmedicin tager du?

En migræniker kombinerer måske triptaner og håndkøbsmedicin i mange år, f.eks. for at holde triptan-forbruget nede. Med et forbrug på 100 g aspirin om året eller ca. 15 om måneden i 30 år har man tager 3 kg samlet dosis, sikkert uden at føle, at der har været et stort forbrug. Har man hovedpine hver dag er det ikke usandsynligt, at man tager 3 piller med ½ g aktivt stof om dagen i en periode. Det svarer til ½ kg om året.

Forbrug kan hurtigt løbe op i store mængder.

Mange undersøgelser viser at storforbrugere har nyreskader, men… Der er mange videnskabelige undersøgelser fra forskellige lande, som har vist, at storforbrugere af aspirin og paracetamol (kaldes acetaminophen i USA) har en øget forekomst af kroniske nyreskader. Fælles for undersøgelserne er, at lægerne har interviewet patienter, som kom til undersøgelse, fordi de havde nyreproblemer, og har spurgt dem om deres forbrug af håndkøbsmedicin. Lægerne har også spurgt en kontrolgruppe, som ikke havde nyreskader, om deres forbrug, og det viser sig generelt, at de patienter, der har nyreskader, også har taget mere håndkøbsmedicin end dem, der ikke udvikler nyreproblemer.

Videnskabelige undersøgelser skal stå til troende – et væsentligt element i god videnskab er at sikre sig, at man ikke drager de forkerte konklusioner. Samtidig er der etiske hensyn at tage, når man arbejder med mennesker. Den helt rigtige undersøgelse, hvor man udvælger et stort antal raske mennesker og beder dem tage en aftalt mængde medicin i mange år med risiko for at udvikle nyreskader, er selvfølgelig ikke mulig. Derfor kender vi ikke patienternes nøjagtige forbrug af håndkøbsmedicin, og vi ved ikke, om de, der udviklede nyreproblemerne, var særligt disponerede for at få disse problemer, allerede inden de begyndte at tage medicinen.

Dyreforsøg viser at nyrevævet ødelægges. Forskerne har selvfølgelig lavet dyreforsøg med stofferne, og her viser det sig, at et dagligt, forholdsvist stort forbrug af både smertestillende håndkøbsmedicin og gigtmidler ødelægger dele af det filtervæv, som findes i nyrerne. Men, hævder de mest kritiske forskere, det er jo ikke sikkert, at rotters og menneskers nyrer reagerer på helt samme måde på stofferne. Så vi kan ikke være sikre på, at dyre-resultaterne kan overføres til mennesker.

Den forsigtige konklusion. I 1998 publicerede to amerikanske forskere en oversigtsartikel om sammenhængen mellem forbruget af håndkøbsmedicin og nyresvigt (1). De påpegede, at 9 store undersøgelser byggede på patienter, som selv havde henvendt sig til undersøgelse på grund af nyreproblemer, og at der reelt ikke var nogen ´kontrollerede forsøg´, som endegyldigt viste en sammenhæng. Forskerne konkluderede, at indtil resultater fra kontrollerede forsøg foreligger, vil være fornuftigt at antage, at smertestillende håndkøbsmedicin kan give nyreskader ved stort forbrug.

I 2000 kom endnu en oversigtartikel (2). Denne gang med tak til den farmaceutiske industri. Forskerne konkluderede i denne artikel at ´der er utilstrækkelig grundlag til at konkludere, at smertestillende håndkøbsmedicin med coffein kan give nyreskader´. Forskerne antog i denne forbindelse, at midler med coffein ville være værre end midler, som kun indeholdt det virksomme smertestillende stof. Dog var der enighed om at stoffet phenacetin, som er fjernet fra markedet for mange år siden, må antages at have forårsaget en del nyreproblemer.

Der er væsentlig forskel på de to konklusioner. Oversigten fra 1998 siger, at det ikke kan udelukkes, at storforbrugerne får nyreskader, mens den fra 2000 siger, at der ikke er grundlag for at tro, at storforbrugerne af midler som indeholder coffein får nyreskader. Som bruger af oplysningerne betyder den første, at vi skal være forsigtige, mens den anden siger der ikke er grund til forsigtighed.

Hvad siger nyre-patientorganisationerne?

Internettet er fuld af hjemmesider, som anbefaler, at man skal være opmærksom på, at der kan komme nyreskader efter et stort forbrug af håndkøbsmedicin (søg på ordene ´analgesic nephropathy´ – det er den engelske betegnelse for nyreskader (nephropathy) forårsaget af smertestillende (analgesic) medicin). Det skøn, som oftest nævnes er, at et samlet forbrug på mellem 2 og 3 kg aktivt stof giver en væsentligt forøget risiko for at udvikle nyreskader. For den enkelte patient er det derfor bedre at være lidt for forsigtig med forbruget af disse stoffer, end at komme ud i skader, som kun kan repareres med dialyse eller nyretransplantation.

3 kilo aktivt stof svarer til 6000 piller med ½ g aktivt stof.

6000 piller svarer til:

•  1 pille om dagen i 20 år eller
• 2 piller om dagen i 10 år eller
• 6 piller om dagen i 3 år

Hvordan viser nyreskaderne sig?

Symptomerne kommer gradvist, idet mere og mere væv i nyrerne bliver beskadiget. Det raske væv fortsætter med at filtrere urinen, og man mærker ikke noget specielt i lang tid. Måske er der lidt blod og hvide blodlegemer i urinen, men ingen bakterier, og som regel er der heller ikke protein i urinen.

Når skaderne i nyrerne bliver mere udtalte, kommer der symptomer som træthed, større (eller mindre) urinproduktion, blod i urinen, smerter i siderne eller ryggen, nedsat følesans i hænder og fødder, tendens til at få blå mærker meget let, og måske også hævede fødder og hænder.

Kan nyreskader helbredes?

Som hovedregel kan kroniske nyreskader ikke helbredes. Nyrerne gendannes ikke, og der dannes ikke nyt filtervæv hos voksne.

Eneste fornuftige råd er at være opmærksom på, ikke at tage for mange doser af de stoffer, som måske kan give skader. Og, ved den mindste mistanke om at der ved at opstå alvorlige skader, at lægge de smertestillende piller på hylden.

Men vi har jo brug for håndkøbsmedicinen!

Alle migrænikere har brug for håndkøbsmedicin af og til, til at dulme de sidste rester af et anfald, eller til behandling af smerter af helt andre årsager end migræne, feber og alt det, som andre mennesker bruger håndkøbsmedicinen til. Det er klogt at holde øje med forbruget af aspirin, paracetamol, ibuprofen og andre gigtmidler (NSAIDs), så de stadig kan bruges til det, som de specielt er gode til, til behandling af ledsmerter (NSAIDs og ibuprofen) og som febernedsættende medicin (acetylsalicylsyre og paracetamol).

(1) E. Delzell og S. Shapiro, 1998. A Review of Epidemiologic Studies of Nonnarcotic Analgesics and Chronic Renal Disease. Medicine 77, 102-21.

(2) A. R. Feinstein, L. A. J. Heinemann, G. C. Curhan, E. Delzell, P. J. DeSchepper, J. M. Fox, H. Graf, F. C. Luft, P. Michielsen, M. J. Mihatsch, S. Suissa, F. v.d. Woude og S. Willich, 2000. Relationship between nonphenacetin combined analgesics and nephropathy: A review. Kidney International 58, 2259-2264.