Vil du klage?


I princippet er det nu blevet lettere at klage, hvis man har mødt situationer i sundhedsvæsenet, som ikke er tilfredsstillende.

Alle klagemuligheder er nu samlet hos Styrelsen for Patientklager.

En klage indsendes på et skema (via internettet). Man logger ind med NEMID og skriver de konkrete facts (dit navn, sted, tidspunkt osv.) i skemaet. Og så er der en rude til fri tekst, til beskrivelse af, hvad der gik galt. Der kan også vedlægges dokumenter, som er relevante for sagen.

Du kan klage over den behandling du har fået. Der er en fin forklaring til det skema, der skal udfyldes, når man klager.

Klager over egentlige behandlingsfejl behandles af Styrelsen for Patientklager.

Det handler om

  • Undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling
  • Fødselshjælp
  • Pleje
  • Genoptræning
  • Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient
  • Information om og samtykke til behandling
  • Journalføring
  • Sundhedspersoners tavshedspligt
  • Lægeerklæringer

 

Klager om de mere administrative dele af en behandling behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Det handler om:

  • information og indhentelse af samtykke
  • udfærdigelse af lægeerklæringer
  • journalføring
  • overtrædelse af reglerne om tavshedspligt.

Klager skal være indsendt senest 2 år efter hændelsen.

Læs evt. mere her.