Får man migræne af en hjernerystelse?
Eller har migrænikere øget tendens til at få hjernerystelse af mindre uheld?
Her er de seneste konklusioner
De fleste med hjernerystelse er symptomfrie efter ca. 3 måneder. Men 1 ud af 3 har stadig eftervirkninger af hjernerystelsen i lang tid derudover. Det kan bl.a. være migræneanfald. Nogle af hjernerystelsens virkninger kan ses på scanninger. Der kan komme blødninger, og energiomsætningen i hjernen går ned de første uger efter uheldet. Man kan også få symptomer, der minder om Alzheimers. Hvilepulsen stiger, og åndedrættet bliver overfladisk.
Jo flere hjernerystelser man har haft, jo større er sandsynligheden for at man lider af migræne.
Motion i rimelige mængder (dvs. ikke så meget, at det fremkalder hovedpine) kan være en god måde at fremme helbredelsen efter en hjernerystelse.
Hjernerystelse øger tendensen til at man får migræne, depression og angst, at man får svært ved at fastholde opmærksomheden og får indlæringsvanskeligheder.
Hjernerystelser er ikke noget, man skal negligere!
J. J. Leddy, H. Sandhu, V. Sodhi, J. G. Baker og B. Willer, 2012. Rehabilitation of Concussion and Post-concussion Syndrome. Sports Health: A Multidisciplinary Approach 4, 147-54.