De smertestillende mediciner virker på hver deres måde

De mest brugte smertestillende midler mod migræne

Vi har 4 grupper af smertestillende medicin (håndkøbs), som ofte bruges af migrænikere. Paracetamol, Acetylsalicylsyre (Aspirin), NSAID (giftmidler) og opioider. Brugen af opioider er fra 2018 stærkt begrænset pga. risikoen for at der skabes afhængighed af midlet. Forklaringerne her er stærkt forenklede.

Paracetamol (kaldes Acetaminophen i USA)

Paracetamol er nok det mest solgte svage smertestillende middel for tiden. Tager man Paracetamol hver dag i en måned eller mere, nedsættes mængden af endorfiner i blodet væsentligt, og man bliver derved mere smertefølsom.

Paracetamol må under ingen omstændigheder tages i større mængder, end indlægssedlen oplyser. Større doser (eller flere dage med fuld dosis) kan give alvorlige leverskader. Paracetamol har mange (utilsigtede) dødsfald på samvittigheden.

Acetylsalicylsyre

Aspirin er det korte navn for acetylsalicylsyre. Treo er acetylsalicylsyre med tilsat koffein.

Den smertestillende virkning skyldes, at medicinen nedbryder en gruppe enzymer, som kaldes COX. COX findes i blodpladerne, som er små celler i blodet. Når først enzymet er kommet ud af blodpladen og nedbrudt af Aspirinen, danner denne blodplade ikke mere COX, dvs. det er en irreversibel proces.

Uden COX dannes hormonet prostaglandin ikke. Prostaglandin har mange forskellige funktioner. En af dem, som anses for den vigtigste i forbindelse med smertestillende virkning er, at prostaglandin regulerer de impulser, der sender besked til rygmarven om smerter i kroppen. Når lagrene af COX i blodpladerne er udtømte, er der ingen dæmper på smerteopfattelsen- dvs. at vi oplever smerterne som stærkere, uanset hvor meget Aspirin vi tager.

Først når vi har dannet nye blodplader, vil Aspirin kunne virke smertestillende igen. En blodplade har en ’levetid’ på 5 – 10 dage, så en pause fra Aspirinen på ca. 14 dage skulle være nok til at få den smertestillende virkning igen.

NSAID

Vi kender NSAID (også kaldet gigtmidler ) som bl.a. Ibuprofen, Naproxen, Diclofenac og Tolfenamsyre (=Migea).

Gigtmidlerne kaldes også ofte COX-hæmmere, fordi de hæmmer aktiviteten af enzymgruppen COX. Men COX-enzymerne nedbrydes ikke af gigtmidlerne. Denne nedsættelse af aktiviteten af COX er, i modsætning til virkningen af Aspirin, reversibel – dvs. når gigtmidlet er udskilt fra kroppen, fungerer COX-enzymet som tidligere. Hæmningen af COX-enzymerne reducerer, på samme måde som Aspirin, dannelsen af prostaglandin og hæmmer dermed opfattelsen af smerter. Gigtmidlerne kan også frigøre endorfiner, dvs. udnytter kroppens eget smertestillende beredskab. De mest brugte NSAID-midler har en halveringstid i kroppen på omkring 2 dage. Man kan derfor nok regne med, at der efter ca. 10 dage er så lidt tilbage af NSAID’en, at effekten er borte.

Opioider

Opioiderne blokerer den gruppe receptorer, som kaldes µ-opioid-receptorer. Det stopper vores opfattelse af smerter. Men ved varigt brug ændrer opioiderne µ-opioid-receptorerne, så opioiden ikke længere kan binde sig til receptoren. Derved mister opioiden den smertestillende virkning, og man oplever en øget smertefølsomhed. Samtidig ændres nervecellens evne til at transportere Ca++ og Na+ ind og ud af cellen, hvilket gør, at smerter opfattes som (endnu) stærkere. Det er grunden til, at migrænelæger advarer kraftigt mod at tage f.eks. kodein hver dag i mere end en måned.

Morfin er den mest potente opioid, og minder meget om endorfin, kroppens eget smertestillende kemiske stof. Endorfin binder til de samme receptorer som Morfin. Andre opioider er f.eks. Kodein, Fentanyl, Metadon og Pethidin. Tramadol er en lidt anderledes opioid, idet den ud over at binde sig til µ-opioid-receptorerne ligesom de andre opioider, også øger serotonin-mængden i blodet. Dette nedsætter oplevelsen af smerter, men kan også give en lille risiko for serotonergt syndrom, når Tramadol tages sammen med en triptan. Serotonergt syndrom kendes på, at man oplever forvirring, rystelser, sveder, får feber og hjertebanken.

MedicintypeVirkningHalveringstid
ParacetamolParacetamol nedbrydes af flere forskellige CYP-enzymer, og omdannes til stoffet NAPQI, som er smertelindrende, men virker også som cellegift i leveren. Tager man mere end 4 g Paracetamol i døgnet, udtømmes lagrene af stoffet GSH, som binder NAPQI som derefter kan udskilles i urinen. Dette er den ultrakorte version af en noget mere kompliceret proces.1 til 4 timer, men hvis GSH-lagrene forbruges hurtigere end de dannes, forlænges halveringstiden i kroppen.
Acetylsalicylsyre (Aspirin)

Irreversibel COX hæmmer. Medicinen ødelægger enzymet COX, som normalt findes i blodpladerne. Der skal derfor dannes nye blodplader med indhold af COX , for at medicinen kan virke igen, hvis man har taget f.eks. Aspirin i en længere periode, og derved har udtømt lagrene af COX. Blodpladerne dannes hele tiden, og det tager omkring 10 dage, inden hele bestanden af blodplader er fornyet.

Medicinen vil derfor virke optimalt igen efter ca. 14 dages pause.

NASID (Gigtmidler)

Reversibel COX hæmmer, dvs. COX nedbrydes ikke af NSAID.En pause på omkring 10 dage regnes for tilstrækkelig til at gendanne COX-mængden.
Opioider

Opioider og morfin binder sig til særlige receptorer, og dæmper derved smerteoplevelsen. Ved længere tids brug ændres receptorerne, og medicinen mister sin virkning.Gendannelsen af receptorerne efter et varigt forbrug af opioider eller morfin tager lang tid.