Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er image.png
Migræne er et smertehelvede, som er svært at forstå for ikke-migrænikere

Emma? migræne og på førtidspension? Men hende så jeg lige den anden dag i flot “krigsmaling” på cafe i byen. Hvorfor tager hun ikke bare en pille og går på arbejde?

Du kan se filmen i biografen Øst for Paradis i Aarhus 28. februar kl. 19

Billetterne til filmen koster 110 kr. forud og bestilles senest 14. februar på: https://fan-force.com

Emma er blot et eksempel blandt Danmarks 500.000 migrænikere og 15.000 kronikere, hvor migrænen gør livet til et helvede. Oven i dette helvede kæmper migrænikerne ofte samtidigt med omverdenens og samfundets manglende forståelse for, at migræne kan være en umådelig smertefuld og alvorlig sygdom. Migrænens væsen og problemer skal opleves for at kunne forstås.

For når smukke Emma ikke er på cafeen, så ser hun knap så godt ud. Især når hun ofte flere døgn i træk vrider sig i sengen eller vandrer hvileløst rundt i mørket eller bag nedrullede gardiner i sit smertehelvede. Hertil kommer så manglen på forståelsen fra familien og de efterhånden få venner, der fx irriteres over, at Emma gang på gang ikke kommer som aftalt.

Migræne danmark giver i samarbejde med Fan-Force nu både migræneramte, pårørende og venner – alle er velkomne – mulighed for at se den nye amerikanske film Out of my head 28. februar kl.19 i biografen Øst for Paradis i Aarhus.

Out of my head er dokumentarisk og tager sit omdrejningspunkt i netop den manglende forståelse. Her følger vi instruktøren i kampen for at få omgivelserne til at forstå alvoren i familiens teenagedatters migrænesygdom.

Hvis forestillingen ikke samler de nødvendige 82 deltagere, bliver den aflyst og beløbet automatisk refunderet. Billetprisen omfatter et års medlemskab af Migræne danmark. Er du allerede medlem af Migræne danmark. Så vil det indbetalte beløb blive refunderet ved indgangen i Øst for Paradis mod forevisning af kvittering for medlemskab og billet.